Basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation
2 Status år 2000
| 2.1 | Danske erfaringer om indsamlede mængder af kildesorteret organisk dagrenovation |
| 2.2 | Danske data om bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation |
Som indledning til de tekniske undersøgelser af sammensætningen og biogaspotentialet af kildesorteret organisk dagrenovation blev der foretaget en gennemgang af rapporterede danske erfaringer vedrørende mængder af kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning, bilag 1 og en gennemgang af rapporterede danske data om bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation, bilag 2. Formålet var at sammenfatte de hidtidige danske data om, hvor meget kildesorteret organisk dagrenovation der kan indsamles pr. person, hvor meget biogas der kan forventes pr. ton kildesorteret organisk dagrenovation samt mængde og kvalitet af restprodukter fra bioforgasning.
2.1 Danske erfaringer om indsamlede mængder af kildesorteret organisk dagrenovation
Indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning i permanente ordninger skete i år 2000 kun i Grindsted (bioforgasning i renseanlæggets rådnetank), Herning (bioforgasning på biogasfællesanlægget Studsgård) og Aalborg (begrænset frivillig ordning til separat bioforgasning på forsøgsanlæg, nu i Vaarst-Fjellerad). Omfanget af undersøgelsen blev derfor udvidet til også at omfatte kommuner/anlæg, som indsamler/har indsamlet organisk dagrenovation med henblik på kompostering, og undersøgelsen blev udformet som en spørgeskemaundersøgelse til følgende kommuner/anlæg:
 | AFAV I/S, Frederikssund, for interessentkommunerne (oprindeligt kompost, nu biogas) |
| Grindsted kommune (biogas) |
| Herning kommune (biogas) |
| NOVEREN I/S, Audebo, for interessentkommunerne (oprindeligt kompost, nu biogas) |
| Vejle kommune (kompost) |
| Aalborg kommune (biogas) |
| Århus kommune (kompost, fra medio 2001 biogas) |
I alt er 5 kommuner og 2 affaldsselskaber med i alt 15 kommuner medtaget i undersøgelsen. Dette svarer til et befolkningsunderlag i indsamlingsområderne på ca. 335000 personer (2000).
Der er en stor variationsbredde i de indsamlede mængder, fra ca. 35 til ca. 110 kg pr. person og år i de forskellige kommuner. Selv i kommuner, som hører under samme selskab og derfor har ens kildesorteringsvejledning, var spredningen på en faktor 2.
Der kunne ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellem kildesorteringsvejledning og mængde indsamlet. Det kunne heller ikke entydigt fastslås, at der indsamles større mængder til kompostering end til bioforgasning, selvom kildesorteringsvejledningerne i flere tilfælde tillader flere fraktioner, f.eks. kattegrus og bleer, i den organiske fraktion, der skal komposteres.
Ud fra de foreliggende data er det i /3/ vurderet, at det er muligt at indsamle omkring 90 kg organisk affald pr. person og år til bioforgasning i mindre kommuner, hvor der gøres en stor indsats for information og opfølgning. I større byområder tyder datamaterialet på, at der til bioforgasning kan indsamles omkring 60 kg organisk affald pr. person og år.
2.2 Danske data om bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation
Sammenstillingen af danske data vedrørende biogasmængder samt mængde og kvalitet af restprodukter fra bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovationer er baseret på alle rapporterede undersøgelser op til april 2001 og omfatter følgende pilot- og fuldskala anlæg:
| Forsøgsanlæg på Biogasfællesanlæg i Sinding, Herning. |
| Fuldskalaanlæg på Biogasfællesanlæg i Sinding-Ørre, Herning. |
| Fuldskalaanlæg på Biogasfællesanlæg i Studsgård, Herning. |
| Fuldskalaanlæg på Grindsted Renseanlæg. |
| Forsøgsanlæg på Vegger Biogasanlæg |
| Nordsjællands Biogasanlæg, Helsingør |
| Forsøgsanlæg på Vaarst-Fjellerad Biogasfællesanlæg, 1998. |
| Forsøgsanlæg på Vaarst-Fjellerad Biogasfællesanlæg, 1999. |
| Forsøgsanlæg på Vaarst-Fjellerad Biogasfællesanlæg, 2000. |
Århus Nord Biogasanlæg, Århus og Nysted Biogasfællesanlæg indgår ikke i sammenstillingen. Århus Nord Biogasanlæg var under indkøring og Nysted Biogasfællesanlæg har i 1999 og 2000 modtaget mindre mængder forkomposteret og forbehandlet organisk dagrenovation fra AFAV, men erfaringerne herfra er ikke offentliggjort.
Sammenstillingen viser, at der kun er rapporteret driftsdata fra tre anlæg i normal drift, medens øvrige rapporter vedrører korterevarende undersøgelser enten i forsøgsanlæg eller i eksisterende biogasfællesanlæg, der har været drevet med organisk dagrenovation i en kortere periode. De gennemførte undersøgelser viser, at der har foregået et betydeligt udviklingsarbejde omkring bioforgasning af dagrenovation i Danmark; men i forbindelse med undersøgelserne har hovedvægten været lagt på teknologiudvikling og –afprøvning, således at der kun er etableret begrænset dokumentation for biogaspotentialet i organisk affald som funktion af kildesorteringskriterier, forbehandling og procesbetingelser ved bioforgasningen, ligesom viden om affaldets betydning for kvaliteten af restprodukterne er begrænset. Der er således ikke rapporteret undersøgelser med behandling af organisk dagrenovation i teknisk eller fuld skala, der er planlagt og gennemført således, at de fremkomne data giver en veldokumenteret og sikker bestemmelse af det opnåede gasudbytte fra organisk dagrenovation.
I undersøgelserne er der anvendt kildesorteret dagrenovation fra mange forskellige indsamlingsordninger med betydelige forskelle i kildesorteringsvejledning og kvalitet af det indsamlede affald. Derudover er der anvendt flere forskellige typer forbehandling af affaldet inden bioforgasning. Det er ikke er muligt at knytte de opnåede resultater entydigt sammen med kildesorteringsvejledning, indsamlingssystem og effekten af forbehandlingsanlægget.
Gasudbytter for kildesorteret organisk dagrenovation må på baggrund af sammenstillingen anses for usikkert bestemt; men skønnes for forbehandlet affald at ligger i området 110-180 Nm3/ton affald med et metanindhold på ca. 65% (70-115 m3 CH4/ton forbehandlet affald), svarende til typisk 100-120 Nm3/ton indsamlet affald. Der findes dog indsamlingsordninger, hvor forbehandlingen kun fjerner en meget lille del af det kildesorterede affald (f.eks. i Grindsted), således at gasudbyttet baseret på det indsamlede affald stort set svarer til udbyttet efter forbehandlingen. I gennemgangen er endvidere medtaget 2 danske laboratorieundersøgelser udført med organisk dagrenovation. Undersøgelserne viste et biogaspotentiale på 350-550 m3 CH4/ton omsat affald målt som VS (glødetab).
Den kildesorterede organiske dagrenovation har er i stort set alle undersøgelser været bioforgasset med anden biomasse. Det er derfor vanskeligt at bedømme bidraget fra den kildesorterede organiske dagrenovation til den endelige kvalitet af restprodukterne. Fokus har i de fleste undersøgelser været at dokumentere, at restprodukterne uden problemer kunne overholde gældende krav til jordbrugsanvendelsen, og mindre på bidraget af næringsstoffer fra det forbehandlede kildesorterede organiske dagrenovation.
Kravene til restprodukter fra bioforgasning, der ønskes anvendt i jordbruget, er ændret og skærpet flere gange i de sidste 10 år. Der er løbende sket stramninger for en række tungmetaller og stillet krav til nye. Der er indført krav til indholdet af miljøfremmede organiske stoffer. Endelig er der flere gange foretaget ændringer af, hvor i processen kontrollen skal ske. Fokus er flyttet fra de restprodukter, der anvendes i jordbruget, til sikring af, at der ikke i affaldsbehandlingen tilføres affald (herunder kildesorteret organisk dagrenovation) med forhøjet indhold af problemstoffer. Således kan de tidligere undersøgelser kun i mindre omfang benyttes til at bedømme, om kildesorteret organisk dagrenovation vil kunne overholde de gældende krav.
Undersøgelsernes resultater tyder dog på, at kun affaldets indhold af plastblødgøreren DEHP er så højt, at det kan forventes lejlighedsvis at give problemer med overholdelse af dagens krav til jordbrugsanvendelse af restprodukterne.