| Indhold |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2003

Affaldsstatistik 2001

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

ISAG

ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2001 er den 9. i rækken af indberetninger.

ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar.

For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark.

Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.

Nye forudsætninger

Affaldsstatistik 2001 er første statistik med data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at erhvervsmæssig kilde er ændret, så det for 2001 er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. Samtidig er emballageaffald tilføjet som en ny affaldstype.

Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne "flasker & glas" og "papir & pap" er desuden ændret i forhold til årene 1994 til 2000. "Papir og pap" og "glas og flasker"som indberettes med affaldstypen "erhvervsaffald", blev tidligere omfordelt af ISAG-sekretariatet til den erhvervsmæssige kilde "institutioner, handel og kontor". ISAG-sekretariatet har vurderet, at det giver et mere retvisende billede, at omfordele dette affald til den erhvervsmæssige kilde "husholdninger". For en nærmere redegørelse over forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2.

Slam til mineralisering er som noget nyt opgjort med et tørstofindhold på 20% i 2001, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data for 2001 på, betyder at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og for 2001 skal ske med et vist forbehold.

Læsevejledning

Affaldsstatistik 2001 følger næsten den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 2 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 3 handler om genanvendelsen af affald.

Kapitel 4 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 5 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel almindeligt som anmeldelsespligtigt affald.

I kapitel 6 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af målsætningerne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

I kapitel 7 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark.

I kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år 2020. Basisfremskrivningen er suppleret med en fremskrivning, der medregner Affald 21 initiativernes effekt på fordelingen af affaldet på behandlingsformer.

Konklusioner

Indberetningen til ISAG for 2001 omfatter 402 anlæg fordelt på 295 virksomheder. Indberetningen for 2000 omfattede 407 anlæg fordelt på 299 virksomheder.

Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2001:

	Den samlede affaldsmængde var i 2001 på 12.768.000 tons, hvilket er 2% mindre end i 2000. Faldet skyldes primært at slam til mineralisering indgår i statistikken med et tørstofindhold på 20% mod tidligere 1,5%. Det betyder, at slammængden er reduceret med 808.886 tons.
	Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, har der været tale om et fald i affaldsmængden på 298.000 tons, svarende til 3% i forhold til 2000.
	Den samlede genanvendelse var på 63%, hvilket er et procentpoint mindre end den overordnede målsætning på 64% for genanvendelse for år 2004. Da slam har en høj genanvendelsesprocent har det forrykket den samlede genanvendelsesprocent, at slammængden er reduceret med 808.886 tons.
	De forbrændte mængder udgjorde 25%, hvilket er et procentpoint mere end den overordnede målsætning på 24% for forbrænding i år 2004.
	Mængden til deponering udgjorde 10%, hvilket er bedre end den overordnede målsætning på max. 12% for deponering i år 2004.
	Målsætningerne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt – der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien.

2 Affaldsproduktion og behandling

2.1 Affaldsproduktionen i 2001 og udviklingen 2000 – 2001

Affaldsproduktionen i år 2001, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2000 til 2001 fremgår af tabel 1.

I Danmark blev der produceret 12.768.000 tons affald i år 2001. Det er et fald på 2% i forhold til affaldsproduktionen i 2000. Faldet skyldes primært at slam til mineralisering, som noget nyt, er opgjort med et tørstofindhold på 20% i 2001. De tidligere år har tørstofindholdet været på 1,5%. Slam til mineraliseringen er omregnet til et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med det samme tørstofindhold, som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden er reduceret med 808.886 tons.

En del af faldet stammer fra et fald i affaldsmængden fra industrien¹ på 11% i forhold til 2000. En stor del af dette fald skyldes et fald i mængden af jern- og metalskrot på 223.000 tons.

Tabel 1.
Samlet affaldsproduktion i Danmark

Se her!

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2001 på 3.083.000 tons. Det betyder reelt, at affaldsproduktionen var den samme i 2001 som i 2000.

Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år; der har været en mindre stigning på 25.000 tons. Som det fremgår af tabel 1, så har mængden af dagrenovation gennem perioden 1995 – 2001 været stort set uændret – der har kun været ganske små udsving fra år til år.²

Der ses et fald i de andre tre undergrupper indenfor husholdningsaffaldet. Mængden af storskrald og haveaffald er faldet med henholdsvis 7% svarende til 50.000 tons og med 12% svarende til 61.000 tons i forhold til 2000.Mængden af andet er faldet med 14%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 22.000 tons.

Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG. Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG, udgør 142.898 tons, heraf er 107.000 tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i 2001.

Produktionen af affald fra servicesektoren³ var i 2001 på 1.307.000 tons, hvilket er hele 17% mere i forhold til mængden i 2000 – i faktiske tal en stigning på 188.000 tons. Stigningen fordeler sig på alle fraktioner undtagen glas, men især kan det fremhæves at fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, klinisk risikoaffald og farligt affald er steget med hhv. 54%, 8%, 25%, 40% og 29% i forhold til 2000. Glas er den eneste fraktion, der viser et fald, svarende til at 38% mindre glasmængde udsorteres fra servicesektoren. En del af forklaringen på faldet, skyldes den ændrede fordeling af flasker og glas fra container/omlastestationer, der har betydet at ca. 37.500 tons glas er flyttet fra servicesektoren til husholdninger.

Mængden af affald fra industrien⁴ er faldet. Her har der været tale om et fald på 332.000 tons fra 2.948.000 tons i 2000 til 2.616.000 tons i 2001, svarende til 11%. Forrige år oplevede industrien en stigning i affaldsmængden på 11%. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: forbrændingsegenet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, som er mindsket med hhv. 29%, 35%, 7%, 33% og 19%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: roejord, slam, farligt affald og "andet" på hhv. 16%, 24%, 90% og 38%. Stigningen på 90% for farligt affald skyldes at shredderaffald indgår i statistikken for første gang som farlig affaldsfraktion. Tidligere blev shredderaffald registreret som en del af den ikke-farlige fraktion "diverse ikke-brandbart".

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været større i 2001 end i 2000 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 3.391.000 tons , hvilket er 168.000 tons eller 5% mere end i 2000. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 90%.

Der ses et fald på 24% i mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg, mængden var i 2001 på 1.123.000⁵ tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 363.000 tons mindre end i 2000. Faldet skyldes som tidligere omtalt den nye opgørelsesmetode for slam til mineralisering.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 3% svarende til 1.176.000 tons i 2000 til 1.211.000 tons i 2001. Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2001 end i 2000. Danmark havde en nettoeksport af el i 2001. Over perioden fra 1995 til 2001 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks⁶.

2.2 Behandlingen af affald i 2001

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

Det fremgår af tabel 2, at 8.101.000 tons svarende til 63% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2001. I faktiske tal er der tale om et fald på 360.000 tons svarende til 4% i forhold til 2000.

Tabel 2.
Affaldsbehandling og målsætning for 2004

Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.
Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 giver ikke 100% pga. afrundingen.
Særlig behandling: Omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2001 var på 3.221.000 tons. Faktisk er det en stigning i mængden på 157.000 tons, og andelen af de samlede mængder udgør 25% i forhold til det foregående år. Mængden af deponeret affald var i 2001 på 1.317.000 tons, hvilket er et fald på 172.000 tons i forhold til 2000. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 10% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1998 til 2001 med 5 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på 551.000 tons.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Affald 21 lægges der op til at supplere målsætningen om på kort sigt at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

Målsætningerne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. De overordnede målsætninger i Affald 21 for behandlingen af affald i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Som det ses af figur 1 blev de overordnede målsætninger for behandling af affald allerede opfyldt i 1999. I år 2001 er der sket en forskydning mellem behandlingsformerne, som primært skyldes den nye opgørelsesmetode for Det betyder rent faktisk, at andelen af affald til genanvendelse er faldet med 2% i forhold til 2000 og er 1%-point mindre end målsætningen for år 2004.

Der er mere end målopfyldelse, når det drejer sig om andelen af affald til deponering. Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.slam.

Figur 1.
Behandling af affald i Danmark 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2004 svarer til affaldsmængden i 2001. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.

2.3 Behandlingen af affald, UDEN restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt – der har faktisk været tale om et fald på 1.120.600 tons, hvilket er næsten en halvering.

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på i, hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede målsætninger for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.2, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2.
Behandling af affald i Danmark 1995-2001 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Kilde: Som tabel 1.

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 60% af det øvrige affald blev genanvendt i 2001, hvilket er et fald på 386.000 tons i forhold til 2000.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2001 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 157.000 tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 11%, altså et fald i forhold til 2000 på 182.000 tons.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2001 blev produceret 11.556.000 tons affald. Heraf blev de 6.899.000 tons genanvendt, mens 3.221.000 tons blev forbrændt og 1.307.000 tons blev deponeret. 20.000 tons blev særligt behandlet og 109.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet⁷.

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 18% fra 1995 til 2001.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2001 hhv. 99% og 90%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede målsætninger for behandling, som er opstillet i Affald 21.

Figur 3.
Behandling af affald i Danmark 1995-2001 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

Kilde: Som tabel 1.

2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2001 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer.

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 65%, som opfylder målsætningen om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 22% mod målsætningen om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 2001 blev 36% af affaldet genanvendt, men målsætningen er 50%.

Målsætningen om 45% forbrænding er dog opfyldt, mens der også i denne sektor deponeres for meget affald; 12% i modsætning til målsætningen på 5%. Her ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse.

Figur 4.
Affaldsproduktion i Danmark 2001, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Kilde: Som tabel 1.

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til målsætningerne i Affald 21, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år 2001. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1995-2001 ligget og svinget mellem 15% og 17%.

Det er målsætningen at genanvendelsesprocenten skal være 30% i 2004, mens målsætningerne for forbrænding og deponeringer er hhv. 70% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2001 var faktisk 82%, mens 3% blev deponeret⁸.

Figur 5.
Affaldsproduktion i Danmark 2001, behandling som funktion af affaldstype

Kilde: Som tabel 1.

2.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1995- 2001

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1995 – 2001 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 11% i perioden fra 1995-2001. Den største affaldsproduktion fandt sted i 2000. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold.

Der var en stigning på 13% i mængden af affald fra 1995 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%.

Stigningen i den første halvdel af 1990’erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldes en stor eksport af el til Norge og Sverige.

Tabel 3.
Samlet affaldsproduktion i Danmark.

Se her!

3 Genanvendelse

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4.
Genanvendelse i Danmark 1996 - 2001 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion. I 1000 tons.

Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Der er anvendt 2000 tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.
Nogle af fraktionerne, f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten", kan efter endt sortering bidrage yderligere til mængderne af f.eks. tegl og træ.

Som det ses af tabellen blev der i 2001 genanvendt 8.101.000 tons affald, hvilket er 4% eller 359.000 tons mindre end i 2000. Dette fald kan tilskrives store fald i genanvendelsen af madspild/organisk affald, jern og metal, træ og slam. I modsætning hertil har der været mindre stigninger i genanvendelsen af farligt affald, flasker og glas, autogummi, tegl, andet bygge/anlægsaffald, asfalt, jord og sten og slam fra andre kilder.

3.2 Papir og pap

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1995 til 2001 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år 2001.

Den indsamlede mængde returpapir var i 2001 på 709.000 tons. Det er et fald på 26.000 tons eller 4% i forhold til den indsamlede mængde i 2000.

Tabel 5.
Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995 - 2001. I 1000 tons.

Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. (4)En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og Materialestrømsovervågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren⁹ og industrien.

Tabel 6.
Indsamlet returpapir fordelt på kilde. 1996 - 2001. Tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1996- 2001. (1) bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj.

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med ca. 10.600 fra 2000 til 2001. Siden 1997 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons¹⁰.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca. 17.600 tons eller 8%. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 55.100 tons svarende til 17% i forhold til 2000.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.

3.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse udgjorde i 2001 43.000 tons, hvilket er en stigning på 3.000 tons fra 2000. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end 43.000 tons.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plasteemballageaffald. Der udarbejdes hvert år en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 2000¹¹ viser, at der i 2000 blev oparbejdet 22.750 tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret.

Der blev i 2000 indsamlet og genanvendt 19.650 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 8.200 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 12,5% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 1999, hvor 11% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.

3.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2001 indsamlet 152.000 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 44.000 tons mere end i 2000. Der er ingen forklaring på denne stigning.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2000¹², jf. figur 6.

Figur 6.
Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-2000.

Kilde: Statistik for glasemballage 2000, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 697, 2002. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas.

Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990’erne.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 1999 126.000 tons, men er steget i år 2000 til 129.000 tons. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra 123.000 tons i 1999 til 125.000 tons i 2000.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2000 var 66%, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til 1999. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2000 på 64%, hvilket er lidt lavere end i 1999.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

3.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 7. Det ses, at der i 2001 blev genanvendt 871.000 tons jern og metal, hvilket er et væsentligt fald i mængden på 218.000 tons i forhold til 2000.

Tabel 7.
Genanvendelse af jern- og metalskrot 1996 - 2001. I 1000 tons

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 7 er anderledes end i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg.

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2001 importeret 238.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 35.000 tons. Det vil sige at der i 2001 i alt blev importeret 273.000 tons, hvilket er 57.000 tons mere end i 2000.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2001 på 532.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2001 var på 497.000 tons.

3.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 8.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2001 på 1.116.000 tons. Det er 36.000 tons mindre end i 2000. Dette fald skyldes især et fald i mængden af andet organisk affald til bioforgasning – 55.000 tons mindre i 2001 end i 2000 – men også et fald på 37.000 tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning.

Tabel 8.
Tilført mængde af organisk affald 1995-2001 til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i 1.000 tons

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Econet, Miljøprojekt 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.ooo tons.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 3.000 tons større end i 2000, mens mængden af afsat kompost var 18.000 tons større end i 2000.

3.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 9.

Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten i 2001 var på ca. 97%. Stort set alle omfattede dæk bliver dermed indsamlet.

Tabel 9.
Indsamling og anvendelse af person-, vare- og motorcykeldæk. Tons.

Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden 1.7.95 – 31.12.95 og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001. 2. havlår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i 1. halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

4 Farligt affald

I tabel 10 er produktionen og behandlingen af farligt affald i 2000 og 2001 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En detaljeret opgørelse på ISAG- fraktioner fremgår af bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 10.
Produktion og behandling af farligt affald i 2000 og 2001. Ton

Se her!

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2001 var på 288.153 tons. Dette er en stigning på 104.790 tons i forhold til 2000. Imidlertid skyldes langt den største del af stigningen en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG.

Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikke-farlige fraktion "diverse ikke- brændbart". Mængden af shredderaffald udgjorde i 2001 92.101 tons. I forhold til opgørelsen i 2000 har der, derfor reelt kun været tale om en stigning i mængden af farligt affald fra primære kilder på 12.689 tons.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2001 på godt 86.149 tons, hvilket er 7.123 tons mere end i 2000.

5 Import og eksport af affald

5.1 Import

I tabel 11 er opgjort den importerede mængde affald i 2000 og 2001 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2001 importeret 316.500 tons affald, hvilket er 19.000 tons mindre end i 2000.

Mængden af importeret affald svarede i 2001 til ca. 2% af den danske affaldsproduktion. Det er 2 procentpoint mindre end i 2000, hvor andelen mængden af importeret affald svarede til 4% af den danske affaldsproduktion.

Tabel 11.
Import af affald i 2000 og 2001 angivet på fraktion og i tons.

Se her!

Ca. 63% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s transportforordning¹³ som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast, jern og metal samt organisk affald. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU’s transportforordning.

Affaldet under kategorien "andet brændbart" importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olie- og kemikalieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel 13.

5.2 Eksport

Tabel 12 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2000 og 2001. Mængden af eksporteret affald svarede i 2001 til ca. 10% af den totale affaldsproduktion i Danmark.

I 2001 blev der eksporteret 1.357.687 tons affald, hvilket er ca. 128.000 tons mindre end i 2000. Faldet kan især tilskrives et fald i mængderne af eksporteret glas, papir og pap, jern og metal, samt restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. En detaljeret opgørelse af den importerede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 13.

Ca. 66% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2001 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne papir og pap og jern og metal.

Tabel 12.
Eksport af affald i 2000 og 2001 angivet på fraktion og i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU’s Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Elsam og Energi E2, (6) De af Miljøstyrelsen registrerede indsamlere af nikkel- cadmium batterier.

5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald

I tabel 13 er vist de lande hvorfra Danmark importerer, og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald, der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2001 importerede ca. 550 tons til bortskaffelse hvilket er knap 8000 tons mindre end i 2000. Det meste af affaldet stammede fra Irland og bestod hovedsageligt af forskellige former for olie/kemikalieaffald. Det store fald i mængden fra 2000 til 2001, skyldes en forkert registrering i Miljøstyrelsens transportdatabase i 2000. Langt den største del af mængden i 2000 blev faktisk nyttiggjort på Kommunekemi.

Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2001 ca. 116.000 tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Norge, Sverige og Irland. Affaldet bestod hovedsageligt af olie/kemikalieaffald.

Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er således stort set uændret i forhold til 2000 hvor der blev importeret ca. 107.000 tons.

Mængden af anmeldelsespligtigt affald der blev eksporteret til bortskaffelse i 2001 var ca. 245.000 tons hvilket er ca. 126.000 tons mere end i 2000. Affaldet blev eksporteret til Norge og Tyskland og bestod hovedsageligt af restprodukter fra forbrændingsanlæg. Den store stigning i eksporten af restprodukter kan ikke forklares med en tilsvarende stigning i mængden af affald til forbrænding. Forklaringen er at restprodukterne i stigende omfang opgraves og flyttes fra mellemdeponier i Danmark og eksporteres til endelig deponering i Norge.

Danmark eksporterede desuden ca. 99.000 tons anmeldelsespligtigt affald til nyttiggørelse. Dette er 7000 tons mindre end i 2000. Modtagerne af affaldet var hovedsageligt Finland, Spanien, Sverige og Tyskland. Affaldet bestod hovedsageligt af metalholdig aske og restprodukter, olie/kemikalieaffald, affald fra forarbejdet kork og træ, samt blybatterier.

Tabel 13.
Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2001. Angivet i tons.

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU’s transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. Senest 180 dage efter modtagelsen skal der sendes et bevis på at affaldet er nyttiggjort. Affaldets OECD- koder er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994. (Nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994).

5.4 OECD-koder

6 De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1995 – 2001 i tons samt, hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Figur 7.
Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2001 88%, hvilket er 8 procentpoint mere end i 2000. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres.

I Affald 21 lægges der op til at miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding. Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet. Målet i den tidligere handlingsplan om en genanvendelsesprocent på 70% fastholdes derfor i Affald 21.

Tabel 14 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde.

Tabel 14.
Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg. 1996 - 2001. Tons

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU’s transportforordning. Bemærk, at tabel 14 og figur 7 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 7.

Det ses af tabel 14, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2001 udgjorde ca. 539.000 tons, hvilket er 23.000 tons mindre end i 2000. Af den fraførte mængde på 539.000 tons, blev 203.000 tons deponeret, mens 406.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 70.000 tons.

Fra 1996 og frem til 2001 er mængden af deponerede restprodukter steget med 6% og genanvendelsen er ligeledes øget med 6%.

6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 2001 på 3.391.000 tons, hvilket er en stigning på 168.000 tons i forhold til 2000, svarende til 5%.

Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2001 uændret i forhold til 2000; 90% blev genanvendt, mens 2% blev forbrændt og 8% blev deponeret, jf. figur 8.

Figur 8.
Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 5 procentpoint i perioden 1995 til 2001. Tilsvarende er andelen af affaldet der deponeres faldet med 5 procentpoint. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1997 har været i overensstemmelse med målene for behandling i år 2004.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære¹⁴ om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljø- og Energiministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

Der er dog stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen. Fremover skal der derfor gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ.

Endelig skal der også i højere grad anlægges en "vugge til grav" betragtning og anvendes miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri.

På figur 9 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2001. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, andet bygge/anlægsaffald og jord og sten.

Figur 9.
Affald fra byggeri og anlæg i 2001 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner.

Kilde: ISAG indberetning 2001. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Stigningen i mængden af bygge- og anlægsaffaldet skal findes i fraktionerne tegl, andet bygge/anlægsaffald, samt jord og sten, som er steget med hhv. 30%, 78% og 26% i forhold til 2000.

Stigningen i mængden af andet bygge/anlægsaffald kan delvis forklares med fald i de øvrige fraktioner. Man kan mistænke en mindre omhu med registreringen på de specifikke udsorterede fraktioner i 2001.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg der skal indberette de behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG, men det sker at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data så der ikke sker dobbeltregistrering.

6.3 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 15 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen "diverse brændbart".

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2001 på 3.082.507 tons, hvilket er uændret i forhold til 2000. Heraf er mængden af dagrenovation ligeledes uændret i forhold til 2000 – der har været tale om en mindre stigning på 25.000 tons. Faldet i den totale mængde husholdningsaffald skal derfor især findes i mængderne af storskrald og haveaffald, som er faldet med hhv. 7% og 12%.

Det er dog fortsat dagrenovationen, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 55%.

Tabel 15.
Husholdningers affaldsproduktion fordelt på fraktion og angivet i tons

Se her!

Det kan ses af tabel 15, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er papir og pap, flasker og glas og jern og metal steget med hhv. 6%, 38% og 41% i forhold til mængderne i år 2000. Disse stigninger opvejes af et fald i fraktionerne haveaffald og farligt affald, der er faldet med hhv. 10% og 54% i forhold til forrige år.

6.3.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 16. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2001 på 567 kg hvilket er 11 kg mindre end i 2000. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1261 kg i 2001, hvilket er 33 kg mindre end i 2000.

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2001på hhv. 318 kg og 696 kg. I forhold til 2000 er der tale om en mindre stigning på 4 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er faldet med 7 kg.

Tabel 16.
Husholdningernes affaldsproduktion i perioden 1998 til 2001 pr. indbygger og pr. husstand. Angivet i kg. Der inddrages både affaldstype og fraktion.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 15 og 16 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 15 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 16 også inddrager affaldstypen.

6.3.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt tidligere var mængden af dagrenovation i 2001 på 1.701.000 tons, hvilket er 25.000 tons mere end i 2000. Siden 1995 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden har mængden stort set været konstant, jf. tabel 1.

I 2001 blev 16% af dagrenovationen genanvendt, mens 82% blev forbrændt og 3% blev deponeret. I forhold til 2000 er der tale om et fald i den deponerede mængde på 2%, som modsvares af en stigning i den genanvendte mængde på 2% point.

For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffaldet på 107.000 tons medregnet i figur 10.

Som det ses af figur 10 så har der i perioden 1995 til 2001 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1996 været at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%.

Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til målsætningerne i Affald 21.

Det skal bemærkes at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding. Dog er øer uden landfast forbindelse undtaget denne anvisningspligt.

Figur 10.
Behandling af dagrenovation (2001 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.3.3 Storskrald

I 2001 producerede de danske husholdninger 680.000 tons storskrald. Det er 50.000 tons mindre end i 2000. Der har altså været tale om et fald i mængden på 7%.

Mængden af storskrald er i perioden 1995 – 2001 steget med 10% kun afbrudt af et mindre fald i mængderne i 1997 og 1998, jf. tabel 1. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 11 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1995-2001. For 1995 – 1998 har fordelingen stort set været uændret med ca. 40% forbrænding, ca. 43% deponering og ca. 17% genanvendelse. I 1999 og 2000 er andelen af storskrald som er blevet forbrændt steget til 48%, mens andelen til deponering er faldet til 36%.

For 2001 er andelen, som forbrændes 49%, andelen til deponering er faldet til 26% og andelen til genanvendelse er steget til 18%. De resterende 6% er midlertidigt oplagring til der er ledig forbrændingskapacitet¹⁵. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 49%.

Målsætningen om en deponeringsandel på max. 37,5% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis målsætningerne for behandling i år 2004 skal opfyldes, skal der gøres en betydelig indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Figur 11.
Behandling af storskrald fra husholdninger 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.3.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2001 på 458.000 tons, hvilket er 61.000 tons mindre end i 2000 svarende til et fald på 12%.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Siden 1995 til 2000 har der således været tale om en stigning på 59%.

Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 12. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2001 og 1% deponeret.

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem.

Figur 12.
Behandling af haveaffald fra husholdninger 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.4 Affald fra industrien (fremstillingsvirksomhed)

Affaldsproduktionen i industrien var i 2001 på 2.616.000 tons, hvilket er 332.000 tons eller 11% mindre end i 2000. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 13. Som det ses, så er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af den blandede fraktion "forbrændingsegnet", udsorteret papir og pap og roejord.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet er stort set uændret i 2001 i forhold til 2000. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket et fald i mængden af industriaffaldet på ca. 332.000 tons. Dette fald kan især henføres til et fald i fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild/andet organisk og jern og metal, som er faldet med hhv. 29%, 35%, 7%, 33% og 19%.

Figur 13.
Affald fra fremstilling mv. 2001 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2001. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Til gengæld er der sket en stigning i fraktionerne: roejord, slam, farligt affald og andet med hhv. 16%, 24%, 90% og 38%. Stigningen på 90% for farligt affald skyldes en ændring i opgørelsen til ISAG. For 2001indberettes shredderaffald som farligt affald, hvor det tidligere indgik i statistikken, som den ikke-farlige fraktion "diverse ikke- brandbart". Mængden af shredderaffald er i 2001 92.101 tons.

Det tyder på at udsorteringen af genanvendeligt affald, som papir og pap, madspild/andet organisk og jern og metal er blevet mindre i forhold til 2000.

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 14. 65% af affaldet blev genanvendt i 2001. I absolutte tal var mængden 1.688.000 tons i 2001 mod 1.896.000 tons i 2000, svarende til et fald på 208.000 tons.

Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2001 var på 12%, hvilket er 3 procentpoint mindre end i 2000. Andelen til deponering er stort set uændret i forhold til 2000, nemlig 22%.

Det betyder at målsætningen om at deponere max. 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1995, så er der stadig et stykke vej før målsætningerne for disse to behandlingsformer er opfyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af , hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

Figur 14.
Behandling af affald fra Fremstillingsvirksomheder 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

For at opfylde målsætningerne i Affald 21 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder f.eks. shredderaffald, hvor udviklingen af nye behandlingsteknikker skal medvirke til at flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, samt for farligt affald, hvor der skal etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder¹⁶ skal desuden fremover føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 17. Som det ses af tabellen er knap 35% af industriens affaldsmængder i 2001 indberettet med den udgåede erhvervsmæssige kilde "fremstilling mv.". Dette skyldes, at nogle indberettere af tekniske årsager stadig har registreret efter den tidligere bekendtgørelses forskrifter en del af året.

Opgørelsen for 2001 giver derfor kun et vejledende billede af fordelingen på de enkelte brancher.

Tabel 17.
Affaldsproduktion i industrien opgjort på brancher og behandlingsform. 2001. Tons.

Kilde: ISAG indberetning 2001. Tabellen inkluderer ikke roejord eller jern og metal indberettet af større skrothandlere. Bemærk, at mængderne er afrundet til hele hundreder. "Fremstilling mv." omfatter mængder, som af tekniske årsager er indberettet efter forskrifterne i den tidligere bekendtgørelse.

6.5 Affald fra sevicesektoren (institutioner, handel og kontor)

Mængden af affald fra servicesektoren¹⁷ var i 2001 på 1.307.000 tons, hvilket er 188.000 tons eller 17% mere end i 2000.

Figur 15.
Affald fra Institutioner/Handel og kontor 2001 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner.

Kilde: ISAG indberetning 2001. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 15. Den procentvise fordeling er stort set den samme i 2001, som den var i 2000. Forbrændingsegnet affald og papir og pap udgør de to store fraktioner i affaldet fra institutioner, handel og kontor med hhv. 52% og 19%.

Stigningen i mængden af affald fra servicesektoren i 2001slår igennem på alle fraktioner, men størst er stigningen i fraktionerne: "ikke-forbrændingsegnet", papir og pap, madspild/andet organisk, klinisk risikoaffald og farligt affald med stigninger på hhv. 54%, 8%, 25%, 40% og 29% i forhold til 2000. Glas er den eneste fraktion, der viser et fald, svarende til 38% mindre mængde glas udsorteres i servicesektoren. En del af forklaringen på faldet, skyldes den ændrede fordeling af flasker og glas fra container/omlastestationer, der har betydet at ca. 37.500 tons glas er flyttet fra servicesektoren til husholdninger.

Af de 1.307.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2001 blev 36% genanvendt, 49% blev forbrændt, mens 12% blev deponeret og 3% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 16. Den procentvise andel til forbrændning er steget med 3% i forhold til 2000, samtidig ligger der 3% i midlertidig oplagring, som skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet¹⁸. Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 49%. Andelen som genanvendes og deponeres er faldet med hhv. 4% og 2% i forhold til året før. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne fra deponering og genanvendelse til forbrænding.

I forhold til målsætningerne i Affald 21 om behandlingen i år 2004 blev der i år 2001 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde målsætningerne skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

Figur 16.
Behandling af affald fra Institutioner/handel og kontor 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.6 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 17. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996. Dette skyldes både at Danmarks eksport af el har været faldende gennem årene, men især også regeringens energihandlingsplan, Energi 21, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken¹⁹ at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2001 på ca. 1.211.000 tons, svarende til en stigning på 3% i forhold til 2000. Som det ses af figur 17 blev 99% genanvendt og 1% deponeret.

Figur 17.
Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I tabel 18 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2001 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Tabel 18.
Anvendelse i ind- og udland af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. 2000. Tons

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2.

6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Det er som tidligere omtalt besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstoifindhold som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden er reduceret med 808.886 tons.

Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg i 2001 var 1.123.000 tons, svarende til et fald på 24% eller 353.000 tons i forhold til 2000. Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam.

Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt²⁰ ville mængden i 2001 have været 1.932.000 tons, hvilket er 456.000 tons mere end i 2000 eller en stigning på 31%.

At slammængden opgjort i vådvægt stiger skyldes primært omlægninger af behandlingsteknologierne for slam, og er ikke et udtryk for at slammængden generelt er stigende, men et udtryk for at et højere vandindhold tælles med i statistikken.

Figur 18 viser at behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 67% til genanvendelse, 27% til forbrænding og 6% til deponering.

I mængden til genanvendelse er indregnet 65.585 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 874.471 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der vil fremover blive stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, hvis det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Figur 18.
Behandling af slam fra rensningsanlæg 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. I mængden til genanvendelse indgår 65.585 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 874.471 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 116.927 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2001²¹ blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 117.000 tons. På figur 19 er de ca. 117.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

7 Forbrændings- og deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 1999 ca. 2.726.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 19. Dette er en stigning i kapaciteten på 253.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996.

Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 19.
Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999.

7.2 Deponeringsanlæg

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 eksisterer der i dag 134 miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 20. Hertil kommer et mindre antal deponeringsanlæg til havnesediment.

Af disse er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 deponeringsanlæg (lossepladser), 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private anlæg fordeler disse sig med 3 deponeringsanlæg (lossepladser), 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Ifølge undersøgelsen er retsbeskyttelsesperioden udløbet for knap halvdelen af de i alt 134 deponeringsanlæg.

Ved et deponeringsanlæg (losseplads²²) forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved specialdepot forstås en deponeringsplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det tidligere nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald.

Imidlertid kan dette dog modvirkes af stramning af kravene til klapning af havnesediment og genanvendelse af restprodukter.

Tabel 20.
Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat, samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.

8 Fremskrivning af affaldsmængderne

8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling

I afsnit 8.2 præsenteres en basisfremskrivning af affaldsmængderne frem til år 2020. Til brug for fremskrivningen er anvendt den såkaldte Risø- model.

Fremskrivningen er baseret på Finansredegørelsens fremskrivning 2001, Energistyrelsens nyeste fremskrivning fra marts 2001 og en normering af modellen til ISAG data for 2000.

Forud for fremskrivningen er modellens evne til at beskrive den historiske udvikling i affaldsmængderne blevet evalueret. Det er sket ved at normere modellen med år 2000 for affaldsstatistikken, og lade modellen beregne udviklingen i affaldsmængderne fra 1994 – 2000.

De faktiske affaldsmængder er i perioden 1995 - 2000 steget med ca. 14%²³, men modellen beregner den totale affaldsmængde til at være uændret. En væsentlig del af afvigelsen skyldes at modellen beregner et større fald i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker end det egentlig har været tilfældet.

Ses på de mængder der opgøres endogent²⁴ i modellen så kan den økonomiske udvikling forklare ca. halvdelen af stigningen i den totale mængde fra 1995 til 2000. Ca. 250.000 tons af afvigelsen på 977.000 tons i 1995 kan forklares ned en større indsamling af haveaffald som beskrives eksogent²⁵ i modellen.

Desuden er stigningen i de genanvendelige fraktioner betydeligt større end faldet i mængden af "diverse ikke- brændbart". En væsentlig del af denne stigning skyldes en øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Hvis der korrigeres for dette er der en afvigelse i 1995 på ca. 400.000 tons mellem modellen og de faktisk registrerede mængder. Denne afvigelse skyldes betydeligt stigende mængder i år 2000 specielt indenfor fraktionerne jern og metal, træ, jord og sten og slam.

8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020

En basisfremskrivning af affaldsmængderne forudser en stigning i de samlede affaldsmængder fra år 2000 til 2020 på 27% svarende til en stigning fra 13 mio. tons i 2000 til 16,5 mio. tons i 2020, jf. figur 19²⁶.

Basisfremskrivningen beskriver den forventede udvikling i affaldsmængderne på baggrund af den estimerede økonomiske aktivitet. Det forudsættes at der ikke sker nye affaldspolitiske initiativer.

Til sammenligning forventes der en stigning i produktion og forbrug på hhv. 43% og 53%. Modellen forudser altså at affaldsmængderne vil stige mindre end væksten i økonomien. Væsentlige årsager til den mindre stigning i affaldsmængderne er kraftværkernes faldende kulforbrug og en forventet lav vækst i bygge- og anlægssektoren.

Se her!

Figur 19
Udvikling i affaldsmængder, historiske data 1994-2000, fremskrivning 2001-2020

Som det ses af figur 19 forudser basisfremskrivningen en kraftigere stigning i mængderne af "Brændbart" affald og "ikke- brændbart" affald end i de genanvendte fraktioner som papir og pap, glas og plast.

Mængderne af jern/metal og autogummi forventes at stige pænt som følge af den forventede stigende industriproduktion og det forventede øgede private forbrug af transport.

Den beskedne stigning i mængden af slaggen skyldes en forventning om et stort set konstant forbrug af kul i perioden.

Mængden af roejord antages at blive reduceret som følge af ny teknologi som vil medføre mindre vedhæng af jord ved roerne ved optagningen. Afhængigt af vejret i høstperioden er der dog normalt store variationer fra år til år.

Mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg forventes øget pga. ændret rensningsteknologi hvor vandindholdet i slammet stiger ved uændret mængde tørstof. Dette kan forudses at medføre en stigning på 500.000 tons inden for de kommende 5 år uden at tørstofmængden stiger.

Det betyder at andelen af affald til genanvendelse falder fra ca. 64,8% i 2000 til ca. 62,5% i 2020. Tilsvarende stiger andelen der går til forbrænding fra ca. 24% i år 2000 til ca. 26,4% i år 2020. Andelen der deponeres vil stort set være konstant omkring 11%, jf. figur 20.

Figur 20.
Udvikling i fordelingen på behandlingsformer. Basisscenarie

8.3 Affald 21 fremskrivning 2000 – 2020

Regeringens affaldsplan Affald 21 har fastsat en række målsætninger for behandling af affald frem til år 2004. Mange af initiativerne i Affald 21 handler om øget sortering af visse affaldsfraktioner med henblik på at flytte affaldet fra forbrænding til genanvendelse. Men en lige så vigtig målsætning i Affald 21 er stabilisering af den samlede affaldsmængde.

Med udgangspunkt i basisfremskrivningen er der udarbejdet et Affald 21 scenarie, jf. figur 21.

I Affald 21 scenariet er initiativerne i Affald 21 om øget udsortering og genanvendelse af papir og pap, glas, plast og organisk affald indarbejdet for årene 2000 til 2004. Der er ikke foretaget yderligere antagelser om øget udsortering for perioden 2004 – 2020. Denne periode er derfor – med udgangspunkt i Affald 21 korrektionerne - alene baseret på modellens egen fremskrivningsevne.

Der er ikke indarbejdet initiativer rettet mod udviklingen i den samlede affaldsmængde i Affald 21 scenariet, da der først forventes at foreligge et udkast til en strategi til forebyggelse af affald i begyndelsen af år 2003.

Se her!

Figur 21
Udvikling i affaldsmængder, historiske data 1994-2000, fremskrivning 2001-2020. Affald 21

Ved sammenligning med basisfremskrivningen i figur 19 bemærkes primært en reduktion i mængden af den blandede fraktion "Brændbart" affald og en forøgelse i mængderne af de genanvendte fraktioner papir og pap, glas og plast, jf. figur 22 og 23.

Figur 22.
Udvikling i mængden af brændbart affald. Basis- vs. Affald 21 scenarie
   

Figur 23.
Udvikling i udvalgte udsorterede fraktioner. Basis- vs. Affald 21 scenarie

Såfremt der ikke sker yderligere tiltag overfor udviklingen i affaldsmængderne efter 2004²⁷ betyder Affald 21 korrektionerne for 2000 – 2004 at andelen af affald der i år 2020 bliver forbrændt reduceres fra 26,4% til 24,6%, mens mængden af affald der genanvendes øges fra 62,5% til 64,4%.

Det vil sige at Affald 21 sikrer at andelen af genanvendelige fraktioner er den samme i år 2000 og 2020 sådan at fordelingen på behandlingsformer stort set vil være den samme i år 2000 og år 2020, jf. figur 24.

Uden initiativerne fra Affald 21 ville der, jf. basisfremskrivningen, være en faldende andel af fraktioner som genanvendes.

Figur 24.
Udviklling i fordelingen på behandlingsformer. Affald 21 scenarie

Bilag 1
Tabeller over affaldsproduktion

Tabel 1.
Affaldsproduktion i Danmark i 1999, 2000 og 2001 samt målsætning for år 2004. Opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %

Se her!

  
Tabel 2.
Affaldsproduktionen i Danmark i 1999, 2000 og 2001 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %.

Se her!

Bilag 2
Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Container/omlastestation.

ISAG indeholder den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Derved bliver affald fra f.eks. husholdninger, der går via omlastestation, ikke registreret som affald fra "husholdninger".

Affald som er indberettet med kilde "container/omlastestation" er derfor fordelt ud på de øvrige primære kilder. Denne fordeling er selvsagt sket ud fra skøn.

Alt dagrenovation fra "container/omlastestation" bliver til dagrenovation fra kilden "husholdninger".

Alt storskrald bortset fra fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" fra "container/omlastestation" bliver til storskrald fra kilden "husholdninger".

Alt storskrald omfattende fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" bliver ændret til affaldstypen "dagrenovation" og flyttet fra kilden "container/omlastestation" til kilden "husholdninger".

Alt haveaffald fra "container/omlastestation" bliver til haveaffald fra kilden "husholdninger".

75% af erhvervsaffald fra "container/omlastestation" omfattende fraktionen "papir&pap" ændres til "dagrenovation" fra "husholdninger".

25% af erhvervsaffald fra "container/omlastestation" omfattende fraktionen "papir&pap" ændres til erhvervsaffald fra kilden "institutioner, handel og kontor".

Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestation" omfattende fraktionen "flasker&glas" ændres til "emballageaffald" med kilden "husholdninger".

Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestation" bortset fra fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "institutioner", "handel & kontor".

Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestationer" omfattende fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "bygge- & anlæg".

Alt miljøfarligt affald fra "container/omlastestation" bliver til miljøfarligt affald fra kilden "husholdninger".

Alt affald af typen " behandlingsrester " og "ikke oplyst" fra "container/omlastestationer" bliver flyttet til en ny kilde "andet".

Storskrald.

Alt affald af typen "storskrald" fra kilderne "institutioner", "handel&kontor", "fremstillingsvirksomhed" og "bygge- og anlæg" ændres til affaldstypen "erhvervsaffald" men kommende fra de samme kilder.

Glas

Uanset affaldstype ændres fraktionen "flasker&glas" fra kilden "husholdninger" til affaldstype "emballageaffald" fra "husholdninger".

Slam

Omregning af tørstofindholdet i slam. Tørstofindholdet i mængden af slam til mineralisering er omregnet fra 1,5% TS til 20% TS.

Jern og metal

Indberetningen til ISAG af jern og metal er i henhold til affaldsbekendtgørelsen virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal. Skrothandlere, der indsamler jern og metal, er imidlertid ikke indberetningspligtige til ISAG, men skal alene føre register i henhold til ISAG-bestemmelserne.

Oplysninger fra skrothandlere får Miljøstyrelsen direkte fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Denne mængde af jern- og metalskrot er i affaldsstatistikken blevet tillagt den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed".

Bilag 3
Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.

PNA 83 ApS, DAKA, KAMBAS.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.

Vejle Kommune. I/S KAVO. Noveren. Renovationsselskabet ESØ. I/S Amagerforbrænding. Silkeborg Kommune. Klintholm I/S. Marius Pedersen A/S. Fredericia Kommune. AFAV I/S. Østdeponi.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.

Studsgård. Sinding Ørre Biogasanlæg. Hashøj Biogas. Grindsted Kommune.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.

Vejle Kommune. Renoflex. Klintholm I/S. AFAV I/S. Noveren. Fredericia Kommune.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.

Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. Hodsager Energiselskab.Lemvig Biogasanlæg. Sinding Ørre Biogasanlæg. Studsgård. Hashøj Biogas.

Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering.

ESØ 90 I/S. Aalborg Portland. Pandrup Kommune. RGS 90 . Middelfart Kommune. Odense Magistrat. I/S Fællesforbrænding. Fredericia Kommune. BN Industrirenovation. I/S REFA.

Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning.

Linkogas. Lemvig Biogasanlæg.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.

Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.

Bilag 4
Produktion af farligt affald

Produktion og behandling af farligt affald i 2000 og 2001. Ton

Se her!

Bilag 5
Anlæg der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Angivelse af behandlingsform:
Oparbejdning: O, Forbrænding: F, Deponering: D, Særlig behandling: S

Se her!