Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Bilag A:
Datakilder og beregning af de enkelte poster i N-regnskabet på bedrifts- og markniveau.

Bedriftsbalancen påvirkes af lagerforskydninger både med hensyn til foder og husdyrgødning. For at lave den nødvendige korrektion for forskydninger kræves der gode statusopgørelser. For husdyrgødning indregnes forskydningen i oplagrede mængder (gylletank o.l.) og jordlagre af husdyrgødning udbragt til følgende års afgrøde. Ændringer i beholdninger af foder bør på samme måde indregnes. Problemer med forskydninger blive minimale når der regnes i vægtet gennemsnit over tre år, idet forskydninger som regel er interne på bedriften og altså "kun" flytter N fra et driftsår til næste.

Køb og salg af grovfoder, halm og husdyrgødning er behæftet med nogen usikkerhed, dels fordi mængden normalt ikke vejes og dels fordi indholdet ikke analyseres for N-indhold. Der er dog ofte tale om små mængder, især når det gælder grovfoder.

I tabel 15 og 16 gennemgås datakilderne til beregning af de enkelte poster i N-regnskabet for hhv. bedriftsniveau og markniveau.

Tabel 15:
Nødvendige poster i en N-balance på bedriftsniveau og mulige datakilder og beregningsmetoder.

Tilført

Datakilde

N i købt foder

Kg N kendes via faktura fra foderstof1

N i købte dyr

Antal af dyr omsat kendes fra driftsregnskab. Kg N beregnes via normværdi for koncentration af N i dyr.

N i købt husdyrgødning

Mængde kendes i gødningsplan. Hvis koncentration er uoplyst beregnes kg N ud fra normværdi i forhold til type af husdyrgødning

N i købt handelsgødning

Kg N kendes via faktura fra leverandør

N i købt strøelse/halm

Mængde kendes evt. via faktura. Kg N beregnes via normværdi

Bortført

 

N i solgt kød/dyr

Vægt på leverede slagtedyr kendes via afregning fra slagteri, vægt på dyr til levebrug kendes ofte fra faktura. Kg N beregnes via normværdi for koncentration af N i dyr.

N i solgt mælk

Kg N beregnes ud fra leveret protein der kendes fra afregning fra mejeri.

N i solgt æg

Mængde kendes fra afregning fra aftager. Kg N beregnes via normværdi for koncentration af N i æg.

N i solgt afgrøde

Mængde kendes via faktura. I visse afgrøder kendes analyse af proteinkoncentration, alternativt beregnes kg N via normværdi for afgrøden.

N i solgt husdyrgødning

Mængde kendes i gødningsplan. Hvis koncentration er uoplyst beregnes kg N ud fra normværdi i forhold til type af husdyrgødning

1) Oplyses i 2002 på fakturaer fra Dansk Andels Grovvareforsyning (DLG) og Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)
   

Tabel 16:
Nødvendige poster i en N-balance på markniveau og mulige datakilder og beregningsmetoder.

Tilført

Datakilde

N i udbragt handelsgødning

Kg N kendes via faktura fra leverandør

N i udbragt husdyrgødning

Mængde kendes i gødningsplan. Hvis koncentration er uoplyst beregnes kg N ud fra normværdi i forhold til type af husdyrgødning

N i husdyrgødning afsat under afgræsning

Kræver kendskab til besætningens græsoptagelse i forhold til samlet fodring eller græsningstid i forhold til samlet N-udskillelse. Kg N afsat under afgræsning beregnes som ligefrem afhængig af N optaget under afgræsning eller ligefrem afhængig af græsningstid.

Fikseret N

Beregnes ud fra oplysninger om høstet nettoudbytte eller bælgsædens andel (Kristensen et al., 2002).

N i deposition

Fast normværdi.

N i udsæd

Mængde kendes fra markplan/faktura, kg N beregnes via normværdi for afgrøden. Posten er af mindre størrelsesmæssig betydning.

Bortført

 

N i opfodret grovfoder

Kendes evt. via periodevis foderopgørelse i besætningen. Mængden af afgræsning beregnes indirekte ud fra besætningens samlede produktion i forhold den samlede fodring. For konserveret grovfoder og korn til svin kan kg N ofte beregnes ud fra aktuelle foderanalyser, alternativ benyttes normværdier for afgrøden.

N i salgsafgrøde

Mængde kendes via faktura. I visse afgrøder kendes analyse af proteinkoncentration, alternativt beregnes kg N via normværdi for afgrøden.