Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand

5 Miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i afstrømningsvand fra tage stammer fra de materialer som tage inklusiv tagrender og nedløbsrør er udført af samt fra atmosfærisk nedfald. Som nævnt i afsnit 3.5.1 medfører det atmosfæriske nedfald der opsamles i regnvandstønden ikke en væsentlig ekstra påvirkning på haven i forhold til baggrundsbelastningen. Derfor fokuseres kun på stoffer der har baggrund i atmosfærisk deposition som allerede anses for et problem med hensyn til de risici man ønsker at vurdere.

I det følgende er opstillet en tabel, hvor materialer der anvendes til tage i Dan-mark er angivet med de tilhørende potentielle tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Desuden er der i tabellen angivet relevansen i forbindelsen med opsamling og genanvendelse af tagvand til havebrug. Tabellen er opstillet ud fra paradigmaet i Ledin et al (2003).

Tabel 5.1
Oversigt over materialer i afstrømmet regnvand fra tage. Paradigma for identifikation af problematiske stoffer er i overensstemmelse med proceduren i Ledin et al (2003).

Materialer	Potentielle stoffer	Relevans

Tagpap	PAH	Er specielt relevant indenfor det første år på et nylagt tag, hvor visse PAH‘er kan afgives til vandfasen. Herefter antages problemet ikke at være relevant.
Tagplader	Ingen
Tegl	Ingen
Metaltag	Zn, Cu, Pb
Tagrender og nedløbsrør	Zn
Tagcementsten	Ingen
Stråtag	Ingen
Fibercement, asbestfri tag	Ingen
Træimprægneringsmidler	As, Cr, Cu, Sn, Biocider, Phenoler, organotinforbindelser	Generelt er det kun meget små overflader der er behandlet med træ-imprægnering, der løber sammen med tagvandet. Problemet er derfor kun relevant i meget specielle tilfælde, hvor tagrygning, vindskeder og kviste samlet giver en væsentlig overflade.


Maling og lak	Cr, Sn, Zn, Ætere, Phenoler, Blødgørere (NPEO, OPEO), (OBP, DEHP)	(samme som for træimprægneringsmidler)
Fugemasse	Blødgørere (DIDP=	Kan blive relevant hvis der er mange tagvinduer. Igen er det små overflader der tales om.
Inddækning	Pb, Zn, Cu

Det væsentligste bidrag til tungmetaller og miljøfremmede stoffer i opsamlet tagvand er bidraget fra metaltage. Med en væsentlig udfasning af bly som inddækningsmateriale og da kobber ekstremt sjældent bruges i forbindelse med boligejendomme, er det først og fremmest tilledning af zink fra zinktage, der bør fokuseres på.

Tidligere undersøgelser viser at korrosionen af zinktage er høj i starten og aftager over tid. Det er dog generelt observeret, at afstrømningen fra zinktage holder koncentrationen over lang tid (Heijerick et al, 2002). Afgivelsen af zink afhænger af miljøforhold som nedbør og atmosfærisk nedfald (syreregn), samt typen af zinkmateriale der er anvendt. Registrering af koncentrationen af zink i tagafløb viser en variation fra 0,1 til 10 mg Zn/l. Det skal bemærkes at dette overstiger med op til en faktor 3 den akutte toxiske effekt på alger. Zink er også tidligere blevet brugt på tagrygge i Danmark for at holde skiffer og tegltage fri for alger.

Zinkindholdet i spildevand til Spildevandscenteret Avedøre er også øget de seneste år, hvilket tilskrives den øgede brug af zinktage (Spildevandscenter Avedøre, 2000, 2001)

Hverken WHO‘s guidelines for kvaliteten af drikkevand eller EU‘s drikkevandsdirektiv indeholder grænser for indhold af zink i drikkevand. Den danske drikkevandsbekendtgørelse indeholder en maksimumgrænse på 3 mg/l for vand ud af vandhanen og 5 mg/l for vand der har været opbevaret 12 timer i beholder. Disse værdier er således overskredet i de ovennævnte tidligere analyser af tagvand fra zinktage.

Med hensyn til anvendelse af zinkholdigt vand til havevanding, kan henvises til BEK nr 49 af 20/01/2000, "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål" ( slambekendtgørelsen), der angiver et maksimum for tilledning af zink til landbrugsjord på 4.000 mg/kg tørstof. Desuden angives at der maksimalt må tilføres 7 tons tørstof/ha/år. Samlet må der således maksimalt tilføres 2,8 g Zn/m²/år.

Eksempel: Et hus har en tagflade med 100 m². Det har regnet 800 mm og 25% er omsamlet og bruges til at vande 100 m² have. Der vandes derved med 0,2 m³/m²/år. Antages et Zn indhold på 8 mg/l medfører det at der tilføres 1,6 g Zn/m²/år.

Ovennævnte eksempel illustrerer, at tilførslen af zink kan være tæt på at udgøre et miljøproblem, såfremt huset har zinktag. For mennesker vil udledningen af zink dog ikke udgøre et væsentligt problem. Da zink er det mest problematiske metal antages det, at de øvrige metaller også er uproblematiske.