2 Markedet for renere produkter: Produktorienterede virkemidler, Miljøstyrelsen

Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene

2 Markedet for renere produkter: Produktorienterede virkemidler

2.1	Status for markedet for renere produkter
2.2	Erfaringer med produktorienterede virkemidler

Markedet kan bidrage til en bæredygtig udvikling. En væsentlig forudsætning herfor er, at der i forbindelse med handel med varer og tjenesteydelser både herhjemme og i udlandet er gode muligheder for at inddrage miljøhensyn sammen med pris og kvalitet mv.

Ud over den indsats, der sker via lovgivningen, er der behov for gode rammer for en frivillig indsats, der kan fremme innovationen i virksomhederne, og som kan påvirke de internationale varekæder. En sådan proces forudsætter aktørernes aktive medvirken. Det offentliges opgave er, parallelt til tiltagene i EU indenfor en integreret produktpolitik, især at medvirke til at opbygge hensigtsmæssige rammer, der fremmer udvikling og afsætning af renere produkter. EU lægger i den forbindelse vægt på at tilvejebringe hensigtsmæssige juridiske og økonomiske rammer for en frivillig markedsorienteret indsats f.eks. i forhold til miljømærker, professionelle indkøb, offentlige udbud, miljøvaredeklarationer mv. Hvis det lykkes, kan markedskræfterne skabe mere markante miljøforbedringer end det, der kan opnås via lovgivningen.

Der er indenfor de seneste 10 år udviklet en række produktorienterede virkemidler for at give markedets aktører gode muligheder for at opbygge en tilstrækkelig viden og kompetence.

Danske virksomheder skal have adgang til relevant viden samt gode muligheder for at opbygge en tilstrækkelig kompetence på området. Virksomhederne oplever en stigning i den internationale efterspørgsel efter varer og serviceydelser, hvor der er taget hensyn til miljøforhold. Dette kræver internationalt afstemte rammevilkår, og Danmark bør derfor aktivt medvirke til at fremme udvikling og afsætning af renere produkter gennem f.eks. et fælles europæisk metodegrundlag for livscyklusvurderinger af produkter og information om produkters miljøforhold mv.

2.1 Status for markedet for renere produkter

Udbud og efterspørgsel samt de lovgivningsmæssige rammer styrer, hvilke varer der omsættes på markedet. Produktudvikling, produktion, transport og markedsføring sker i stigende grad på tværs af landegrænser. I Danmark eksporterer vi en stor del af de varer, vi producerer, og importerer tilsvarende en væsentlig del af de varer, vi forbruger. Miljøproblemerne knyttet til et produkt kan dermed optræde i mange lande og løses derfor mest effektivt gennem et internationalt samarbejde.

Forebyggelse fik i 1992 en markant plads i miljølovgivningen, og der kom fokus på ressourcebesparelser, genanvendelse af affald, udvikling og anvendelse af renere teknologier og alternative energiformer. I midten af 1990’erne blev opmærksomheden gradvist rettet mod miljøvenlige produkter, og dermed kom der fokus på miljøhensyn i hele varekæden. Der er gennem en årrække arbejdet med integration af miljøhensyn i udbud og efterspørgsel herunder udvikling af en række redskaber til støtte for denne indsats.

Udfordringen er at finde løsninger, der samlet set er mindre miljøbelastende, og som ikke flytter miljøbelastning fra en type til en anden, fra en livscyklusfase til en anden eller fra ét land til et andet. Igennem livscyklusperspektivet kan der fokuseres på de væsentligste miljøproblemer, og derigennem målrette indsatsen, så der opnås mere miljø for pengene.

EU-kommissionens kommende meddelelse om Integreret Produkt Politik (IPP) forventes at fokusere på, hvordan det europæiske marked kan indtænke miljøhensyn i udbud og efterspørgsel og forventes klar i midten af 2003.

Flere undersøgelser viser, at miljøhensyn allerede spiller en rolle i dag for markedets aktører, jf. boks 2.1. og, at virksomhederne i stigende grad udfører et systematisk miljøarbejde, jf. boks 2.2.

Boks 2.1.
Efterspørgsel efter renere produkter

Forbrugere: 44 pct. af forbrugerne i EU og mindst 60 pct. af forbrugerne i Danmark er villige til at betale ekstra for produkter, der er produceret på en miljømæssigt og socialt ansvarlig måde (CSR Europe’s september 2000).

Handelspartnere: 60 pct. af de danske virksomheder oplever at der stilles krav om anvendelse af miljøstandarder og fire ud af fem virksomheder finder, at deres omdømme har direkte betydning for omsætningen. (Dansk Industri’s medlemsundersøgelse september 2001, "Global ansvarlighed – fremtidens krav til den danske leverandør")

Offentlige indkøb: Det offentlige indkøb i Danmark udgør årligt 140 mia. kr. 20 pct. af leverandørerne oplever, at det offentlige altid eller ofte tager miljøhensyn, når de køber ind (CASA "Mens vi venter på de grønne indkøbere," februar 2001).

Investorer: Andelen af investorer, der stiller krav til, at de virksomheder, de investerer i, agerer miljømæssigt og socialt ansvarlig er stigende. I USA udgør denne type investeringer i dag ca. 13 pct. af det samlede aktiemarked (Oxford Research a/s, "Værdibaserede investeringer: Et internationalt perspektiv," juni 2000).

Virksomheder: Ca. 1/3 af danske virksomheder oplever en miljøinteresse fra deres kunder, og seks ud af ti virksomheder forventer, at efterspørgslen efter miljøvenlige produkter vil være vigtig for dem i de kommende år. Danske virksomheder forventer generelt, at miljøvenlig efterspørgsel er kommet for at blive, og at den fortsat vil stige i betydning (Erhvervsministeriet: "Virksomhedernes miljøadfærd – kortlægning og analyse", 2000).

Miljøhensyn som synlig konkurrenceparameter er i dag især knyttet til bestemte segmenter af markedet, f.eks. tekstil-, papir- og rengøringsområdet. Mange virksomheder forventer og er i gang med at forberede sig på en stigende efterspørgsel fra kunderne jf. boks 2.1 og 2.2.

Boks 2.2.
Danske virksomheders miljøindsats

	Miljøledelse: I 2002 er omkring 800 danske virksomheder ISO 14001 miljøcertificeret eller registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS. Danmark er nummer to i EU efter andelen af antal EMAS certificerede virksomheder pr. indbygger.
	Grønne regnskaber: Fra 2003 laver omkring 1000 danske virksomheder grønne regnskaber. Omkring 15 pct. laver det frivilligt, mens resten har pligt til at lave grønne regnskaber.
	Miljømærker: Ca. 20 pct. af de danske virksomheder efterspørger eller anvender miljømærker f.eks. det nordiske miljømærke Svanen eller det europæiske miljømærke Blomsten (Erhvervsministeriet, "Virksomhedernes miljøadfærd – kortlægning og analyse", 2000).
	Livscyklusvurderinger: Forskellige undersøgelser viser, at mellem 2-10 pct. af de danske virksomheder benytter sig af livscyklusvurderinger rettet mod at reducere miljøbelastningen fra produkterne i hele produkternes livsforløb og så tæt ved kilden som muligt ("Erhvervsministeriet, Virksomhedernes miljøadfærd – kortlægning og analyse", 2000).
	Renere teknologi: Forskellige undersøgelser indikerer, at mellem 70-90 pct. af de danske virksomheder har indført renere teknologier rettet mod at erstatte miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer, anvendelse af mindre miljøbelastende produktionsprocesser og anlæg samt produktion af mindre miljøbelastende produkter (Erhvervsministeriet, "Virksomhedernes miljøadfærd – kortlægning og analyse", 2000).
	Grøn markedsføring: Ca. 30 pct. af de danske virksomheder anvender miljøet aktivt i deres markedsføringsindsats igennem deres brand- og image opbygning, i deres salgsmateriale, tilbudsgivning eller til lignende formål (Erhvervsministeriet, "Virksomhedernes miljøadfærd – kortlægning og analyse", 2000)

Producenters interessere i at udvikle og markedsføre renere produkter afhænger af forventninger til efterspørgslen. Når forbrugerne efterspørger renere produkter er det vigtigt, at de har adgang til troværdig information om produkternes miljøegenskaber f.eks. gennem miljømærker mv.

2.2 Erfaringer med produktorienterede virkemidler

Erfaringer med produktorienterede virkemidler er opnået gennem Miljøstyrelsens renere teknologiindsats i perioden 1987-1997 og indsatsen under Program for renere produkter i 1998-2002. Denne indsats har fokuseret på en række væsentlige brancher og produktområder i Danmark med betydelige miljøeffekter som f.eks. levnedsmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, træ- og møbelindustrien, elektronikindustrien, tekstilprodukter, grafiske produkter samt vaske- og rengøringsmidler. Der er fokuseret på miljømæssigt væsentlige områder som f.eks. næringssaltbelastning, brug af tungmetaller og kemiske stoffer samt reduktion af vand- og energiforbrug. En evaluering fra 1995 viser, at 73 pct. af jern og metalindustrien (overflade-behandling), 64 pct. af den grafiske industri, 27 pct. af træ- og møbelindustrien, 41 pct. af fiskeindustrien og alle slagterier anvender renere teknologi udviklet og demonstreret som led i renere teknologiindsatsen. Væsentlige erfaringer fra renere teknologi og renere produktindsatsen er sammenfattet nedenfor jf. boks 2.3.

Boks 2.3.
Erfaringer med fremme af markedet for renere produkter

	Viden om renere teknologi spredes hurtigst i brancher med gode netværk.
	Renere teknologi har givet betydelige reduktioner i miljøbelastning pr. produceret enhed og ofte også økonomiske gevinster.
	En vedvarende miljøindsats forudsætter opbakning i ledelsen og medarbejderinddragelse.
	Hver virksomhed har typisk sin egen kombination af barrierer; det giver behov for tilpasset og virksomhedsnær rådgivning/videnformidling.
	Der kan opnås betydelige resultater gennem en forstærket formidlingsindsats.
	Det kan være meget vanskeligt for især de mindre virksomheder at få oplysninger længere og længere tilbage i varekæden, derfor bliver samarbejde og netværksdannelse vigtig.
	En væsentlig forudsætning for at erhvervsvirksomheder tager initiativ til at udvikle og markedsføre renere produkter, er en relativ sikker forventning om rentabel afsætning.
	For enkelte brancher - f.eks. den grafiske branche - er det blevet en markedsbetingelse at være miljøcertificeret eller kunne levere Svanemærkede produkter.

Erfaringerne med integration af miljøhensyn på markedet kan sammenfattes indenfor tre områder: 1) dokumentation og information, 2) viden og kompetenceopbygning hos aktørerne og 3) fora for markedssamarbejde. Den efterfølgende beskrivelse er koncentreret om erfaringerne med de mest centrale virkemidler.

Dokumentation og information

Velfungerende metoder og værktøjer til at dokumentere produkternes miljøegenskaber er grundlæggende forudsætninger for, at virksomheder på en troværdig måde kan kommunikere og synliggøre deres miljøarbejde overfor kunderne.

Livscyklusvurderinger

Formålet med livscyklusvurderinger (LCA) er at dokumentere et produkts potentielle bidrag til miljøbelastningen set over hele produktets livscyklus fra råvareudvinding over produktion og brug til bortskaffelse. På den baggrund kan de væsentlige miljøproblemer udpeges. Livscyklusvurderinger er et væsentligt grundlag for produktudviklingsarbejde, udvikling af miljømærkekriterier, udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, fastlæggelse af anbefalinger i miljøvejledninger m.v. Det er vigtigt, at livscyklusvurderinger udføres efter en videnskabelig anerkendt metode for at sikre troværdighed overfor kunderne.

Der er gjort en stor indsats for at udvikle grundlæggende LCA-metoder og enkle redskaber. Den danske såkaldte UMIP-metode¹¹ til livscyklusvurderinger fra 1996 er internationalt anerkendt. På grundlag af UMIP-metoden er der udviklet en række redskaber, som virksomhederne kan anvende direkte i deres indsats for udvikling og afsætning af renere produkter.

På internationalt plan er der sket en betydelig metodeudvikling indenfor LCA-området i regi af især ISO og SETAC¹², og der er udarbejdet ISO standarderne for livscyklusvurdering. I 2003 åbnede et dansk LCA-videncenter. Centerets formål er at formidle viden og udvikle relevante redskaber, der kan sikre udbredelsen af en livscyklustilgang i dansk erhvervsliv, herunder at indgå i det internationale samarbejde på området.

Miljøvaredeklarationer

Virksomheder og andre professionelle aktører i varekæden har behov for at udveksle detaljeret information om råvarers, halvfabrikatas og hjælpestoffers miljøbelastning set i et livscyklus perspektiv. Denne detaljerede produktinformation kan f.eks. videregives gennem såkaldte miljøvaredeklarationer og kan bruges, når der vælges mellem forskellige halvfabrikata og til at dokumentere den samlede miljøbelastning fra slutprodukterne.

I Holland, Finland, Sverige, Norge, Italien og Japan er der indenfor de seneste år indført frivillige ordninger for miljøvaredeklarationer. EU-kommissionens grønbog om en integreret produktpolitik nævner muligheden for en fælles europæisk ordning for miljøvaredeklarationer.

Miljømærker mv.

Miljømærker, energimærker og Ø-mærker er rettet mod forbrugere og virksomheder, der hurtigt og troværdigt skal have mulighed for at vælge mindre miljøbelastende varer.

EU-Blomsten og den nordiske Svane kan tildeles produkter, der lever op til en række kriterier fastlagt på baggrund af en vurdering af produktets samlede miljøbelastning. Der er ca. 370 svane-licenser i Danmark svarende til mere end 2.300 produktnavne indenfor 54 varegrupper. Der er 28 licenshavere, der har Blomsten, og Danmark er dermed et af de lande i Europa, der er længst fremme med EU-Blomsten. Kendskabet til mærkerne blandt forbrugerne er steget i de senere år: Ca. 2/3 af de danske forbrugerne kunne i 2001 genkende Svanemærket, mens 1/3 kunne genkende Blomsten.

EU-energimærkningsordningen er obligatorisk og omfatter en lang række apparater og produkter f.eks. hvidevarer og lyskilder. Mærkningen indeholder dels en angivelse af produktets relative energiforbrug (A til G) i forhold til andre produkter af samme type, det absolutte energiforbrug samt oplysninger om f.eks. vaskeevne, centrifugeringsevne og lysmængde. Der er i løbet af få år sket en markant forskydning af salget over mod A og B-mærkede køleskabe og frysere i Danmark. Den offentlige indsats for at nå disse resultater har været betydelig og har været hjulpet af de privatøkonomiske fordele for forbrugerne ved at købe de energieffektive apparater.

Det røde og det grønne Ø-mærke er frivillige, danske kontrolmærker, som er underlagt offentlig kontrol. Danske myndigheder kontrollerer, at gårde og virksomheder producerer, forarbejder, pakker eller mærker varerne i overensstemmelse med økologireglerne. Ø-mærket er derfor for mange forbrugere en garant for de økologiske produkters troværdighed og flere analyser viser, at 80-90 pct. af forbrugerne kender til det. Detailkæderne kræver efterhånden, at de økologiske produkter skal kunne konkurrere på pris, leveringssikkerhed, udseende, emballage, smag og holdbarhed mv.

Omsætningen af økologiske fødevarer har de seneste år stabiliseret sig på ca. 5 pct. Men inden for enkelte varegrupper er den væsentligt større. Konsummælk har som spydspids opnået næsten en 1/3 af det samlede marked, og æg ligger på ca. en 1/4. De økologiske produkters markedsandele viser, at forbrugerne har efterspurgt økologiske varer, selvom de er dyrere end de konventionelle.

Grønne investeringer

En investering kaldes grøn, når investeringen bl.a. medtager hensyn til miljømæssige forhold. Der er udviklet en række indeks over virksomheder, der har en grøn profil for at give et bedre grundlag for investorerne. Dow Jones introducerede i 1999 verdens første globale bæredygtighedsindeks. Det dækker de bedste 10 pct. af verdens 2.500 største virksomheder med hensyn til økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier. Fem danske virksomheder er repræsenteret i indekset. I 2001 introducerede Financial Times Stock Exchange (FTSE), der er ejet af London Stock Exchange og Financial Times, FTSE4Good-indeksene, der lægger vægt på sociale og miljømæssige forhold. 10 danske virksomheder er med heri.

Der er endnu kun få eksempler på grønne investeringsfonde o.l. i Danmark. Der er i 2002 i Danmark i alt tretten initiativer fordelt på to miljøpuljer hos pensionskasser, seks miljø/energipuljer hos investeringsforeninger, to ordninger indenfor venture kapital og tre banker med en delvis miljøprofil. Flere europæiske lande har taget særlige politiske initiativer. F.eks. etablerede den hollandske regering i 1995 den grønne fond (GFS), hvor renteindtægter og dividende er skattefrie. I UK er alle pensionsinstitutter fra 2002 forpligtet til at offentliggøre, om deres investeringspolitikker inddrager sociale og miljømæssige kriterier. Tyskland har indført tilsvarende regler. Formålet er at give forbrugerne flere og mere informerede valg, når de placerer deres kapital.

Viden og kompetence hos markedets aktører

Det er vigtigt, at markedets aktører har den nødvendige viden og kompetence til at kunne medtage miljøhensyn i f.eks. forretningsstrategier, produktudvikling, markedsføring, investeringer og ved indkøb.

Miljøledelse

En del virksomheder arbejder med miljøledelse. Det indebærer, at fastlægge en miljøpolitik for virksomheden, kortlægge miljøforhold og gennemføre en miljøindsats med vægt på medarbejderinddragelse. Herigennem kan virksomheden ofte reducere omkostninger til f.eks. råvarer, energi og vand. Omkring 800 danske virksomheder lever op til enten den internationale standard for miljøledelses-systemer ISO 14001 eller EU’s miljøledelsesordning EMAS.

I juli 2001 blev en dansk standard for energiledelse offentliggjort. Standarden skal gøre det nemmere og mere attraktivt at arbejde systematisk med energiforbrug. Energiledelse er et centralt element i den aftaleordning, som betyder at energiintensive virksomheder har mulighed for at få reduceret deres CO₂-afgift, hvis de gennemfører en række initiativer for at fremme energibesparelser.

Miljøarbejdet i virksomhederne afstedkommer krav gennem hele produktkæden f.eks. krav om miljøoplysninger fra udenlandske kunder. I visse brancher kan det derfor være nødvendigt at indføre miljøledelse for at komme i betragtning som underleverandør.

Opbygning af miljøkompetence i virksomhederne

Mange virksomheder har vanskeligt ved at udnytte de muligheder, som en styrket miljøindsats kan indebære. Siden 1994 har Miljøstyrelsen støttet opbygning af miljøkompetence hos markedets aktører gennem Miljøkompetence-ordningen. Formålet er at sprede anvendelsen af teknologier og fremme af virksomhedernes miljøarbejde. Indsatsen har været en del af Danmarks forpligtelse i relation til EU's EMAS-forordning.

Forbrugere og offentlige indkøb

Den offentlige sektor i Danmark køber ind for ca. 140 mia. kr. om året svarende til 11 pct. af BNP. Det offentlige er dermed også en vigtig forbruger. Inddragelse af miljøhensyn i det offentliges indkøb kan give en reduceret miljøbelastning fra det offentliges aktiviteter og give virksomhederne incitamenter til udvikling og udbud af renere produkter. Den offentlige efterspørgsel efter renere produkter har været stigende gennem de sidste 10 år, men der er fortsat et stort potentiale. Mulighederne for at tage miljøhensyn i EU-udbud er blevet afklaret og forbedret, således at barriererne for at tage miljøhensyn i det offentlige indkøb er blevet mindre.

Statens institutioner er med Cirkulæret om miljø- og energihensyn fra 1995 pålagt at tage hensyn til miljøaspekter ved indkøb på lige fod med andre hensyn så som pris og kvalitet. Der er desuden i 1999 indgået en aftale mellem miljøministeren og de kommunale organisationer om fremme af miljø- og energihensyn ved indkøb, der følger intentionerne i cirkulæret. Denne aftale er i 2002 blevet suppleret med aftale om nedsættelse af et indkøbspanel for det samlede professionelle offentlige og private indkøb. Panelet skal være bredt sammensat med repræsentanter for både udbuds- og efterspørgselssiden og har til opgave at fremme miljøhensyn ved professionelle indkøb af renere produkter.

Der er siden 1993 udsendt en række pjecer, håndbøger og vejledninger samt gennemført efteruddannelsesaktiviteter til støtte for de offentlige indkøbere. En evaluering i 2000 viste, at 50 pct. af statens institutioner, 1/3 af kommunerne og 2/3 af amterne har en miljø- og energibevidst indkøbspolitik. Konkrete produktområder, hvor der stilles miljøkrav er bl.a. EDB-udstyr, papir og rengøringsmidler.

Forbrugerne har mange forskellige præferencer som skifter over tid. For de private forbrugere, der vil tage miljøhensyn ved indkøb, kan det være vanskeligt at gennemskue miljøforhold ved produkterne. Derfor er der gjort en indsats for at øge kendskabet til de enkle informationsmidler: EU’s miljømærke Blomsten, det nordiske miljømærke Svanen, EUs-energimærke og Ø-mærket. Informationsarbejdet er bl.a. sket i tæt samarbejde med detailhandel og interesserede virksomheder, der markedsfører mærkede produkter. Denne indsats er desuden suppleret med information til borgerne i form af foldere, TV-spots og produkttest mv.

Produktpaneler

Der er i perioden 1999-2003 etableret produktpaneler inden for følgende områder: tekstil, elektronik, godstransport, detailhandel, landbrug, og byggeri. Formålet er, at markedets aktører indenfor et konkret produktområde identificerer barrierer for fremme af udbud og efterspørgsel efter renere produkter, samt foreslå hvordan disse barrierer kan reduceres.

De første tre produktpaneler blev evalueret i 2001 (godstransport, elektronik, tekstil). Evalueringen vurderede, at panelerne var et relevant og nyttigt instrument i den produktorienterede miljøindsats ved at styrke implementeringen af en produktrettet miljøindsats, øge markedets selvregulering og udbrede livscyklustankegangen. Panelerne har bl.a. medvirket til at fremme miljømærkede produkter, teknologiudvikling, vidensopbygning og forbrugernes miljøforståelse mv. For eksempel har tekstilpanelets kampagne i 2001 for miljømærkede tekstiler resulteret i en markant stigning i antallet af Blomstlicenser. I starten af 2000 var der kun givet én Blomstlicens på tekstiler i Danmark. I dag er der 15 licenser og de Blomstmærkede tekstiler bliver solgt i over 16 detailhandelskæder i hele landet.

Regionale netværk

Der er i Danmark siden starten af 1990’erne etableret en række regionale grønne netværk mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Gennem disse netværk er der etableret en tættere dialog mellem myndigheder og virksomheder og sket en erfaringsudveksling mellem virksomhederne.

En evaluering af sytten netværk viser, at en netværksindsats kan være en hensigtsmæssig måde til at styrke miljøarbejdet i især små- og mellemstore virksomheder. De mest velfungerende netværk har spillet en vigtig rolle i forhold til små- og mellemstore virksomheders miljøindsats.

Producentansvar

Udviklingen i EU tyder på, at producentansvar i stigende grad vil blive anvendt indenfor produktområder, der giver særlige miljø- og ressourcemæssige problemer, jf. direktiverne om udrangerede køretøjer og affald fra elektriske og elektroniske udstyr. Instrumentet medfører, at fabrikanten eller importøren af et produkt pålægges ansvaret for affaldshåndtering af de kasserede produkter. Det betyder, at ansvaret for affaldshåndteringen flyttes fra offentlige myndigheder til producenten/importøren. Det synliggør omkostningerne til affaldsbehandling for producenten og vil derfor give producenten et incitament til at ændre produktet, så udgifterne til affaldshåndteringen reduceres.

¹¹	UMIP - Udvikling af Miljøvenlige Produkter
¹²	SETAC- Society of Environmental Toxicology and Chemistry