Metanemission fra lagring af bioforgasset organisk dagrenovation

Forord

Dette projekt, der er gennemført i tilknytning til projekt om basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation /1/, har haft som mål at etablere data om metandannelsen ved forskellige temperaturer i afgasset biomasse fra husholdninger samt at beskrive, hvorledes afgasset biomasse opbevares (systemer med og uden gasopsamling, kapacitet, opholdstider, temperatur). Herved kan det vurderes hvor meget metan, der kan opsamles i lagertanke med gasopsamling og hvor meget, der evt. frigives til atmosfæren.

Projekt er gennemført af en projektgruppe bestående af Danmarks Tekniske Universitet (Miljø og Ressourcer DTU, Thomas H. Christensen, Søren Gabriel, Trine Lund Hansen og Janus T. Kirkeby) og Danmarks Jordbrugsforskning (Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm, Sven G. Sommer og Karsten Sørensen). Forskningscenter Bygholm, der har gennemført relaterede projekter vedrørende gylle, har primært været engageret i kortlægningen af lagringsforhold og tanktemperaturer for det afgassede materiale, mens DTU primært har varetaget målingen af metandannelsen i det afgassede materiale.

November 2002 Thomas H. Christensen Jes la Cour Jansen