| Indhold |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2003

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2002

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og sammenfatning

1.1 Indledning

Formålet med kemikalielovgivningen er at forebygge den sundhedsfare og miljøskade, som kemiske stoffer og produkter kan forårsage.

Hvis oplysning og vejledning om reglerne ikke er tilstrækkeligt til at opfylde formålet, må det sikres, at reglerne håndhæves effektivt.

Kemikalieinspektionen udfører Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen samt regler knyttet til denne lov.

Selvom reglerne har fælles udspring i kemikalieloven, spænder tilsynsområdet vidt - fra regler om kosmetik til regler om bekæmpelsesmidler.

En fuldstændig liste over regelsættet pr. december 2002 findes i bilag A. Da regelsættet ændres ofte, kan det anbefales at tage udgangspunkt i den nyeste udgave, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under menuen Kemikalier.

1.2 Sammenfatning

Kemikalieinspektionen har i 2002 prioriteret opgaver inden for følgende områder:

	Nationalt og internationalt samarbejde om kontrol med klassificering og mærkning
	Kontrol med kosmetiske produkter
	Kontrol med phthalater i legetøj
	Kontrol med stoffer og produkter, hvor Danmark stiller andre krav end det øvrige EU, bekæmpelsesmidler og bly
	Kontrol med giftige kemiske stoffer og produkter

I årets løb har Kemikalieinspektionen samarbejdet med en række myndigheder – herunder blandt andre Forbrugerstyrelsen, Arbejdstilsynet og Told & Skat – der varetager beslægtede opgaver på andre lovområder. Erfaringsudveksling og netværksdannelse er vigtigt for en fortsat forbedring af regelhåndhævelsen på kemikalieområdet.

I juni 2002 deltog Kemikalieinspektionen i det årlige møde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder. På mødet blev det fælles nordiske tilsynsprojekt i 2002 for perioden 2002-2003 på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler diskuteret.

Resultaterne af sidste års fælles tilsynsprojekt om indholdet af kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadende stoffer(CMR-stoffer) i forbrugerprodukter foreligger nu i rapportform, jf. listen over publikationer i bilag B (1)

Under det danske formandsskab var Miljøstyrelsen vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 9.-11. september. På mødet drøftedes blandt andet CLEEN´s rolle i forslaget til en ny kemikalieregulering og projekterne om dels ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer, dels om lækage fra installationer med ozonlagsnedbrydende stoffer.

Rapport om resultaterne forventes primo 2003. (2)

Aktiviteterne i CLEEN-regi i den nærmeste fremtid er et fælles tilsynsprojekt: ECLIPS (Kontrol med klassificering og mærkning af kemiske produkter).

Kemikalieinspektionens kontrol med overholdelsen af kemikalielovgivningen er firestrenget, idet Inspektionen skelner mellem giftkontrol, kontrolkampagner, indberetninger og sager, der tages op af egen drift.

Giftkontrol omfatter kontrol med salg, brug og opbevaring af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter.

Kontrolkampagner, som er tilsyn på et afgrænset område, er erfaringsmæssigt et effektivt redskab i håndhævelsen.

I årets løb blev der iværksat 8 kampagner på områderne: bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning, kosmetik, legetøj og visse regler for anvendelsesbegrænsning.

Behandlingen af indberetninger fra konkurrerende virksomheder, forbrugerorganisationer, privatpersoner og andre udgør en stor del af Kemikalieinspektionens kontrolvirksomhed.

I 2002 har Kemikalieinspektionen modtaget 102 indberetninger. Dette er en kraftig nedgang i forhold til 2001, hvor antallet var 169.

Kemikalieinspektionen kontrollerer også forhold af egen drift, hvis Inspektionen bliver opmærksom på formodede overtrædelser igennem medierne, i annoncer, på internettet eller lignende. Således blev 49 sager startet på Inspektionens foranledning i 2002. Antallet er næsten det samme som i året før, 54.

2 Kemikalieinspektionen – organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

2.1 Organisation

Kemikalieinspektionen er en sektion i Miljøstyrelsens Kemikaliekontor.

I 2002 bestod Kemikalieinspektionen af seks medarbejdere - en sektionsleder, fire inspektører/sagsbehandlere samt en jurist.

fire inspektører/sagsbehandlere samt en jurist."

I det daglige arbejde trækker Kemikalieinspektionen efter behov på ekspertisen i Miljøstyrelsens fagkontorer.

I 2002 anvendte Kemikalieinspektionen i alt 4.4 mio. kr. Heraf udgjorde lønudgifterne 2.7 mio. kr. og driftsudgifterne 1.7 mio. kr.

Kemikalieinspektionen bistås desuden af Danmarks Miljøundersøgelser, hvor fire medarbejdere – som en del af deres arbejde – foretager analyser af bekæmpelsesmidler, kosmetik og legetøj til brug for Inspektionens sagsbehandling.

2.2 Arbejdsopgaver

Det er Kemikalieinspektionens ansvar at føre tilsyn og kontrol med, at gældende regler på kemikalieområdet overholdes.

Derudover har Kemikalieinspektionen en række administrative opgaver.

Kontrol- og tilsynsarbejdet består af:

Kontrol med overholdelsen af reglerne om meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter, herunder bekæmpelsesmidler, hos forhandlere. Kontrollen består i tilsynsbesøg hos forhandlere over hele landet.

Tilrettelæggelse og gennemførelse af kampagner. Inspektionen definerer sine kampagner som tidsbegrænsede tilsyn på et nærmere afgrænset område.

En kampagne kan omfatte ét eller flere af de områder, som Inspektionen overordnet prioriterer. For eksempel en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche og/eller et geografisk område.

Behandling af indberetninger. Kemikalieinspektionen modtager hvert år en række henvendelser fra firmaer, privatpersoner, forbrugerorganisationer og lignende om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.

Sagsbehandlingen kan - afhængigt af den overtrædelse, som antages at være begået - for eksempel bestå i, at der foretages en vurdering af firmaets dokumentation for produktet, en analyse af produktet, et tilsynsbesøg eller en kombination af disse kontrolformer.

Behandling og opfølgning af sager, som Kemikalieinspektionen indleder af egen drift. For eksempel kan Inspektionen blive opmærksom på formodede overtrædelser i forbindelse med tilsynsbesøg, udtagning af vareprøver eller annoncering i medierne.

Flere sager og kampagner er opstået i kølvandet på de rapporter, der udarbejdes som led i Miljøstyrelsens projekter om kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, f.eks kampagnen om indholdstoffer i julespay.

Behandling af og opfølgning på notifikationer, som Kemikalieinspektionen via Forbrugerstyrelsen modtager fra andre EU-lande om farlige produkter. Der kan også være tale om advarsler fra lande udenfor EU eller fra f.eks. interesseorganisationer.

De administrative opgaver består af:

	Udstedelse af tilladelser til at anvende eller sælge gifte, f.eks. mod muldvarpe, herunder opkrævning af forhandlergebyrer.
	Udstedelse af tilladelser til gift detail salg og behandling af meddelelser om gift engros.
	Rapportering til EU om bekæmpelsesmiddelkontrollen.

2.3 Ændring af sagsbehandlingen

Behandling af kosmetikanmeldelser foretages ikke længere, da pligten til at anmelde import af kosmetiske produkter er bortfaldet.

Behandling og udstedelse af eksportcertifikater foretages ikke længere af Kemikalieinspektionen men af fagkontorerne i Miljøstyrelsen.

Henvendelser om skader ved brug af kosmetiske produkter og kemiske stoffer og produkter samt henvendelser om produktsikkerhed behandles i Miljøstyrelsens Forbrugersektion. Kun hvis der konstateres overtrædelser bliver sagen behandlet i Kemikalieinspektionen.

Kemikalieinspektionens vigtigste og største informationsindsats, Kemitelefonen blev omlagt i starten af 2002. Den generelle telefoniske rådgivning om kemikalielovgivningen er derfor ikke længere administrativt og fysisk samlet i Kemikalieinspektionen, som i 1998-2001 stod for driften af telefonen.

Arbejdet med udarbejdelse og vedligeholdelse af Faktaark om kemikaliereglerne rettet mod primært virksomheder foregår ikke længere i Kemikalieinspektionen men i Miljøstyrelsens fagkontorer.

2.4 Samarbejde

2.4.1 Nationalt

På nationalt niveau samarbejder Kemikalieinspektionen med en række andre tilsynsmyndigheder. Samarbejdet foregår primært med Arbejdstilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Told og Skat, Fødevaredirektoratet, politiet og kommunerne.

Kemikalieinspektionen udnytter samarbejdet til at udveksle erfaringer og orientere de øvrige myndigheder om kemikaliereglerne for derigennem at forbedre håndhævelsen. Som eksempel kan nævnes samarbejdet med Arbejdstilsynet om det nye, fælles EU-kontrolprojekt, ECLIPS. Projektet er nærmere beskrevet i afsnit 2.4.2

Kemikalieinspektionen bruger også samarbejdet til at afklare spørgsmål om afgrænsning i forhold til de tilgrænsende regelsæt - for eksempel grænsen mellem kosmetiske produkter og lægemidler.

Ekspertise i forbindelse med politiets behandling af straffesager om overtrædelse af kemikalielovgivningen samt behandling af indberetninger fra andre myndigheder om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen er eksempler på andre væsentlige samarbejdsområder.

2.4.2 Internationalt

Miljøstyrelsen var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 9.-11. september. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet, forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, at sørge for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene og at indbyde og hjælpe fremtidige medlemsstater med at indgå i netværket.

I mødet deltog repræsentanter fra 14 medlemslande, Norge, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet og EU-kommis-sionen.

På mødet blev CLEEN’s rolle i forslaget til en ny kemikalieregulering samt CLEEN’s tilbagemeldinger til EU-kommissionen om problemer med håndhævelsen af nuværende regulering drøftet. Mødet var det afsluttende møde for projekterne om dels ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer og om lækage fra installationer med ozonlagsnedbrydende stoffer. Rapport om resultatet forventes i løbet af 2003. (2)

Aktiviteterne i den nærmeste fremtid i CLEEN-regi er et fælles tilsynsprojekt: ECLIPS (kontrol med klassificering og mærkning af kemiske produkter), projektindhold og forløb blev diskuteret på mødet. Endelig blev yderligere to forslag om fremtidige tilsynsprojekter diskuteret.

Den næste CLEEN-konference er planlagt i efteråret 2003.

Kemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark udgør en formel gruppe "Nordisk tilsynsgruppe" under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi. Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre en fælles indsats på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats på EU/EES plan.

Finland var vært for et nordisk møde i Helsinki den 13.-14. juni. På mødet blev landenes tilsynsaktiviteter præsenteret og diskuteret. Håndhævelse efter den kommende EU-regulering blev drøftet, og resultatet af det først nordiske tilsynprojekt "CMR-stoffer i forbrugerprodukter" blev fremlagt. Endelig blev det fælles nordiske tilsynsprojekt på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler diskuteret. En medarbejder fra Kemikalieinspektionen var i efteråret på udveksling i 2 uger i Sverige og deltog i kontrolarbejdet som en form for efteruddannelse.

3 Giftkontrol

3.1 Tilsynsbesøg

Salg og opbevaring mv. af kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificeret og mærket som giftig eller meget giftig er udførligt reguleret. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler samt bekendtgørelse om klassificering, mærkning mv. af kemiske stoffer og produkter.

Kemikalieinspektionen prioriterer kontrollen af reglerne vedrørende giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter, fordi disse regler har væsentlig betydning for menneskers sundhed.

Hvert år foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg hos forhandlere for at kontrollere om reglerne overholdes. Firmaer, der har givet meddelelse om, at de ikke længere forhandler giftige eller meget giftige kemiske stoffer og produkter, aflægges også et kontrolbesøg.

Overordnet kontrollerer Kemikalieinspektionen følgende:

	at virksomheder, der sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter til privatpersoner har tilladelse hertil (f.eks. tilladelse til salg af brugsklare blyholdige porcelænsfarver til privatpersoner).
	at virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter en gros, har meddelt dette til Miljøstyrelsen.
	at virksomheder, der importerer eller sælger giftige bekæmpelsesmidler har tilladelse hertil, og at bekæmpelsesmidlerne er godkendte i Danmark.
	at giftige og meget giftige kemikalier opbevares korrekt.
	at pligten til at bogføre salg af giftige og meget giftige kemikalier overholdes.

I 2002 har Kemikalieinspektionen foretaget 134 tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol – heraf 104 besøg hos forhandlere af bekæmpelsesmidler.

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene har Inspektionen blandt andet lagt vægt på, hvornår virksomheden sidst blev besøgt, og om der verserer – eller har verseret – sager om manglende overholdelse af reglerne.

Tabel 1:
Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2002

I 2002 blev der foretaget 35 færre kontrolbesøg end i 2001. I gennemsnit er der blevet gennemført cirka 155 besøg om året i de seneste 5 år.

3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

Kemikalieinspektionen gav vejledning om reglerne, hvis der under tilsynsbesøget blev konstateret mindre forseelser. For eksempel hvis der i virksomhedens giftrum var anbragt kemiske stoffer og produkter i lavere fareklasse end giftig, eller hvis der blev opbevaret andre uvedkommende ting i rummet.

Tabel 2:
Vejledninger givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2002

Det var fortsat kun nødvendigt at give vejledning i få tilfælde (godt 5 %).

Kemikalieinspektionen har udstedt påbud eller forbud, når der under tilsynsbesøget blev konstateret overtrædelser af grovere karakter. For eksempel opbevaring af forbudte bekæmpelsesmidler på lageret.

Tabel 3:
Påbud/forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2001

Antallet af udstedte påbud eller forbud toppede i 1998, hvor der i forlængelse af cirka 15% af kontrolbesøgene blev udstedt påbud eller forbud. I 2002 var dette nødvendigt i forbindelse med knap 3 % af samtlige kontrolbesøg.

De 4 påbud/forbud bestod af forbud mod salg af bekæmpelsesmidler, der er anført på listen over forbudte midler og af påbud om bortskaffelse af midlerne.

Det gode resultat kunne være et udtryk for, at der generelt var et godt kendskab til reglerne - og vilje til at overholde dem - hos aktørerne på markedet.

4 Kampagner i 2002

4.1 Kampagner i 2003

Kemikalieinspektionen har i 2002 iværksat 8 kampagner indenfor følgende områder:

Tabel 4:
Kampagner 2002

4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

I 2002 blev der foretaget analyser af produkter indeholdende aktivstofferne, hvor der de seneste 10 år har været registreret overskridelser af tolerancetærsklen: brodifacoum, buprofezin, chlorpyrifos, difenacoum, difethialon, desmedipham, dimethoat, ethofumesat, phenmedipham, pyridat, tebuconazol og terbutylazin.

Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget analyser af 39 produkter. I 10 tilfælde viste analysen et indhold, der ikke var i overensstemmelse med de accepterede tolerancer. I alle 10 tilfælde viste de for lavt indhold, heraf indeholdt ét produkt slet ikke aktivstof. Derudover blev fundet 2 etiketter hvor koncentrationsangivelserne i % og g/l ikke stemte overens.

Resultaterne af undersøgelsen forventes udgivet i en rapport, jf. listen over publikationer(2)

Sagsbehandlingen af overtrædelserne er endnu ikke afsluttet.

4.1.2 Forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2002 tilsynsbesøg hos 78 landmænd i hele landet. Formålet var hovedsageligt at kontrollere, om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler.

Ulovlige midler kan være produkter, der ikke er godkendt - hvilket typisk indebærer, at de er ulovligt importeret - eller de kan være forbudt i henhold til en bekendtgørelse udstedt i medfør af kemikalieloven.

Resultatet af kontrollen viste, at otte landmænd var i besiddelse af mindre mængder af forbudte bekæmpelsesmidler. Der var tale om rester af tidligere godkendte midler, som ikke var bortskaffet. Sagerne blev afsluttet med påbud til de ansvarlige om at bortskaffe midlerne på lovlig vis og indsende dokumentation herfor til Miljøstyrelsen. Tre landmænd modtog vejledning om reglerne.

4.1.3 Faremærkningen af julespray

Miljøstyrelsens Forbrugersektion fik et privat konsulentfirma til at kortlægge markedsudbuddet af julesprays med det formål at undersøge om produkterne udgjorde en sundhedsfare ved brugen. Med julesprays menes sne, glimmer, guldmaling, sølvmaling og bronzemaling på aerosoldåser. I alt blev 47 julesprays fra 13 firmaer kontrolleret af Kemikalieinspektionen. Resultatet blev, at der blev udstedt salgsforbud mod 7 produkter uden dansk mærkning fra 4 firmaer, samt påbud om ændring af mærkningen på 12 produkter fra 3 firmaer. Kortlægningen er publiceret i en rapport, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.(3)

4.1.4 Kontrol med bly i gardinvægte

Miljøstyrelsen gennemførte en informationskampagne i 2001 overfor forhandlere, brancheforeningen m.fl. om forbudet mod anvendelse af bly i gardinvægte. I foråret 2002 foretog Miljøstyrelsen tilsynsbesøg hos 12 gardinmontører, systuer o.lign. 5 virksomheder anvendte gardinvægte, ofte markedsført som "blybånd", men kun én virksomheds gardinvægte bestod af blybånd, de øvrige bestod af zink og stål. Firmaet med blyholdige gardinvægte blev påbudt at ophøre med markedsføringen.

4.1.5 Kontrolanalyser af steroidhormoner i hudcremer

Siden 1997 har Miljøstyrelsen hvert år analyseret en række hudcremer for indhold af steroidhormoner. De undersøgte hudcremer markedsføres enten med at have "fantastiske effekter", eller læger eller patienter har bemærket en fantastisk effekt mod hudproblemer. I 2002 blev 21 hudcremer analyseret. Analyserne blev foretaget på Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium. Ingen af hudcremerne indeholdt steroidhormoner. Listen over hudcremer, som er blevet analyseret siden 1997, findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under kemikalier.

4.1.6 pH-bestemmelse i hårfjerningsmidler

I sommeren 2002 var der i medierne fokus på hudgenerne ved anvendelsen af et nyt hårfjerningsmiddel. Miljøstyrelsen har som en følge af den debat fået målt pH i det aktuelle produkt samt i 13 andre hårfjerningsmidler. Resultatet viste at alle produkterne lå imellem pH 10,6 og 12,5. Produkterne overholder således kravene i kosmetikbekendtgørelsen, hvor den maksimale grænse er pH 12,7.

Det nye produkt samt otte andre produkter blev markedsført på en måde, som vildledte forbrugerne dels ved anvendelse af udtryk som "blid", "skånsom" og "mild", dels ved ufuldstændige brugsanvisninger, hvor der bl.a. manglede oplysninger om afskylning med rigelige mængder vand efter brug.

De ansvarlige firmaer har accepteret at ændre markedsføringen.

4.1.7 Kontrolanalyser af oxidationshårfarver til private

Danmarks Miljøundersøgelser har ved analyse undersøgt 18 oxidationshårfarver for 19 farvestoffer. Herunder m-phenylendiamin, o-phenylendiamin, toluene-2,6-diamin og toluene-2,4-diamine som ikke er tilladt at anvende i hårfarver. Undersøgelsen viste at indholdet og koncentrationerne af de undersøgte farvestoffer er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om kosmetiske produkter.

Da stofferne på en del af produkterne er deklareret under betegnelsen "may contain", er det ikke alle de deklarerede stoffer der er fundet i produkterne.

Kampagnen forventes afsluttet i 2003. Der er udarbejdet en rapport (4)

Phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år er ikke tilladt, med undtagelse af oppustelige badeveste, baderinge og badevinger, der er tilladt indtil 1. januar 2004. I december 2001 besøgte Kemikalieinspektionen 17 butikker/butikskæder for at udtage prøver af legetøj og småbørnsudstyr til analyse for indhold af phthalater. Der blev vurderet mange produkter i butikkerne og der blev udtaget 34 produkter som kunne mistænkes for at indeholde phthalater. Produkterne blev i januar-februar 2002 analyseret på Danmarks Miljøundersøgelser. I 12 af produkterne blev der fundet et phthalatindhold højere end grænseværdien på 0,05 vægtprocent. Otte af de 12 produkter var ulovlige, de øvrige fire blev vurderet som undtaget fra phthalatbekendtgørelsen. De ulovlige produkter var tre pegebøger, fire stykker legetøj og en hagesmæk. Tre af produkterne blev trukket tilbage af forhandleren og 1 produkt var udsolgt, da analysen var færdig.

Tre produkter har ændret sammensætning. For det sidste produkts vedkommende er der sket politianmeldelse, idet det drejede sig om en gentagelse af en tidligere overtrædelse.

Resultaterne er udgivet i en rapport (5).

Resultatet af kampagnen, den efterfølgende redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og den efterfølgende debat i medierne gav anledning til miljøministerens beslutning om at politianmelde 2. gangs overtrædelser af phthalat-bekendtgørelsen.

I lyset af kampagnens resultat og efterspil besluttede Inspektionen at gentage kampagnen. Prøverne blev udtaget i december 2002, og analyseresultaterne forventes at foreligge i foråret 2003.

4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

De gennemførte kontrolkampagner gav anledning til en række sager om overtrædelse af kemikalielovgivningen.

Tabel 5:
Sager i forbindelse med kampagner 2002, fordelt efter afslutningsform.

*)Kan f.eks. være frivillig tilbagetrækning af produkt eller ændring af produktets sammensætning.

Der er foreløbig udstedt 29 påbud/forbud i forbindelse med gennemførelsen af de 8 kampagner.

Kemikalieinspektionen vil i nødvendigt omfang følge op på de sager, hvor der er udstedt påbud/forbud, for at se om afgørelserne efterkommes.

Foreløbig er 1 kampagnesag blevet overdraget til anklagemyndigheden.

I nogle tilfælde kunne Kemikalieinspektionen konstatere, at lovgivningen var overholdt på de respektive områder – f.eks. på steroidhormoner i hudcremer.

5 Indberetninger

5.1 Antal og fordeling

Kemikalieinspektionen modtog i 2002 en del - såvel skriftlige som telefoniske - henvendelser om formodede overtrædelser af kemikaliereglerne.

Sagsbehandlingen har - afhængigt af overtrædelsernes karakter - bestået i tilsynsbesøg og/eller indhentning af dokumentation for produktet og gennemgang heraf.

Kemikalieinspektionen har ikke i 2002 på baggrund af indberetninger fået analyseret produkter.

Nedenstående tabel viser antallet af indberetninger, der i de seneste fem år har givet anledning til sagsoprettelse.

Tabel 6:
Antal indberetninger 1998-2002

*Tallene for 1998-2000 er lavere end angivet i årsberetningerne for 1998, 1999 og 2000. Det skyldes, at tallene for disse år nu er renset for sager oprettet på eget initiativ.

Kemikalieinspektionen har modtaget 102 indberetninger i 2002 mod 169 året før. Antallet ligger en del under gennemsnittet for antal modtagne indberetninger (ca. 160) i årene 1998-2001.

På nogle områder skyldes nedgangen at en række henvendelser der tidligere blev behandlet i Kemikalieinspektionen nu bliver behandlet i Miljøstyrelsens Forbrugersektion, f.eks. henvendelser om skader efter brug af kosmetiske produkter. På andre områder skyldes nedgangen muligvis mindre fokus i medierne på disse områder end tidligere.

Tabel 7:
Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/områder 2000-2002. Tallene i ( ) viser den procentvise fordeling.

*) Kategorien "Øvrige" varierer fra år til år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. I 2002 omfattede denne kategori bly, ozonlagsnedbrydende stoffer og farlige stoffer i dekorationsgenstande.

Indberetningerne fordeler sig næsten ligeligt på kosmetik, klassificering og mærkning, bekæmpelsesmidler og andre (nikkel, legetøj, øvrige). I 2002 har der været flest indberetninger om bekæmpelsesmidler, i modsætning til i 2001, hvor der var flest indberetninger om kosmetik. Antallet af indberetninger om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter og antallet af indberetninger om legetøj er faldet kraftigt.

Indberetningerne kom fra mange forskellige kategorier af personer/organisationer.

Tabel 8:
Indberetninger 2000-2001, fordelt på indberetter

* Varierer fra år til år, i 2002 omfattede "Andre" politi, Videnscentret for Allergi, Udenlandsk myndighed.

Antallet af indberetninger fra private er halveret fra 2001 til 2002. Det skyldes bl.a., at mange henvendelser om skader, primært i forbindelse med kosmetiske produkter, ikke længere behandles af Kemikalieinspektionen, med mindre der er overtrædelser af lovgivningen.

Antallet af indberetninger fra brancheforeninger og fra forbrugergrupper er faldet kraftigt.

Antallet af indberetninger fra andre myndigheder er faldet fra 2001 til 2002, hvilket ikke svarer til Kemikalieinspektionens forventning om en tendens til et stigende antal indberetninger i takt med det øgede samarbejde med de forskellige tilsynsmyndigheder.

5.2 Sager af egen drift

En række sager blev indledt på Kemikalieinspektionens egen foranledning. De opstod for eksempel ved, at Inspektionen blev opmærksom på formodede lovovertrædelser i reklamemateriale, via oplysninger på internettet, ved tilsynsbesøg i andet øjemed eller på baggrund af presseomtale.

Tabel 9:
Antal sager af egen drift 1997-2002

Kemikalieinspektionen blev også gjort opmærksom på formodede overtrædelser af andre fagkontorer i Miljøstyrelsen. Der opstod desuden flere sager i forbindelse med Miljøstyrelsens projekter om kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, bl.a. om ovnhærdende modellervoks og hobbylime.

Antallet af sager i denne kategori ligger stabilt, omkring 50 sager pr. år

Tabel 10:
Sager af egen drift fordelt på bekendtgørelser

*Kategorien "Øvrige" varierer fra år til år. I 2002 bestod kategorien af sager om ozonlagsnedbrydende stoffer.

Den største gruppe var "Øvrige", fortrinsvis sager om import og anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer samt eksport af køleskabe med CFC.

5.3 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

Tabel 11:
Antal afsluttede indberetningssager og sager af egen drift 1999-2002

I 2002 afsluttede Kemikalieinspektionen i alt 132 sager, der startede – i 2002 eller tidligere – som indberetninger eller sager af egen drift. Det var 55 sager færre end i 2001. En del af forklaringen er et lavere antal indberetninger i 2002 i forhold til året før.

Tabel 12:
Indberetningssager og sager af egen drift, fordelt på afslutningsform 2002

* bly, driv- og opløsningsmiddel, ozonlagsnedbrydende stoffer, nikkel

I godt en fjerdedel af sagerne vurderede Kemikalieinspektionen efter nærmere undersøgelse af sagen, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne. Forholdsmæssigt forekom denne afslutningsform oftest i kosmetiksager og legetøjssager.

Selvom der ikke konstateres en overtrædelse vil sagsbehandlingen i vidt omfang være den samme indtil det tidspunkt, hvor beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt oplyst.

Alvorlige sager, der blev overdraget til anklagemyndigheden, fordeler sig bredt på områderne kosmetik, bekæmpelsesmidler og andre sager.

27,7 % af sagerne blev afsluttet med vejledning. Det var især i sager om klassificering og mærkning og i sager om bekæmpelsesmidler der blev vejledt.

Under kategorien "Anden afslutning" er sager, der eksempelvis blev afsluttet med frivillig tilbagetrækning af produktet, firmaets ophør, at produktet udgik af markedet, eller at sagen blev overdraget til anden myndighed (ikke anklagemyndigheden).

Antallet af sager i denne kategori er steget fra 11 til 25 procent siden 2001.

6 Notifikationer og andre advarsler

6.1 Notifikationsproceduren – EU-lande

Hvis et EU-medlemsland træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt på grund af sundhedsfare, skal medlemslandet underrette EU-Kommissionen herom. Kommisionen sender advarslen til medlemslandene.

Når der sendes udenlandske notifikationer til Danmark er Forbrugerstyrelsen koordinerende myndighed. Forbrugerstyrelsen sender notifikationerne til den myndighed, der fører kontrol med det pågældende produkt.

Via Forbrugerstyrelsen modtager og behandler Kemikalieinspektionen notifikationer om kosmetik, kemiske egenskaber ved legetøj og levnedsmiddelefterligninger samt kemiske egenskaber ved andre kemiske produkter.

Kemikalieinspektionen udsender notifikationerne til høring i de relevante brancher, forhandlerorganisationer og større virksomheder. Hvis produkterne findes på markedet, vælger Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde at advare forbrugerne via en pressemeddelelse. Inspektionen opfordrer samtidig firmaerne til frivilligt at tilbagekalde produkterne, hvis der var tale om notifikationer om legetøj eller produktsikkerhed. Kemikalieinspektionen udsteder normalt salgsforbud, hvis notifikationen vedrører kosmetiske produkter eller andre kemiske produkter.

6.2 Udenlandske notifikationer

I 2002 har Kemikalieinspektionen modtaget og behandlet 14 notifikationer fra andre EU-lande. Notifikationerne var fordelt på følgende produkter/kategorier: Tre handlede om legetøj, ni om kosmetiske produkter, en om sutter og en om farvepulver.

Derudover undlod Miljøstyrelsen at undersøge om et bestemt desinfektionsmiddel var på det danske marked, da fejlen angik den tyske mærkning.

Notifikationer om legetøj

Ingen af de fire legetøjsprodukter blev fundet på det danske marked. Der var tale om følgende produkter:

	en dukkekjole med et højt indhold af azofarvestoffer
	en boksebold/et sæt boksehandkser med indhold af nitrobenzen
	en babydukke med phthalatindhold over det tilladte.
	Et sæt plastic lege-figurer med phthalatindhold over det tilladte.

Notifikationer om kosmetik

To af de notificerede, kosmetiske produkter blev solgt i Danmark.

Det ene produkt, en hårfarve, indeholdt et ulovligt farvestof og afventer nu fornyet vurdering i EU´s videnskabelige komité.

Det andet, en badesæbe indeholdende P-dioxan, var tidligere blevet solgt i Danmark, dog ikke de batches (partier) der indeholdt P-dioxan.

De øvrige syv produkter blev ikke solgt i Danmark. Der var tale om følgende produkter:

	en håndcreme indeholdende ekstrakter fra dyr
	en læbebalsam som gav alvorlige og smertefulde hudsymptomer og astmalignende symptomer
	en ansigtsmakeup med en for høj koncentration af zinksulfid
	en shampoo indeholdende nitrosaminer
	en hårfjerningscreme der kunne forveksles med en Body spray
	en shower gel indeholdende bakterier
	en hårfjerningscreme der gav hudirritation

Notifikation om afgivelse af nitrosaminer fra sutter

Et bestemt mærke sutter afgav nitrosaminer over den fastsatte grænse på 0,1 mg/kg. Produktet blev ikke fundet på det danske marked.

Notifikation om farvepulver

Farvepulveret indeholdt 1,4 % 2-methoxyanilin og produktet skulle dermed klassificeres som kræftfremkaldende (Carc2) med R45 "kan fremkalde kræft" og tildeles faresymbolet for farebetegnelsen "Giftig".

Pulveret blev ikke fundet på det danske marked.

6.3 Danske notifikationer

I 2002 har Kemikalieinspektionen sendt to notifikationer via Forbrugerstyrelsen til EU-kommissionen, en om legetøj og en om et kosmetisk produkt.

Legetøjsnotifikationen drejede sig om salg af vandfarver der afgav bly langt over den fastsatte grænse. I nogle af vandfarverne var blyindholdet så stort, at farverne skulle have været klassificeret og faremærket som giftige, hvis de var blevet solgt som almindelige kemiske produkter. Kemikalieinspektionen sendte via Forbrugerstyrelsen en notifikation til de øvrige medlemslande om det farlige legetøj. Miljøstyrelsen advarede forbrugerne i Danmark via en pressemeddelelse.

Kosmetiknotifikationen drejede sig om en vippe- og øjenbrynsfarve indeholdende m-phenylendiamin som blev solgt i detailforretninger. Stoffet er i Danmark forbudt i kosmetiske produkter. Stoffet er i de øvrige EU-lande kun tilladt til erhvervsmæssig brug.

Kemikalieinspektionen sendte via Forbrugerstyrelsen en notifikation til de øvrige medlemslande. Miljøstyrelsen advarede forbrugerne i Danmark via en pressemeddelelse.

6.4 Andre advarsler

Kemikalieinspektionen modtog i årets løb tre advarsler uafhængigt af notifikationssystemet. Der var tale om advarsler mod dukker og badelegetøj indeholdende phthalater. To kom fra den svenske naturfredningsforening (i det ene tilfælde via Grøn Information) og en fra Statens Forurensningstilsyn i Norge.

Ingen af produkterne blev fundet på det danske marked.

7 Nye regler i 2002

I 2002 blev Kemikalieinspektionens tilsynsområde ændret i forbindelse med at nye bekendtgørelser kom til og andre blev ændret:

Bekendtgørelse nr. 301 af 15. maj 2002 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter.

Indførelse af forbud mod bekæmpelsesmidler med esfenvalerat og bis(tributyltin)oxid samt ophævelse af forbuddet mod bekæmpelsesmidler med diquat.

Bekendtgørelse nr. 939 af 14. november 2002 om ændring af kosmetikbekendtgørelsen.

Ophævelse af anmeldelsespligten til Miljøstyrelsen om markedsføringen af kosmetiske produkter. Dette medførte at denne, primært administrative, opgave bortfaldt.

Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

De største ændringer er følgende:

	Der er kommet kriterier for klassificering og mærkning af produkter for miljøfare
	Ved klassificering af produkter skal man tage udgangspunkt i de indgående stoffers klassificering og anvende den givne beregningsmetode
	Der er kommet en procentgrænse for klassificering af produkter med R67
	Der er kommet særlige mærkningskrav til produkter, der indeholder et sensibiliserende stof i en koncentration på mere end 0,1%.

Ændringerne har medført at Kemikalieinspektionen ved kontrol af klassificeringen og mærkningen af kemiske stoffer og produkter skal kontrollere flere forhold end tidligere.

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhudgasser.

Bekendtgørelsen indeholder et generelt forbud mod import, salg og anvendelse af tre navngivne drivhusgasser. Ud over kemiske produkter gælder reglerne også for varer/artikler, f.eks. fjernvarmerør, bildæk og sko, altså varer, som kemikalieinspektionen ikke normalt fører tilsyn med. Tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsen vil kræve vidensopbygning på visse områder.

Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer.

Der er med en ændringsbekendtgørelse sat dato for forbuddet mod at anvende halon i brandslukningsudstyr til skibe og fly, hvilket før har været tilladt. Med bekendtgørelsen er der kommet forbud mod besiddelse af brandslukningsudstyr, der indeholder haloner.

Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 af Listen over farlige stoffer

På den nye liste er medtaget de stoffer, der er vurderet og vedtaget i EU til og med Kommissionens direktiv 2001/59/ EF om 28. tilpasning til den tekniske udvikling.

8 Administrative opgaver

8.1 Gifttilladelser/meddelelser

Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen af forskellige salgs- og brugstilladelser for kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificeret som giftig eller meget giftig.

Gældende tilladelser til salg af giftige bekæmpelsesmidler er faldet markant siden 1997. Årsagen til dette fald er færre godkendte bekæmpelsesmidler, der er klassificeret som giftig. Tilladelserne er gældende i to år.

Tabel 13:
Antal gældende tilladelser 1997-2002

Antallet af tilladelser til salg af gifte til ikke-erhvervs-mæssig brug er faldet fra 52 til 31 fra 1997 –2002.

Tilladelse til brug af meget giftige bekæmpelsesmidler er ikke tidsbegrænset, men udstedes kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelser udstedes til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

Tabel 14:
Antal udstedte tilladelser pr. år

Virksomheder, der importerer giftige stoffer eller produkter eller sælger sådanne produkter en gros, skal meddele dette til Miljøstyrelsen, som efterfølgende kvitterer herfor. Meddelelsen er gældende i tre år. Styrelsens anerkendelse af meddelelsen, er virksomhedens bevis for retten til at besidde giftige stoffer og produkter.

Tabel 15:
Antal gældende meddelelser pr. år

Virksomheder, der anvender giftige stoffer eller produkter i deres produktion, skal meddele dette til Arbejdstilsynet. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet fører det løbende tilsyn med virksomhedernes anvendelse.

Kemikalieinspektionen modtager en kopi af de modtagne meddelelser til orientering.

8.2 Dansk rapportering om kontrol med bekæmpelsesmidler

Kemikalieinspektionen rapporterer hvert år til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er EU’s plantebeskyttelsesdirektiv, der fastlægger, at medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler. Rapporten er medtaget i listen over publikationer (6).

9 Information

9.1 Informationsindsatsen 2002

Kemikalieinspektionens informationsarbejde har i 2002 bestået i udsendelse af pressemeddelelser og i revidering af en pjece.

Pjecen "Hvad siger loven om kemiske stoffer og produkter" kom i 2002 i en ny, revideret udgave samt i engelsk oversættelse. Pjecen giver et overblik over den kemikalielovgivning, der hører under Miljøministeriet. Den henvender sig dels til importører, producenter og forhandlere af kemiske stoffer og produkter, dels til importører, producenter og forhandlere af varer, der indeholder kemiske stoffer, der er underlagt begrænsninger i medfør af kemikalielovgivningen. Pjecen kan bl.a. ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

9.2 Pressemeddelelser

Pressemeddelelser om farlige produkter er en særlig form for information. Formålet med denne information er - i mangel af andre muligheder - at nå ud til de forbrugere, der har købt et konkret produkt, og advare om farligheden ved produktet. Direkte kontakt til kunderne vil kun i sjældne tilfælde være mulig.

Pressemeddelelser om farlige produkter indeholder som oftest oplysninger til identifikation af produktet og oplysninger om hvilken fare, der er forbundet med det. Det kan desuden være anført, hvad køberne bør foretage sig i anledning af faren.

Kemikalieinspektionen/Miljøstyrelsen har i fire tilfælde i 2002 udsendt pressemeddelelser for at advare forbrugerne mod ulovlige produkter.

I marts advarede Kemikalieinspektionen mod giftige vandfarver. Farverne afgav bly langt over det tilladte niveau. Forbrugerne blev opfordret til at levere farverne tilbage til forretningen eller aflevere dem på genbrugsstationen.

I juli advarede Kemikalieinspektionen mod brug af en vippe- og øjenbrynsfarve indeholdende bl.a. m-phenylen-diamin, der kan give kraftige, allergiske reaktioner. Importøren trak øjeblikkelig produktet tilbage. Kemikalieinspektionen anbefalede forbrugerne at lade være med at bruge produktet.

Ligeledes i juli informerede Miljøstyrelsen om en undersøgelse af et hårfjerningsmiddel, hvor importøren havde vildledt forbrugerne. Miljøstyrelsen krævede en række vildledende udsagn fjernet. Samtidig skulle brugsanvisningen ændres, sådan at forbrugerne fik bedre mulighed for at undgå skader ved brug af produktet.

I december kom Miljøstyrelsen med en række anbefalinger til forbrugerne ved brug af glimmer-, guld, sølv og bronzespray (julespray). Anbefalingerne blev udsendt på baggrund af en undersøgelse fra Miljøstyrelsens Forbrugersektion af kemiske stoffer i julespray.

Resultatet viste, at anvendelsen af sådanne produkter er yderst problematisk, fordi produkterne ofte har et indhold af organiske opløsningsmidler, som ved indånding kan forårsage svimmelhed, hovedpine og luftvejsirritation. Kortlægningen er publiceret i en rapport, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (4)

Pressemeddelelserne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. under Nyheder.

10 Straffesager om overtrædelser

10.1 Om straffesager

I Kemikalielovens § 59 er det fastlagt, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser kan straffes med bøde. Det fremgår videre, at straffen under særlige omstændigheder kan stige til fængsel i 2 år

Der er også mulighed for, at der i bekendtgørelser, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes regler om straf svarende til de i loven anførte.

Hovedparten af Kemikalieinspektionens sager afsluttes administrativt ved, at den pågældende person eller virksomhed tilkendegiver, at de vil efterkomme Inspektionens vejledninger, påbud eller forbud.

I nogle situationer er disse håndhævelsesskridt imidlertid ikke tilstrækkelige. Hvis det ved et opfølgende kontrolbesøg viser sig, at den pågældende person eller virksomhed fortsat overtræder lovgivningen bliver de politianmeldt.

Overtrædelser af grov karakter anmeldes til politiet. Det kan for eksempel være fordi lovovertrædelsen er begået forsætligt eller fordi der er voldt skade på menneskers sundhed eller miljøet eller fremkaldt fare herfor. For eksempel politianmelder Inspektionen, som udgangspunkt, import af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler, fordi reglerne herom har væsentlig betydning for sundhed og miljø.

Det kan også forekomme, at Inspektionen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere den formodede overtrædelse. I visse situationer kan det herefter være mest hensigtsmæssigt og korrekt, at politiet foretager den videre efterforskning. Det kan for eksempel være i sager, hvor det er nødvendigt at afhøre vidner for at få yderligere oplysninger om markedsføringen af et produkt.

10.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager

I 2002 har Kemikalieinspektionen overdraget 14 sager til politiet til videre foranstaltning.

Pr. 31. december 2002 var der 14 uafsluttede sager hos forskellige politikredse. I disse sager har Kemikalieinspektionen enten anmodet politiet om at efterforske sagen yderligere med henblik på at afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale for overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter eller Inspektionen har udtalt sig om tiltale- og sanktionsspørgsmålet.

10.3 Afsluttede politisager 2002

I 2002 blev der afsluttet 33 politisager. Antallet af sager er opgjort i forhold til antal virksomheder eller personer, der er anmeldt til politiet for overtrædelse af kemikalielovgivningen.

15 af sagerne for 2002 stammer fra samme "hovedsag". Sagerne vedrører 15 køberes ulovlige anvendelse af et bestemt ikke-godkendt bekæmpelsesmiddel. I alle 15 sager er der vedtaget et bødeforlæg udenretligt. Sagen mod den pågældende importør af det ikke-godkendte bekæmpelsesmiddel forventes at komme for retten i første halvår af 2003.

I alt er 23 af de 33 sager afgjort ved bødeforlæg.

6 sager kom for en domstol. Heraf fastsatte retten bøder i 5 af sagerne. En sag blev afgjort med 2 års fængsel. Dog var der i denne sag tillige tale om overtrædelser af regler i straffeloven. I én sag blev overtrædelsen af kemikalielovgivningen ikke nævnt i dommen og var ikke medtaget i anklageskriftet, dog blev overtrædelserne læst op for retten. Baggrunden for ikke at medtage overtrædelsen af kemikalielovgivningen var, at anklagemyndigheden ikke vurderede at overtrædelsen selvstændigt ville bidrage yderligere, idet der tillige var sket overtrædelse af våbenloven, fyrværkeriloven, beredskabsloven og straffeloven.

I 4 sager blev påtalen opgivet.

Den største bøde (75.000 kr.) blev givet i en sag om ulovlig import og salg af bekæmpelsesmidler. Østre Landsret skærpede bødestraffen , som i byretten var fastsat til 50.000.

Bilag C indeholder et resumé af sagerne.

I nedenstående tabel er de fire sager, hvor påtale blev opgivet, ikke medtaget.

Tabel 17:
Straffesager 1997-2002

*) Vedkommende havde tillige overtrådt regler i straffeloven.

11 Summary and conclusions

The Chemical Inspection Service is in charge of Danish EPA supervision of legislation regulating chemicals in Denmark: the Act on Chemical Substances and Products, statutory orders, and regulations and circulars issued under the Act.

High priority areas of the Chemical Inspection Service are:

	control of cosmetic products and toys
	control of substances and products subject to rules in Denmark that are different from rules in other EU Member States
	control of substances and products imported from third countries
	control of toxic chemical substances and products
	compliance enforcement in areas of significance to health and the environment
	national and international inspection collaboration

The Danish EPA found it necessary to issue a press release in four cases, warning against illegal products that present a danger to consumers because of their chemical properties. These press releases are available in Danish on the Danish EPA homepage www.mst.dk

Supervision and enforcement of chemicals regulation are core objectives of the Chemical Inspection Service. In 2002 the Inspection Service launched eight campaigns focussing on pesticides, toys, cosmetics, certain restrictions on use, and classification and labelling of a number of chemical products.

In connection with some of the campaigns publications were issued – see Annex B "Oversigt over publikationer" (Survey of publications).

Enforcement reports from competing enterprises, consumer organisations and private persons were considered in the Chemical Inspection Service. In 2002 the Service received 102 reports (far less than the 169 reports received in 2001). The reports focussed on cosmetics, classification and labelling, pesticides and on other subjects, with almost the same number of reports on each of these subjects.

In 35 cases the Chemical Inspection Service found – after thorough examination of the products – that the chemicals rules had not been violated. A total of 14 reports were handed over to public prosecution.

Each year the Chemical Inspection Service initiates inspection cases on their own initiative. In 2002, the Service took up 49 cases for inspection, some because of matters identified as illegal on the basis of the Danish EPA reports on chemicals in consumer products.

In 2002, 33 criminal cases of infringement of chemicals regulations were concluded. 26 cases resulted in fines. The level of fines ranged between DKK 800-75,000 or EURO 107 - 10,107. The largest fine was imposed due to illegal import of pesticides.

On September 9-11, the Danish EPA hosted the 2002 meeting of the CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network). The Network aims at strengthening cooperation among European chemical inspection services, thus improving the knowledge and understanding of and compliance with the chemicals regulation, and at making sure that manufacturers and importers operate under equal conditions in all countries. Another purpose is to invite future Member States, and to assist them in joining the Network.

The meeting included representatives of 14 Member States, Norway, Slovenia, the Czeck Republic, Slovakia, and the EU Commission.

At the meeting the role of CLEEN in a new chemicals regulation approach was discussed. Another item on the agenda was the input from CLEEN to the Commission in relation to problems in the enforcement of current regulation. The meeting completed the projects on illegal trade in ozone-depleting substances, and leakages in installations with ozone-depleting substances.

The chemical inspection services in Norway, Sweden, Finland, Iceland and Denmark join together in the formal group "Nordic Inspection Group" under the Nordic Council of Ministers’ Nordic Chemical Group. The group works to set up and maintain a network of inspection service staff, to contribute jointly to selected inspection areas, and to coordinate the Nordic efforts at EU/EES level.

Finland hosted a Nordic meeting in Helsinki on June 13-14 2002. At the meeting the countries’ inspection work was presented and discussed, enforcement under future EU regulation was debated, the results of the first Nordic inspection report "Kontrol med CMR-stoffer I forbrugerprodukter" (CMR substances in consumer products) was presented, and, finally, a decision was taken to launch a common Nordic inspection project in 2002, focussing on classification and labelling of textile detergents.

The report is available on the Nordic Council homepage: www.norden.org/miljoe/sk/CMRrapport2002.pdf

Bilag A
Oversigt over lovgrundlag

Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde pr. december 2002:

Kemiske stoffer og produkter:

Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.

Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 231 af 21. april 1999 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 256 af 12. april 2000 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter

Bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1061 af 20. december 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 750 af 25. september 1999, som ændret ved bekendtgørelse nr.313 af 5. maj 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni 2001.

Bekendtgørelse nr. 301 af 15. maj 2002 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter

Bekendtgørelse nr. 524 af 28. september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.

Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987

Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

Anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP).

Bekendtgørelse nr. 144 af 14. april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.

Bekendtgørelse nr. 289 af 22. juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.

Bekendtgørelse nr. 571 af 29. november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser.

Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3. marts 1994.

Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor, som ændret ved bekendtgørelse nr. 764 af 27. august 2001.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998, ved bekendtgørelse nr. 297 af 22. april 2000 og ved bekendtgørelse nr. 926 af 18. november 2002 (organiske tinforbindelser).

Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1199 af 23. december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.

Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 202 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsning ).

Rådets forordning nr. 2037/2000 af 29. juni 2000, samt ændring nr. 2038/2000 af 28. september 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Bekendtgørelse nr. 692 af 22. september 1998 om forbud mod salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 16. december 1999 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 884 af 23. oktober 2002 om vaske- og rengøringsmidler.

(Bekendtgørelse nr. 443 af 6. september 1983 om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr.124 af 14. marts 1986 er ophævet og bekendtgørelse nr. 726 af 13. november 1987 om oplysninger om vaske- og rengøringsmidler er bortfaldet)

Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 761 af 25. september 1999 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999 om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter.

Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 af Listen over farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.

Rådets forordning nr. 2455/92 af 23. juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Kommissionens forordning nr. 1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Cirkulære af 15. august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

Anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 928 af 19. november 2002 om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 594 af 6. juni 2000 om kosmetiske produkter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 939 af 14. november 2002 (ophævelse af anmeldepligten for kosmetiske produkter med virkning fra 4. december 2002).

Produktsikkerhed/legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler (legetøjs kemiske egenskaber).

Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 27. november 2002.

Øvrige:

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.

Bilag B
Oversigt over publikationer

1. Nordisk tilsynsgruppe. Kontrol med CMR-stoffer i forbrugerprodukter. Rapporten kan ses på Nordisk Råds hjemmeside på adressen: (www.norden.org/miljoe/sk/CMRrapport2002.pdf)
2. Krongaard, T. Control of pesticides 2002. NERI Technical Report. (Endnu ikke publiceret)
3. Kortlægning nr. 19 – 2002, Kortlægning og eksponering af kemiske stoffer i julespray.
4. Rastogi, Suresh C., Worsøe, Inge Merete, Jensen, Gitte H.: Precursors of oxidative hair dyes in hair colouring formulations. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 175, 2003
5. Analytical Chemical Control of Phthalates inToys. Analytical Chemical Control og Chemical Substances and Products (2002). By Rastogi, S.C., G.H. & Worsøe, I.M. 25 pp. Kan ses på DMU´s hjemmeside på adressen www.dmu.dk under menuen "faglig viden".
6. Plant Protection Products in Denmark 2000, Control Measures According to Article 17 of Directive 91/414/EEC, Miljøstyrelsen, January 2002.

Bilag C
Strafferetlige afgørelser 2002 efter Kemikalielovgivningen

Bekæmpelsesmidler

Ulovligt salg af bekæmpelsesmidler:

En virksomhed havde først solgt ét og siden som erstatning for det første solgt et andet bekæmpelsesmiddel til en større kreds af erhvervsmæssige brugere, uden at midlerne var godkendt. Lov om kemiske stoffer og produkter § 33 var således overtrådt. Det samlede salg udgjorde ca. 3800 liter.

Virksomheden vedtog at betale en bøde på 50.000 kr.

Samtidig var virksomheden indforstået med, at der blev konfiskeret et beløb på 800.000 kr., men at spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske opkrævning af beløbet afhænger af, om virksomheden dømmes til at betale et tilsvarende eller højere beløb eller indgå forlig i den verserende erstatningssag.

Ulovlig import og salg af bekæmpelsesmidler:

En virksomhed havde undladt at indhente godkendelse før import af 4000 liter af et bekæmpelsesmiddel og efterfølgende import af 3200 liter af et andet bekæmpelsesmiddel. Bekæmpelsesmidlerne blev videresolgt til en større kreds af erhvervsmæssige brugere gennem en anden virksomhed. Lov om kemiske stoffer og produkter § 33 var således overtrådt.

Østre Landsret skærpede bødestraffen til 75.000 kr., som i byretten var fastsat til 50.000 kr. Ved bødens udmåling lagde landsretten vægt på, at der var tale om to overtrædelser med større mængder kemiske produkter, importeret erhvervsmæssigt med henblik på videresalg til en større kreds.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En gartner var tiltalt for at have benyttet et bekæmpelsesmiddel indeholdende iprodion i forbindelse med produktion af grønkål. Det er forbudt at anvende bekæmpelsesmidler indeholdende iprodion jf. § 35d, stk. 1 jf. bilag 2, liste A i lov om kemiske stoffer og produkter. Tiltalte nægtede sig skyldig.

Retten i Odense tog bødepåstanden til følge under henvisning til, at der var tale om en betydeligt overskridelse og idømte en bøde på 10.000 kr.

Dommen er anket.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En gartner var tiltalt for at have benyttet et bekæmpelsesmiddel indeholdende diazinon i forbindelse med produktion af gulerødder. Det er forbudt at anvende bekæmpelsesmidler indeholdende diazinon jf. § 35d, stk. 1, jf. bilag 2, liste A i lov om kemiske stoffer og produkter.

Gartneren vedtog en bøde på 10.000 kr.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En landmand var tiltalt for at have benyttet et bekæmpelsesmiddel indeholdende vinclozolin i forbindelse med produktion af jordbær. Det er forbudt at anvende bekæmpelsesmidler indeholdende vinclozolin jf. § 35d, stk. 1, jf. bilag 2, liste A i lov om kemiske stoffer og produkter.

Landmanden vedtog en bøde på 10.000 kr.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En gartner var mistænkt for i forbindelse med produktionen af radiser at have anvendt et bekæmpelsesmiddel indeholdende chlorpyrifos, som ikke var godkendt af Miljøstyrelsen jf. § 33 i lov om kemiske stoffer og produkter.

Påtalen blev opgivet under henvisning til, at Miljøstyrelsen ikke med rimelig eller tilstrækkelig sikkerhed kunne afvise, at indholdet af chlorpyris i radiserne skyldtes bejdsning af radisefrøene med chlorpyrifos.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En person var tiltalt for at have benyttet et bekæmpelsesmiddel indeholdende vinclozolin i forbindelse med produktion af gulerødder. Det er forbudt at anvende bekæmpelsesmidler indeholdende vinclozolin jf. § 35d, stk. 1, jf. bilag 2, liste A i lov om kemiske stoffer og produkter.

Vedkommende blev idømt en bøde på 4.000 kr.

Retten lagde i sin bedømmelse vægt på, at omfanget af anvendelsen ikke var oplyst samt tiltaltes oplysning om, at han drev gartnerivirksomhed som bibeskæftigelse.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmidler

15 landmænd havde anvendt et ikke-godkendt bekæmpelsesmiddel. I alle 15 sager er der vedtaget et bødeforlæg udenretligt.

2 sager angik anvendelse af 40 liter, hvor der blev vedtaget en bøde på kr. 5.000. 1 sag angik anvendelse af 54 liter, hvor der blev vedtaget en bøde på kr. 5.500. 3 sager angik anvendelse af 1000 liter, hvor der blev vedtaget en bøde på 6.000 kr.

4 sager angik en anvendelse på 190-200 liter, hvor der blev vedtaget en bøde på kr. 7.000. 2 sager angik anvendelse af 220-230 liter, hvor der blev vedtaget en bøde på 7.500 kr. 1 sag angik anvendelse af 340 liter, hvor der blev vedtaget en bøde på 8.000 kr.

Endelig angik 1 sag køb af 1830 liter, anvendelse af 370 liter og videresalg af 1460 liter. Her blev vedtaget en bøde på 20.000 kr.

Sagen mod den pågældende importør af det ikke godkendte bekæmpelsesmiddel forventes at komme for retten i første halvår af 2003.

Manglende indsendelse af årsopgørelse:

En forhandler af bekæmpelsesmidler havde undladt at indsende en årsopgørelse over solgte bekæmpelsesmidler til Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 38 var således overtrådt.

Retten i Gentofte fastsatte en bøde på 800 kr.

Ved udmålingen af bøden var der henset til, at der var tale om en ordensforskrift, og at den manglende årsopgørelse fra tiltalte efter det oplyste ville have indeholdt oplysninger om, at der ikke var solgt bekæmpelsesmidler.

Manglende indsendelse af årsopgørelse:

En virksomhed havde undladt at indsende en årsopgørelse over solgte bekæmpelsesmidler til Miljøstyrelsen. Påtalen blev opgivet, da det viste sig, at virksomheden havde afmeldt alle sine produkter.

Ulovligt salg af bekæmpelsesmiddel i uoriginal pakning:

En kommune havde solgt et bekæmpelsesmiddel i uoriginale indpakninger i strid med § 27 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Kommunen vedtog en bøde på 10.000 kr.

Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter

Ulovlig opbevaring af farlige kemikalier

En person havde i en lejlighed i en beboelsesejendom med andre beboere opbevaret farlige kemikalier, herunder også giftige og meget giftige kemikalier i et aflåst loftsrum og et aflåst kælderrum. Samtidig blev der opbevaret store mængder af bl.a. ammunition, sprængstof og fyrværkeri mv. Miljøstyrelsen havde i en udtalelse indstillet, at der var tale om en alvorlig overtrædelse af opbevaringsreglerne i klassificeringsbekendtgørelsen under skærpende omstændigheder.

Overtrædelserne af klassificeringsbekendtgørelsen blev ikke nævnt i dommen og var ikke medtaget i anklageskriftet, dog blev overtrædelserne læst op for retten. Baggrunden for at de ikke blev medtaget var, at anklagemyndigheden ikke vurderede, at overtrædelserne selvstændigt ville bidrage yderligere, idet der tillige var sket overtrædelse af våbenloven, fyrværkeriloven, beredskabsloven og straffeloven.

Kosmetik

Markedsføring af kosmetisk produkter indeholdende forbudte stoffer:

En klinikindehaver havde markedsført negleprodukter, der indeholdt benzoylperoxid. Stoffet er optaget på kosmetikbekendtgørelsens bilag 2 over stoffer, som ikke må indgå som ingrediens i kosmetiske produkter.

Endvidere havde indehaveren markedsført et limproddukt til negle indeholdende hydroquinone. Stoffet er optaget på kosmetikbekendtgørelsens bilag 3, og må som følge heraf kun anvendes til hårfarvning.

Endelig havde indehaveren undladt at efterkomme Miljøstyrelsens påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med gældende regler.

Klinikindehaveren vedtog en bøde på 10.000 kr.

Ulovlig markedsføring af lægemiddel:

En virksomhed havde solgt et produkt, hvorved flere personer var kommet til skade efter anvendelsen af produktet. Miljøstyrelsen havde anmeldt forholdet til politiet med anmodning om en nærmere efterforskning af, hvorvidt der var tale om et kosmetisk produkt eller eventuelt et lægemiddel. På baggrund af politiets efterforskning fandt Lægemiddelstyrelsen, at produktet var omfattet af lægemiddelloven.

Anvendelsesbegrænsninger for kemiske stoffer og produkter

Ulovlig eksport af kølemøbler:

En person havde i en knap 2- årig periode eksporteret mindst 21 stk. køleskabe indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer - CFC 12, til bl.a. Afrika. Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer fandtes overtrådt. Vedkommende havde tillige overtrådt reglerne i straffeloven for hæleri og dokumentfalsk.

Retten i København fastsatte straffen til fængsel i 2 år.

Ulovlig eksport af køleskabe:

En person havde forsøgt at udføre 96 stk. kølemøbler indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer – CFC 12 - i strid med reglerne om ozonlagsnedbrydende stoffer. Den pågældende nægtede sig skyldig. Påtalen blev opgivet navnlig under henvisning til, at man efter den politimæssige efterforskning ikke fandt at kunne bevise, at den pågældende havde haft det fornødne forsæt/viden om, at kølemøblerne indeholdt de omhandlende stoffer.

Ulovlig eksport af køleskabe

En virksomhedsindehaver havde forsøgt at eksporteret mindst 24 stk. køleskabe indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer - CFC 12, til Gambia. Forordning nr. 2037/2000 og Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer fandtes overtrådt.

Vedkommende vedtog en bøde på 10.000 kr.

Ulovlig anvendelse af træ behandlet med arsen:

En person havde i forbindelse med opførelse af et skur samt palisadeværk anvendt træ i form af gamle elmaster behandlet med arsen. Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige stoffer og produkter til specielt angivne formål § 33, stk. 1, jf. § 21, stk. 2 var således overtrådt. Desuden havde vedkommende undladt at efterkomme Miljøstyrelsens påbud om at nedtage elmasterne og bortskaffe disse på lovlig vis.

Retten i Thisted fastsatte en bøde på 1.500 kr.

Legetøj

Ulovlig markedsføring af legetøj:

En forretning havde markedsført vandfarver, hvoraf 16 ud af 18 farver afgav mere end 90mg/kg bly. Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter som på grund af ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler (legetøjsbekendtgørelsen) § 5, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. bilag 3, del 3 var således overtrådt.

Forretningen vedtog en bøde på 10.000 kr.