Anden prøvepakkePå baggrund af resultaterne fra den første prøvepakke blev der udvalgt 9 pesticider til yderligere analysering. Det var de pesticider der var gjort fund af i første runde. Tabel D 2: Det har ikke været umiddelbart muligt at finde litteratur, der beskriver de fundne pesticiders evt. effekter ved hudkontakt og indånding i de koncentrationer der er fundet. I Bichel-Udvalgets rapport fra Underudvalget om Miljø og sundhed, Marts 1999 /8/, er sundhedseffekter ved lavdosiseksponering ved indtagelse af pesticider gennem fødevarer og drikkevand behandlet. Efterfølgende er gengivet udvalgte hovedkonklusioner: "Der findes kun yderst sparsomme epidemiologiske data vedrørende sundhedsmæssige effekter blandt den generelle befolkning som følge af lavdosis-eksponering for pesticider. Der vil være forskelle både i eksponering og følsomhed for pesticider i befolkningen afhængig af bl.a. alder, køn, spisevaner, miljømæssige faktorer og/eller livsstil. Dele af befolkningen må således kunne forventes at udvise sundhedsmæssige effekter ved eksponering for væsentligt lavere doser af pesticider end de, der giver effekter i den øvrige befolkning. Bl.a. børn udgør en særlig risikogruppe specielt som følge af kvalitative og kvantitative forskelle i indtagelsen af de forskellige fødevaretyper mellem børn og voksne. Andre risikogrupper kan være personer med dårligt immunforsvar eller personer med visse kroniske sygdomme." "Den samlede gennemsnitlige belastning fra fødevarer er estimeret til ca. 200 mikrogram (µg) pesticid pr. dag. Sammenholdes den estimerede maksimalindtagelse fra drikkevand på 1 mikrogram pr. døgn med den estimerede indtagelse på ca. 190 mikrogram pr. dag fra frugt og grønt samt korn, må det konkluderes, at indtagelsen fra drikkevand generelt set er negligeabelt og forsvinder i den usikkerhed, der ligger på estimatet af indtagelsen fra vegetabilske fødevarer". "Der er ikke tilstrækkelig epidemiologisk evidens for hverken at be- eller afkræfte en sammenhæng mellem sundhedsmæssige effekter og lavdosis-eksponering for pesticider igennem længere tid. Der er flere årsager til, at der er betydelige vanskeligheder med at opnå en mere sikker viden om pesticiders indflydelse på menneskers sundhed. De epidemiologiske studier vedrørende humane effekter af eksponering for pesticider er præget af upræcise mål for både eksponering og effekt, relativ kort opfølgningstid og manglende kontrol af konfunderende faktorer. Begrænsede gruppestørrelser betyder desuden, at data ofte samles i større grupper, hvorved følsomheden yderligere reduceres. På grund af lav eksponeringskontrast og mange konfunderende faktorer er der ofte problemer med at påvise evt. effekter". "Underudvalget konkluderer, at der ikke på basis af epidemiologiske undersøgelser kan føres bevis for, at pesticider i de mængder, den generelle befolkning udsættes for, fx gennem kosten, er sundhedsskadelige. Man kan tilsvarende heller aldrig med fuldstændig sikkerhed videnskabeligt bevise, at et pesticid ikke vil kunne medføre sundhedsrisiko, men man kan sandsynliggøre en sundhedsrisiko eller manglen på samme med større eller mindre (u)sikkerhed". Klassificering af pesticider: (Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, Bekendt. nr. 733 af 31. juli 2000)
Desethylatrazin
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||