| Indhold |

Miljøprojekt nr. 820, 2003

Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

Indholdsfortegnelse

Forord

Nærværende projekt beskriver erfaringer og problemer samt deres mulige løsninger i forbindelse med planlægning, implementering og drift af affaldssystem for bioaffald til forgasning indført i foråret 2001 hos private husstande i Århus Kommune.

Erfaringerne fra affaldssystemet skal sammen med erfaringer fra forsøg gennemført i hovedstadsområdet og Kolding og Aalborg Kommune indgå i Miljøstyrelsens statusredegørelse om genanvendelse af organisk affald.

Til de 3 forsøg samt affaldssystemet i Århus Kommune er knyttet en styregruppe der består af repræsentanter fra:

	Miljøstyrelsen
	Reno-Sam
	KL
	Miljøkontrollen i Københavns Kommune
	Renholdningsselskabet af 1898
	Affaldsteknisk Samarbejde
	I/S Amagerforbrænding
	I/S Vestforbrænding
	Kolding Kommune
	Aalborg Kommune, renovationsvæsenet
	Århus Kommunale Værker
	Rambøll
	COWI
	PlanEnergi
	Teknologisk Institut.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.

Nærværende rapport er udarbejdet af Kathe Tønning, Teknologisk Institut i samarbejde med Århus Kommunale Værker.

Læsevejledning

Rapportens opbygning tager udgangspunkt i den disposition der er opstillet for fuldskalaforsøgene i hovedstadsområdet og Kolding og Aalborg Kommune.

Rapporten indeholder følgende kapitler:

Kapitel 1 - "Indledning" beskriver baggrunden for og formålet med projektet. Endvidere beskrives i meget kort form projektets indhold. Kapitlet indeholder desuden en principskitse for indsamling og behandling af bioaffald og restaffald.

Kapitel 2 - "Affaldskilder og -mængder". Af kapitlet fremgår udover potentialet for bioaffald i dagrenovationen også de indsamlede mængder bioaffald og restaffald samt indsamlede mængder papir og glas. De indsamlede mængder bioaffald og restaffald fremgår for indkøringsperioden i 2001 og for normal drift i 2002. Endvidere indeholder kapitlet resultaterne af 3 gennemførte affaldsanalyser hvis primære formål har været at registrere mængden af bioaffald i dagrenovationen.

Kapitel 3 - "Indsamling" beskriver det valgte opsamlingsmateriel (indendørs og udendørs) samt storskraldsordningen. Endvidere fremgår resultaterne af 2 undersøgelser af plastposernes tilstand efter indsamling med renovationsvogn. Undersøgelsernes primære formål har været at registrere omfanget af itugåede grønne poser efter indsamling med renovationsvogn.

Kapitel 4 - "Behandling" redegør for behandlingen af bioaffald og restaffald på det optiske sorteringsanlæg og behandlingen af bioaffaldet biogasfællesanlægget. Endvidere beskrives de energi- og miljømæssige forhold som bioaffaldet har bidraget til ved bioforgasning.

Kapitel 5 - "Afsætning" beskriver forholdene omkring afsætning af henholdsvis gas og jordforbedringsmiddel.

Kapitel 6 - "Organisation" redegør for hvorledes indsamling og behandling er organiseret samt for ejerforholdene for de benyttede anlæg.

Kapitel 7 - "Test af affaldssystem" beskriver den gennemførte test af indsamling og behandling på det optiske sorteringsanlæg. Kapitlet indeholder resultater af testen hvis primære formål har været at undersøge posernes holdbarhed og mængden af bioaffald før og efter behandling på det optiske sorteringsanlæg.

Kapitel 8 - "Økonomi" redegør for anlægsudgifter for henholdsvis det optiske sorteringsanlæg og biogasfællesanlægget. Endvidere fremgår driftsudgifter for det optiske sorteringsanlæg, biogasfællesanlæg, informationsmateriale og plastposer. Desuden er konsekvens for renovationsgebyr og fjernvarmetakster beskrevet.

Kapitel 9 - "Erfaringer" indeholder erfaringer fra planlægning, implementering og drift af affaldssystemet. Endvidere er opståede problemer og de valgte løsninger beskrevet.

Kapitel 10 - "Erfaringsopsamling og planlagte initiativer". I kapitlet er en række af de i kapitel 9 beskrevne erfaringer opsummeret og der forekommer derfor en række gentagelser fra forrige kapitel. Desuden er kommunens planer for den fremtidige indsats med henblik på optimering af indsamlings- og behandlingssystemet beskrevet.

Bilag A-E. Til rapporten er knyttet en række bilag der uddyber de erfaringer og resultater der er præsenteret i hovedrapporten.

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

Århus Kommune indførte i foråret 2001 et nyt affaldssystem for dagrenovation hvor det indsamlede bioaffald behandles på et biogasfællesanlæg.

Projektet omfatter resultater fra dette affaldssystem for bioaffald indført hos ca. 135.000 husstande i kommunen.

Det er projektets formål at bidrage med konkrete erfaringer og data fra planlægning, implementering og drift af et affaldssystem for bioaffald til bioforgasning i en fuldskalaordning.

Der er gennemført en række undersøgelser, herunder 3 affaldsanalyser, undersøgelser af posernes tilstand efter indsamling i renovationsvogn (henholdsvis med og uden komprimering) samt en undersøgelse af det samlede flow (indsamling og optisk sortering).

Projektet indgår i det af Miljøstyrelsen iværksatte fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af bioaffald. Projektet omfatter forsøg i Københavns Kommune og yderligere 6 kommuner i hovedstadsområdet samt indsamlingsforsøg i Kolding og Aalborg Kommune.

Affaldssystemet

Ved valg af affaldssystem lagde kommunen vægt på at der blev etableret et system der er ens for alle boligtyper. I Århus Kommune er andelen af etageboliger høj. Mange etagebebyggelser er forsynet med affaldsskakt, og det har været et ønske ikke at gøre det mere besværligt for husstande her end for husstande i enfamilieboliger at anvende affaldssystemet.

I det indførte affaldssystem for dagrenovation skal borgerne (ud over at frasortere papir og glas) opdele affaldet i en bioaffaldsfraktion der skal emballeres i udleverede grønne plastposer, og en restaffaldsfraktion der skal emballeres i udleverede sorte plastposer eller andre poser. Poserne skal af hensyn til den efterfølgende optiske sortering lukkes med knude.

De indsamlede grønne og sorte plastposer sorteres efterfølgende på det optiske sorteringsanlæg i en bioaffaldsfraktion der opsamles i containere og transporteres til biogasfællesanlæg i Spørring, og en restfraktion der via transportbånd går direkte til forbrændingsanlægget.

Se nedenstående principskitse.

Se her!
  

Sorteringskriterier og information

Ved fastlæggelse af sorteringskriterier blev der taget udgangspunkt i de sorteringskriterier der har været anvendt ved tidligere forsøg med indsamling af bioaffald i Århus Kommune. Disse sorteringskriterier blev justeret i forhold til diskussioner med personalet på biogasfællesanlægget. Det var primært i forhold til haveaffald at der blev foretaget ændringer af sorteringskriterierne.

Sorteringskriterierne fremgår af Bilag A.

Ved 2 gennemførte borgerundersøgelser svarer ca. 95 % af de adspurgte at de kender og forstår sorteringskriterier i "meget stor udstrækning" eller i "stor udstrækning".

De 3 gennemførte affaldsanalyser viser da også at sorteringskriterierne efterleves af de husstande der sorterer. De fejlsorteringer der blev konstateret i de grønne poser, stammede stort set udelukkende fra nogle få grønne poser der var anvendt til restaffald eller hvor der tydeligvis slet ingen sortering havde fundet sted.

De gennemførte affaldsanalyser (samt andre undersøgelser) viser endvidere at det anvendte slogan "husk knuden" har virket. Stort set alle poser af de udleverede typer (både grønne og sorte) har vist sig at være lukkede.

Ud over ekstern information fx i form af husstandsomdelt materiale, spots, annoncer etc. og intern information i form af trykt materiale og informationsmøder blev der endvidere oprettet et "call-center" der besvarede telefoniske henvendelser fra borgerne.

Call-centret modtog i løbet af 28 uger mere end 11.000 telefonopkald. Det var ikke muligt for call-centrets 3 ansatte alene at modtage og besvare så mange opkald, så Århus Kommunale Værkers kundeafdeling fungerede som backup.

Indsamlede mængder

Der er løbende foretaget registreringer af indsamlede mængder. Opgørelsesmetoden medfører at det ikke er den mængde bioaffald der indsamles hos husstandene der opgøres, men den mængde bioaffald der efter optisk sortering, poseopriver og sigte forlader det optiske sorteringsanlæg.

Som det fremgår af Tabel 0.1 og Tabel 0.2 er der stor forskel på den mængde bioaffald der indsamles hos husstandene¹ og den mængde bioaffald der fraføres det optiske sorteringsanlæg.

Tabel 0.1
Andel af bioaffald i forhold til den samlede mængde affald.

Den indsamlede mængde bioaffald kan på baggrund af resultaterne af affaldsanalyserne, undersøgelse af affald efter indsamling med renovationsvogn samt test af indsamlingssystem og optisk sortering opgøres til at udgøre mellem 24 % og 37 % af den samlede indsamlede mængde affald.

Opgørelse af den mængde bioaffald der frakøres det optiske sorteringsanlæg og transporteres til biogasfællesanlægget, er ved de løbende registreringer opgjort til i gennemsnit 11 % af den samlede indsamlede mængde.

Af Tabel 0.2 fremgår den mængde bioaffald og restaffald der kan opgøres på baggrund af de løbende registreringer og de gennemførte undersøgelser. Opgørelsen i kg pr. husstand kan ikke foretages for undersøgelsen af affald efter indsamling med renovationsvogn, idet antallet af husstande hvorfra der er indsamlet affald ved disse undersøgelser, ikke er kendt.

Tabel 0.2
Mængde bioaffald og restaffald opgjort på baggrund af løbende registreringer og gennemførte undersøgelser.

De 3 gennemførte affaldsanalyser viste et indsamlingspotentiale⁹ for bioaffaldsfraktionen på gennemsnitligt 4,2 kg pr. uge hos husstande i enfamilieboliger og på 2,8 kg pr. husstand pr. uge hos husstande i etageboliger.

Af Figur 0.1 fremgår det samlede flow for indsamlings- og behandlingssystemet. Flow’et er eksemplificeret med cirkaangivelser af mængder ved en indsamlet mængde affald fra husstandene på 1.000 kg. Mængden er fordelt på bioaffald og restaffald i henhold til resultaterne af test af affaldssystemet gennemført i september 2002 (se kapitel 7).

Figur 0.1
Samlet affaldsflow inklusive behandling

Indsamling

For at mindske eventuelle skader på de indsamlede poser mest muligt har Århus Kommune i udbudsmaterialet for indsamling af dagrenovation fastlagt en retningsgivende lastning af renovationsvogn på maksimalt 400 kg pr. m³.

Efterhånden som indsamlingsopgaverne kommer i udbud, har de vindende renovatører mulighed for at tage højde for den bestemmelse ved at anskaffe biler med større lastevne og samtidig tage højde for den situation under ruteplanlægningen.

Vægtgrænsen på ca. 4,5–5 tons i de almindelige renovationsvogne med påbygninger på ca. 12-13 m³ medførte store omvæltninger for den nuværende renovatør dels i forhold til den bestående vognpark og dels i forhold til ruteplanlægningen. Den reducerede affaldsmængde i bilerne afstedkom en større omlægning som stort set berørte samtlige distrikter.

Behandling

Det indsamlede affald sorteres på det optiske sorteringsanlæg i en bioaffaldsfraktion der opsamles i containere og transporteres til biogasfællesanlæg i Spørring, og en restfraktion der via transportbånd går direkte til forbrændingsanlægget.

Uemballeret affald i form af såvel større som mindre effekter volder problemer på det optiske sorteringsanlæg, idet det uemballerede affald blokerer for anlæggets funktioner. Disse effekter fjernes manuelt af personalet på anlægget, og p.t. frasorteres en affaldsmængde svarende til 30-40 containerlæs pr. uge.

Bufferkapaciteten i aflæsningshallen er baseret på en jævn tilførsel af affald i hele åbningstiden der er mandag-fredag fra kl. 7.00 til kl. 14.00/15.00.

Det har været nødvendigt at lade affald "overnatte" i 5-6 renovationsvogne, således at det optiske sorteringsanlæg kan få tilført affald allerede fra tidlig morgen.

Der er mulighed for at 8 renovationsvogne kan aflæsse affald samtidig i aflæsningshallen. Alligevel opstår der indimellem kø eller aflæsningsproblemer fordi der forsat er et tidsmæssig sammenfald af for mange renovationsvognes ankomst til det optiske sorteringsanlæg.

Problemet er delvist afhjulpet ved et samarbejde med renovatøren om tidsmæssig forskydning af aflæsningstidspunkt for de enkelte renovationsvogne kombineret med mulighed for at aflæsse affald på gulvet i aflæsningshallen.

Undersøgelse på det optiske sorteringsanlæg af 2 læs viste:

	at vægten af de grønne poser ved ankomst til det optiske sorteringsanlæg udgjorde henholdsvis 29 % og 30 % af den samlede affaldsmængde
	at kun ca. 50 % af de grønne poser var hele ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg
	at ca. 25 % af de grønne poser var i stykker i en sådan grad at affald "hang" ud af poserne
	at 73 % henholdsvis 53 % 10af den mængde bioaffald der blev registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg, blev genfundet på båndet til poseopriver og sigte (efter den optiske farvesortering)
	at kun ca. halvdelen af den mængde bioaffald der blev registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg blev genfundet efter den samlede behandling på det optiske sorteringsanlæg (optisk farvesortering, poseopriver og sigte)
	at ca. 25 % af de grønne poser blev genfundet på båndet til forbrændingsanlægget.

Biogasfællesanlægget producerer biogas på en blanding af gylle, organisk industriaffald og bioaffald normalt med en gennemsnitlig metanprocent på 72-75 - højst for linien med bioaffald.

Der forventes på årsbasis at blive produceret i alt 3.900.000 m³ metangas (Nm³Ch₄); heraf ca. 1.600.000 m³ på linien for bioaffald.

Den tilhørende biomasse forventes at bestå af 125.000 tons husdyrgødning, 17.000 tons bioaffald fra private husstande og 13.000 tons organisk industriaffald, i alt 155.000 tons som i form af afgasset biomasse udspredes på landbrugsjord.

Rejekt som udelukkende stammer fra den kildesorterede dagrenovation, udgør for tiden ca. 15 % af det leverede bioaffald fra det optiske sorteringsanlæg.

Økonomi

Biogasfællesanlægget er etableret i 1993-1995. Frem til beslutningen om implementering af nyt affaldssystem i Århus er der afholdt anlægsudgifter på i alt 49,9 mio. kr. (løbende priser).

Som led i beslutningen om at implementere det nye affaldssystem er der afholdt følgende anlægsudgifter fra 1999-2001 (løbende priser):

Driftsbudgetterne er justeret ad flere omgange; senest maj 2002 for det optiske anlægs vedkommende og september 2002 for biogasfællesanlæggets vedkommende.

Der er for begge anlægs vedkommende tale om at budgetterne justeres til et niveau der vurderes som realistisk i forhold til driftserfaringerne fra affaldssystemets første driftsår. Tilpasningerne gælder indtil videre for 2002 og 2003.

Driftsudgifter for det optiske sorteringsanlæg fremgår af Tabel 0.3.

Tabel 0.3
Driftsbudget for det optiske sorteringsanlæg for 2002 og 2003 i 1.000 kr.

Udgiften til bortskaffelse af affald omfatter såvel bortskaffelsen af restaffald til forbrænding som bioaffald til bioforgasning.

Driftsudgifter for biogasfællesanlæg fremgår af Tabel 0.4.

Tabel 0.4
Driftsbudget for biogasfællesanlæg for 2002 og 2003 i 1.000 kr.

Øvrige udgifter

Til information mv. er der afsat 1,0 mio. kr. årligt. Hertil skal lægges 0,8 mio. kr. der blev afsat til en ekstraordinær informationsindsats i 2002. Til poser og distribution af poser er der afsat 8,7 mio. kr. årligt. Heraf anvendes de 1,5 mio. kr. til distribution.

Enhedsomkostninger

Budgetterne er baseret på behandling af 60.000 tons kildesorteret affald om året (heraf 6.000 tons bioaffald). I takt med ændringer i mængder ændres også en række omkostninger, først og fremmest betalingen til forbrænding af restaffald og behandlingsgebyret til biogasanlægget. Det sidstnævnte forhold skyldes, at større mængder bioaffald også giver større mængder biogas og dermed større indtægter for biogasanlægget.

Omkostningen pr. tons kildesorteret affald er:

ved 6.000 tons bioaffald pr. år:	1.140 kr.
ved 17.000 tons bioaffald pr. år:	986 kr.

De 17.000 tons bioaffald var den oprindeligt forudsatte mængde.

Behandlingsprisen ved forbrænding af affald udgør 590 kr. (inklusive statsafgifter).

Konsekvens for renovationsgebyr og fjernvarmetakster

Renovationsgebyret steg relativt meget som konsekvens af beslutningen om at indføre et nyt affaldssystem; fra 1.764 kr. i 1999 for en enfamiliebolig med en 190 liters spand med 14-dages tømning, til 2.299 kr. i 2002 (inkl. 100 kr. til poser). Omregnet i faste priser har stigningen været godt 19%.

Optimering af affaldssystemet

Århus Kommune arbejder løbende med at optimere affaldssystemet.

Der gøres en indsats for at forbedre kvaliteten af det indsamlede affald, således at det ikke vil være nødvendigt at foretage manuel frasortering af uemballeret affald på det optiske sorteringsanlæg i det omfang som det foregår i dag.

Det forsøges at begrænse omfanget af uemballeret affald ved pr. 1. november 2002 at indføre et nyt storskraldssystem i hele kommunen. Desuden tilbydes bebyggelser med fælles opsamlingsmateriel (mod betaling) at få udskiftet eksisterende låg på 660 liter containere med "låg i låget". Dette skal forhindre at der bliver placeret store effekter i containerne.

Endvidere bliver der fra oktober 2002 indført generelle sanktioner ved grove fejlsorteringer. Skraldemændene skal undlade at tømme opsamlingsmateriel der indeholder storskraldseffekter, farligt affald, elektronikaffald eller murbrokker, sten og grus. I hvert enkelt tilfælde vil grundejeren modtage besked om at fjerne det fejlanbragte affald inden næste tømningsdag. Sker dette ikke, iværksættes der en specialtømning for hvilken der opkræves et beløb på 560 kr. inkl. moms.

Der arbejdes også på at øge mængden og forbedre kvaliteten af det bioaffald der tilføres biogasfællesanlægget.

Det vil bl.a. ske ved at der medio november udleveres kraftigere grønne plastposer (40µ m i stedet for 33µ m) til husstandene i enfamilieboliger således at færre grønne plastposer vil være i stykker når de når frem til det optiske sorteringsanlæg med heraf følgende mindre tab af bioaffald i anlægget.

Derudover arbejdes der med anlægsleverandøren på at nedsætte andelen af grønne poser der i det optiske sorteringsanlæg ikke bliver sorteret fra til bioforgasning, men i stedet går videre til forbrændingsanlægget.

Endvidere arbejdes der sammen med anlægsleverandøren på at forbedre sigtens rengøringssystemer.

Til erstatning for sigterne vil der i løbet af 2003 blive installeret en affaldspresse.

Summary and conclusions

Background

In the spring of 2001, Aarhus Municipality introduced a new waste system for refuse collection where the collected bio waste is treated at a common biogas plant.

The project presents results from the waste system for bio waste introduced at app. 135,000 households in the Municipality.

The objective of the project is to contribute actual experience and data from planning, implementation and operation of a bio waste system for bio gasification in a full-scale system.

A number of investigations have been carried out, including three waste analyses, investigations of the state of the bags after collection in a refuse collection truck (with and without compression, respectively) and an investigation of the total flow (collection and optical screening).

The project forms part of the full-scale test implemented by the Danish Environmental Protection Agency concerning collection and bio gasification of bio waste. The project presents the tests in the Municipality of Copenhagen and six other municipalities in the metropolitan area and the collection tests made in the Municipalities of Kolding and Aalborg.

The Waste System

Before choosing a waste system, the Municipality made a point of establishing a system that was identical for all types of residential buildings. In the Municipality of Aarhus there is a large share of multi-storey buildings. Many multi-storey buildings have a rubbish chute and it has been attempted to ensure that it is not more difficult for these households to use the waste system than for households in one-family houses.

In connection with the applied waste system for refuse collection the citizens (besides separating paper and glass) have to organise the waste in a bio waste fraction to be packed in the distributed green plastic bags and in a residual waste fraction to be packed in the distributed black plastic bags or other bags. To facilitate the subsequent optical screening the bags have to be closed with a knot.

The collected green and black plastic bags are then sorted at the optical screening plant in a bio waste fraction that is collected in containers and transported to a common biogas plant located in the town of Spørring, and in a residual fraction that is transported by a conveyor belt directly to the incineration plant.

Please see the following flow outline.

Look here!
  

Sorting criteria and information

When determining the sorting criteria a starting point was taken in the sorting criteria that have been used in previous tests concerning the collection of bio waste in Aarhus Municipality. These sorting criteria were adjusted on the basis of discussions with the staff at the common biogas plant. Changes in the sorting criteria were mainly carried out in connection with garden waste.

The sorting criteria appear from Appendix A.

In two citizen inquiries, 95 % of the interviewees said that "to a very large degree" or "to a large degree" they know and understand the sorting criteria.

The three waste analyses carried out also show that the households that sort waste observe the sorting criteria. Sorting errors ascertained in the green plastic bags by and large originates solely from a few green bags that had been used for residual waste or from the fact that sorting had not at all been effected.

The waste analyses that were carried out (and other investigations) also showed that the slogan "remember the knot" worked. Nearly all of the distributed bags (green as well as black) had been closed.

In addition to external information e.g. material distributed to the households, through TV spots, advertisements etc. and internal information such as published material and info meetings, a "call centre" was established where telephone inquiries from citizens were received.

In the course of 28 weeks, the call centre received more than 11,000 telephone calls. It was not possible for the three employees at the call centre to receive and answer so many calls by themselves, and therefore the customer department at "Århus Kommunale Værker" provided backup assistance.

Collected amounts

The collected amounts have been continuously registered.

The specification method has meant that it is not the amount of bio waste that is collected at the households that is specified, but the amount of bio waste that after optical screening, bag opening and sieving leaves the optical screening plant.

As appears from Tabel 0.1 and Tabel 0.2 there is a great difference between the amount of bio waste that is collected at the households¹¹ and the amount of bio waste that leaves the optical screening plant.

Tabel 0.1
Share of bio waste in relation to the total amount of waste.

On the basis of the waste analysis results, waste investigation after collection in refuse collection trucks and test of the collection system and optical screening, the collected amount of bio waste is assessed at between 24 % and 37% of the total collected amount of waste.

The specification of the amount of bio waste that is removed from the optical screening plant and transported to the biogas communal plant has during continuous registration been estimated on an average to amount to 11 % of the total collected amount.

Tabel 0.2 shows the amount of bio waste and residual waste that can be estimated on the basis of continuous registration and investigations that were carried out.

The kg per household cannot be specified in connection with the investigation of waste after collection with a refuse collection truck, since the number of households from which waste has been collected during the investigations is unknown.

Tabel 0.2
Amount of bio waste and residual waste estimated according to continuous registration and investigations.

The three accomplished waste analyses showed a collection potential¹⁴ for the bio waste fraction of in average 4.2 kg per week at households in one-family houses and of 2.8 kg per household per week at households in multi-storey buildings.

Figure 0.1 shows the total flow in connection with the collection and treatment system. The flow has been exemplified with approximate amount indications when the collected amount of waste from households was 1,000 kg. The amount is divided into bio waste and residual waste according to the results of the waste system test that was carried out in September 2002.

Figure 0.1
Total waste flow incl. treatment.

Collection

In order to minimize possible damage to the collected bags, Aarhus Municipality in their tender material for collection of refuse determined the normative loading of a refuse collection truck to be max. 400 kg per m³.

As tenders are invited for collection tasks the winning refuse collectors can take that norm into account by purchasing trucks with greater cargo carrying capacity and at the same time take the situation into consideration when scheduling the route.

The weight limit of app. 4.5-5 tons in ordinary refuse collection trucks with an additional structure of app. 12-13 m³ involved considerable changes for the current refuse collector, partly in connection with the existing car park and partly in connection with the planning of the route. The reduced waste amount in the trucks resulted in a major change that by and large involved all districts.

Treatment

The collected waste is sorted at the optical screening plant in a bio waste fraction that is collected in containers and transported to the common biogas plant in Spørring and in a residual fraction that is transported by a conveyor belt directly to the incineration plant.

Unpacked waste such as large and small items creates problems at the optical screening plant, since the unpacked waste hampers the operation of the plant. Such items are removed manually by the staff working at the plant, and currently a waste amount corresponding to 30-40 containers is sorted out every week.

The buffer capacity in the discharge hall is based on an even supply of waste during opening hours - i.e. Monday to Friday from 7 a.m. to 2 p.m./3 p.m.

It has been necessary to let the waste stay during the night in five or six refuse collection trucks, so that the optical screening plant could be supplied with waste already from early morning.

The system allows eight refuse collection trucks to discharge waste simultaneously in the discharge hall. Nevertheless, queues or discharge problems arise now and then, when too many refuse collection trucks arrive at the optical screening plant at the same time.

The problem has partly been remedied in co-operation with the refuse collector by shifting the discharge time of the individual refuse collection trucks and using the possibility to discharge waste on the floor in the discharge hall.

The investigation of two waste loads at the optical screening plant showed:

	that the weight of the green bags at arrival at the optical screening plant amounted to 29 % and 30 %, respectively, of the total waste amount.
	that only app. 50 % of the green bags were intact at arrival at the optical screening plant.
	that app. 25 % of the green bags had been destroyed so much apart that waste was hanging out of the bags.
	that 73 % and 53 %15, respectively, of the amount of bio waste that was registered at arrival at the optical screening plant appeared again at the bag opening and sieving belt (after optical colour screening).
	that only app. half of the amount of bio waste that was registered at arrival at the optical screening plant appeared again after the total treatment at the optical screening plant (optical colour screening, bag opening and sieving).
	that app. 25 % of the green bags appeared again on the belt at the incineration plant.

The common biogas plant produces biogas with a mixture of slurry, organic industrial solid waste and bio waste – normally with an average methane percentage of 72 – 75 – highest for the bio waste line.

It is expected that a total of 3,900,000 m³ methane gas (Nm³Ch₄) will be produced each year, of this, app. 1,600,000 m³ on the bio waste line.

The matching biomass is expected to consist of 125,000 tons of livestock manure, 17,000 tons of bio waste from private households and 13,000 tons of organic industrial solid waste – giving a total of 155,000 tons that is spread on farm land in the form of degassed biomass.

Reject that solely originates from the source screened refuse collection currently amounts to app. 15 % of the bio waste supplied by the optical screening plant.

Economic aspects

The common biogas plant was established in 1993-1995. Up to the decision to implement a new waste system in Aarhus, expenses amounting to 49.9m DKK (current prices) have been paid.

As part of the decision to implement the new waste system the following capital expenses have been paid from 1999-2001 (current prices):

The operating budgets have been adjusted several times; most recently in May 2002 in connection with the optical plant and in September 2002 in connection with the common biogas plant.

In connection with both plants, the budgets have been adjusted to a level that is believed to be realistic in relation to the operating experience from the first year the waste system has been in operation. So far, the adjustments apply to 2002 and 2003.

The operating costs of the optical screening plant appear from Tabel 0.3.

Tabel 0.3
Operating budget of the optical screening plant for 2002 and 2003 in 1,000 DKK.

The expenses for removing waste comprise removal of residual waste for incineration as well as bio waste for bio gasification.

The operating costs of the common biogas plant appear from table Tabel 0.4.

Tabel 0.4
Operating budget of the biogas communal plant for 2002 and 2003 in 1,000 DKK

Additional expenses

1.0m DKK have been allocated annually for information activities etc. To that must be added 0.8m DKK that were allocated for extraordinary information activities in 2002. 8.7m DKK have been reserved annually for bags and the distribution of bags. Out of that amount 1.5m DKK are used for distribution.

Unit costs

The budgets are based on the treatment of 60,000 tons of source sorted waste annually (from this 6,000 tons bio waste). Concurrently with changes in amounts a number of costs are also changed - primarily the payment for incineration of residual waste and the treatment fee for the biogas plant. The latter is result of the fact that larger amounts of bio waste also give larger amounts of biogas and with that larger earnings for the biogas plant.

Costs per tons of source sorted waste are:

in case of 6,000 tons bio waste per year:	1,140 DKK
in case of 17,000 tons bio waste per year:	986 DKK

The 17,000 tons of bio waste was the amount originally anticipated. The treatment price for incineration of waste amounts to 590 DKK (incl. government tax).

Consequences for refuse collection fee and district heating rates

The refuse collection fee increased quite a lot following the decision to introduce a new waste system; from 1,764 DKK in 1999 for a one-family house with a 190 litre waste bin that is emptied every second week, to 2,299 DKK in 2002 (incl. 100 DKK for plastic bags). Converted into fixed prices the increase has been almost 19%.

Optimisation of the waste system

Aarhus Municipality continuously tries to optimise the waste system.

An effort is made to improve the quality of the collected waste, so that it is not necessary to sort out unpacked waste on the optical screening plant manually to the same extent as today.

An attempt is made to limit the extent of unpacked waste by introducing a new large-scale waste system in the entire municipality as on 1^st November 2002. In addition, buildings with common reception material (against payment) will get the opportunity to replace the existing lids on the 660 litre containers with a "lid in the lid". That would prevent large items from being placed in the containers.

In addition, from October 2002 general sanctions will be introduced in connection with serious sorting errors. The refuse collectors are not required to empty reception material containing bulky waste items, hazardous waste, electronics waste or broken bricks, stones or gravel. In each individual case the house owner will be asked to remove the incorrectly placed waste before the next day of collection. If that does not happen a special collection will be implemented and will cost 560 DKK incl. VAT.

Attempts are also made to increase the amount and improve the quality of the bio waste that is supplied to the common biogas plant.

That will take place among others by distributing stronger green plastic bags (40µ m instead of 33µ m) to the households in one-family houses in mid-November, so that less green plastic bags will be destroyed when they arrive at the optical screening plant. In that way, less bio waste will be lost in the plant.

In co-operation with the plant supplier, an attempt is also made to reduce the amount of green bags that are not removed for bio gasification in the optical screening plant, but instead continue to the incineration plant.

Finally, an attempt is made – in co-operation with the plant supplier – to improve the cleaning system of the sieve.

To replace the sieves a waste press will be installed in the course of 2003.

1 Indledning

1.1 Baggrund

Århus Kommune indførte i foråret 2001 et nyt affaldssystem for den del af dagrenovationen der omhandler bioaffald og restaffald. Affaldssystemet blev implementeret over 6 måneder fra marts til august.

Borgerne skal i det indførte affaldssystem for dagrenovation (ud over at frasortere papir og glas) opdele affaldet i en bioaffaldsfraktion der tilføres biogasfællesanlæg, og en restaffaldsfraktion der tilføres forbrændingsanlæg.

Se principskitse i sammenfatningen.

Borgerne skal emballere bioaffald i udleverede grønne plastposer og restaffald i udleverede sorte plastposer eller andre poser (dog ikke i grønne poser). Begge posetyper skal af hensyn til den videre behandling i det optiske sorteringsanlæg lukkes med knude inden de placeres i opsamlingsmateriellet.

Århus Kommunes valg af affaldssystem er begrundet i et ønske om at etablere et system der er ens for alle boligtyper. I Århus Kommune er andelen af etageboliger høj. Mange etageboliger er forsynet med affaldsskakt, og det har været et ønske ikke at gøre det mere besværligt for disse husstande end for husstande i enfamilieboliger at anvende systemet.

Samtidig har Århus Kommune ønsket et fleksibelt, driftsikkert og økonomisk fordelagtigt affaldssystem.

Affaldssystemet blev af Århus Byråd vedtaget den 1. marts 2000 på baggrund af en tidligere byrådsbeslutning af 1. april 1998 om valg af fremtidigt system.

Målet i Århus Kommunes affaldsplan for perioden 1996-2007 er at øge genanvendelsen af husholdningsaffald fra 28 % i 1996 til 42 % i 1999 og 50 % i 2007.

Redskaberne til at nå dette mål er at alle husstande kildesorterer bioaffald og restaffald, indsamlingsordninger for papir og glas forbedres, og haveejere motiveres til at hjemmekompostere vegetabilsk bioaffald og haveaffald.

Indførelse af det nye affaldssystem for bioaffald forventes efter fuld implementering at resultere i at 20.000 tons dagrenovation flyttes fra forbrænding til genanvendelse. 3.000 tons forventes hjemmekomposteret, mens 17.000 tons forventes indsamlet til bioforgasning.

Inden vedtagelse af affaldssystemet for bioaffald blev besluttet, gennemførte Århus Kommune med bistand fra Carl Bro A/S en analyse og vurdering af række todelte affaldssystemer. Vurderingen resulterede i det valgte system.

Af elementer der indgik i vurderingen, var bl.a. hygiejne, serviceniveau, driftssikkerhed, arbejdsmiljø og fleksibilitet.

Ved Århus Byråds beslutning om affaldssystem i 1998 forventedes der en afgiftsstigning for forbrugerne på 126 kr. inkl. moms pr. standardhusstand i 1998-priser (fra 1.715 kr. til 1.841 kr.) ved indførelse af indsamling af bioaffald.

Indsamlingssystemet for papir og glas har gennem en længere årrække bestået af et bringesystem med centralt opstillede containere til henholdsvis papir og glas. En lang række etagebebyggelser har dog haft et hentesystem for papir i form af 600 liter containere opstillet i bebyggelserne. Derudover kan papir, pap og glas afleveres på kommunens 5 genbrugsstationer.

Sorteringskriterier for papir er i forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem for bioaffald udvidet fra alene at omfatte aviser, ugeblade og reklamer til at omfatte alt genanvendeligt papir, ligesom boligforeninger nu tilbydes 600 liter containere til pap.

Indsamlingsordningen var for både storskrald og farligt affald uændret ved indførelse af det nye affaldssystem.

For storskralds vedkommende var alle kommunens husstande inden indførelse af affaldssystemet for bioaffald og restaffald omfattet af en tilkaldeordning hvor man kunne ringe til Renovatøren og her få oplyst hvilken dato storskraldet kunne afhentes. Denne indsamlingsordning er dog under ændring (se afsnit 3.1.3). Derudover var og er der mulighed for at aflevere storskrald på kommunens 5 genbrugsstationer.

I forbindelse med ændring af storskraldsordning ændres også indsamlingsordningen for farligt affald. Ordningen består indtil ændringen (1. november 2002) af en ordning hvor en miljøbil 2 gange årligt indersamler farligt affald, afleveringsmulighed på kommunens 5 genbrugsstationer samt mulighed for at aflevere hos forhandlere. Ved ændring af ordningen for farligt affald nedlægges miljøbilordningen, og farligt affald indsamles sammen med storskrald. Samtidig udbygges forhandlerordningen.

1.2 Formål

Det er projektets formål at bidrage med konkrete erfaringer og data fra planlægning, implementering og drift af et affaldssystem for bioaffald til bioforgasning i en fuldskalaordning.

Projektet indgår i det af Miljøstyrelsen iværksatte fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af bioaffald. Fuldskalaforsøget omfatter forsøg i Københavns Kommune samt yderligere 6 kommuner i hovedstadsområdet. Endvidere omfatter fuldskalaforsøget indsamlingsforsøg i Kolding og Aalborg Kommune.

1.3 Projektets indhold

Projektet omfatter resultater af affaldssystem for samtlige ca. 139.000 husstande i Århus Kommune.

Projektet omfatter opsamling af erfaringer med planlægning, implementering og drift af affaldssystemet.

Endvidere beskrives erfaringer med planlægning, indkøring og drift af biogasfællesanlæggets omstilling til at modtage bioaffald fra alle kommunens husstande.

Derudover beskrives diverse gennemførte undersøgelser, herunder fx affaldsanalyser og test af affaldssystem.

2 Indsamlede mængder

I alt 139.119 husstande¹⁶ er omfattet af affaldssystemet. Heraf ca. 59.000 husstande i enfamilieboliger og ca. 80.000 husstande i etageboliger. Af de ca. 80.000 husstande i etageboliger er 6.059 husstande tilknyttet centralsug eller mobilsug.

Af nedenstående fremgår indsamlede mængder bioaffald, restaffald, papir og glas.

Endvidere fremgår resultaterne af 3 gennemførte affaldsanalyser samt 2 brugerundersøgelser.

2.1 Dagrenovation

2.1.1 Bioaffald og restaffald

Det nye affaldssystem blev indført hos langt hovedparten af kommunens ca. 139.000 husstande i løbet af ca. 6 måneder. Indsamlingen af bioaffald og restaffald påbegyndtes hos ca. 20.000 husstande i marts 2001, og med udgangen af juni var startpakken (affaldsstativer, poser og informationsmateriale) udleveret til godt 130.000 husstande.

Af Tabel 2.1 fremgår det beregnede potentiale, den forventede mængde og den faktiske mængde bioaffald og restaffald (grønne og sorte poser) tilført det optiske sorteringsanlæg i indkøringsperioden for det nye affaldssystem.

Fra december 2001 blev alt indsamlet affald (bioaffald og restaffald) tilført det optiske sorteringsanlæg; dog undtaget affald fra husstande tilknyttet centralsug eller mobilsug hvor det viste sig at de plastposer der blev udleveret til de øvrige husstande i kommunen, ikke havde tilstrækkelige styrkeegenskaber til at være anvendelige i sugesystemer.

Tabel 2.1
Bioaffald og restaffald tilført det optiske sorteringsanlæg i sidste halvdel af 2001. Mængder opgjort i tons.

Figur 2.1
Bioaffald og restaffald tilført det optiske sorteringsanlæg i sidste halvdel af 2001. Mængder opgjort i tons.

Af Tabel 2.2 fremgår mængden af bioaffald fraført det optiske sorteringsanlæg og tilført biogasfællesanlægget i indkøringsperioden.

Tabel 2.2
Bioaffald fraført det optiske sorteringsanlæg og tilført biogasfællesanlæg i indkøringsperioden; sidste halvdel af 2001. Mængder opgjort i tons.

Tabel 2.3
Registreret mængde bioaffald og restaffald i 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

2.1.2 Papir og glas

Papir i form af aviser, ugeblade/magasiner, reklamer, telefonbøger, bøger, skrivepapir, pap etc. indsamles via et bringesystem hvor husstandene bringer papiret til centralt opstillede papircontainere eller til en af kommunens 5 genbrugsstationer. Ved en del etageboliger er der dog opstillet papircontainere sammen med opsamlingsmateriel til bioaffald/restaffald.

Husstande i enfamilieboliger har mulighed for mod en merpris på 250 kr. pr. år at få opstillet en 190 liter beholder til papir. Beholderen tømmes hver 4. uge.

Glas i form af husholdningsglas og flasker indsamles via et bringesystem hvor husstandene bringer glasset til centralt opstillede glascontainere eller til en af kommunens 5 genbrugsstationer.

Tabel 2.4
Registreret mængde papir og glas. Mængder opgjort i kg pr. husstand.

I 2001 blev der for papirs vedkommende indsamlet 63 % af potentialet på 191 kg pr. husstand pr. år¹⁸. Pr. 2002 udgør papirpotentialet for Århus Kommunes vedkommende 187 kg pr. husstand pr. år¹⁹, svarende til 15,6 kg pr. måned.

I 2001 blev der indsamlet 29,1 kg glas pr. husstand, svarende til 56 % af potentialet på 52 kg pr. husstand pr. år eller 4,3 kg pr. måned²⁰.

2.2 Husholdningsaffald

Den samlede mængde husholdningsaffald fordelt på dagrenovation, storskrald, farligt affald og haveaffald og disse fraktioners behandlingsmåde fremgår for årene 1999, 2000 og 2001 af Tabel 2.5.

Tabel 2.5
Husholdningsaffald for perioden 1999-2001. Mængder opgjort i tons.

Andelen af dagrenovation der genanvendes, var 27 % i 1999, 26 % i 2000 og 27 % i 2001.

Andelen af bioaffald i dagrenovationen der blev genanvendt, udgjorde i 1999 2.020 tons, 2.317 tons i 2000 og 1.916 tons i 2001.

2.3 Affaldsanalyser

Der er gennemført i alt 3 affaldsanalyser.

Den første affaldsanalyse blev gennemført i oktober 2001 med affald fra 120 husstande i enfamilieboliger (heraf havde 16 husstande anskaffet hjemmekomposteringsbeholdere via Århus Kommune) og 96 husstande i etageboliger.

Den anden affaldsanalyse blev gennemført i marts 2002 med affald fra 147 husstande i enfamilieboliger og 96 husstande i etageboliger.

Endelig blev der i juni 2002 gennemført en affaldsanalyse med affald fra 111 husstande i enfamilieboliger og 144 husstande i etageboliger.

Affaldsanalyserne blev gennemført med det primære formål at registrere mængden af bioaffald i dagrenovationen for derved at undersøge denne fraktions potentiale for det nye affaldssystem for bioaffald og restaffald der er indført i Århus Kommune.

Derudover blev affaldsanalysen gennemført med henblik på at undersøge følgende:

	I hvilket omfang er affaldet korrekt sorteret i henhold til de af Århus Kommune udleverede sorteringskriterier?
	Hvor stor en del af poserne er lukket med knude?
	Er der forskel på den udførte sortering i enfamilieboliger og etageboliger?
	Er der forskel på i hvilket omfang poserne er lukket med knude i enfamilieboliger og etageboliger?
	Omfanget og karakteren af uemballeret affald.

De 3 gennemførte affaldsanalyser omfatter affald fra forskellige områder i Århus Kommune. Der er således tale om forskellige bebyggelsesområder i kommunen med forskelle i befolkningssammensætning, husstandsstørrelse og aldersfordeling.

2.3.1 Udvælgelse af husstande der indgår i affaldsanalysen

Udvælgelse af de husstande der er indgået i affaldsanalysen, er foretaget af renovatøren.

Udvælgelsen af husstande har været delvis tilfældig, men har dog også været styret af praktiske hensyn (fx samlede bebyggelser). Ved den anden af de 3 affaldsanalyser blev det tilstræbt at finde et for kommunen repræsentativt område. Århus Kommunes statistiske kontor udpegede et statistikdistrikt der opfyldte dette krav, og inden for dette statistikdistrikt udvalgte renovatøren bebyggelser.

Såfremt udvælgelse af husstandene der indgår i en affaldsanalysen er tilfældig (dvs. at alle husstande har samme sandsynlighed for at komme med i stikprøven²¹), vil en stikprøvestørrelse på ca. 100 husstande henholdsvis 150 husstande (parcelhuse, affald i alt) resultere i en forventet procentvis afvigelse på ca. 10 % henholdsvis ca. 8 %. For husstande i etageboliger (affald i alt) vil en stikprøvestørrelse på ca. 100 husstande henholdsvis ca. 150 husstande resultere i en forventet procentvis afvigelse på 16 % henholdsvis 12 %.

Da husstanden ikke er udtaget fuldstændig tilfældigt vil usikkerheden for de gennemførte affaldsanalyser sandsynligvis være større end de ovenfor nævnte.

2.3.2 Registreringer

Ved alle 3 affaldsanalyser blev hver enkelt affaldsbeholder vejet inden affaldet blev sorteret.

Antallet af henholdsvis grønne poser, sorte poser og ukurante²² poser blev registreret²³, ligesom antallet af grønne lukkede og åbne poser og sorte og ukurante lukkede og åbne poser blev registreret.

Endvidere er uemballeret affald i beholderne registreret og beskrevet og opgjort samlet pr. bebyggelsesform.

Sorteringen af affald er ved hver affaldsanalyse foretaget samlet for alle beholdere, og data fra sorteringen kan således ikke henføres til den enkelte husstand.

Indholdet af såvel de grønne poser som de sorte og ukurante poser er sorteret i følgende fraktioner:

	Animalsk bioaffald
	Vegetabilsk bioaffald
	Restaffald
	Aviser, ugeblade og reklamer
	Andet papir
	Glasflasker og husholdningsglas.

2.3.3 Affaldsanalyse, oktober 2001

Den 15. og 16. oktober 2001 blev der gennemført en affaldsanalyse omfattende 104 husstande i enfamilieboliger, 16 husstande i enfamilieboliger hvor husstandene havde anskaffet en hjemmekomposteringsbeholder via Århus Kommune (fremover benævnt enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder), samt 96 husstande i etageboliger.

Af Tabel 2.6 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalysen. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten²⁴.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen er stort set identisk for husstande i enfamilieboliger (4,85 kg pr. husstand pr. uge) og husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder (4,86 kg pr. husstand pr. uge). Det registrerede potentiale er væsentligt mindre hos husstande i etageboliger (3,02 kg pr. husstand pr. uge) svarende til knap 40 % mindre end hos enfamilieboliger.

Ved sammenligning mellem resultaterne fra enfamilieboliger og enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, skal man være opmærksom på at dels omfatter gruppen af husstande der har anskaffet en hjemmekomposteringsbeholder, ved nærværende affaldsanalyse kun 16 husstande, og dels vides det ikke i hvilket omfang gruppen af husstande i enfamilieboliger (104 husstande) med hjemmekomposteringsbeholder på anden vis end via Århus Kommune.

Tabel 2.6
Bioaffald registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Indhold i grønne poser

Af Tabel 2.7 fremgår indholdet af de grønne poser. Andelen af fejlsorteringer udgør 5 % hos husstande i enfamilieboliger, 1 % hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, og 9 % hos husstande i etageboliger.

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.7 er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.7
Indhold i grønne poser registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Indhold i sorte poser

Af Tabel 2.8 fremgår indholdet af de sorte poser (restaffaldsfraktionen).

Andelen af fejlsorteringer udgør 38 % hos husstande i enfamilieboliger, 35 % hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, og 26 % hos husstande i etageboliger.

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i de sorte poser (restaffaldsfraktionen), udgør den fejlsorterede mængde i restaffaldsfraktionen hos husstande i enfamilieboliger 2,34 kg pr. husstand pr. uge svarende til 32 %. Hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder udgør den fejlsorterede mængde 1,88 kg pr. husstand pr. uge svarende til 27 %, og hos husstande i etageboliger udgør den fejlsorterede mængde 1,46 kg pr. husstand pr. uge svarende til 22 %

Tabel 2.8
Indhold i restaffaldsfraktion registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne og sorte plastposer blev der registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev registreret gennemsnitlig 9 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger, 10 % hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, og 5 % hos husstande i etageboliger.

Det uemballerede affald var primært større emner, og stort set alt affald var tørt.

Der var primært tale om emballage, herunder pizzabakker, vaskepulveremballage, cornflakespakker, papkasser generelt, plastdunke og andre plastemballager samt mælkekartoner.

Derudover blev der i affaldsbeholderne registreret tøj, sko, gulvtæpperester, planter med potte og jord, legetøj, aviser og ugeblade (primært hos enfamilieboliger med og uden hjemmekomposteringsbeholder), gadeopfej og haveaffald.

Den samlede mængde affald indsamlet hos de 3 grupper af husstande fremgår af Tabel 2.9.

Tabel 2.9
Samlet affaldsmængde registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.10 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.10
Samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

94 % af de sorte poser hos begge grupper af enfamilieboliger var lukket med knude, mens 88 % af de sorte poser fra husstande i etageboliger var lukket.

Af de grønne poser var 97 % af poserne fra enfamilieboliger, 100 % af poserne fra husstande med hjemmekomposteringsbeholder og 98 % af poserne fra husstande i etageboliger lukket med knude.

Af Tabel 2.11 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.11
Poseforbrug registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.12 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte poser.

Tabel 2.12
Vægt pr. pose registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001 Mængder opgjort i kg pr. pose.

2.3.4 Affaldsanalyse, marts 2002

Den 12. og 13. marts 2002 blev der gennemført en affaldsanalyse omfattende 147 husstande i enfamilieboliger og 96 husstande i etageboliger.

Af Tabel 2.13 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalysen. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen er for husstande i enfamilieboliger 3,81 kg pr. husstand pr. uge og for husstande i etageboliger 3,37 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.13
Mængde bioaffald registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Af Tabel 2.14 fremgår indholdet af de grønne poser. Andelen af fejlsorteringer udgør 4 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger.

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.14 er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.14
Indhold i grønne poser registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.15 fremgår indholdet af de sorte poser (restaffaldsfraktionen).

Andelen af fejlsorteringer udgør 43 % hos husstande i enfamilieboliger og 45 % hos husstande i etageboliger.

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i restaffaldsfraktionen, udgør den fejlsorterede mængde i denne fraktion 2,16 kg pr. husstand pr. uge svarende til 36 % hos husstande i enfamilieboliger, og 2,36 kg pr. husstand pr. uge svarende til 40 % hos husstande i etageboliger.

Tabel 2.15
Indhold i restaffaldsfraktion registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne og sorte poser blev der registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev registreret gennemsnitlig 6 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 4 % hos husstande i etageboliger.

Stort set alt uemballeret affald var tørt. Der var overvejende tale om emballage, herunder pizzabakker, vaskepulveremballage, cornflakespakker, papkasser generelt, plastdunke og andre plastemballager samt mælkekartoner.

Desuden blev der registreret mange aviser.

Derudover blev der i affaldsbeholderne registreret tøj, sko, flasker og haveaffald samt storskrald²⁶ og storskralds lignende effekter²⁷.

Den samlede mængde affald indsamlet hos husstande i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger fremgår af Tabel 2.16.

Tabel 2.16
Samlet affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand pr. uge og procentmæssig fordeling, registreret ved affaldsanalysen i marts 2002.

Af Tabel 2.17 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.17
Samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

99 % af de sorte poser fra enfamilieboliger var lukket med knude, mens 94 % af de sorte poser fra husstande i etageboliger var lukket.

Af de grønne poser var 100 % fra enfamilieboliger og 98 % fra husstande i etageboliger lukket med knude.

Af ukurante poser (bæreposer og lignende) var 85 % af poserne fra enfamilieboliger og 61 % fra etageboliger lukket med knude.

Af Tabel 2.18 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.18
Poseforbrug registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.19 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte/ukurante poser.

Tabel 2.19
Vægt pr. pose registreret ved affaldsanalysen i marts 2002.

2.3.5 Affaldsanalyse, juni 2002

Den 11. og 12. juni 2002 blev der gennemført en affaldsanalyse omfattende 111 husstande i enfamilieboliger og 144 husstande i etageboliger.

Af Tabel 2.20 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalysen. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen er for husstande i enfamilieboliger 4,000 kg pr. husstand pr. uge og for husstande i etageboliger 2,077 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.20
Mængde bioaffald registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Af Tabel 2.21 fremgår indholdet af de grønne poser samt mængden af tømte grønne poser. Andelen af fejlsorteringer udgør 5 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger..

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.21, er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.21
Indhold i grønne poser registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.22 fremgår indholdet af restaffaldsfraktionen.

Andelen af fejlsorteringer udgør 25 % (1,75 kg pr. husstand pr. uge) hos husstande i enfamilieboliger og 35 % hos husstande i etageboliger (1,21 kg pr. husstand pr. uge).

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i restaffaldsfraktionen, udgør den fejlsorterede mængde i restaffaldsfraktionen 1,65 kg pr. husstand pr. uge svarende til 23 % hos husstande i enfamilieboliger, og 1,04 kg pr. husstand pr. uge svarende til 30 % hos husstande i etageboliger.

Tabel 2.22
Indhold i restaffaldsfraktion registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne og sorte poser blev der registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev registreret gennemsnitlig 7 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 6 % hos husstande i etageboliger.

Stort set alt uemballeret affald var tørt. Der var overvejende tale om emballage, herunder pizzabakker, vaskepulveremballage, cornflakespakker, fastfood emballage, papkasser generelt, plastdunke og andre plastemballager samt øldåser og mælkekartoner.

Derudover blev der registreret mange aviser og (primært fra etageboliger) en del pap.

Desuden blev der i affaldsbeholderne registreret tøj, sko, tasker, flasker, haveaffald, gulvtæppe rester, lampe, billedramme, malerbøtte og lysstofrør.

Den samlede mængde affald indsamlet hos husstande i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger fremgår af Tabel 2.23.

Tabel 2.23
Samlet affaldsmængde registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge og procentmæssig fordeling.

Af Tabel 2.24 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.24
Samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

98 % af de sorte poser fra enfamilieboliger var lukket med knude, mens 96 % af de sorte poser fra husstande i etageboliger var lukket.

Af de grønne poser var 96 % fra enfamilieboliger lukket med knude og 99 % fra husstande i etageboliger.

Af ukurante poser var 86 % af poserne fra enfamilieboliger og 69 % fra etageboliger lukket med knude.

Af Tabel 2.25 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.25
Poseforbrug registreret ved affaldsanalysen i juni 2002 opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.26 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte/ukurante poser.

Tabel 2.26
Vægt pr. pose registreret ved affaldsanalysen i juni 2002.

2.3.6 Sammenstilling af de 3 affaldsanalysers resultater

I det følgende er resultaterne fra de 3 gennemførte affaldsanalyser sammenstillet og vurderet.

Affaldsanalyserne i henholdsvis oktober 2001, marts 2002 og juni 2002 omfattede forskellige områder i Århus Kommune.

De 3 affaldsanalysers forskellige resultater kan derfor ikke ses som en udvikling i husstandenes affaldsmængde eller vilje/evne til frasortering af bioaffald, papir og glas over tid, men må ses som et resultat af at der er tale om forskellige bebyggelsesområder i Århus Kommune med forskelle i befolkningssammensætning, husstandsstørrelse og aldersfordeling. Aldersfordeling fremgår af Bilag B.

Af Tabel 2.27 fremgår antallet af husstande omfattet af de 3 gennemførte affaldsanalyser.

Tabel 2.27
Sammenstilling af antal husstande omfattet af de 3 affaldsanalyser.

I de følgende opgørelser af resultaterne af de 3 gennemførte affaldsanalyser er resultaterne fra husstande med hjemmekomposteringsbeholder anskaffet via Århus Kommune udeladt.

Af Tabel 2.28 og Tabel 2.29 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalyserne. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen var for de husstande i enfamilieboliger der var omfattet af affaldsanalysen i oktober 2001, 4,85 kg pr. husstand pr. uge, i marts 2002 var den 3,81 kg pr. husstand pr. uge, og for de husstande i enfamilieboliger der var omfattet af affaldsanalysen i juni 2002, var den 4,00 kg pr. husstand pr. uge.

For de husstande i etageboliger der var omfattet af affaldsanalysen gennemført i oktober 2001, var fraktionens potentiale 3,02 kg pr. husstand pr. uge. For husstande omfattet af affaldsanalysen i marts 2002 var den 3,37 kg pr. husstand pr. uge, og for de husstande i etageboliger der var omfattet af affaldsanalysen gennemført i juni 2002, var den 2,08 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.28
Enfamilieboliger. Sammenstilling af mængde bioaffald for de 3 affaldsanalyser, opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Tabel 2.29
Etageboliger. Sammenstilling af mængde bioaffald for de 3 affaldsanalyser, opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Af Tabel 2.30 fremgår indholdet af de grønne poser (bioaffaldsfraktion). Andelen af fejlsorteringer udgjorde ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 5 % hos husstande i enfamilieboliger og 9 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 udgjorde fejlsorteringer 4 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002 udgjorde fejlsorteringer 5 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger.

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.30, er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.30
Sammenstilling af biofraktion for de 3 affaldsanalyser. mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.31 fremgår indholdet af restaffaldsfraktionen.

Andelen af fejlsorteringer udgjorde ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 38 % hos husstande i enfamilieboliger og 26 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 udgjorde fejlsorteringer 43 % hos husstande i enfamilieboliger og 45 % hos husstande i etageboliger, og ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002 udgjorde fejlsorteringer 25 % hos husstande i enfamilieboliger og 35 % hos husstande i etageboliger.

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i de sorte poser og de ukurante poser, udgjorde den fejlsorterede mængde i restaffaldsfraktionen ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 32 % hos husstande i enfamilieboliger og 22 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 udgjorde den fejlsorterede mængde 36 % hos husstande i enfamilieboliger og 40 % hos husstande i etageboliger, og ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002 udgjorde den fejlsorterede mængde 23 % hos husstande i enfamilieboliger og 30 % hos husstande i etageboliger.

Tabel 2.31
Sammenstilling af restaffaldsfraktion for de 3 affaldsanalyser. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne, sorte og ukurante poser blev der ved alle 3 affaldsanalyser registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 registreret gennemsnitlig 9 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 5 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 blev der registreret 6 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 4 % hos husstande i etageboliger. Der blev registreret 7 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 6 % hos husstande i etageboliger ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002.

Den samlede mængde affald registreret ved de 3 gennemførte affaldsanalyser hos husstande i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger fremgår af Tabel 2.32.

Tabel 2.32
Sammenstilling af samlet affaldsmængde for de 3 affaldsanalyser. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge og i procent.

Af Tabel 2.33 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.33
Sammenstilling af samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner for de 3 affaldsanalyser. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Se her!

2.3.6.6 Lukkede poser

Af Tabel 2.34 fremgår den procentvise andel af lukkede poser ved de 2 gennemførte affaldsanalyser.

Tabel 2.34
Sammenstilling af andel af lukkede poser for de 3 affaldsanalyser.

Af Tabel 2.35 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.35
Sammenstilling af poseforbrug for de 3 affaldsanalyser opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

2.3.6.8 Mængde pr. pose

Af Tabel 2.36 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte poser/ukurante poser.

Tabel 2.36
Sammenstilling af vægt pr. pose for de 3 affaldsanalyser.

2.3.7 Vurdering

Bioaffaldsmængden for Århus Kommune er i Tabel 2.37 beregnet på baggrund af den indsamlede mængde bioaffald registreret i grønne poser ved de 3 gennemførte affaldsanalyser.

Tabel 2.37
Sammenstilling af bioaffaldsmængde for hele Århus Kommune som gennemsnit af resultaterne af de 3 affaldsanalyser.

På nuværende tidspunkt er affaldssystemet ikke iværksat hos godt 5.000 etageboliger. Korrigeres for dette antal - som endnu ikke sorterer bioaffald i grønne poser - fremkommer en forventet mængde bioaffald for hele kommunen på 16.540 tons pr. år.

Af Tabel 2.38 fremgår bioaffaldsmængden for hele Århus Kommune når antallet af etageboliger reduceres med 5.000 husstande.

Tabel 2.38
Sammenstilling af bioaffaldsmængde for hele Århus Kommune beregnet som gennemsnit af resultaterne af de 3 affalsanalyser. Antallet af etageboliger er reduceret med 5.000 husstande i forhold til Tabel 2.37.

Ved indførelse af affaldssystemet i Århus Kommune var det kommunens forventning at der kunne indsamles ca. 17.000 tons bioaffald pr. år. Denne forventning svarer til resultatet af en opskalering af gennemsnittet for resultaterne af de 3 gennemførte affaldsanalyser.

Andelen af bioaffald der var korrekt sorteret og emballeret i grønne plastposer (sorteringseffektiviteten), var for husstande i enfamilieboliger relativt konstant ved de 3 gennemførte affaldsanalyser (73 %, 71 % og 77 %)²⁹. Århus Kommune forventer en sorteringseffektivitet på ca. 70-80 % i områder med enfamilieboliger. Der var tale om betydeligt større udsving hos husstande i etageboliger (73 %, 51 % og 66 %)³⁰ hvor Århus Kommune forventer en sorteringseffektivitet på ca. 60 %.

En sorteringseffektivitet på i gennemsnit ca. 75 % for husstande i enfamilieboliger ved de 3 gennemførte affaldsanalyser vurderes som tilfredsstillende et halvt til et helt år efter affaldssystemets indførelse. Derimod må sorteringseffektiviteten på 51 % hos husstande i etageboliger ved affaldsanalyse nummer 2 betragtes som lavere end forventeligt. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på hvorfor sorteringseffektiviteten for etageboliger ved den anden affaldsanalyse ligger så lavt.

Sorteringseffektiviteten var som ovenfor nævnt ved de 3 affaldsanalyser relativ konstant hos enfamilieboliger. Mængden af bioaffald (både den korrekt sorterede andel og potentialet) var derimod ikke sammenfaldende ved de 3 affaldsanalyser. Der var både som korrekt sorteret mængde og potentiale ca. 1 kg (svarende til 25-30 %) mere bioaffald ved den første affaldsanalyse end ved affaldsanalyse nummer to. Ved den tredje affaldsanalyse blev der registreret 5-15 % mere bioaffald end ved affaldsanalyse nummer to.

Årsagen til denne forskel i bioaffaldsmængden for enfamilieboliger kendes ikke. En faktor der har indflydelse på affaldsmængden, er husstandstørrelsen men denne er ikke kendt for de husstande der er omfattet af de 3 affaldsanalyser.

Alderssammensætningen viser imidlertid en større andel af personer over 67 år hos husstandene omfattet af affaldsanalyse nummer 2 i forhold til de 2 øvrige affaldsanalyser, og dette kan være en medvirkende årsag til de registrerede forskelle.

Også hos husstande i etageboliger er der store forskelle i såvel de korrekt sorterede mængder bioaffald som bioaffaldspotentialet. Her kan det største potentiale imidlertid registreres ved affaldsanalyse nummer 2 (godt 10 % højere end ved den første affaldsanalyse og godt 60 % højere end ved den tredje affaldsanalyse).

Heller ikke hos husstande i etageboliger er husstandsstørrelsen kendt. Alderssammensætningen viser her at der hos husstande omfattet af affaldsanalyse nummer 3 er en meget stor andel af personer over 67 år (24 % af personerne mod 2 % ved den første affaldsanalyse og 12 % ved affaldsanalyse nummer to).

Indholdet i de grønne poser registreret ved affaldsanalyserne viser et stort set tilfredsstillende resultat. Indholdet var i langt den overvejende del af poserne fuldstændig korrekt sorteret. Når resultaterne af affaldsanalyserne alligevel viser fejlsorteringer på mellem 4 % og 11 %, skyldes det at indholdet af nogle af de grønne poser så ud som om der hos husstanden overhovedet ikke blev foretaget nogen sortering, og at man i flæng brugte sorte og grønne poser til emballering af dette usorterede affald.

2.3.7.2 Restaffald

Resultaterne af de 3 affaldsanalyser viser relativt store udsving i mængden af korrekt sorteret restaffald.

Indholdet af aviser, ugeblade og reklamer var relativt stort i de sorte poser og ukurante poser. Ved de 2 første affaldsanalyser udgjorde aviser, ugeblade og reklamer hos husstande i enfamilieboliger 10-12 % af den samlede mængde i sorte og ukurante poser. Ved den tredje affaldsanalyse lå andelen af aviser, ugeblade og reklamer hos husstande i enfamilieboliger på samme niveau som hos husstande i etageboliger ved alle 3 affaldsanalyser (6 %). Disse andele omhandler alene aviser, ugeblade og reklamer emballeret i sorte eller ukurante poser. Derudover blev der registreret en betydelig mængde aviser, ugeblade og reklamer som uemballeret affald.

Andelen af andet papir og flasker og husholdningsglas i de sorte og ukurante poser er lavere end andelen af aviser, ugeblade og reklamer, men ligger dog på ca. 4-5 %.

Den relativt høje andel af aviser, ugeblade og reklamer registreret i sorte og ukurante poser og som løst affald ved affaldsanalyserne har resulteret i at Århus Kommune udbygger den eksisterende indsamlingsordning for papir. Samtidig gøres også en indsats for at forbedre afleveringsmulighederne for pap.

Der opstilles flere containere til papir i etageboligområderne, og alle etageboligområder tilbydes containere til pap. Endvidere optimeres lokaliseringerne af de eksisterende opstillingssteder.

I forhold til enfamilieboliger er en kampagne for at få husstandene til at anskaffe egen beholder til papir (250 kr. pr. husstand pr. år) under udarbejdelse.

Der blev ved de 3 gennemførte affaldsanalyser registreret mellem 4 % og 9 % uemballeret affald.

I affaldssystemet i Århus Kommune bør i der princippet overhovedet ikke forefindes uemballeret affald. En del af det uemballerede affald der blev registreret ved affaldsanalyserne, var storskraldslignende affald³¹ og en del var restaffald. Derudover blev der registreret en del emballager³².

Århus Kommune har efterfølgende indført et storskraldssystem samt indført "låg i låget" på 660 liter containere placeret i affaldsøer således at større emner ikke kan placeres i disse containere. Se i øvrigt afsnit 9.10.2.

Figur 2.2
Beholder med uemballeret affald fra enfamiliebolig

Stort set alle grønne poser var ved affaldsanalyserne lukkede.

Ligeledes blev der registreret en høj andel af lukkede sorte poser, mens der var tale om mange ikke-lukkede ukurante poser (ca. 15 % hos husstande i enfamilieboliger og ca. 35 % hos husstande i etageboliger).

Den høje andel af ikke-lukkede ukurante poser har fået Århus Kommune til kraftigt at opfordre husstandene i kommunen til at anvende de sorte udleverede poser til restaffald. Se i øvrigt afsnit 9.2.3.2.

Figur 2.3
Container med ikke lukkede ukurante poser

2.3.7.5 Samlet vurdering af resultaterne af de 3 affaldsanalyser

I forhold til de opstillede formål med at gennemføre de 3 affaldsanalyser vurderes det i forhold til det primære sigte med affaldsanalysen at:

	Det forventede bioaffaldspotentiale er til stede og stort set i forventet omfang bliver frasorteret i grønne poser hos husstandene i enfamilieboliger33
	Sorteringseffektiviteten er mindre hos husstande i etageboliger end hos husstande i enfamilieboliger. Sorteringseffektiviteten hos husstande i etageboliger var ved den anden affaldsanalyse mindre end forventet34
	Det frasorterede bioaffald er korrekt sorteret i henhold til de af Århus Kommune udleverede sorteringskriterier. Det vurderes at de fejlsorteringer der er registreret, stammer fra husstande hvor der ikke foretages sortering, og hvor der formentlig anvendes både sorte og grønne poser til det usorterede affald.

Derudover viste affaldsanalysen at:

	Omfanget af aviser, ugeblade og reklamer i sorte og ukurante poser og som uemballeret affald er relativt stort, og Århus Kommune gør en indsats for at ændre på dette forhold ved at udbygge den eksisterende indsamlingsordning for papir (se afsnit 2.3.7.2)
	Andelen af lukkede grønne poser er tæt på 100 % og må betragtes som tilfredsstillende. Andelen af sorte poser er også rimeligt tæt på 100 % hos husstande i enfamilieboliger, mens den er lavere hos husstande i etageboliger.
	Andelen af lukkede ukurante poser, er ikke tilfredsstillende (ca. 85 % hos husstande i enfamilieboliger og ca. 65 % hos husstande i etageboliger). På baggrund heraf opfordrer Århus Kommune nu husstandene til at anvende de udleverede sorte poser. Århus Kommuner anvender fortsat sit slogan fra informationskampagnen "husk knuden"
	Mængden af uemballeret affald ligger imellem 4 % og 9 %. En del af det uemballerede affald der blev registreret ved affaldsanalyserne, var storskraldslignende affald, og en del var emballager. Århus Kommune har efterfølgende indført et storskraldssystem samt indført "låg i låget" på 660 liter containere, således at større emner ikke kan placeres i disse containere. Se i øvrigt afsnit 9.10.2.

2.4 Borgerundersøgelser

Århus Kommune har efter indførelse af det nye affaldssystem gennemført en borgerundersøgelse med titlen: "Generel tilfredshed med affaldshåndtering og den nye ordning for husholdningsaffald"³⁵ . Undersøgelsen er opdelt i 2 faser. Første fase blev gennemført i november 2001 og anden fase blev gennemført maj 2002.

2.4.1 Baggrundsdata

I første fase af undersøgelsen blev der gennemført i alt 700 interviews – 386 i villa/rækkehus og 314 i etageejendomme.

Undersøgelsens anden fase bestod af 400 telefoninterviews. De 200 af disse omfattede et tilfældigt udsnit af alle som har været i kontakt med henholdsvis Århus Kommunale Værker og Brugercentret inden for det sidste halve år.

I undersøgelsen blev der spurgt til den helt overordnede vurdering af den nye affaldsordning hvor man skal sortere affaldet i henholdsvis grønne og sorte poser – om man er meget tilfreds, tilfreds, neutral, utilfreds eller meget utilfreds. Resultatet samt en sammenligning for de 2 faser ses af Figur 2.4.

Figur 2.4
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Overordnet vurdering af den nye affaldsordning.

Det man er tilfreds med ved den nye ordning, er at det er en mulighed for at gavne miljøet. De positive (80 %) synes at det er naturligt at genbruge, at hele ordningen er en god idé, og at ordningen fungerer fint hjemme i køkkenet – at det er nemt at sortere til hverdag.

De ret/delvist positive er ikke helt positive fordi man er usikker på om affaldet bliver blandet sammen efterfølgende. Dette er årsag til at man ikke er meget positiv – for i princippet er man positiv, men usikkerheden omkring den efterfølgende håndtering gør at man ’kun" giver næsthøjeste karakter.

Langt de fleste af de neutrale og negative synes i princippet idéen er god, og også de synes at den væsentligste positive side ved ordningen er miljøforbedringen. Men man er af den opfattelse at ordningen ikke fungerer, og at affaldet bliver blandet sammen. Man nævner også at det er besværligt med 2 poser i køkkenet, og at den grønne pose lugter.

Det konkluderes i undersøgelsen at borgerne samlet set sorterer affaldet i meget høj grad, og borgerne bruger – igen – argumentet at man sorterer for miljøets skyld, og "fordi man skal".

Figur 2.5
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Sortering af husholdningsaffald.

Det er undersøgt om deltagerne i undersøgelsen selv mener de ved hvad der skal henholdsvis i grønne og sorte poser. Man mener, i meget stor udstrækning, at kende til sorteringskriterierne – man er altså ikke i tvivl om, hvad der skal i henholdsvis de grønne og sorte poser.

Figur 2.6
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Forståelse af sortering.

Der er generelt stor tilfredshed med både poser og udleveringen af poserne, som det fremgår af Figur 3 og 4. Utilfredsheden drejer sig om at de grønne poser er for store, at de sorte er for små, at poserne er for tynde og går for let i stykker.

Figur 2.7
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Tilfredshed med poser
  

Figur 2.8
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Tilfredshed med udleveringen af poser.

2.4.1.4 Holdninger og image

Image og centrale holdningsspørgsmål er bl.a. afdækket gennem en række udsagn som de adspurgte skulle erklære sig henholdsvis uenig eller enig i.

Figur 2.9
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Imageudsagn.

3 Indsamling

3.1 Affaldssystem

3.1.1 Indendørs opsamlingsmateriel

Århus Kommune har til samtlige husstande udleveret 2 affaldsstativer til montering under køkkenvask, ligesom der er udleveret henholdsvis sorte og grønne plastposer til opsamling af bioaffald og restaffald. Århus Kommune udleverer løbende plastposer til kommunens husstande.

Figur 3.1
Startpakke udleveret til samtlige husstande i kommunen

Stativerne er leveret af firmaet JB Udvikling og er specialfremstillet til Århus Kommune. Stativerne kan monteres på køkkenlåge eller ved hjælp af skydeskinner - som husstandene selv har skullet anskaffe – på køkkenskabets inderside eller bund.

Skydeskinnerne er fremstillet specielt til stativerne, og udvikling og levering er foretaget af JB Udvikling.

Ud over stativer til de private husstande blev der udviklet store rullestativer til kollegier og andelsboliger med fælleshuse/fællesspisning etc. (se i øvrigt afsnit 9.2.3).

Der anvendes henholdsvis grønne og sorte plastposer fremstillet af LDPE. Poserne leveres af firmaet Papyrus A/S.

De grønne poser har en tykkelse på 33 µm, og de sorte poser har en tykkelse på 28 µm. Begge poser rummer 17 liter. Posetykkelsen vil dog blive øget for den grønne poses vedkommende (se afsnit 9.9.2.2).

Til rullestativerne til kollegier mv. anvendes 43 liter plastposer. De grønne poser har en tykkelse på 36 µm, og de sorte poser har en tykkelse på 33 µm. Der er 22 grønne poser pr. rulle og 29 sorte poser pr. rulle.

Ovenstående 2 posetyper var til rådighed ved affaldssystemets indførelse, mens poser til husstande i etageboliger med affaldsskakt er kommet til senere. Skaktposerne rummer hver 16 liter (29 grønne poser pr. rulle og 38 sorte poser pr. rulle) og anvendes i bygninger med 7 etager og derover (se i øvrigt afsnit 9.10.1.1). De grønne skaktposer har en tykkelse på 40 µm og de sorte skaktposer en tykkelse på 33 µm (se i øvrigt afsnit 9.10.1.1).

Til husstande i bebyggelser med mobilsug og centralsug blev i første omgang udleveret sorte standardposer (33 µm) og grønne poser med en tykkelse på 40 µm. Disse poser viste sig at være for svage til behandlingen i sugsystemer (se i øvrigt afsnit 9.10.1.2).

Der blev ved indførelse af affaldssystemet lagt op til at husstande frit kunne anvende andre poser end de udleverede til restaffaldsfraktionen (dog ikke grønne poser) når blot disse poser blev lukket. Brug af ukurante poser var tænkt til emballering af lidt større emner end de udleverede poser kan rumme.

3.1.2 Udendørs opsamlingsmateriel

Standardbeholderen for husstande i enfamilieboliger er efter indførelse af affaldssystemet ét stk. 190 liter 2-hjulet plastbeholder.

Det er muligt for husstandene at få en 240 liter eller 130 liter beholder i stedet for standardbeholderen. Der betales en merpris på ca. 100 kr. pr. år for en 240 liter beholder, mens der er tale om en reduktion på ca. 100 kr. pr. år ved en 130 liter beholder.

3.1.3 Storskrald

Der blev ikke umiddelbart i forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem ændret i den bestående indsamlingsordning for storskrald.

Det er dog efterfølgende besluttet at ændre indsamlingsordningen pr. 1. november 2002.

Oprindeligt var alle kommunens husstande omfattet af en ordning hvor man kunne ringe til Renovatøren og her meddele at man havde storskrald man ønskede afhentet. Man fik så oplyst hvilken dato storskraldet kunne afhentes. Der var tale om at storskraldet blev afhentet efter maksimalt 4 uger.

Den nye indsamlingsordning for storskrald er opdelt i en ruteindsamling hos ca. 35.000 husstande i midtbyen og en tilkaldeordning med indsamling i 2 ugers intervaller hos ca. 105.000 husstande uden for midtbyen.

Derudover er der mulighed for at aflevere storskrald på kommunens 5 genbrugsstationer.

I forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem for bioaffald har definitionen af storskrald ændret sig (se afsnit 9.10.2).

3.2 Undersøgelse af affald fra renovationsvogn

Der er gennemført 2 undersøgelser af plastposernes tilstand efter indsamling med renovationsvogn.

Den første undersøgelse blev gennemført i november 2001, og ved denne undersøgelse blev affaldet komprimeret.

I februar 2001 blev endnu en undersøgelse gennemført, og ved denne undersøgelse blev affaldet ikke komprimeret.

3.2.1 Indsamling med komprimering

Den 26. november og 27. november 2001 blev der i Århus Kommune gennemført en affaldsundersøgelse omfattende 2 læs affald der var indsamlet med renovationsvogn. Ved indsamlingen blev affaldet komprimeret 3 gange i forhold til volumen.

Læssene blev aflæsset på gulv i hal hvorefter affaldet blev sorteret.

Affaldsundersøgelsen blev gennemført med det primære formål at registrere omfanget af itugåede grønne poser efter indsamling med renovationsvogn.

Det var desuden formålet med affaldsundersøgelsen at undersøge omfanget af uemballeret affald og omfanget af husstandenes anvendelse af ukurante poser.

Den samlede mængde affald der blev sorteret, udgjorde 8.620 kg³⁶.

Fordelingen af affaldet fremgår af Tabel 3.1.

Tabel 3.1
Indhold i renovationsvogne. Mængder opgjort i kg.

Som det fremgår af Tabel 3.1, var 14 % af affaldet uemballeret.

Mængde og antal af grønne poser fremgår af Tabel 3.2 samt den procentvise fordeling af henholdsvis hele, ikke-hele, åbne og lukkede grønne poser.

Tabel 3.2
Mængde og antal af grønne poser.

Som det fremgår af Tabel 3.2, var ca. 1/3 af de grønne poser i stykker da affaldet var læsset af renovationsvognene.

Det fremgår ligeledes af Tabel 3.2 at næsten alle de grønne poser var lukkede (98 %).

Mængden og den procentvise fordeling af uemballeret bioaffald og uemballeret restaffald fremgår af Tabel 3.3.

Tabel 3.3
Uemballeret affald.

Af Tabel 3.4 fremgår mængden af poser med restaffald fordelt på sorte poser (udleverede poser) og ukurante poser (ikke-udleverede poser). Ca. 2/3 af de anvendte poser er sorte poser udleveret af Århus Kommune, mens ca. 1/3 er andre posetyper.

Tabel 3.4
Poser til restaffald.

Antallet af åbne og lukkede poser samt den procentvise fordeling fremgår af Tabel 3.5 for sorte poser og ukurante poser.

Tabel 3.5
Antal sorte poser og ukurante poser, samt procentvis fordeling (åbne og lukkede poser).

Som det fremgår af Tabel 3.5, er der stor forskel på andelen af åbne poser til restaffald afhængig af om der er tale om de sorte poser der er udleveret af Århus Kommune, eller der anvendes ukurante poser (bæreposer etc.).

93 % af de af Århus Kommune udleverede sorte poser til restaffald var lukkede, mens kun 67 % af de ukurante poser der er anvendt til restaffald, var lukkede.

3.2.2 Indsamling uden komprimering

Den 27. februar 2002 blev der gennemført endnu en affaldsundersøgelse omfattende 2 læs affald indsamlet med renovationsvogn.

I denne undersøgelse blev der alene registreret antallet af hele og ikke-hele grønne poser. Undersøgelsen var således mere simpel end undersøgelsen beskrevet i afsnit 3.2.1.

Ved indsamlingen af de 2 læs der var genstand for nedenstående undersøgelse, er der i modsætning til affaldsundersøgelsen beskrevet i afsnit 3.2.1 ikke anvendt komprimering.

Læssene blev aflæsset på gulv i hal hvorefter affaldet blev sorteret.

Den samlede mængde affald der blev sorteret, udgjorde i alt 12.660 kg. Heraf et læs på 3.860 kg og et læs på 8.800 kg.

Tabel 3.6
Indhold i renovationsvogne.

Som det fremgår af Tabel 3.6, er andelen af ødelagte poser mere end dobbelt så stor i det læs der indeholdt næsten 9 tons affald, i forhold til det læs der indeholdt knap 4 tons affald.

Der er ikke umiddelbart en forklaring på forskellen på andelen af poser der ikke var hele, i de 2 læs.

Læs 1 er indsamlet i en renovationsvogn der må laste op til 6 tons mens læs 2 er indsamlet i en vogn der må laste op til ca. 9 tons. Der er således tale om at læs 1 er indsamlet i en renovationsvogn der kun er knap 2/3 fuld, mens læs 2 er indsamlet i en vogn der stort set er 100 % fyldt op.

Det kunne da også ved aflæsningen af læs 2 konstateres at andelen af poser der ikke var hele, var størst ved de første poser, mens andelen af ikke-hele blev mindre og mindre i løbet af aflæsningen.

3.2.3 Vurdering

De sammenlignelige registreringer af de 2 affaldsundersøgelser fremgår af Tabel 3.7.

Tabel 3.7
Vægt og procentvis andel af grønne poser efter indsamling med renovationsvogn.

Tabel 3.8
Antal grønne poser (hele og ikke-hele) efter indsamling med renovationsvogn.

Formålet med de 2 undersøgelser var at registrere omfanget af itugåede grønne poser efter indsamling med renovationsvogn.

Resultatet af undersøgelsen hvor affaldet var indsamlet med renovationsvogn og blev komprimeret 3 gange i forhold til volumen, viste at 32 % af de grønne poser var i stykker efter indsamling.

Resultatet af den anden undersøgelse hvor affaldet ikke blev komprimeret, viste at henholdsvis 8 % og 20 % af de grønne poser var i stykker efter indsamling.

Hvis der ses bort fra det læs i den anden undersøgelse hvor renovationsvognen kun var 2/3 fyldt op, må det konstateres at der fortsat er en alt for stor andel af poserne der er i stykker inden de når frem til det optiske sorteringsanlæg.

4 Behandling

Affaldet transporteres efter indsamling fra husstandene til det optiske sorteringsanlæg hvor det sorteres i grønne og sorte poser. De grønne poser passerer poseopriver og sigte, og bioaffaldet fortsætter til containeren.

Efter sortering på det optiske sorteringsanlæg (placeret ved Forbrændingsanlæg Århus Nord i Lisbjerg) transporteres det frasorterede bioaffald til Biogasfællesanlæg Århus Nord i Spørring (ca. 8 km fra det optiske sorteringsanlæg).

Af Figur 4.1 fremgår forbrændingsanlægget og det optiske sorteringsanlæg. Det optiske sorteringsanlæg ses til højre i billedet.

Figur 4.1

4.1 Optisk sorteringsanlæg

Maskinanlægget på det optiske sorteringsanlæg var gennem 2 EU-udbudsrunder, idet tilbudene i første udbud ikke opfyldte kriterierne for afgivelse af tilbud. Det andet udbud indbragte 3 tilbud der alle opfyldte de stillede krav.

Der blev efterfølgende ført tekniske drøftelser med samtlige tilbudsgivere for at skabe klarhed over de tilbudte anlægskoncepter. Der blev i den forbindelse specielt drøftet løsningsmuligheder for eventuelle arbejdsmiljøproblemer i tilknytning til drift af anlægget.

Århus Kommune betragtede ud fra en helhedsvurdering et anlægskoncept fra det svenske firma Optibag AB som det mest fordelagtige for kommunen. Århus Kommune lagde her vægt på de anvendte maskinkomponenter samt den referenceliste som firmaet kunne fremvise.

Figur 4.2
Principskitse for det optiske sorteringsanlæg

Anlægget består af 2 identiske afsnit. Afsnittene omfatter en aflæsserbuffer, hvori renovationsvognene aflæsser dagrenovationen. Fra aflæsserbufferen transporteres poserne via et transportbånd frem til et fordelingsafsnit hvor poserne med affald fordeles ud på de 4 sorteringslinier.

Fra fordelingsenheden føres poserne på transportbånd frem til den optiske enhed hvor et kamera aflæser den enkelte poses farve. De grønne poser fjernes fra båndet med "afslagere" som skal sikre at 98 % af de grønne poser frasorteres.

De grønne poser transporteres herefter via en poseopriver som åbner poserne og videre gennem 2 sigter der separerer bioaffald og plast. Denne sortering skal medføre at der efterfølgende maksimalt er 1 % (vægtprocent) plast i bioaffaldet. Bioaffaldet transporteres herefter over en magnetseparator til lukkede opsamlingscontainere som køres til biogasfællesanlægget i Spørring.

Sorte og ukurante poser forbliver på båndet og transporteres sammen med det frasorterede plast videre til siloanlægget på Kraftvarmeanlæg Århus Nord.

Anlæggets kapacitet er udlagt til 80.000 tons dagrenovation pr. år med en ugentlig driftstid på 35 timer. Dagrenovationsmængden udgjorde i 1998 64.000 tons i Århus Kommune, og den overskydende kapacitet betragtes dels som en fremtidssikring af anlægget, og dels som en mulighed for at Århus Kommune kan indgå aftale om sortering af dagrenovation fra naobokommuner som måtte indføre et lignende system, ligesom det kan være relevant at modtage dagrenovationslignende erhvervsaffald på anlægget.

Derudover er der etableret en separat buffer for organisk affald fra restaurationer, supermarkeder og lignende hvor affaldet køres uden om den optiske sortering og direkte til poseopriveren.

4.2 Ombygning af biogasfællesanlæg

Figur 4.3
Biogasfællesanlægget

Biogasfællesanlæg Århus Nord var ved etableringen i 1994 forberedt til at kunne modtage ca. 3.800 tons bioaffald pr. år.

Med indførelse af det nye affaldssystem for bioaffald var det nødvendigt at udvide biogasfællesanlæggets kapacitet til at kunne modtage og bioforgasse ca. 17.000 tons bioaffald på årsbasis.

Biogasfællesanlægget var oprindeligt opbygget med 2 uafhængige linier for bioforgasning; en mesofil linie for forgasning af biomasse bestående af gylle og organisk industriaffald og en termofil linie for forgasning af biomasse bestående af gylle og bioaffald.

I forbindelse med ombygningen i 2001 blev den mesofile linie forberedt til termofil drift, således at forgasning af bioaffaldet på sigt kan ske på begge linier. Man er på biogasfællesanlægget gået i gang med langsomt at hæve temperaturen på den mesofile linie således at temperaturen i løbet af ca. 1 år vil have nået teperaturen for en termofil proces.

Samtidig blev hygiejniseringsanlægget ombygget til hygiejnisering af den tilførte biomasse før bioforgasning til hygiejnisering af al afgasset biomasse ved 70 ° C i en time.

En eventuel fremtidig forøgelse af den tilførte mængde af bioaffald vil således kunne behandles på anlægget inden for dettes maksimale tilladte kapacitet i henhold til gældende miljøgodkendelse på 155.000 tons biomasse på årsbasis ved en samtidig reduktion af organisk industriaffald.

Linien for bioaffald er dimensioneret til at kunne forgasse ca. 17.000 tons bioaffald iblandet ca. 51.000 tons ko- og svinegylle.

Forgasningen af biomassen på linien for bioaffald har medført at reaktorkapaciteten for linien i forbindelse med ombygningen er udvidet fra 1.500 m³ til 3.200 m³.

Endvidere er gaslagerkapaciteten af hensyn til mere rationel drift med tretidstarifsystemet for elafregning udvidet fra 300 m³ til 3.000 m³.

Endelig er det oprindelige styringsanlæg udskiftet med et mere rationelt og moderne anlæg.

Personalet er efter ombygningen blevet udvidet fra 2 fastansatte medarbejdere til 4 fastansatte medarbejdere (en driftsleder, en driftsassistent, en håndværker og en specialarbejder).

4.2.1 Modtageanlæg

Den kildesorterede dagrenovation (bioaffald) som leveres fra det optiske sorteringsanlæg, afleveres i en container i en af biogasfællesanlæggets modtagetanke placeret under modtagehallen hvor bioaffaldet bliver blandet og omrørt fortrinsvis med svinegylle i forholdet ca. 1:3.

Tilkørslen sker i et separat aflæsningsrum i modtagehallen i henhold til veterinære krav.

Fra modtagetanken pumpes den blandede biomasse op i en separator som frasorterer alt plast og andre fremmedlegemer som det optiske sorteringsanlæg ikke har været i stand til at frasortere.

For ikke at frasortere større fraktion end højst nødvendigt er den gylle som er blandet med bioaffald, separeret for faste fraktioner inden den blandes med bioaffaldet. De frasorterede fraktioner fra gyllen bioforgasses senere i linien for organisk industriaffald.

Efter separeringen pumpes biomassen over i en fortank for derfra at blive viderepumpet til reaktortanken for bioforgasning i henhold til et fastlagt pumpeprogram.

4.2.2 Gasproduktionen

Fra fortanken pumpes biomassen til de 2 reaktortanke på henholdsvis 1.500 m³ og 1.700 m³ hvor det opholder sig i ca. 18 døgn ved en temperatur på 53-55 ° C.

I reaktortankene produceres biogassen som senere anvendes til produktion af elektricitet og varme.

Fra reaktortankene pumpes den afgassede biomasse til hygiejniseringsanlægget hvor massen hygiejniseres ved 70 ° C i en time før det pumpes videre til efterlagertankene for afgasset biomasse.

4.3 Forbehandling

Den indsamlede dagrenovation forbehandles i det optiske sorteringsanlæg i henholdsvis affald til forbrænding og bioaffald til bioforgasning på biogasfællesanlægget.

Desværre har det vist sig at det optiske sorteringsanlæg ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at frasortere uønskede fremmedlegemer i bioaffaldet inden dette modtages på biogasfællesanlægget hvilket var forudsat i det oprindelige koncept.

Biogasfællesanlægget har derfor nødvendigvis måttet etablere et interimistisk separeringsanlæg til at løse denne opgave, idet det er nødvendigt med en ren biomasse både af hensyn til biogasfællesanlæggets drift og af hensyn til modtagerne af den afgassede biomasse som absolut ikke ønsker plastfraktioner udspredt på markerne.

4.3.1 Affaldspresse

En effektiv sortering af bioaffald ved hjælp af en affaldspresse i en ren fraktion til biogasfællesanlægget og et restprodukt til forbrænding har været undersøgt. Der findes på markedet forskellige firmaer som tilbyder en affaldspresseløsning. Undersøgelse af hvilken affaldspresse kommunen vil pege på, pågår. Århus Kommunale Værker forventer at der er installeret en affaldspresse i løbet af 2003.

4.3.2 Undersøgelse

Bioaffaldet med indholdet af diverse fremmedlegemer, plast mv., har ikke i tilstrækkeligt omfang en kvalitet som direkte egner sig til behandling i et biogasfællesanlæg. Derfor har det været undersøgt om der var mulighed for placering af en affaldspresse i forlængelse af det optiske sorteringsanlæg til en sortering i en ren bioaffaldsfraktion og et rejekt af fremmedlegemer, plast mv., som kunne forbrændes i forbrændingsanlægget.

Det har desværre vist sig umuligt indtil dato at realisere en sådan løsning, idet der i dag kun findes prototyper på markeder.

Bioaffaldet transporteres i dag efter behandling i det optiske sorteringsanlæg til biogasfællesanlægget hvor det opblandes med gylle. Blandingsmassen separeres herefter i en separator inden det kan anvendes til bioforgasning.

Dette er en besværlig proces, idet det er nødvendigt at oprense modtagetanken for bioaffald ca. 1 gang månedlig på grund af affaldets kvalitet samt returnere ca. 14-15 % (heraf ca. 9% plast mv. til forbrænding og 5% slam til deponi) af det modtagne affald efter separeringen med heraf følgende arbejds-, transport- og bortskaffelsesomkostninger.

4.3.3 Vurdering

En vurdering af den i dag anvendte proces for levering af bioaffald til biogasfællesanlægget må siges at være meget tids-, personale-, transport- og omkostningskrævende.

For at et biogasfællesanlæg skal kunne fungere teknisk og økonomisk optimalt må de leverancer af bioaffald som biogasfællesanlægget modtager, være af høj kvalitet.

I modsat fald må der påregnes forøgede omkostninger både til uforudset behandling og sortering af bioaffald på biogasfællesanlægget, forøget slidtage på maskineriet samt store personaleomkostninger til indlejet personale til løsning af de besværlige sorteringsopgaver (fjernelse af plast og andre fremmedlegemer i det leverede bioaffald) på biogasfællesanlægget.

4.4 Afgasning

4.4.1 Beskrivelse

Bioforgasningen sker i reaktortankene som behandler bioaffald ved en temperatur på 53-55 ° C med en opholdstid for biomassen på ca. 18 døgn. Linien for gylle og organisk industriaffald er under ændring fra mesofil drift til termofil drift. Biogasproduktionen sker i øjeblikket ved ca. 40 ° C og en opholdstid på ca. 23 døgn.

4.4.2 Undersøgelse

Den producerede biogas undersøges til stadighed for såvel gasindhold som svovlindhold som af hensyn til afbrænding i biogasfællesanlæggets gasmotorinstallation skal være på et minimum. Svovlindholdet reduceres i en gasrensetank fra ca. 2.000 til 3.000 ppm til mindre end 500 ppm. Der foretages daglige undersøgelser af svovlindholdet i biogassen.

Ligeledes bliver biogassens metanindhold undersøgt dagligt af hensyn til gaskvaliteten til gasmotorerne. Metanprocenten ligger typisk på 72-75 %.

Herudover undersøges biomassen i reaktorerne for syretal af hensyn til bakteriernes trivsel i reaktortankene.

4.4.3 Vurdering

Der er normalt ingen driftsmæssige problemer med bioforgasningen som er en langsom proces med lang reaktionstid både i produktionsforøgelse og produktionsnedsættelse.

Den producerede biogas indeholder en del svovl som kan reduceres i anlæggets gasrensetank eller ved tilsætning af kemikalier eller okker fra Århus Kommunale Værkers vandværker. Den udvundne svovl afleveres til landmænd som har svovlunderskud på deres marker.

4.5 Gasproduktion

Biogasfællesanlægget producerer biogas på en blanding af gylle, organisk industriaffald og bioaffald normalt med en gennemsnitlig metanprocent på 72-75 - højst for linien med bioaffald.

Der forventes på årsbasis at blive produceret i alt 3.900.000 m³ metangas (Nm³Ch₄), heraf ca. 1.600.000 m³ på linien for bioaffald.

Den tilhørende biomasse forventes at bestå af 125.000 tons husdyrgødning, 17.000 tons bioaffald og 13.000 tons organisk industriaffald, i alt 155.000 tons som i form af afgasset biomasse udspredes på landbrugsjord. I 2002 forventes mængden af bioaffald at udgøre 7.500 tons.

Rejekt som udelukkende stammer fra bioaffaldet tilført fra det optiske sorteringsanlæg, udgør for tiden ca. 15 % af det leverede bioaffald.

4.5.1 Beskrivelse

Gasproduktionen sker i reaktortankene på de 2 linier i dag ved henholdsvis mesofil produktion i linien for organisk industriaffald og termofil produktion i linien for bioaffald.

Den samlede reaktorkapacitet på biogasfællesanlægget udgør 10.200 m³.

Der er normalt ingen problemer med gasproduktionen når reaktortankene er i kontinuerlig drift, og tilførslen af rå biomasse ligeledes sker kontinuert.

4.5.2 Undersøgelse

I forbindelse med gasproduktionen undersøges reaktorerne til stadighed for metanprocent, svovlindhold og syretal.

4.5.3 Vurdering

Det vurderes at gasproduktionen ud af de tilførte råvarer er optimal, og at en variation i gasproduktionen udelukkende skyldes kvalitet og gasindhold i de tilførte råvarer.

4.5.4 Tilførte mængder

2001 var et atypisk år fordi ombygningen af biogasfællesanlægget fandt sted her. Oversigt over tilførte mængder for 1. halvår 2002 fremgår af Tabel 4.1.

Tabel 4.1
Indvejning af husdyrgødning, dagrenovation og industriaffald mv. for perioden 1. januar-30. juni 2002 (opgjort i tons).