| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for bly 2000

Sammenfatning og konklusioner

Der er gennemført en detaljeret massestrømsanalyse for bly, hvor anvendelsen af bly og spredningen af bly til omgivelserne i Danmark i 2000 er opgjort. Massestrømsanalysen er en opdatering af en tidligere massestrømsanalyse fra 1994. Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens paradigme for massestrømsanalyser på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, brancheorganisationer, Produktregistret, personlig henvendelse til en lang række producenter, importører, videncentre og offentlige institutioner samt litteraturstudier.

Undersøgelsen er gennemført med 2000 som referenceår og giver et billede af omsætningen af bly i Danmark, inden Blybekendtgørelsen trådte i kraft 1. marts 2001. For en række anvendelser af bly, som ifølge bekendtgørelsen ikke længere er tilladte, vil forbruget i skrivende stund (foråret 2003) derfor være betydeligt lavere end opgjort i undersøgelsen.

Blybalance

Blybalancen for det danske samfund er sammenfattet i figur 1, som er en forenklet udgave af figur 5.1 (afs. 5.3). Set gennem de store briller er der ikke sket væsentlige ændringer i den samlede omsætning af bly i det danske samfund i perioden 1994 til 2000.

Figur 1
Blybalance for det danske samfund i 2000. (Alle værdier i tons Pb/år)
  

Forbrug

Forbruget af bly i 2000 fordelt på slutanvendelser fremgår af tabel 1. De væsentligste anvendelser af metallisk bly, for hvilke der ikke er sket markante ændringer, var akkumulatorer, byggematerialer, skibskøle, kobber- og tinlegeringer samt afbalanceringsklodser. Kabelkapper og haglpatroner er de eneste af de større anvendelsesområder, hvor der er set et markant fald fra 1994 til 2000, som skyldes, at bly er substitueret med andre materialer.

Importerede færdigvarer var ansvarlig for en væsentlig del af forbruget af bly med kemiske forbindelser. Brugen af blypigmenter i maling og plast og brugen af bly i glas og glasurer var næsten ophørt i dansk produktion i 2000, men dette synes ikke generelt at være tilfældet for resten af Europa. Der vurderes derfor at være en væsentlig import af bly med færdigvarer. De væsentligste anvendelser af bly som kemisk forbindelse var glas i krystalglas og billedrør, pigmenter i maling og plast samt stabilisatorer i PVC. I hårde PVC- produkter anvendtes blystabilisatorer i Danmark i samme grad som andre steder i Europa. I blødt PVC i kabler var blystabilisatorer substitueret i Danmark, mens blystabilisatorer stadig var de mest udbredte stabilisatorer til dette formål i Europa.

Omsætningen af bly som utilsigtet følgestof er primært knyttet til brugen af kul, og den samlede omsætning af bly som følgestof var i 2000 lidt mindre end i 1994 som konsekvens af et fald i forbruget af kul.

Tabel 1
Forbrug af bly med færdigvarer i Danmark i 2000. (Alle værdier i tons Pb/år).

Der har i undersøgelsen været særligt fokus på at beskrive en række mindre anvendelser som ikke - eller mindre detaljeret - har været omtalt i de tidligere massestrømsanalyser. Dette drejer sig blandt andet om:

	Bly som legeringselement i zink til varmforzinkning
	Bly til afbalancering af vindmøllevinger og ventilatorer
	Bly til strålebeskyttelse
	Piezoelektriske komponenter
	Blystabilisatorer og acceleratorer i elastomerer (gummi)
	Blyglas til optiske formål
	Fyrværkeri
	Superledere
	Pyrotekniske initiatorer i airbags, m.m.

For bly anvendt til piezoelektriske komponenter, superledere og pyrotekniske initiatorer ses en stigende tendens i forbruget. Set i forhold til det samlede forbrug bidrager disse anvendelser dog kun meget beskedent. I forhold til opgørelserne af de direkte tab til miljøet og kilder til spildevand har nogle af disse anvendelser betydning, idet fyrværkeri var blandt de væsentligste kilder af bly til luft, mens bly fra varmforzinkning vil være en mindre kilde til bly i spildevand. Bly i fyrværkeri er i dag jf. Blybekendtgørelsen forbudt.

Tab til omgivelserne

Bortskaffelse og tab af bly til omgivelserne fremgår af tabel 2. De samlede tab til omgivelserne var på 3-17 tons bly pr. år til luft, 170-600 tons bly til vand og 470-2.200 tons bly til jord.

Luft

De største kilder til udslip til luft var fyrværkeri, affaldsforbrænding, støbeaktiviteter og genvinding af jern og stål. En stor del af usikkerheden på den samlede opgørelse skyldes usikkerheden på opgørelsen af udslip fra brug af fyrværkeri, som skønnes til 1-8 tons bly. I de tidligere opgørelser af omsætningen af bly i 1985 og 1994 var benzinadditiver den væsentligste kilde til udslip til luft, men denne kilde er nu så godt som elimineret i Danmark.

Vand

Udslip til vandmiljøet skyldtes primært tab af fiskeredskaber og kabler efterladt på havbunden. Der er betydelig usikkerhed i forhold til, hvor store mængder bly der tabes i havet med fiskeredskaber til erhvervsfiskeri, mens tabene af bly fra lystfiskeri er relativt sikkert bestemt. Mængderne, der angives for kabler, udtrykker de samlede mængder bly der efterlades med kabler, der er taget ud af drift og ikke afgivelsen af bly fra kabler til det omgivende miljø. Der er i de senere år kommet øget fokus på området, og der vil fremover være krav om at fjerne søkabler, som er taget ud af drift. Kabler, som er taget ud af drift, er registreret i et centralt register.

Sammenlignet med de to nævnte kilder er udledninger med spildevand beskedne. I relation til spildevand udgjorde nedbørsbetingede udløb, som ledes uden om kommunale renseanlæg, den væsentligste kilde til udslip til vandmiljøet, idet mere end 90% af det bly, som tilledtes renseanlæggene, blev tilbageholdt med slammet. Den altovervejende kilde til bly i spildevand, som tilførtes renseanlæg, vurderes i lighed med de tidligere undersøgelser at være blyoxider, som afvaskes fra blyinddækninger på tage eller blytage på historiske bygninger. Der skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed på opgørelsen af disse kilder, og kilderne estimeres på det foreliggende grundlag at være større end de samlede mængder bly, der tilledes renseanlæg. Det ændrer dog ikke ved, at afvaskningen fra tage vurderes at være den største kilde til bly i spildevand - et resultat, som også er fundet i andre lande.

Jord

Kabler tegner sig også for det største tab til jordmiljøet, men det skal understreges, at det er vanskeligt at sige, hvor mange af kablerne der senere vil blive fjernet i forbindelse med gravearbejder. Der ligger omkring 150.000 tons bly med kabler i jorden i Danmark, og der er de senere år kommet øget fokus på at fjerne kabler, som tages ud af drift. Den anbefalede praksis er i dag at fjerne kabler, som tages ud af drift - eventuelt i forbindelse med senere gravearbejder i det tracé, hvor kablet ligger. Men det er uklart, hvor mange kabler der senere vil blive fjernet på denne måde. Ligesom for søkablerne udtrykker den skønnede mængde den samlede mængde bly, der efterlades med kabler - og er ikke et udtryk for afvaskningen fra kablerne til den omgivende jord.

Ud over kabler er ammunition den væsentligste kilde til tab til jord. Sammenlignet med de tidligere undersøgelser er der sket et væsentligt fald i mængden, der spredes med ammunition; primært opnået gennem et forbud mod brug af blyhagl. Andre kilder til bly til jord er tab fra skrotpladser og fra akkumulatorer i forbindelse med brud. Det er meget vanskeligt at opgøre disse kilder, da der vil være tale om meget spredte aktiviteter.

Genvinding

Der foregår en omfattende indsamling af affald indeholdende metallisk bly og blyholdigt støv i Danmark. Foruden blyaske og støv fra stålfremstilling og støberier (490-670 tons bly) indsamledes i 2000 væsentlige mængder blyakkumulatorer (10.000-11.000 tons bly), inddækningsbly (600-1.200 tons bly), kobberlegeringer (370-650 tons) og kabler (580-690 tons bly). Indsamling af blyglas fra billedrør til genindvinding i udlandet tegnede sig for 90-260 tons, mens der blev indsamlet 18-50 tons bly med PVC til genvinding. Samlet blev der indsamlet 12.800-15.600 tons bly til genvinding.

Størsteparten af skrottet og de øvrige affaldsprodukter eksporteredes til genvinding i udlandet. Kabler blev dog i høj grad oparbejdet i Danmark, ligesom der skete en import af kabler til oparbejdning. Produktet af oparbejdningen blev dog i de fleste tilfælde eksporteret. Recirkulationen af bly i Danmark i 1994 vurderes at være af størrelsen 420-840 tons.

Deponering

Der blev årligt bortskaffet i størrelsesordenen 1.300-2.300 tons bly til deponier (herunder vejanlæg o.l.). De største bidrag kom fra restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (630-980 tons bly) og affald fra bilfragmenteringsanlæg (380-700 tons bly) og fiskeredskaber (170-340 tons bly). Ud over den angivne mængde fiskeredskaber, der direkte deponeres, vil der også være en mindre mængde der bortskaffes til forbrændingsanlæg og dermed indgår i de 630-980 tons bly fra forbrændingsanlæggene.

Ophobning i samfundet

På grund af usikkerhederne på opgørelserne af forbrug, eksport af skrot og affaldsprodukter samt tab til omgivelser og deponi kan det ikke fastslås, om der i 2000 skete et mindre fald eller en mindre stigning i den samlede mængde af bly der med færdigvarer er ophobet i samfundet. De største blylagre i samfundet vurderes at findes i kabler (100.000-200.000 tons bly), tage og inddækninger (80.000-120.000 tons bly) og akkumulatorer (30.000-40.000 tons). Hertil kommer i størrelsesordenen 40.000-100.000 tons, som findes i skibskøle, bly til strålingsbeskyttelse, elektronik, kobberlegeringer, PVC, blyglas og andre produkter. Samlet vurderes det således, at der i samfundet er akkumuleret 260.000- 460.000 tons bly med blyholdige produkter.

Tabel 2
Bortskaffelse og tab af bly til omgivelserne i Danmark i 2000.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |