| Til sidens bund | | forsiden |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2002

Indholdsfortegnelse

I Salg af bekæmpelsesmidler 2000, 2001 og 2002

II Landbrugets pesticidanvendelse

1 Indledning

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere
   2.1 Arealanvendelse
   2.2 Klimatiske forhold
   2.3 Skadegørere

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed
   3.1 Pesticidsalget i 2002
      3.1.1 Det samlede salg i 2002
      3.1.2 De enkelte grupper af midler
   3.2 Behandlingshyppighed i 2002
      3.2.1 De enkelte grupper af midler
      3.2.2 Pesticidhandlingsplan II

Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til anvendelse i landbrugets planteavl i 2002

Bilag 2a: Teoretisk antal behandlede hektarer i 2002 - ny opgørelsesform

Bilag 2b: Teoretisk antal behandlede hektarer i 2002 - ny opgørelsesform

Bilag 3: Normaldosering 2002 (g aktivstof pr. ha)

I Salg af bekæmpelsesmidler 2000, 2001 og 2002

I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:

1.  Plantebeskyttelsesmidler

Bestemt til følgende formål:

• At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,
• At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler),
• At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler,
• At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.

2.  Biocidmidler

Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.

• Træbeskyttelsesmidler
• Algemidler
• Midler mod slim i papirmasse
• Rottemidler
• Insektmidler
• Utøjsmidler
• Afskrækningsmidler

De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2000-2002. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat.

Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.

ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE

SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER

	2000	2001	2002
Antal bekæmpelsesmidler	1014	962	943
tons bekæmpelsesmidler	12.141	12.120	12.090
tons virksomme stoffer	3.551	3.687	3.556

De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper.

Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler. (Herbicides, incl. products for dessication)

	2000	2001	2002
Antal bekæmpelsesmidler	264	247	250
kg bekæmpelsesmidler	5.640.878	6.367.788	6.339.631
kg virksomme stoffer	2.136.212	2.364.232	2.369.297

 Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og væksthæmmende midler(Plant growth regulators)

BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:

I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2000-2002 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.

En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.

Betydningen af de anvendte deklarationsnavne fremgår af "Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler" udgivet af Miljøstyrelsen.

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan endvidere findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".

II Landbrugets pesticidanvendelse

1 Indledning

Som et supplement til den foranstående bekæmpelsesmiddelstatistik opgør Miljøstyrelsen hvert år særskilt forbruget og anvendelsen af de stoffer og produkter, der benyttes i landbruget til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt til vækstregulering af afgrøder. Opgørelsen, der afrapporteres i det følgende, indgår i grundlaget for evalueringen af Pesticidhandlingsplan II, der har forløbet indtil udgangen af 2002 og skal evalueres i år.

Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den gamle (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den nye, der er en opdateret udgave af denne. Da den nye beregningsmetode har vist sig at give resultater, der ligger lidt højere end den gamle, fastholdes opgørelsen efter gammel metode indtil videre af hensyn til muligheden for sammenligning med tidligere års opgørelser. Dette er især vigtigt i et år, hvor en handlingsplanperiode skal evalueres. En beskrivelse af ændringerne i opgørelsesmetoden kan findes i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".

Opgørelsen er baseret på salgstallene for aktivstoffer og produkter i 2002, som indberettes af firmaerne til Miljøstyrelsen. Vurderingen af forbrugsmønstre for aktivstoffer og formulerede produkter er foretaget i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg. De benyttede arealdata for 2002 er stillet til rådighed af Danmarks Statistik, mens beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2002", der udgives af Landsudvalget for Planteavl.

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Beregningen af behandlingshyppigheden i landbruget tager udgangspunkt i det dyrkede landbrugsareal i omdrift, dvs. det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (178.000 ha i 2002), udyrkede brakarealer (205.000 ha i 2002) samt diverse, mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Omdriftsarealet var i 2002 på ca. 2,27 mill. ha. Herfra trækkes yderligere de økologisk dyrkede arealer, ca. 142.000 ha i 2002, hvorved der for 2002 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,13 mill. ha.

Det samlede landbrugsareal i omdrift har været nogenlunde konstant siden midten af 1990‘erne (ca. 2,3 mill. ha), hvor der skete et fald på små 200.000 ha, efter at en række braklægningsordninger blev indført. I de sidste 4-5 år er arealerne, der dyrkes økologisk, imidlertid vokset markant (fra 35.000 ha i 1997 til 142.000 ha i 2002), og de konventionelt dyrkede arealer, som danner grundlaget for beregningen af behandlingshyppighed, blevet tilsvarende mindre. De økologisk dyrkede arealer udgør dog stadig kun godt 6 % af det samlede areal i omdrift. Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i de seneste år fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 1999-2002. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

Afgrøde	Arealstørrelse (1000 ha)
	1999       2000      2001      2002
Vinterkorn Vårkorn1 Vinterraps Vårraps Andre frø Kartofler Roer Ærter2 Majs Grøntsager Græs og kløver i omdriften	808   804   827   719 732   769   749   837 105   81   71   77 35   18   7,6   6,1 90   82   85   69 37   38   37   37 86   77   69   68 69   38   30   34 47   60   76   92 5,3   5,5   5,0   5,0 218   216   205   186
Landbrugsareal i alt	2233 2188 2161 2129

¹Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
²Inkl. ærter til konserves

De væsentligste ændringer i afgrødesammensætningen fra 2001 til 2002 er, at de konventionelt dyrkede arealer med vintersæd er blevet reduceret med ca.108.000 ha, mens vårsædsarealet er vokset med 88.000 ha. Arealerne med andre industrifrø end raps samt frø til udsæd faldt med 16.000 ha og der blev 19.000 ha færre græs- og kløvermarker i omdriften, mens arealerne, hvor der dyrkes fodermajs, fortsatte den opadgående kurs (16.000 ha mere end i 2001). Størrelsen af de økologisk dyrkede arealer blev forøget med godt 15.000 ha i forhold til året før.

2.2 Klimatiske forhold

Behovet for anvendelse af pesticider i landbruget afhænger, ud over priserne på afgrøder og pesticider, af forekomsten af skadevoldere som ukrudt, sygdomme og skadedyr i afgrøderne. Udbredelsen af skadevoldere og angrebenes omfang hænger igen i høj grad sammen med dyrkningsstrategien generelt og med de klimatiske forhold forud for og i løbet af vækstsæsonen.

Såningen af vintersæd i efteråret 2001 blev påvirket af det meget våde vejr i september, og der blev derfor tilsået noget færre marker end planlagt. Dette giver sig også udtryk i arealfordelingen mellem vinter- og vårsæd i tabel 2-1. Til gengæld var det sene efterår og det meste af vinteren 2001-2002 meget mild og der var vækst i vinterafgrøderne hele vinteren. Især var februar meget varm (4,2 grader over normalen), men samtidig meget nedbørsrig (109 mm mod normalt 38 mm).

Det milde vejr fortsatte ind i foråret 2002, og temperaturen for månederne marts-maj lå således fra 1,5-2,1 grader over normalen. Nedbørsmængderne lå lidt under, men tæt på det gennemsnitlige for årstiden. Marts måned havde 46 flere solskinstimer end normalt, mens de følgende to måneder lå ret tæt på det gennemsnitlige med hensyn til antal solskinstimer.

Sommeren 2002 var også varmere end normalt, og august var, med 3,9 grader over normalen, tæt på at sætte rekord for måneden. Sommermånederne var også mere solrige end sædvanligt med hhv. 88, 30 og 56 timer over normalen. Der faldt imidlertid også en del nedbør, især i sidste halvdel af juni og i starten af juli. Disse to måneder endte med 45 mm og 47 mm over normalen, mens nedbøren i august totalt set lå tæt på gennemsnittet. Der var dog store lokale variationer, og der forekom lokalt tordenbyger med store vandmængder.

Det tidlige efterår i 2002 bød på lunt vejr, megen sol og betydeligt mindre nedbør end sædvanligt (-41 mm), mens oktober til gengæld blev både våd og kold (hhv. +36 mm og -2,1 grader ift. normalen).

2.3 Skadegørere

Kornafgrøderne udgør op imod ¾ af det samlede dyrkede areal i Danmark og er således arealmæssigt absolut dominerende. Det er derfor også omfanget af bekæmpelse af skadevoldere i denne afgrødetype, der er afgørende for den samlede pesticidanvendelse i dansk landbrug.

Vinterhveden var præget af kraftige angreb af Septoria, megen meldug og mere udbredte angreb af gulrust end sædvanligt. Også i vinterbyg forekom der en del rust, mens meldugangrebene var svage. I rug var problemerne med svampesygdomme svage-moderate. Vårbyggen var plaget af kraftige angreb af bygbladplet, mens meldug kun forekom i moderat omfang. 

I de øvrige afgrødetyper forekom der en del meldug og Ramularia i sukkerroer, tidligt startende og udbredt skimmel i kartofler, mens der i raps og ærter kun optrådte moderate sygdomsangreb.

Med hensyn til skadedyr var der kraftige, men i mange tilfælde ret sene, angreb af bladlus i vinterhvede, og også i vårbyggen var der mange bladlus, men kun moderate angreb af kornbladbiller.

I markærter var der mange steder kraftige angreb af ærtebladlus, mens omfanget af skadedyrsangreb i raps var beskedent i 2002.

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

3.1 Pesticidsalget i 2002

3.1.1 Det samlede salg i 2002

Der blev i 2002 solgt i alt 2868 tons pesticider (opgjort som aktivstoffer) til markanvendelse i dansk landbrugs planteavl, hvilket er ca. 7 % mindre end forbruget i 2001. Dertil skal lægges de ca. 44 tons fungicide og insekticide bejdsemidler, der blev solgt i 2002. Dette er det samme som i 2001. Salget fordelte sig på i alt 72 aktivstoffer til markudbringning samt 11 stoffer til bejdsning af udsæd.

Tabel 3.1 og tabel 3.2 viser den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens de solgte mængder i 2002 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1.

Tabel 3.1 Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1999 - 2002.

Hovedgruppe	Mængde aktivstoffer (tons)
	1999   2000   2002   2001
Herbicider Vækstregulerende midler Fungicider* Insekticider*	1892   1982   2164   2105 221     204    309     146  715     614    561     574  46       41       49       43
I alt	2874   2841   3083   2868

* Bejdsemidler ikke medregnet.

Tabel 3.2 Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 1999 - 2002.

Hovedgruppe	Mængde aktivstoffer (tons)
	1999   2000   2001   2002
Fungicider Insekticider	41       36       32       31 14       12       12       13
I alt	55       48       44       44

3.1.2 De enkelte grupper af midler

Der blev i 2002 solgt 2105 tons herbicider (tons aktivstoffer) til landbruget svarende til ca. 73% af det samlede salg af pesticider. Herbiciderne er således fortsat den absolut dominerende pesticidgruppe, regnet på mængdebasis. Salget i 2002 var dog en smule lavere (3%) end i 2001. Gruppen omfattede 43 aktivstoffer i 2002.

Det absolut dominerende aktivstof inden for herbicidgruppen er glyphosat, der tegner sig for 44% af den solgte mængde herbicider. Salget var i 2002 på 929 tons, hvilket er en stigning på over 13% i forhold til året før. Glyphosat anvendes overvejende til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt, og midler til disse formål udgør i alt 51% af herbicidsalget (1072 tons). Det næstvigtigste græsmiddel var i 2002 pendimethalin med et salg på ca. 99 tons.

Andre, mængdemæssigt betydende aktivstoffer var i 2002 prosulfocarb (410 tons), hormonmidlet MCPA (145 tons) og roemidlet metamitron (96 tons). Desuden blev aktivstofferne bentazon, bromoxynil, ioxynil og terbuthylazin solgt i mængder lige over 50 tons.

Sulfonylureamidlerne, de såkaldte minimidler, har stor betydning for bekæmpelse af ukrudt i landbrugsafgrøder, altovervejende korn, men er mængdemæssigt helt betydningsløse med et salg, der kun udgør 0,25% af herbicidsalget.

Blandt de vækstregulerende midler er chlormequat-chlorid forsat altdominerende med et salg på næsten 144 tons i 2002, hvilket svarer til 92% af det samlede salg inden for gruppen (i alt 5 aktivstoffer). Der er dog tale om en meget væsentlig tilbagegang, 52%, i forhold til 2001, hvor der blev solgt 297 tons af dette stof. Formodentlig har en del af det ekstraordinært store salg i 2001 ligget på lager og er først taget i anvendelse i 2002.

Salget af fungicider steg med ca. 2% fra 2001 til 2002, til i alt 574 tons. Gruppen omfatter p.t. 15 aktivstoffer med landbrugsanvendelse (bejdsemidler ikke medregnet), hvoraf mancozeb med 323 tons, svarende til 56% af det samlede fungicidsalg, stadig mængdemæssigt er det klart vigtigste stof. Andre vigtige aktivstoffer i fungicidgruppen er fenpropimorph (87 tons), azoxystrobin (55 tons) og tebuconazol (46 tons). Der blev desuden solgt 31 tons fungicide bejdsemidler fordelt på 9 aktivstoffer med bitertanol, pencycuron og imazalil som de vigtigste.

Der blev i 2002 kun solgt 9 forskellige insekticider til landbrugsformål. Salget udgjorde i alt små 43 tons, hvilket er en nedgang på 12 % i forhold til 2001. Det mængdemæssigt klart mest betydende enkeltstof var dimethoat, der med 30 tons tegnedes sig for 70% af salget af insekticider. Gruppen af syntetiske pyrethroider (4 aktivstoffer) udgjorde tilsammen 22% af insekticidsalget. Der blev derudover solgt 13 tons insekticide bejdsemidler (furathiocarb og imidacloprid).

3.2 Behandlingshyppighed i 2002

Behandlingshyppigheden for 2002 er i det følgende både beregnet efter den oprindelige metode, der blev benyttet i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og en revideret metode, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for

Fordelingen af behandlingshyppigheden for 2002 på hovedafgrøder fremgår af tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode). Oversigter på aktivstofniveau over de teoretisk behandlede arealer i 2002 findes i Bilag 2A og Bilag 2B (hhv. ny og gammel metode). Bilag 3 angiver de standarddoseringer, der er anvendt til beregningerne efter ny metode.

Tabel 3.3 Behandlingshyppighed i 1999-2002 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Hovedgruppe	Behandlingshyppighed
	1999   2000   2001   2002
Herbicider Vækstregulerende midler Fungicider Insekticider	1,37    1,28    1,18    1,30 0,11    0,10    0,15    0,08 0,60    0,50    0,50    0,46 0,37    0,19    0,35    0,26
I alt	2,45    2,07    2,19    2,10

Tabel 3.4 Behandlingshyppighed i 1999-2002 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Hovedgruppe	Behandlingshyppighed
	1999   2000   2001   2002
Herbicider Vækstregulerende midler Fungicider Insekticider	1,33    1,28    1,18    1,31 0,11    0,10    0,15    0,07 0,59    0,45     0,47    0,45 0,30    0,18    0,28    0,22
I alt	2,33    2,00    2,09    2,04

Den samlede behandlingshyppighed i landbruget i 2002 er således faldet en smule i forhold til året før, ca. 4% og ca. 2,5% efter hhv. ny og gammel opgørelsesmetode. Faldet i behandlingshyppighed er en smule mindre end faldet i mængde aktivstoffer (7%), hvilket indikerer, at det primært er stoffer med relativt høje standarddoseringer, der har været mindre salg af. Det samlede fald dækker over en stigning i behandlingshyppigheden for herbicider og tydelige reduktioner inden for vækstregulerende midler og insekticider. 

3.2.1 De enkelte grupper af midler

De herbicidbehandlede arealer udgjorde i 2002 ca. 62% af samtlige pesticidbehandlede landbrugsarealer. I gennemsnit er hver arealenhed således blevet behandlet med herbicider 1,3 gange i 2002 ud af en samlet behandlingshyppighed på 2,1 beregnet efter ny metode (som i øvrigt er grundlaget for sammenligningerne i det følgende). Behandlingshyppigheden med herbicider steg fra 2001 til 2002 med 0,12 svarende til ca. 10%.

Inden for herbicidgruppen fordelte behandlingerne i 2002 sig med ca. 32% til bekæmpelse af græsukrudt og 24% til behandling af kornafgrøder med minimidler. Minimidlerne har således arealmæssigt fået relativt større betydning i 2002 end i 2001, hvor de udgjorde 15% af arealerne. I absolutte tal er arealerne behandlet med minimidler også steget markant; fra 374.000 ha i 2001 til 658.000 ha i 2002. Tallene illustrerer, hvordan behandlingshyppigheden for herbicider kan være steget samtidig med, at forbruget i tons a.i. er faldet.

De resterende ca. 44% af herbicidbehandlingerne i 2002 fordelte sig på mere end 20 aktivstoffer, hvoraf dog blot fire midler - bromoxynil, fluroxypyr, ioxynil og prosulfocarb - tegnede sig for næsten halvdelen (i alt 574.000 ha). Arealmæssigt er glyphosat det vigtigste enkeltstof blandt herbiciderne med ca. 25% (690.000 ha) af samtlige behandlinger i 2002, mens tribenuron-methyl tegnede sig for små 13% (338.000 ha).

Salget af vækstregulerende midler blev mere end halveret fra 2001 til 2002 (fra 329.000 ha til 163.000 ha), hvilket næsten udelukkende skyldes en tilsvarende omsætningsnedgang i det altdominerende middel, chlormequat-chlorid, der dog stadig alene tegner sig for 136.000 ha eller 84% af arealerne, der blev behandlet med vækstregulerende midler i 2002. Som tidligere nævnt antages en del af det store salg i 2001 at være kørt på lager og først anvendt i 2002. Behovet for stråforkortning vurderes ikke at være væsentligt forskelligt mellem 2001 og 2002.

Arealet, der blev behandlet med fungicider i 2002, var med 989.000 ha ca. 8% mindre end året før (1.077.000 ha), mens den solgte mængde steg med ca. 2% i samme periode. Denne tilsyneladende uoverensstemmelse kan forklares ved, at der i 2002 blev solgt en betydelig større mængde (næsten 57.000 kg) mancozeb end i 2001, mens der blev solgt mindre af en række midler, der har lavere dosering. Mancozeb har en høj standarddosering (1,5 kg a.i./ha) i forhold til gennemsnittet af fungicider (0,58 kg a.i./ha i 2002).

Fungicidbehandlingerne udgjorde på arealbasis ca. 22% af de samlede pesticidbehandlinger i 2002. De arealmæssigt vigtigste aktivstoffer var azoxystrobin (221.000 ha), mancozeb (215.000 ha), tebuconazol (179.000), det nye middel pyraclostrobin (134.000 ha) samt fenpropimorh (116.000 ha). Disse fem aktivstoffer tegnede sig for næsten 88% af de fungicidbehandlede arealer i 2002.

Ca. 550.000 ha blev behandlet med insekticider i 2002 svarende til en behandlingshyppighed på 0,26. Dette er en nedgang på 28% i forhold til 2001. De syntetiske pyrethroider står for 80% af behandlingshyppigheden for insekticider (svarende til næsten 0,21 af de 0,26) og er dermed fortsat den absolut dominerende undergruppe.

Den samlede tilbagegang for pyrethroiderne dækker over fremgang for alpha-cypermethrin, lambda-cyhalothrin og tau-fluvalinat, mens omsætningen af cypermethrin er halveret i forhold til 2001 og esfenvalerat ikke længere findes på markedet. De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer blandt insekticiderne var i 2002 lambda-cyhalothrin (129.000 ha ˜ 23%), tau-fluvalinat (117.000 ha ˜ 21%), cypermethrin (102.000 ha ˜ 18,5%) og dimethoat (98.000 ha ˜ 18%).

3.2.2 Pesticidhandlingsplan II

Det har været et konkret delmål for Pesticidhandlingsplan II at få den samlede behandlingshyppighed ved udgangen af 2002 reduceret til under 2,0 beregnet efter den gamle metode. Behandlingshyppigheden beregnet efter denne metode var i 2002 på 2,04 og dette delmål for handlingsplanen er dermed tæt på at være nået (overskridelse med ca. 2%).

Tabel 3.5
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2002 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.

Se tabellen

Tabel 3.6
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2002 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - gammel opgørelsesform

Se tabellen

Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til anvendelse i landbrugets planteavl i 2002

Vækstregulerende midler	chlormequat-chlorid	133766
	ethephon	9035
	maleinhydrazid	542
	mepiquat-chlorid	1976
	trinexapac-ethyl	513
	I alt	145832

Bilag 2a: Teoretisk antal behandlede hektarer i 2002 - ny opgørelsesform

Bilag 2b: Teoretisk antal behandlede hektarer i 2002 - ny opgørelsesform

Bilag 3: Normaldosering 2002 (g aktivstof pr. ha)

| Til sidens top | | forsiden |

Denne side indgår i publikationen "Bekæmpelsesmiddelstatistik 2002" som Hele publikationen uden grafik
Publikations version 1, med versiondatoen 03-06-2003
Publikationen kan findes på adressen http://www.mst.dk