Måleprogram og valgte parametre blev løbende diskuteret i projektets Styregruppe og
blev således godkendt af Miljøstyrelsen og Embedslægeinstitutionen. Der har været
gennemført en indledende screening til fastlæggelse af den kemiske og mikrobiologiske
sammensætning af regnvandet. På baggrund af denne screening, er det endelige
måleprogram blevet fastlagt.
I måleprogrammets fase 1+2 er der udtaget mere en 90 vandprøver til analysering i
perioden juni 1999 til maj 2001. Der blev indsamlet prøver af regnvand umiddelbart efter
afløb fra tagoverflade, ubehandlet regnvand fra opsamlingstank, samt prøver af regnvand
før og efter behandling ved filtrering, kulfilter, ozonbehandling og UV-lys behandling.
Alle regnvandsprøver blev indsamlet, transporteret og analyseret for kemiske og
mikrobiologiske parametre af Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S efter gældende danske
og internationale standarder. Enkelte analyser er udført ved andre laboratorier efter
Miljøstyrelsens godkendelse. Således blev analyserne for Legionella og PAH
forbindelser udført ved Levnedsmiddelkontrollen I/S i Skovlunde. De anvendte metoder til
kemiske og mikrobiologiske analyser blev indledningsvis godkendt af Miljøstyrelsen.
Detaljerne vedrørende de anvendte metoder er ikke beskrevet i dette kapitel. Der henvises
til relevante standarder og til det udførende laboratorium, ligesom en stor del af
metoderne er beskrevet tidligere /3/.
Indledningsvis blev der analyseret 4 prøver af ubehandlet regnvand til fastlæggelse
af den kemiske og mikrobiologiske sammensætning. Prøver blev indsamlet 14.07.99 (direkte
fra tagoverflade); 16.11.99 (opsamlingstank); 23.11.99 (opsamlingstank); og 30.11.99
(opsamlingstank). Prøver fra opsamlingstanken blev udtaget fra en påsat hane, som tillod
udtagning af regnvandsprøve uden tilblandning af slam og sediment. Der blev dog udtaget
en enkelt slamprøve til mikrobiologiske undersøgelser primært for smitstoffer. De
undersøgte parametre og fundne resultater er vist i tabel 5.1.
Tabel 5.1:
Kemiske og mikrobiologiske analyseresultater fra 4 indledende
prøveindsamlinger af regnvand fra Vestbadet i 2000.
i.p., ikke påvist
-, ikke målt
1) Detektionsgrænsen er af laboratoriet oplyst til at være 0,1 ug/l.
Stor variation
Der fandtes en betydelig variation i fundet af mikroorganismer (Tabel 5.1).
Regnvandsprøven udtaget direkte fra afløb fra taget havde generelt noget lavere kimtal
end prøver indsamlet fra opsamlingstanken. Dog havde tagprøven et højere antal
enterokokker (1.200/100 ml).
Generelle mikrobiologiske målinger
Resultaterne af de generelle mikrobiologiske målinger er vist i Tabel 5.1.
Kimtallene ved 21° C og 37° C i
prøver fra opsamlingstanken varierede mellem henholdsvis 18.000 – 55.000/ml og 2.200
–9.300/ml. Der fandtes kun få hæmolytiske kim efter dyrkning på blodagar ved 37° C (4 – 10/100 ml).
Indikatorbakterier
Der fandtes <1/100 ml koliforme og termotolerante koliforme bakterier i
regnvandsprøven opsamlet fra tagoverfladen. Prøver fra opsamlingstanken indeholdt mellem
23 - 4.600 koliforme bakterier og 8 – 23 termotolerante koliforme bakterier per 100
ml. Disse fund udviser en ringe korrelation med antallet af enterokokker, hvor der fandtes
1.100 enterokokker per 100 ml i tagregnvand og 20-110/100 ml i prøver fra
opsamlingstanken. Årsagerne til disse forskelle mellem antallene af koliforme og
termotolerante koliforme bakterier og enterokokker er ukendte. Således ville man på
baggrund af fundene af koliforme og termotolerante koliforme bakterier i opsamlet regnvand
også forvente at finde disse bakterier i regnvandsprøven opsamlet direkte fra
tagoverfladen. Man ville normalt ikke forvente, at termotolerante bakterier kan opformes i
opsamlet regnvand. Hovedårsagen til disse varierende fund er en generel stor variation i
kimtal mellem de enkelte prøveindsamlinger, bl.a. forårsaget af forskelle i graden i
fækalforurening, hyppighed af regn etc. Det skal bemærkes, at der kun blev analyseret en
enkelt tagvandsprøve.
De gentagne fund af såvel termotolerante koliforme bakterier og enterokokker viser, at
regnvandet opsamlet i Vestbadet er fækalt forurenet. Antallet af disse indikatorer syntes
dog relativt lavt. Tilstedeværelsen af disse bakteriegrupper indikerer, at der er en
risiko for at egentlige smitstoffer af fækaloprindelse eventuelt også kan forekomme i
det opsamlede regnvand.
Bakterielle smitstoffer
Der blev ikke isoleret Salmonella, Campylobacter og Legionella
pneumophila i prøver af regnvand udtaget fra tag eller opsamlingstank (Tabel 5.1).
Foruden prøverne vist i Tabel 5.1 blev der udtaget og analyseret for de tre smitstoffer i
prøver af opsamlet regnvand og slam fra opsamlingstank den 02/05/00. Slamprøven blev
analyseret, da sandsynligheden for at påvise smitstoffer normalt er højere i slam,
sammenlignet med vandprøver. Dette skyldes, at smitstoffer normalt bundfælles med
sedimentation af partikler og organisk materiale. De tre smitstoffer kunne igen ikke
isoleres fra prøvematerialet. Trods den lavgradige fækale forurening kunne der således
ikke påvises Salmonella, Campylobacter eller Legionella pneumophila
i det opsamlede regnvand.
Der fandtes yderst få eller ingen Pseudomonas aeruginosa, Bacillus cereus
og Clostridium perfringens (Tabel 5.1). Således blev Ps. aeruginosa kun
påvist i en enkelt regnvandsprøve fra opsamlingstanken (1/100 ml). På baggrund af
fundene af andre fækale indikatorbakterier som vist ovenfor, og den normale forekomst af Cl.
perfringens i fækalier fra dyr og mennesker, var det noget overraskende, at Cl.
perfringens ikke blev påvist.
Samlet indikerer resultaterne af smitstofanalyserne, at der tilføres yderst få
velkendte bakterielle smitstoffer til det opsamlede regnvand.
I de 4 indledende prøver for 15 forskellige PAH-forbindelser har der med en enkelt
undtagelse for acenaphthylen ikke kunne påvises PAH’er. Acenaphthylen fandtes i en
enkelt prøve med 0,1 µg/l, hvilket er identisk med analysens detektionsgrænse.
Der blev som forventet grundet aluminiumstaget påvist aluminium (Al) i vandprøverne.
0,28 mg/l i prøven udtaget direkte fra tag og mellem 0,038 – 0,065 mg/l i prøverne
udtaget fra opsamlingstanken (Tabel 5.1). Den 2. maj 2000 blev der udtaget en prøver før
og efter behandling i kulfiltret, hvor der blev analyseret for Al. Resultatet var i begge
prøver tæt på 0,05 mg/l.
Resultaterne indikerer, at der sker en signifikant udfældning af Al i
opsamlingstanken. Koncentrationen af Al i vand fra opsamlingstanken var således i 3
gentagne målinger under drikkevandskravet på 0,2 mg/l /7/.
På baggrund af resultaterne i den indledende screening og ovenstående argumentation
blev det i samråd med Styregruppen fastlagt, at måleparametrene vist i tabel 5.2 skulle
anvendes i 2. fase af måleprogrammet til fastlæggelse af regnvandets kvalitet og
effekten af de mulige behandlingskombinationer.
Tabel 5.2:
Måleparamtre for 2. fase af måleprogrammet.
Da resultater af de mikrobiologiske undersøgelser viste, at der tilsyneladende skete en
opformering af bakteriekim i 3M filtreret, blev der lavet et mindre forsøg 05/09/00 og
08/09/00 til fastlæggelse af kimtal før og efter filtrering gennem 3M filtreret.
UV-lys behandling
Resultaterne af forskellige behandlingsformer af regnvandet viste, at UV-lys havde den
største drabseffekt på de målte mikrobiologiske parametre. Der gennemførtes derfor en
række forsøg med analyser til fastlæggelse og optimering af drabseffekten af UV-lys på
udvalgte indikatorbakterier. Disse undersøgelser blev foretaget 25/10/00; 01/11/00;
22/11/00; 02/05/01; 07/05/01; og 18/06/01. De undersøgte parametre og fundne resultater
er vist i Figurer 6.2-6.7.
Mikrobiologisk kvalitet af vand i Vestbadets indendørsbassin
For at kunne sammenligne de mikrobiologiske fund i behandlet regnvand blev der i
sommeren 2001 udtaget tre vandprøver fra Vestbadets store indendørsbassin. Der blev
analyseret for kimtal ved 21° C og 37°
C.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|