| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Feltafprøvning af sporgasmetode til brug for måling af transport af forureninger mellem renserier og tilstødende lejligheder

6 Diskussion

Dette projekt er fase 2 i udviklingen af en diffusiv sporgasmetode til brug for måling af stoftransport og luftbevægelser mellem tilstødende rum i en bygning. Det primære formål er anvendelse til måling af bidraget af rensevæskedampe fra renseriers drift til en tilstødende lejlighed, men metoden vil også kunne anvendes i andre sammenhænge.

I projektets første fase (Miljøstyrelsen 2002a) blev opsamlings- og analysemetoder udviklet ligesom metodens performance under laboratorieforhold blev undersøgt.

Formålet med fase 2 er at afprøve metoden under realistiske forhold i felten samt at indsamle de første informationer om størrelsen af stoftransporten mellem et renseri og en tilstødende lejlighed.

Forsøgsstederne er valgt således, at spredning via andet end etageadskillelsen så vidt muligt er undgået. Dette er f.eks. gjort ved at sikre, at der ikke er færdsel mellem renseri og lejlighed via indvendige trapper.

Forsøgslokaliteterne er tillige udvalgt som steder, hvor der på forsøgstidspunktet kun var foretaget ingen eller begrænsede tiltag for at undgå spredning til overliggende lejlighed. Der er således ikke opsat diffusionstætte membraner eller undertryksventilerede lofter på nogen af de anvendte lokaliteter. Alle tre steder er der foretaget tætning af synlige åbninger ved rørgennemføringer.

Hvis fase 2 bekræfter metodens anvendelighed, er det hensigten at igangsætte et måleprogram, som omfatter et større antal renserier i Danmark.

6.1 Metodens anvendelighed

Projektets første fase viste, at det under laboratorieforhold var muligt at måle sporgasser uden interferens fra de meget højere koncentrationer af rensevæskedampe, som normalt vil være tilstede i et renseri. Laboratorieforsøgene viste også, at metodens detektionsgrænse var tilstrækkelig lav til, at metoden kunne påvise og kvantificere indtrængende forurening i boliger fra igangværende renserier.

Feltforsøgene i nærværende fase 2 har bekræftet disse resultater, idet målingerne har vist, at det er muligt at sprede sporgas i renseri og bolig og herefter foretage måling for de valgte sporgasser uden interferens af hverken tetrachlorethylen eller kulbrinter og med tilstrækkelig analytisk sikkerhed.

Metoden lader sig således anvende under realistiske forhold til måling af spredningen af luft og dermed gasformige forureninger fra et renseri til en lejlighed.

6.2 Målestrategi

De gennemførte forsøg ved dk-Teknik Energi & Miljø viste, at diffusionen af sporstoffer og rensevæsker gennem beton forløber hurtigt. Allerede et døgn efter dosering af sporgasser og rensevæsker er de diffunderet gennem en 5 cm tyk betonflade, og to døgn efter er der opstået en situation med stationær transport over betonfladen.

Mellem et renseri og en tilstødende lejlighed sker spredningen af forureninger også ved andre mekanismer end diffusion - f.eks. via utætheder, hulmure og lignende. Feltmålinger med kontinuert registrerende udstyr under realistiske forhold i et renseri og overliggende lejlighed viste, at også under disse forhold sker spredningen til overliggende lejlighed hurtigt – i det aktuelle tilfælde inden for timer.

For den udviklede målemetoder betyder det, at man allerede to døgn efter opsætning af sporgaskilder kan forvente, at der er indstillet en situation med stationær transport mellem i renseri og lejlighed. Perioden mellem opsætning af sporgaskilder og samplere behøver således ikke være længere end to døgn.

6.3 Antal og placering af sporgaskilder og samplere

Forsøgene omfattede et større antal positioner i såvel renserier som lejligheder. Det store antal positioner blev valgt for at få indtryk af den vertikale og horisontale fordeling af sporgasserne.

Forsøgene har vist, at et gennemsnit af resultater fra ét vertikalt niveau (en højde) giver samme resultat som gennemsnittet af alle positioner på den pågældende lokalitet.

For den fremtidige brug af metoden betyder det, at antallet af samplere kan reduceres til i alt 4 målepositioner i renserierne og 3 positioner i lejlighederne. Samplerne fordeles jævnt i lokalerne 1,7 meter over gulv.

Antallet af sporgaskilder har ikke været varieret i forsøget, og det kan derfor ikke afgøres, om antallet kan reduceres. Indtil der eventuelt foreligger flere informationer herom, bør det i disse forsøg anvendte antal bruges. Færre sporgaskilder indebærer en risiko for mindre homogene sporgaskoncentrationer på målestederne.

Det store antal måleresultater indeholdt ét resultat, som afveg markant fra de øvrige målinger på samme lokalitet. Det drejer sig om position 2, øverste højde i renseri A. I såvel 1. som 2. målerunde blev der på denne position fundet resultater, som var mere end 2-3 gange så høje som de øvrige resultater i renseriet. Besøg i renseriet og forsøg med røg viste, at årsagen til de forhøjede værdier var en udsugning over renserimaskinen, som skabte en luftstrøm fra en opsat sporgaskilde direkte forbi sampleren. Resultatet var fejlagtigt høje koncentrationer. Der er i de forrige afsnits resultatgennemgang og beregninger set bort fra denne værdi, men forholdet viser, at det er afgørende, at man ved opsætning af sporgaskilder og samplere er opmærksom på, om mekaniske ventilationssystemer eller andet kan påvirke resultatet. I praksis kan det gøres ved, at luftstrømningerne på målestedet undersøges v.h.a. røg inden opsætningen af kilder og samplere.

6.4 Metodeusikkerhed

Der blev foretaget i alt 55 dobbeltbestemmelser i projektet. Måling af sporgaskoncentrationen viser en relativ standardafvigelse på 8% for hele datasættet. Dette svarer til det niveau, som blev fundet under laboratorieforsøgene (Miljøstyrelsen, 2002a) og støtter således konklusionen om metodens anvendelighed til brug under realistiske forhold i felten.

Metodens variation (prøvetagning og analyse) er så ringe, at der ikke er behov for at foretage dobbeltbestemmelser på målepositionerne.

Flux´en gennem etageadskillelsen beregnes ud fra udtrykket i ligning 4, side 13. Den samlede usikkerhed på den beregnede flux er estimeret til 25% (se eventuelt bilag X).

6.5 Diffusionshastigheder

Det viste sig under laboratorieforsøgene, at diffusionshastigheden gennem beton varierer med op til 50%, når sporgasserne (PP2 og PP3) sammenlignes med hhv. tetrachlorethylen og decan. Denne variation kunne indregnes ved resultatvurderingen i form af en korrektionsfaktor, som udtrykker forskellen i diffusionshastigheder.

Da en væsentlig del af transporten mellem renseri og lejlighed imidlertid sker ved andet en diffusion (f.eks. gennem åbninger af enhver art) anbefaler projektgruppen, at der ses bort fra forskellen i diffusionshastighed, når sporgasmålingerne skal omsættes til et mål for spredningen af rensevæskedampe fra renseri til lejlighed.

Hvis fremtidige reguleringer på renseriområdet gør, at diffusive bidrag får betydende vægt, bør man imidlertid ved fastsættelse af kravværdier være opmærksom på dette forhold.

6.6 Luftskiftemålinger

Målingerne af luftskiftet i lejlighed B viste identiske værdier for en langtidsmåling gennemført i efteråret 2003 og en korttidsmåling i januar 2003. Det er naturligvis tilfældigt, at der er tale om fuldstændigt identiske værdier, men resultatet viser, at den passive sporgasmetode giver sammenlignelige værdier med traditionelle teknikker som f.eks. korttidsmålinger med direkte visende måleudstyr til luftskiftemålinger.

Den udviklede metode kan derfor foruden anvendelse til måling af spredningen mellem tilstødende lokaler ved et renseri også bruges til langtidsmålinger af luftskiftet i et lokale eller en lejlighed. Denne applikation er særdeles anvendelig i forbindelse med undersøgelse og vurdering af effekten af jordforureninger på indeklimaet i en overliggende bygning.

6.7 Brug af metoden til vurdering af et renseri´s påvirkning af tilstødende lejligheder

I de gennemførte forsøg er der fundet en variation i flux´en på en faktor 3-5 på samme lokalitet i to 14 dages perioder på samme årstid. Årsagen er ikke afklaret med sikkerhed, men formodes at være ændringer i de udeklimatiske forhold. Kontakter til bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg samt Forskningscenter Risø indikerer, at det ikke er urealistiske variationer. Variationerne har betydning for anbefalinger om måletidspunkt på året og måleperiodernes længde. En kommende fase 3 bør derfor udvides med nogle supplerende undersøgelser af den tidslige variation af flux´en.

Kommende tiltag på renseriområdet sigter mod at reducere luftbevægelsen mellem renseri og tilstødende lejligheder. Disse tiltag må formodes at reducere effekten af udefrakommende klimatiske ændringer på udvekslingen af luft mellem renseri og lejlighed og vurderes således at ville reducere variationerne.

På baggrund af den målte flux, koncentrationen af rensevæskedampe i renseriet samt den overliggende lejligheds areal, luftskifte og volumen kan bidraget af rensevæske dampe til rumkoncentrationen i lejligheden beregnes i henhold til ligning 5, side 12.

Hvis ligningen anvendes for lokalitet C (1. målerunde) og det samtidigt antages, at den gennemsnitlige koncentration af tetrachlorethylen i renseriet er 5 mg/m³, giver det et bidrag af tetrachlorethylen til lejligheden svarende til en rumkoncentration på 0,61 mg/m³. Under de givne forsøgsbetingelser svarer dette således til en reduktionsfaktor fra renseri til overliggende lejlighed på ca. 8.

På tilsvarende vis kan bidraget af rensevæske fra renseri A og B ( 1. målerunde) beregnes til 0,16 og 0,55 mg/m³ under antagelse af en gennemsnitlig koncentration af rensevæske i renseriet på 5 mg/m³. Dette svarer til en reduktionsfaktor på hhv. 30 og 8. Det erindres, at der på lokalitet B og C er etageadskillelse af beton, mens der på lokalitet A er etageadskillelse af træ/indskud.

Som det fremgår, ligger det beregnede bidrag tæt på den maksimale bidragsværdi for kulbrinter (0,6 mg/m³) på to lokaliteter. På den tredje lokalitet udgør den beregnede værdi ca. 30% af denne værdi.

Det vil give anledning til forskelsbehandling, hvis alene bidraget til rumkoncentrationen i lejligheden anvendes til at afgøre, om en påvirkning er over eller under en given grænse. Det skyldes, at bidragets størrelse er omvendt proportional med luftskiftet i lejligheden over renseriet. Et højt luftskifte i lejligheden vil således stille mindre krav til renseriet sammenlignet med en situation med en lejlighed med et meget ringe luftskifte som f.eks. lejlighed C i dette forsøg.

Projektgruppen foreslår, at resultaterne normaliseres i forhold til et luftskifte på 0,5 gang i timen svarende til kravene i bygningsreglementet til etageboliger (BR 95).

6.8 Afsluttende kommentarer

På alle tre lokaliteter var der foretaget tætning af synlige åbninger ved rørgennemføringer med silkone-tætningsmasse.

En afledt konklusion af de gennemførte laboratorie- og feltforsøg er, at tætning af synlige åbninger i etageadskillelsen, f.eks. ved rørgennemføringer, ikke reducerer transporten mellem renseri og lejlighed tilstrækkeligt til, at en bidragsværdi for tetrachlorethylen på 0,1 mg/m³ kan overholdes.

Denne vurdering begrundes med, at en sådan tætning var foretaget på alle lokaliteter, og som resultaterne viser, er flux´en alle steder så høj, at selv forholdsvis lave koncentrationer af tetrachlorethylen i renseriet (som f.eks. 5 mg/m³) er tilstrækkeligt til, at bidraget til koncentrationen i lejligheden over renseriet er større end 0,1 mg/m³.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |