|
Økonomisk værdisætning af spildevandsemissioner af nitrogen, fosfor og organisk stof 3 IndledningØkonomiske værdisætningsanalyser har i en årrække været et yndet forskningsobjekt for udenlandske miljøforskere, mens interessen blandt danske forskere - og beslutningstagere - har været mindre (Navrud & Vågnes 2000; Møller et al. 2001:133). Den internationale litteratur kan eksempelvis byde på en række økonomiske værdisætningsanalyser af forurening af hav, søer og åer. Et felt som er meget underbelyst inden for dansk miljøforskning på trods af at forureningen kan have omfattende miljøkonsekvenser: Udledninger af organisk stof, fosfor og nitrogen kan føre til skader på økosystemet. Organisk materiale forbruger ilt under nedbrydningen i vand, og der kan derfor opstå iltsvind, som kan medføre at organismer dræbes. Den dårlige vandkvalitet kan forårsage fiskedød, tab af biodiversitet, tab af rekreativ værdi (hvis fx vandet lugter eller bliver uegnet som badevand) og tab af drikkevandskvalitet mm. (ECON 2000:63; Granth et al. 2002:9ff). Tilførsel af næringssalte (såkaldt eutrofiering) i form af nitrogen og fosfor fører til øget algevækst, hvilket kan medføre problemer med opblomstring af giftige alger. Det kan resultere i reduceret sigtdybde og i, at døde plankton falder til bunds og påvirker vandmiljøet på samme måde som organisk materiale (ibid). Derfor kan det være fornuftigt at forsøge at prissætte de negative effekter ved udledningen af de tre stoffer, hvilket der som nævnt ikke er tradition for i Danmark. De økonomiske vismænd konkluderer således i et diskussionsoplæg at: "Mens der findes oplysninger om omkostningerne ved enkelte tiltag på vandmiljøområdet, vides intet om den samfundsøkonomiske værdi af fordelene. Derfor er det strengt taget umuligt at vurdere, om ressourcer anvendt til forbedring af vandmiljøet er brugt hensigtsmæssigt." (Det Økonomiske Råd 2002:219)1 Problemet kan løses ved enten at udføre grundige økonomiske værdisætningsanalyser af danske vandmiljøområder eller ved at overføre udenlandske estimater for værdien af forureningsreduktion til en dansk kontekst. Økonomisk værdisætning på miljøområdet anvendes især i velfærdsøkonomiske analyser, hvor det søges vurderet, om et miljøtiltag kan siges at forøge velfærden i samfundet som helhed. "Formålet med økonomisk værdisætning er at levere information til den politiske og administrative beslutningsproces om (styrken af) borgernes individuelle præferencer for miljøgoder mm. – målt som (hypotetisk) betalingsvilje for varierende mængde/kvalitet af disse goder" (Dubgaard et al. 2001:5). Denne hypotetiske tilgangsvinkel er forårsaget af, at miljøgoder enten er offentlige goder eller samfundsmæssige fællesgoder, som man enten ikke kan, eller ikke ønsker, at fordele via traditionelle markeder (ibid), og det er derfor heller ikke muligt at identificere individernes præferencer for miljøgodet via markedet. Formålet med nærværende undersøgelse er at gennemgå en række af de internationale analyser for, om muligt, at overføre resultaterne til danske forhold vedrørende spildevandsforurening af hav, søer og åer med nitrogen, fosfor og organisk stof. Sigtet er med andre ord at udføre en såkaldt benefit transfer (overførsel af resultater) via en meta-analyse (analyse af flere undersøgelser på én gang) af adfærdsbaserede økonomiske værdisætningsanalyser2. Økonomisk værdisætning er ikke problemfri, og der er derfor en vis kritik af hele området. Kritikken kan opdeles i to hovedtyper: Etisk kritik og metodemæssig kritik. Ét aspekt af den etiske kritik er, om borgerne kan betragtes som selviske, nyttemaksimerende individer, som forudsat i den velfærdsøkonomiske teori. Det vil føre for vidt her at komme nærmere ind på hele den etiske kritik, og der skal derfor blot henvises til den store litteraturmængde der findes om emnet3. Den metodemæssige kritik vil blive berørt nedenfor, hvor der er en gennemgang af de forskellige relevante økonomiske værdisætningsmetoder. Undersøgelsen er et delprojekt i et større samarbejdsprojekt mellem Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser om en velfærdsøkonomisk analyse af den danske spildevandsafgift. Hensigten med analysen af spildevandsafgiften er at vurdere, om den øgede rensning som følge af afgiften kan siges at have forøget velfærden i samfundet. Det gøres i praksis ved at opregne benefits (bl.a. værdien af en miljøforbedring) og costs (bl.a. virksomhedernes renseudgifter) i forbindelse med spildevandsafgiften. Litteratutstudiet er bygget således op, at der først er en teoretisk præsentation, hvor de forskellige relevante økonomiske værdisætningsmetoder gennemgås. Dernæst følger en kort gennemgang af undersøgelsens analysemetode, hvorefter case-studierne beskrives et for et, og der rundes af med en diskussion og konklusion.
|