Udviklingsprojekt for anvendelse af regnvand som spædevand direkte i offentlige svømmebade

7 Konklusion og anbefaling

Der blev ikke isoleret Salmonella, Campylobacter og Legionella pneumophila i prøver af regnvand udtaget fra tag eller regnvand og slamprøver fra opsamlingstank. Der synes således at være ringe sandsynlighed for, at disse smitstoffer kan forekomme i regnvand fra Vestbadets tag.

Der har været gennemført et meget omfattende måleprogram, hvor en række kombinationsmuligheder for behandling og hygiejnisering af opsamlet regnvand er blevet analyseret.

Antal kim ved 21 og 37° C og antal enterokokker blev valgt som indikatorparametre til undersøgelser af effekt af de forskellige behandlinger af regnvand. Det blev påvist, at UV-lys behandling alene havde den største reducerende effekt på antal mikroorganismer. Resultaterne fra en række forsøg viste med kun lille variation sammenlignelige reduktioner i antal kim ved 21 og 37° C og antal enterokokker. Ved alle forsøg kunne der ikke påvises enterokokker efter UV-lys behandling. Ubehandlet regnvand indeholdt typisk omkring 1.000 enterokokker per 100 ml, mens der i en enkelt vandprøve blev talt ca. 10.000 enterokokker per 100 ml. Antal enterokokker blev således reduceret med ca. 99%.

Ved forsøgene i 2000 alene med UV-lys behandling fandtes der en reduktion i kimtal ved 21 og 37° C på omkring 99%. Dog var reduktionen i kimtal 37° C ca. 93% ved forsøget i november 2000. Ved de tre forsøg i 2001 fandtes der en ca. 97% reduktion i antal kim ved 21 og 37° C ved det første forsøg i maj 2001, og omkring 99% reduktion i kimtal ved 21° C i de to øvrige forsøg. Reduktion i kimtal ved 37° C ved de to sidste forsøg i 2001 viste en noget lavere reduktion på ca. 60%.

Der var generelt problemer med indkøring af ozonbehandlingsanlægget. Behandling af regnvand med ozon og den efterfølgende filtrering gennem kulfilter medførte kun en begrænset kimtalsreduktion. Det er usikkert om ozonbehandlingen havde en ringe reducerende effekt på de målte kimtalsparametre, eller om den ringe effekt var udtryk for en efterfølgende tilførsel af bakteriekim ved regnvandets passage gennem kulfilteret. Da kulfiltrering efter ozonbehandling er nødvendig for at fjerne indhold af restozon (O3) fra ozonbehandlingen, blev det konkluderet, at ozonbehandling ikke var egnet til behandling af det opsamlede regnvand.

Som det fremgår af analyseresultaterne, har UV-lys behandlingen ved 5 gentagene og sammenlignelige analyser reduceret indholdet af kim til et niveau meget tæt på kvalitetskravene til drikkevand. For termotolerante koliforme bakterier, enterokokker og pseudomonas bakterier er de fundne koncentrationer i det UV-lys behandlede regnvand alle under eller lig med kvalitetskravene til bassinvand.

Det fremgår af analyseresultaterne ved to gentagne prøver i august og oktober 2002, at kim ved 21 og 37° C er reduceret til under kravene til drikkevand i vandprøver udtaget umiddelbart efter UV-lys behandlingen. Værdierne ligger på samme lave niveau efter 1. og 2. UV-lys behandling.

På baggrund af de gennemførte undersøgelser kan det ikke konkluderes, at et vandflow på < 1m3/h reducerer kimtal bedre end ved højere flowhastighed. Det kan dog konstateres, at værdierne for kimtal 21° C, med en enkel undtagelse, alle ligger under drikkevandskravene. Værdierne for kimtal 37° C er efter UV-lys behandling reduceret til et niveau meget tæt på eller lige under kravene til drikkevand (jf. tabel 6.7).

Projektet har vist, at der findes pesticider i det opsamlede regnvand i varierende koncentrationer, som dog kun i få tilfælde var over grænseværdierne for drikkevand. Behandling i kulfilter har vist en effektiv fjernelse af alle de fundne pesticider. Det vurderes derfor, at indholdet af generelt lave koncentrationer af pesticider ikke vil udgøre en væsentlig sundhedsrisiko, hvis kulfilteret indgår i behandlingsstrategien. Et kulfilter vil reducere indholdet af evt. pesticider til under detektionsgrænsen. Det forventes også at være tilfældet for indhold PAH i regnvandet, selvom der ikke er fundet værdier over detektionsgrænsen i det opsamlede regnvand ved Vestbadet.

Det er også vist, at anvendelse af kulfilter i behandlingen af regnvandet ikke medførte en reduktion af kimtalsparametrene. Der er i 2 regnvandsprøver vist en lidt større reduktionseffekt af kimtal ved samtidig behandling med UV-lys og kulfilter, men effekten er ikke signifikant bedre en behandling med UV-lys alene.

Behandlet regnvand har en anden sammensætning og kvalitet end vand fra den offentlige vandforsyning. Projektet har imidlertid vist, at det er muligt, at behandle regnvandet, så det får en kvalitet, der ligger meget tæt på at opfylde kravene til drikkevand og bassinvand.

På baggrund af resultaterne anbefaler projektetgruppen og Vestbadet, at der gennemføres et testforsøg med anvendelse af kulfilter og UV-lys behandlet regnvand som spædevand til svømmebassinet i Vestbadet. Spædevandet erstatter det vandtab, der er en følge af fordampning fra bassinoverfladen samt fra opslæb via badegæster. Spædevandet udgør 2-3.000 m3/år. Tilført regnvand vil i et fuldskalaprojekt udgøre 30-50% af vandfornyelsen i bassinet på årsbasis.

Formålet med testforsøget skal være, gennem tilføring af behandlet regnvand som spædevand i en defineret periode, at kunne dokumentere, at det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende behandlet regnvand til spædevand.

Det anbefales, at Vestbadet udarbejder en projektbeskrivelse og –ansøgning, der fremsendes til Miljøstyrelsen og/eller andre relevante finacieringskilder.

En projektbeskrivelse og –ansøgning bør som minimum beskrive følgende:
Fastlæggelse af måleprogram og behandlingsmetode.
Tilkobling af behandlet regnvand til Vestbadets buffertank
Beskrivelse af "worst case" scenario og beskrivelse af driftsinstruks ved sådanne hændelser.
Drifts- og vedligeholdelses- og uddannelsesprogram
Afrapportering.

Gennemførelsen af testforsøget skal godkendes af Miljøstyrelsen, embedslægen og kommunalbestyrelsen, også selvom projektet finansieres af andre en disse parter.