| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udviklingsprojekt for anvendelse af regnvand som spædevand direkte i offentlige svømmebade

1 Indledning

Baggrunden for projektet var et ønske om at reducere forbruget af drikkevand og dermed reducere belastningen af grundvandsressourcerne. Inden for kredsen af svømmehaller er der stor interesse for at få muligheder for at kunne udnytte regnvand, hvilket i dag ikke er tilladt i bygninger med offentlig adgang. For eksisterende bygninger og anlæg, hvor anlægsudgifterne ved udnyttelse af regnvand til f.eks. toiletter, kan være uforholdsmæssigt høje, var det særligt interessant at få undersøgt andre anvendelsesmuligheder. En anvendelse af regnvand direkte i svømmebassinet eller til returskylning af sandfiltre er en oplagt mulighed.

Formålet med projektet var at udvikle et simpelt og driftsøkonomisk anlæg til behandling af tagvand, der ønskes anvendt som spædevand i offentlige svømmehaller. Dette blev forsøgt opnået ved opbygning af et forsøgsanlæg, hvor det var muligt at kombinere forskellige typer af vandbehandling og hygiejnisering. Endvidere var det også projektets formål gennem vandkvalitetsanalyser at fastlægge den mikrobiologiske og kemiske kvalitet af regnvand, samt at demonstrere, at der ved behandling i anlægget kunne opnås en egnet vandkvalitet, så regnvandet på en hygiejne- og sundhedsmæssig forsvarlig vis kunne anvendes som spædevand i svømmebassiner.

I forbindelse med renovering af taget på Vestbadet I/S blev det besluttet at etablere et anlæg til opsamling af regnvand. Fra den nyrenoverede tagflade på ca. 2.200 m² kan der opsamles ca. 950 m³ regnvand på årsbasis. Vestbadets årlige vandforbrug er ca. 20.000 m³, hvoraf de 2-3.000 m³ anvendes som spædevand til det indendørs 50 meter bassin. Det resterende vandforbrug anvendes primært til afvaskning af brugere og en mindre del til rengøring.

Regnvandet kan være forurenet med forskellige bakterier, eksempelvis koliforme bakterier, Pseudomonas, Salmonella, og Campylobacter, og andre smitstoffer, herunder parasitter og virus. Forskellige mikroorganismer kan således eventuelt udgøre en sundhedsrisiko. Det opsamlede tagvand kan endvidere indeholde forskellige kemiske stoffer f.eks. afsmitning fra tagmaterialer, PAH’er (Polycycliske Aromatiske Hydrokarboner som typisk fremkommer ved ufuldstændig forbrænding i fyringsanlæg og køretøjer), samt støv og andre partikler. En behandling af det opsamlede regnvand er derfor påkrævet, inden det tilledes svømmebassinet.

Miljøstyrelsen har offentliggjort flere arbejder vedrørende regnvand. Disse inkluderer en vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse /1/, beskrivelse af fordele og ulemper ved anvendelse af regnvand i husholdninger /2/. Endelig er der i rapporten "Boligernes vandforbrug – Mikrobiologiske undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg /3/ samlet eksisterende viden og resultater fra diverse undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg. Sidstnævnte indeholder detaljerede beskrivelser og overvejelser omkring mikroorganismer og sundhedsrisici ved opsamling og anvendelse af regnvand. Metoder til hygiejnisering af spildevand, herunder ozon- og UV-lys behandling er beskrevet i Miljøstyrelsens Spildevandsforskningsrapport nr. 51, 1993 /4/. Der er ingen danske erfaringer med anvendelse af opsamlet regnvand som spædevand i svømmebassiner. Udviklingsprojekter vil derfor bidrage med ny viden om og erfaring med, dels hvilke stoffer og bakterier regnvandet indeholder, og dels hvilken vandbehandling der er nødvendig for at kunne opnå en acceptabel vandkvalitet.