| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Bilag C:
Noter fra workshop den 19. juni 2002 på Forskningscenter Foulum

På mødet deltog

1. Del

Store ejendomme har arealer både indenfor og udenfor f.eks. OSD-områder. Beregninger bør udføres på markniveau og derfor er det ikke nok at se på bedriftsniveau.

N-balance giver fleksibilitet for landmænd og samme princip kan benyttes ved økonomi og pesticid-anvendelse. N-balance kan ikke stå alene. Bl.a. mangler der erfaringstal tal for kvælstofpuljen i rodzone. Udlæg opfanger kvælstof i efteråret, men dette svarer ikke til det vi vinder i foråret medmindre der er en afgrøde der kan optage det og man i øvrigt gøder mindre om foråret på det pågældende areal. Reduktion til f.eks. 60% N af normen og minus husdyrgødning vil have den samme effekt på de samme afgrøder.

Det skal være meget faktuelle krav der stilles til landmænd. Vanskeligt at tale om løsninger der er for løst funderede. Landmanden skal ikke involveres direkte i en modeldebat. Hvordan får vi mest for pengene? Alle aftaler er jo funderet på den ene eller den anden måde i en model. Landmanden bør lave sit løsningsforslag sammen med sin egen konsulent. Vandværker skal have mulighed for at vurdere og siden kontrollere at den nødvendige effekt opnås. Påpegning af konkrete restriktioner har virket bedre end krav til udvaskning. Erfaringer fra VVM-behandlinger kan benyttes. Har ikke konkrete overvejelser vedrørende kontrol (endnu).

Det vil formodentlig sigte på løsninger der er baseret på både krav til udvaskning og krav til N-balance. Fra starten dog nok mere kontante restriktioner og så ændringer på sigt. Foretrækker et katalog af muligheder når man skal starte med indgåelse af aftaler i et konkret opland. Er bange for, at en ren målfiksering kan blive for abstrakt. Der kan opstå troværdighedskonflikt. Hvem skal egentlig indgå disse aftaler? Amter eller vandværker? Helst et katalog. Benytte et ledelsesværktøj, grønt regnskab el. lign., men skal relateres til en konkret størrelse på udvaskningen på markniveau.

Balancen skal måles og modelleres med den faktiske arealanvendelse. Gylle N-indhold måles på den enkelte bedrift. Hvordan forestiller man sig at lave kompensationsaftaler ved benyttelse af N-balancen? Ikke muligt at lave frivillige aftaler overalt. Lige nu benytter man kataloger og tager alligevel landbrug ud af drift!?

En løsning kunne være at skaffe den erstatningsjord som landmanden mangler. Altså en engangsløsning fremfor en langvarig kompensation. Købe jord og sælge videre med restriktioner. Meget sårbare zoner og kildepladsnære områder kan kræve særligt strikse krav.

Indsatsplaner omfatter udelukkende frivillige aftaler. Vandværker vil ikke lave aftaler for det har de ikke råd til. Vandværker skal blot lægge det på vandprisen og kan evt. pålægges at lave aftaler og øge vandtakster. Dyrkningsaftaler kan vandværker enten betale aftaleindgåelse via amtet eller selv direkte. Vandværkerne skal betale for driften af indsatsplanerne. Amtet laver kortlægning og udformning af indsatsplaner. Hvor meget N må der tilføres fra rodzonen? Der kræves politisk afklaring.

2. Del

Foreslår redegørelse overfor landmænd for at forklare baggrund for myndighedernes krav og ønsker om "mest for pengene".

Tidshorisont

Oprindeligt så lange aftaler som muligt. Nu OK med kortere aftaler fordi dækningsbidrag vurderes at falde i fremtiden.

Nøjagtighed i beregninger for en 20 - 30 års periode er mere nøjagtig end beregninger der udføres hvert år.

Kontrol

Mange ting vedrørende dyrkningsaftaler kan kun kontrolleres med rimelig præcision ved afgrødevalg. N-regnskab kan eftervises. Effekten må baseres på resultater af forskning og ikke konstante målinger. Kontrol skal ske specielt hvor kun en del af en ejendoms marker er omfatte af restriktioner. Måske målregulering, men effekten skal kunne eftervises og måles. Der bør udvikles billige målemetoder og modeller. Meget gerne en "effektaftale" over 5 år, hvis det kan lade sig gøre. Også effektmåling der også skal omfatte pesticider. Landbruget skal levere dokumentation for, at kravene overholdes.

Rådgivere skal lave koncept for revision af de årlige grønne regnskaber. Måske en opgave for Landskontoret for Planteavl. Landmændene vil nok gerne deltage hvis rådgiveromkostninger bliver betalt. Ændret gødskning vil medføre mindre udvaskning. Sattelit baserede vurderinger forår og efterår benyttes allerede af DJF.

Arbejdet med udvikling af modeller bliver aldrig færdig. Alle nuværende normer er baseret på modeller. Gødningsregnskab skal indsendes årligt. Kravene til landmanden skal være tydelige. Restriktioner er nemmere at beskrive.

Opsumering: aftalerne skal være enkle og overskuelige, f.eks. N-overskud på en ejendom maks. 120 kgN/ha. Helhedsoriemteret bedriftsstyring omfattende økonomi, N og pesticider. Strukturtilpasning kan måske hjælpe til med at tage arealer ud af drift til f.eks. skovrejsning. Dette bør især gælde de kildepladsnære områder. Det skal dog være geologisk betinget. Generelle udvaskningskrav skal styres af VMP2 eller VMP3 samt vandrammedirektivet. Kun i specielle områder som Aalborg kan der komme ekstra strikse aftaler på tale.

Kommunikation/Information

Der skal være en bedre dialog mellem vandværker og landmænd. Udleverede materiale med erfaringer fra Lyngby projektet. Husk at indgåelse af en aftale om grundvandsbeskyttelse er en del af en handel. Materiale vedrørende frivillige aftaler er godt. Den lokale planteavlskonsulent skal med. Landmænd vil som udgangspunkt være positive, men vil høre de faglige argumenter - én gang til.

Hvor er det vi skal starte? At grænseværdien er 50 mg/l? Nej. Vi skal beskytte grundvandet. Landmændene må acceptere vandværkernes betingelser. 50 mg/l er nu engang et myndighedskrav som skal overholdes. Hvis det ikke er tilfældet må der jo ske noget. På lige fod med krav til kimtal i mælk. Hvem skal være med i en dialog? Vandværket repræsenterer de lokale interesser. Kravene er nationale og problemet lokalt. Amtsteknikere skal medvirke. 1. "køkkenbordsmøde" med landmand bør være rent informativt (vandværk + konsulent). 2. møde så skal vandværk betale for at landmanden kan have sin egen lokale konsulent med.

Opsamling

Målorienteret: Fordel: flere muligheder for landmanden

Ulempe: duer ikke for små områder. Vigtigt med klare aftaler. Modellering først muligt på sigt.

Handlingsorienteret: Mangler billig måde at foretage eftervisning. Man kan regne baglæns fra drænprøver. Validering er sket for DAISY i bl.a. Karup Å opland over 10 år. SIM 3 b er måske ikke så god, jf. afprøvning på LOOP.

N-balancer: Hele bedrift kontra enkeltmarker. Man kan ikke give tal for kvælstofudvaskning. Kan kun benyttes når hele ejendommen ligger indenfor det aktuelle indsatsområde. Der mangler erfaringsmateriale, så det er nok først for alvor aktuelt at benytte om nogle år. Der mangler modeller og erfaringer. Vil kunne styrke modellering bredt. Driftsbalance kombineres med grundvandsmodel og rodzonemodel. Skal ses i sammenhæng med amternes målsætninger og de geologiske forhold. Det er endnu et videnskabeligt værktøj og ikke et praktisk værktøj.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |