Kortlægning af dioxinforurening samt kilder til dioxinforurening i Østersøen

Forord

Rapporten indeholder en udredning af den eksisterende viden om mulige kilder til forurening med dioxin og dioxin-lignende forbindelser (coplanare PCB, bromerede dioxiner) i Østersøen og dets nærområder. Desuden angivelse af forureningsniveauer og udstrækningen af det sandsynligt forurenede område.

Rapporten er udarbejdet i efteråret 2002. I forbindelse med udarbejdelsen blev der indsamlet information og data fra litteraturen og hjemmesider samt taget kontakt til relevante myndigheder og forskningsinstitutioner omkring Østersøen for yderligere oplysninger og materiale.

Projektets Følgegruppe, der bestod af Helle Petersen (forkvinde), Miljøstyrelsen, Jørgen Vikelsøe, DMU, Arne Büchert og Mette Nyborg fra Fødevaredirektoratet, Anette Flensborg, Fiskeridirektoratet, Søren Friis-Wandall fra Plantedirektoratet og Jacob Hartmann, Greenpeace, mødtes den 28. september 2002. Følgegruppens medlemmer har bidraget med informationer og data samt kommenteret rapportdisposition og –udkast.

Forfatter af rapporten er Forskningschef Allan Astrup Jensen, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ.