|
Økonomisk værdisætning af spildevandsemissioner af nitrogen, fosfor og organisk stof 1 SammenfatningUdledninger af organisk stof, fosfor og nitrogen kan føre til skader på økosystemet, og derfor kan det være fornuftigt at forsøge at prissætte de negative effekter ved udledningen af de tre stoffer. I udlandet er der udført en række af den slags undersøgelser, men ifølge Det Økonomiske Råds vismænd ved vi i Danmark intet om den samfundsøkonomiske værdi af fordelene ved tiltag på vandmiljøområdet. Det problem kan løses ved enten at udføre grundige økonomiske værdisætningsanalyser af danske vandmiljøområder eller ved at overføre resultaterne af udenlandske undersøgelser til danske forhold. Rapporten, som er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser som led i et større samarbejdsprojekt vedrørende en samfundsøkonomisk analyse af den danske spildevandsafgift, præsenterer en række udenlandske økonomiske værdisætningsanalyser af spildevandsforurening på vandmiljøområdet. Case-studierne er baseret på tre forskellige værdisætningsmetoder: Den betingede værdisætningsmetode, den hedoniske metode og rejseomkostningsmetoden. Formålet med gennemgangen er, om muligt, at overføre resultaterne til danske forhold vedrørende forurening af vandmiljøområder (såkaldt benefit transfer). Rapportens hovedkonklusion er, at det på baggrund af de beskrevne undersøgelser ikke er muligt at give et konkret bud på betalingsvilligheden i en dansk kontekst. For det første er der store usikkerheder knyttet til alle tre værdisætningsmetoder, hvilket fx kommer til udtryk ved, at de case-studier, som er baseret på den betingede værdisætningsmetode, viser stor spredning i de beregnede betalingsvilligheder. For det andet, gør det norske analyseinstitut ECON opmærksom på, at netop skadevirkningerne af udledninger af næringssalte (nitrogen og fosfor) og organisk stof, i højere grad end for andre stoffer, afhænger af forholdene i den enkelte recipient, hvor udledningerne sker. Det gør benefit transfer, som i forvejen er en metode med visse usikkerheder, endnu mere usikker på vandmiljøområdet. ECON anbefaler således, at der udføres recipientorienteret værdisætning af skadevirkningerne på vandmiljøområdet, hvilket peger på et behov for velfunderede økonomiske værdisætningsanalyser af danske recipienter. Litteraturstudiet viser, at der kræves meget stor varsomhed, hvis de udenlandske undersøgelser skal anvendes i en dansk kontekst. Er man sig metodens begrænsninger bevidst, kan et par af de udenlandske undersøgelser fremhæves: Leggett & Bockstaels (2000) analyse med den hedoniske metode dokumenterer, at kolibakterieforurening påvirker ejendomspriserne langs den amerikanske Chesapeake Bay. En ændring i antallet af kolibakterier med 100 fcc pr. 100 mL fører til ændringer i ejendomspriserne på i gennemsnit 1,5 pct. En lignende dansk undersøgelse af fx Mariager Fjord, som havde omfattende iltsvindsproblemer i bl.a. 1997, ville være meget interessant – især hvis den kunne sammenlignes med en betinget værdisætningsanalyse af den samme case. Turner et al.s (1999) betingede værdisætningsanalyse af en halvering af fosfor- og nitrogenudledningerne til Østersøen er den eneste af de gennemgåede undersøgelser, som har et benefit-estimat for næringssalt-reduktioner i Danmark. På baggrund af interviews med svenske respondenter kan der beregnes en overraskende høj betalingsvillighed for en halvering af fosfor- og nitrogenudledningerne. Grundet usikkerhederne kan det ikke anbefales direkte at overføre undersøgelsens estimater til andre analyser, men undersøgelsen kan anvendes som udgangspunkt for en diskussion af danske benefit-estimater på vandmiljøområdet.
|