| Til bund | | Forside |

EMAS i Miljøstyrelsen. Miljøredegørelse 1.1-31.12.2002

Indholdsfortegnelse

Emascertifikat

  

Ledelsens beretning

Miljø er fortsat et væsentligt samfundsanliggende. Men på miljøområdet er der, ligesom på en række andre områder løbende krav til effektivisering og best practise. Det arbejder vi med.

I 2002 har Miljøstyrelsen gennemført en personalereduktion på 20%. Reduktionen har omfattet opgavebortfald, men også en effektivisering af opgaveløsningen. Endvidere har styrelsen haft tunge opgaver på grund af EU-formandskabet. Produktiviteten afspejles blandt andet i det stigende papirforbrug pr. medarbejder.

Disse 2 opgaver kan, sammenholdt med en øget overarbejdsmængde være en del af forklaringen på, hvorfor det ikke er lykkedes at fastholde og øge vores reduktioner i forbruget af el, varme og papirforbruget.

De større ændringer i antallet af medarbejdere og i benyttet kontorareal indikerer, at vi fremover må overveje at ændre vores måde at udarbejde miljøredegørelsen i retning af at være endnu mere baseret på årsværk og arealenhed for at kunne sammenligne resultater fra år til år.

Det er vores opfattelse, at yderligere reduktioner i forbruget, kun kan nås ved en mere målrettet indsats. Derfor er styrelsen nu er gået over til at arbejde struktureret med miljøledelse. Vi har valgt et system som sikrer kvalitet i vores arbejde (kvalitetsledelse) og øget fokus på miljøet (miljøledelse).

Der er vores håb at implementeringen af miljøledelse — EMAS — vil være adfærdsregulerende for hver enkelt medarbejder og bidrage til at medarbejderen har en større indsigt i Miljøstyrelsens prioriteringer og forretningsgange.

_______________

Steen Gade Direktør Miljøstyrelsen

1 Organisationsplan december 2002

1.1 Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse og har ca. 360 medarbejdere. Steen Gade er direktør.

Miljøstyrelsen er, som organisationsdiagrammet viser, organiseret med et direktionskontor, 3 stabsfunktioner og 3 afdelinger med en række fagområder.

Miljøstyrelsens arbejdsområder er primært udarbejdelse af forslag til love og bekendtgørelser, vejledninger, artikler, miljøstøtte, afgørelser og ministerbetjening. Arbejdsområderne dækker dog ikke helt Miljøstyrelsens aktiviteter, der blandt andet også omfatter:

- udbud af ca. 50 tjenesteydelser om året.

- Gennemførelse af en lang række informations- og kampagneaktiviteter. Mange af dem udføres i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

- årlig udgivelse af et virksomhedsregnskab (årsrapport) for Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens årsrapport præsenterer det samlede resultat for styrelsens virksomhed i forhold til de faglige, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder.

Ud over oplysninger om årsrapporten, kan du på Internettet (www.mst.dk) finde en lang række andre oplysninger om Miljøstyrelsens arbejde.

1.2 EMAS - EU‘s forordning om miljøledelse

EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. En uafhængig tredje part, en miljøverifikator, godkender at man opfylder alle kravene, kan man blive registreret og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig leverandør og samarbejdspartner.

EMAS er åben for alle

I 2001 er der kommet en revideret udgave af EMAS forordningen. Hvor EMAS tidligere kun var åben for virksomheder med industrielle aktiviteter, er den nu åben for alle typer organisationer, der har væsentlige miljøpåvirkninger og ønsker at forbedre miljøindsatsen. Kriteriet for at være med i EMAS II er således ikke længere afhængigt af, hvilken type organisation man er, men at organisationen har en række væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forbedres år for år.

Audit af Miljøstyrelsen

Det Norske Veritas (DNV), har verificeret denne miljøredegørelse. Verifikationen omhandler ikke henvisninger til relaterede dokumenter der henvises til i miljøredegørelsen, eks. årsrapporten m.m.

Omfattet af verifikationen er:

• Strandgade 29, 1401 København K
• Wilders Plads 13, 1.sal, bygning D, 1403 København K
• Wilders Plads 15 A, bygning O, 1403 København K
• Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S

2 Det interne miljøs organisering

2.1 Fordeling af ansvar og beføjelser i forhold til Kvalitets- og Miljøledelsessystemet

Direktionen i Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens produktion, det vil sige kvalitet i sagsbehandling og ny viden, samt for driften af Miljøstyrelsen.

Styregruppen for EMAS har det overordnede ansvar for EMAS-processen. De har ansvaret for at rammerne for kvalitets- og miljøledelse er til stede, og at EMAS arbejdet styrkes og implementeres, samt for at styrelsens ansatte motiveres til at indgå i arbejdet med at sikre kvalitets og miljøforbedringer. Styregruppen varetager den overordnede koordination af EMAS-processen. Styregruppen består af medlemmer fra direktionen og chefgruppen. Direktøren er formand for styregruppen og ledelsens repræsentant.

I hvert kontor udpeges en tovholder der har ansvar for formidlingen af EMAS arbejdet til sit kontor. Herudover har tovholderen ansvar for at rapportere miljø-, arbejdsmiljø- eller sundhedsmæssige problemer fra kontoret til den relevante arbejdsgruppe, betjentstuen eller Miljø- og sikkerhedsudvalget (MISU).

Arbejdsgrupper nedsættes under styregruppen, når der er behov for det, f.eks. til gennemførelse af kampagner eller særlige ad-hoc indsatser.

Samarbejds- og Miljø- og sikkerhedsudvalget (SU og MISU) inddrages aktivt i EMAS arbejdet. MISUs medlemmer fungerer som udgangspunkt som Miljøstyrelsens interne auditorer for EMAS, personalechefen undtaget. SU inddrages i alle sager af personalemæssig eller organisatorisk art i forhold til samarbejdsaftalen.

Auditorerne har ansvar for at gennemføre audits, der godtgør, om Miljøstyrelsen lever op til denne håndbog. Auditorerne gennemfører på vilkårlige tidspunkter og mindst 2 gange årligt intern audit, og noterer alle afvigelser, samt udarbejder en afvigelsesrapport med forslag til handlingsplan. Den auditansvarlige er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og afrapportering af audit.

EMAS-koordinatoren er sekretær for styregruppen. Koordinatoren sikrer, at der bliver fulgt op på auditorernes rapporter og på eventuelle arbejdsgruppers arbejde, herunder at der udarbejdes korte referater af gruppernes arbejde, og at MISU samt styregruppen får forelagt relevante resultater og problemstillinger. EMAS-koordinatoren koordinerer informations- og uddannelsesaktiviteterne internt og eksternt i relation til styrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem.

Alle medarbejdere har i relation til EMAS ansvar for at:

• Følge systemet — herunder regler gældende for eget arbejdsområde.
  
• Identificere og rapportere interne miljø-, arbejdsmiljø- eller sundhedsmæssige problemer til tovholder, betjentstuen eller den lokale sikkerhedsrepræsentant.
  
• Medvirke til stadige forbedringer af kvalitet, sikkerhed og miljø i det daglige arbejde og om muligt reducere de væsentlige miljøpåvirkninger.
  
• Deltage i løsningen af forbedringsprojekter.
  

Indkøbere, er personer, der enten køber varer eller tjenesteydelser til Miljøstyrelsens drift. De har ansvar for at følge de beskrevne procedurer for indkøb.

3 Resumé af miljøpåvirkninger

3.1 De direkte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsens drift giver anledning til en række miljøpåvirkninger, kaldet de direkte miljøpåvirkninger. Det er primært vore papir-, el-, vand- og varmeforbrug samt vores affaldsproduktion og indkøb. For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget, er der i Strandgade 29 installeret et overvågningssystem — Keep Focus. Det måler forbruget hver time.

I det følgende er resultaterne af styrelsens interne miljøindsatser i 2002 kort beskrevet. Generelt må det siges at udviklingen i Miljøstyrelsens energiforbrug m.m. i 2002 er præget af 2 store begivenheder. I løbet af 2002 skulle styrelsen nednormere og omflytte samtidig med, at Miljøstyrelsen var involveret i EU-formandskabet.
Nednormeringen har i første omgang ikke betydet et fald i el- og varmeforbruget. Nednormeringen har dog betydet at styrelsen har fraflyttet et lejemål ved udgangen af 2002. Dette vil have en effekt på det kommende års opgørelse af energiforbrug.

Miljøstyrelsens samlede papirforbrug er i 2002 steget med ca. 400.000 ark i forhold til 2001. En gennemgang af forbruget viser, at det øgede forbrug skyldes Miljøstyrelsens ekstra papirforbrug i forbindelse med EU-formandskabet. Stigningen var forventet.

Elforbruget i Miljøstyrelsen er i forhold til 2001 uændret.

Miljøstyrelsens klimakorrigerede varmeforbrug er steget med 2% i forhold til 2001. Hvor forbruget er uændret i Strandgade, er stigningen sket på Wilders Plads, hvor der dog året i forvejen var et fald i forbrug på 8%.

Miljøstyrelsens vandforbrug er faldet med 15%. En stor del af dette fald skyldes primært reduktionen i antallet af ansatte, da vandforbruget pr årsværk samlet set er uændret på 8 m³.

Der er i 2002 særligt fokuseret på styring af energiforbruget. Miljøstyrelsen har således investeret i et overvågningssystem, Keep Focus, der på timebasis aflæser el-, varme- og vandforbruget i Strandgade 29. Med dette system har det været muligt hurtigt at gøre en indsats, hvis for eksempel der blev konstateret vandspild i bygningen.

Ud over konkrete indsatser er det annonceret via opslag i elevatorer, og via nyhedsbreve på intranettet, hvordan medarbejderne selv kan gøre en grøn indsats.

Der er ikke registreret arbejdsskader i 2002, men der er konstateret øget brug af psykologhjælp

Sammenholdt med de opnåede besparelser i 2001, må det konstateres, at det stort set er lykkedes at fastholde det fald i forbruget der skete i 2001.

Miljøstyrelsens andel af miljørigtige vareindkøb indenfor de typiske varekøb udgør i 2002 mere end. 40%¹ i forhold til det samlede vareindkøb, og mere end 90% for de typiske årlige vareindkøb ved den daglige drift af styrelsen, helt i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 26 af 07/02/95 om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb. Miljøkrav er også indarbejdet ved tjenesteydelser som rengøring, kantinedrift og tjenesterejser.

3.2 De indirekte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger er ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv.

På baggrund af Kvalitets- og Miljøledelseshåndbogen, sidste års miljøredegørelse og Miljøstyrelsens interne miljøpolitik har styregruppen for EMAS i Miljøstyrelsen udvalgt en række miljøpåvirkninger, som der i 2003 skal gøres en særlig indsats for at reducere.

En del af de fastsatte miljømål, både direkte og indirekte, og handlingsplanen for at opnå dem, er beskrevet i miljøhandlingsplan og afrapporteres i næste miljøredegørelse for 2003.

Miljøstyrelsens handlinger og mål indenfor særligt prioriterede indsatsområder er beskrevet i styrelsens Institutionsmål og afrapporteres for 2002 i årsrapporten — det tidligere virksomhedsregnskab.

¹ Kilde. Statens og Kommunernes indkøbscentral (SKI) opgørelse af Miljøstyrelsens indkøb i 2002 (01.10.01 —30.09.02 samt Miljøstyrelsens opgørelse over samlet vareindkøb i 2002. I Miljøstyrelsens samlede varekøb i 2002 indgik forøgede udgifter til ombygning grundet færre medarbejdere og ændrede lejemål. Det reelle tal for grønne indkøb ligger mellem 75—90%, men der er ikke redegjort for miljø i alle indkøb)

4 Redegørelse for miljøpåvirkninger

4.1 Drift og forbrug

Varme og papirforbruget er svagt stigende mens vandforbruget totalt set er faldet. Opgjort pr. årsværk, er der dog ikke registreret et fald i vandforbruget, men et uændret forbrug, grundet personalereduktion.

Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

4.2 Indkøb

Der købes så vidt mulig miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel 1.

Tabel 1.
Nye Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen 2002.

4.3 Kantineudbud

Miljøstyrelsen var i udbud med kantinedriften og opnåede i den anledning af få indarbejdet en række miljøforbedringer i kantinedriften, herunder krav til økologisk mødeservering 50% økologisk kantinemad over en periode, krav om efteruddannelse af kantinepersonale indenfor økologisk kantinedrift, energistyring af kantinekøkkenet m.m.

4.4 Affald

Miljøstyrelsens affaldsmængder er for andet år i træk steget. I forhold til 2001, er affaldsmængderne steget med 10 t., og i forhold til 2000, i alt med 27 t. Det skyldes primært 2 hovedbegivenheder. I 2001 steget steg affaldsmængderne for papir og pap ekstraordinær grundet returnering af 36 t. papir/pap arkivalier fra Rigsarkivet til makulering, mens affaldsmængden for brændbart affald faldt. I 2002 steg affaldsmængden for brændbart affald grundet oprydning i forbindelse med reduktion af Miljøstyrelsen med 90 medarbejdere.

Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen

4.5 Arbejdsmiljø

Der er ikke i 2002 registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær på grund af arbejdsskader. Der er konstateret øgede udgifter til psykologhjælp, hvilket kan være et udtryk for mere stress i arbejdsdagen.

Med revisionen af Miljøministeriets miljøpolitik er miljø- og arbejdsmiljøarbejdet blevet samlet under et fælles sundhedsbegreb, hvorfor arbejdsmiljøarbejdet fremover også rapporteres i det grønne regnskab.

Miljøstyrelsens miljø- og arbejdsmiljøarbejde er forankret i Miljø- og Sikkerhedsudvalget (MISU), med det mål at tage både pludseligt opståede, samt fremadrettede problematikker op, og løse disse ud fra miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn. For langsigtede indsatsområder udarbejdes handlingsplaner til vores miljøhandlingsplan.

5 Miljømålsætninger og mål 2002

Det nåede vi i 2002

Miljømål 2002	Opfyldt
- Der er udarbejdet mindst 3 nye forslag til indsatsområder for grønne indkøb.	- I 2002 er der oprettet en ministerielt koordinerende indkøbsfunktion, hvor den grønne konsulent bidrager med 25% af ressourcen til at sikre miljøkrav i udbud. Der er udarbejdet en plan der indeholder 10 indkøbsområder, der skal koordineres i 2003—2004.
- EMAS-registrering af Miljøstyrelsen.	- Det indledende arbejde er gennemført for at få Miljøstyrelsen EMAS-registreret i 2003.
- Der er internt og eksternt sket formidling af Miljøministeriet som grøn virksomhed.	- I et samarbejde med Rigsrevisionen er der sat fokus på grønne regnskaber og miljøledelse i alle statsinstitutioner. Miljøstyrelsen er nævnt som ét af to gode eksempler i den anledning.
- Miljøredegørelse for Miljøministeriet.	- Der er udarbejdet en miljøredegørelse for ministeriet
- Miljøstyrelsen har indgået aftaler på 3 områder (kursus- og konference-steder, økologisk kantinedrift og kopi- og printermaskiner).	- Der er udarbejdet et paradigma for, hvordan styrelsen og resten af ministeriet fastlægger miljøkrav ved brug af kursus- og konferencesteder. Der er indgået aftale om økologisk kantinedrift, og der er i samarbejde med ministeriets øvrige institutioner sat gang i udarbejdelse af et ministerielt udbud af kopi- og printermaskiner.
- Revision og ajourføring af handlingsplan ud fra evaluering af miljøredegørelse.	- Miljøredegørelse 2001 er indarbejdet i udarbejdelse af handlingsplan 2003.
- Udarbejdelse af miljøredegørelse og grønt regnskab.	- Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen blev udarbejdet, ligesom et grønt regnskab til styrelsens samlede virksomhedsregnskab.
- Implementering af transportplan for Miljøministeriet.	- Miljøstyrelsen har implementeret retningslinier for miljørigtige tjenesterejser.

6 Miljømål 2003

Det gør vi:

Miljømålsætninger 2001-2004 —Fra ministeriets interne miljøpolitik.	Miljømål 2003 for Miljøstyrelsen —miljøhandlingsplanen — det gør vi!
- Vi vil indføre miljøledelse i hele ministeriet.	- Miljøstyrelsen skal EMAS-registreret.
- Vi vil årligt evaluere ministeriets interne miljøarbejde og udgive en miljøredegørelse.	- Der skal udarbejdes miljøredegørelse og grønt regnskab for Miljøstyrelsen. Miljøhandlingsplanen skal revideres ud fra evaluering af miljøredegørelsen.
- Koordinere grønne indkøb på alle væsentlige indkøbsområder inkl. Tjenesteydelser.	- Der skal udarbejdes en miljøpositivliste for indkøb af kontorartikler til Miljøstyrelsen.
- Reducere elforbrug samt udbygge energiovervågning til alle styrelsens lejemål; herunder reducere styrelsens samlede elforbrug med 2%, samt elforbruget pr. årsværk med 2%.	- Der skal gennemføres energiovervågning af el, vand og varme i alle lejemål Miljøstyrelsen benytter. Der skal udarbejdes ensartede retningslinier for elbesparelser ved brug af It-udstyr.
- Reducere det samlede forbrug af kontorpapir.	- Det samlede papirforbrug skal reduceres med minimum 2 % pr årsværk i forhold til 2001.
- Ved nybygninger eller ombygninger er miljøforhold og brug af mindre forurenende initiativer medtaget allerede i planlægningsfasen.	- Miljøstyrelsens håndværkere skal have kendskab til Miljøstyrelsens krav til ombygninger og brug af miljørigtige produkter.
- Miljøstyrelsens medarbejdere har via interne kampagner ændret miljøadfærd i positiv retning.	- Der skal gennemføres interne kampagner indenfor el-, varme-, affalds- og papirforbrug.
- Vi vil formidle ministeriet internt og eksternt som grøn virksomhed.	- Der skal måles på MST‘s evne til at opfylde visionerne for sit kommunikationsarbejde.

7 Institutionsmål 2003

Miljøstyrelsen har fastsat følgende institutionsmål for 2003:

Institutionsmål 2003

1. Opdatering af dansk klimapolitik, herunder fleksible mekanismer, forskning og effekter af klimaforandringer Som følge af Kyoto-protokollen skal den danske klimapolitik/strategi opdateres. Herunder skal det undersøges hvordan de fleksible mekanismer kan benyttes til at efterleve Danmarks forpligtelser. Derudover skal der udarbejdes en rapport om den hjemlige klimaforskning, samt en publikation om effekter af klimaforandringer.

2. Opfølgning på Johannesborgtopmødet, herunder forberedelse og gennemførelse af Kievkonferencen Miljøstyrelsen forfølger aktivt beslutninger på nationalt såvel som internationalt niveau fra Johannesborg på de områder som indgik i Danmarks og EU’s prioriteringer forud for topmødet.

3. Implementering af vandrammedirektivet i dansk lovgivning Med EU’s vedtagelse af vandrammedirektivet i 2000 er Danmark forpligtet til at implementere direktivet i dansk lovgivning.

4. Miljø og sundhed — især med fokus på kemikalieområdet Strategien for miljøfaktorer og sundhed “Miljø og sundhed hænger sammen” færdigøres. Institutionsmålet er rammen om Miljøstyrelsens indsats i forhold til gennemførelse af koncernmålet og den fortsatte udvikling på kemikalieområdet, nationalt såvel som international.

5. Teknologi og Miljø — opfølgning på rapport om Grøn Markedsøkonomi Institutionsmålet skal bidrage til at miljøpolitikkens virkemidler spiller bedre sammen med virksomhedernes innovationskapacitet i form af evne til at udvikle og anvende mere miljøvenlige teknologier.

6. Ressourcer og strategi for affald Miljøstyrelsens skal udarbejde en affaldsstrategi 2005-08, der sigter på at forebygge ressourcetab og miljøbelastning fra affald.

7. Etablering og igangsættelse af Service Center for Information Miljøstyrelsen etablerer i 2003 Front Linien som servicefællesskab for hele ministeriet på informationsområdet.

8. Miljøstyrelsen mod 2010 Der skal udarbejdes mål for styrelsens faglige kerneområder samt organisations- og kompetencemål frem mod 2010. Derudover skal der iværksættes aktiviteter med henblik på at modernisere organisationen og styrke fokus på sammenhænge mellem ressourceforbrug og resultater.

9. Virksomhedsudvalget Virksomhedsudvalget har til formål at fremkomme med forslag til forenklinger af virksomhedsreguleringen, tilrettelæggelse af det kommunale tilsyn samt principper for den fremtidige brugerbetaling.

10. Miljøstyrelsen gennemfører kvalificerede samfundsøkonomiske analyser Det er målet, at samarbejdet mellem Miljøstyrelsens nyetablerede miljøøkonomiske enhed og kontorerne vil medføre kvalificerede samfundsøkonomiske analyser af ministeriets initiativer.

11. Vejstøjstrategi Vejstøjstrategien skal belyse muligheder for en væsentlig begrænsning af antallet af stærkt støjbelastede boliger.

Handlingsplanerne for disse institutionsmål fremgår af en resultatkontrakt, og målene afrapporteres i Miljøstyrelsens årsrapport.

Miljøstyrelsen arbejder i 2003 med at finde en løsning på en integrationsløsning mellem indberetning i miljøredegørelsen og i årsrapporten, med det mål at finde en bedre model for næste års miljøredegørelse.

8 Økonomisk opgørelse af årets miljøindsats

Miljøstyrelsens besparelser har været til at overse i 2002 i forhold til 2001. På el-, varme-, vand-, og papirområdet er der samlet set ikke opnået en økonomisk besparelse.

El- varme- og vandpriser er steget i 2002 i forhold til 2001.

Resultatet i 2002 bør sammenlignes med 2001, hvor der blev opnået markante besparelser.

På trods af arbejdet med EU- formandskabet og den øgede arbejdsindsats i styrelsen, er det lykkedes at fastholde den besparelse, der blev opnået i 2000. Fig 3.

Tabel 2 : Værdi af miljøbesparelser i 2002.

*El- vand og varmepriser er oplyst af Københavns Energi.

Fig. 3
Besparelse / udgift i kr. pr årsværk i Miljøstyrelsen

9 Miljøpolitikken 2001-2004

Miljøministeriet vedtog i marts 2001 en intern miljøpolitik som er fælles for hele ministeriet. Den gælder til udgangen af 2004. Miljøpolitikken består af en vision, suppleret af en række konkrete politikker.

Miljøministeriets vision er:  Grønt i eget hus — ét skridt foran! Alle aktiviteter i ministeriet skal foregå med en så lille miljøpåvirkning som muligt. God husholdning med naturressourcerne, livscyklusvurderinger og sundhed er centrale tankegange ved al planlægning, indkøb, anlæg, drift og bortskaffelse. Målet er, at vi er i front indenfor miljøledelse, at medarbejderne aktivt er inddraget og at vi har bidraget til at andre institutioner handler grønt. Vejen til at nå disse mål er information, uddannelse og øget bevidsthed om effekten af ministeriets handlinger.

De dele af ministeriets miljøpolitik, som har relevans for Miljøstyrelsens aktiviteter, udgør Miljøstyrelsens interne miljøpolitik. Styrelsens interne miljøpolitik opstiller mål for det interne miljøarbejde på følgende områder:

Vi vil:

Miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse

- Arbejde aktivt via et miljøledelsessystem med at reducere påvirkningerne både fra Miljøstyrelsens direkte miljøeffekter, herunder indkøb og drift samt fra de indirekte miljøeffekter, der er et resultat af styrelsens samlede produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv.
- sikre et lokalt engagement, aktiv medarbejderinddragelse og indflydelse på arbejdet med at nå miljømålene.
- udarbejde en årlig miljøhandlingsplan. 
- årligt evaluere miljøhandlingsplanen og udgive en miljøredegørelse.

Grønne Indkøb

- fremme grønne indkøb på alle væsentlige indkøbsområder inkl. tjenesteydelser.
- inddrage og vurdere de samlede påvirkninger af miljø og sundhed på lige fod med pris, kvalitet, levering og service m.m. ved indkøb af varer eller tjenesteydelser.

Drift og produktion

- tilrettelægge styrelsens daglige drift og forbrug, så miljøpåvirkninger reduceres mest muligt.
- løbende fastsætte nye miljøpræstationsmål for  udvalgte drifts- og forbrugsområder.
- bidrage til ministeriets samlede reduktion af energi- og varmeforbrug med 4 % inden 2004.
- reducere det samlede rentvandsforbrug.
- fortsat udvikle energistyringen og arbejdet med reduktion af vandforbrug, via en koordineret indsats og aktiv medarbejderinddragelse.
- arbejde aktivt med mulighederne for at optimere energiforbruget samt udnytte alternative energikilder.

Anlæg

- ved nyanlæg eller ombygninger udføre disse med mindst mulig miljøpåvirkning, herunder både ved udvinding af råvaren, produktion, distribution, brug, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse.

Affald

- reducere styrelsens affaldsproduktion via krav allerede ved indkøb.
- udnytte ressourcerne i affaldet bedre,  ved at øge affaldssorteringen samt reducere eller undgå affald, der ikke kan genanvendes.

Transport

- reducere styrelsens samlede CO2 belastning fra nationale og internationale tjenesterejser.  
- gennemføre konkrete tiltag for at fremme mere miljøvenlig pendling.  
- omlægge transporten ved tjenesterejser og drift til mest miljøvenlige transportform.

Farlige stoffer

- reducere styrelsens anvendelse af produkter med farlige/uønskede stoffer.
- følge op på beredskabsplan og udarbejde instruktioner på områder hvor der kan ske spild eller udsættelse for påvirkning af farlige/uønskede stoffer.

Formidling

- tilbyde samt gennemføre efteruddannelse i dialog med styrelsens ansatte inden for relevante indsatsområder ( indkøb, drift, miljøstyring m.v.)
- formidle Miljøstyrelsen
- internt og eksternt
- som grøn virksomhed.  
- formidle muligheder og konsekvenser inden for indsatsområderne omfattet af Miljøstyrelsens interne miljøpolitik til medarbejderne.
- internt og eksternt formidle muligheder og konsekvenser ved transportvalg.

Miljøstyrelsens interne miljøpolitik suppleres af en række andre politikker, f.eks. vores indkøbspolitik.

Miljøstyrelsen skal som minimum leve op til gældende lovgivning. Også på områder, der ikke er omfattet af håndbogen, skal det sikres, at Miljøstyrelsen til enhver tid overholder gældende lovgivning.

Grønt regnskab 2002, tabeller

Energiforbrug. 1997-2002, Strandgade 29.

Energiforbrug	1997	1998	1999	2000	2001	2002
Energiforbrug, MWh — målt Fjernvarme El, hovedbygning	467 379	484 378	457 2852	483 394	507 361	505 358
Energiforbrug, MWh —korrigeret Fjernvarme	424	484	496	556	540	542
Nøgletal(kWh/m2) Fjernvarme, korrigeret El	63 56	71 56	73 42	77 583	72 43	72 43
Forbrugsudv. - indeks 2000(%) Fjernvarme  El, hovedbygning	76 96	87 96	89 72	100 100	97 91	97 91

Energiforbrug. 1997-2002, Wilders Plads, bygning O, D og W.

Energiforbrug	1997	1998	1999	2000	2001	2002
Energiforbrug, MWh — målt Fjernvarme El, hovedbygning		211	264 404	234 265	199 402	212 397
Energiforbrug, MWh —korrigeret Fjernvarme			287	258	212	227
Nøgletal(kWh/m2) Fjernvarme, korrigeret El			51 72	46 106	38 72	40 71
Forbrugsudv. - indeks 2000(%) Fjernvarme El, hovedbygning			111 87	100 100	82 86	88 85

 Vandforbrug. 1997-2002 (Strandgade 29)

Papirforbrug. 1997-2002.

Affaldsmængder. 1997-2001.

CO 2 emission, Strandgade 29

CO2 emission, Wilders Plads

Udvikling i årsværk i Miljøstyrelsen

² Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl.
³ Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade 29.
⁴ Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.
⁵ Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.
⁶ Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af “ikke-relevant” sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet.
⁷ Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer
⁸ CO² emissionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf for lavt tal.

| Til Top | | Forside |