| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Termisk assisteret vakumekstraktion af PCE. Hovedrapport

6 Effekt af afværgeforanstaltninger

6.1 Forureningsudvikling og spredning i umættet zone

Før, under og efter in-situ oprensningen er der udtaget poreluftprøver til vurdering af udviklingen i forureningsindholdet i den umættede zone, herunder at undersøge, om der sker en uhensigtsmæssig spredning af forureningen som følge af dampinjektionen. Der er udført PID målinger på alle udtagne poreluftprøver og som kontrol er der udtaget udvalgte kulrørsprøver til efterfølgende analyse på laboratorie. Alle resultater fremgår af bilag 12.2. Der ses en god sammenhæng mellem PID og kulrørsprøver. Forureningsindholdet før opstart af in-situ oprensningen og efter 1 års drift er vist på figur 6.1 og tabel 6.1.

Resultaterne viser, at forureningsindholdet i poreluften inden for influensområdet er blevet reduceret meget effektivt. Fra et indhold på op til 66.000 mg/m³ i kildeområdet, er indholdet efter 1 års drift på 0,1-5 mg/m³.

Tabel 6.1 PCE-indhold i den umættede zone (mg PCE/m³) før oprensning (3 januar 2001) og efter 10-12 mdr‘s drift (oktober 2001 til januar 2002). resultaterne er baseret på kulrørsprøver og på PID-målinger omregnet til koncentration (mærket med *).

Uden for influensradius (PB1-PB5 og TB15) ses ligeledes en effektiv reduktion som følge af vakuumventileringen.

Selv under og lige efter dampinjektionen har der ikke været noget tegn på, at forureningsindholdet har været stigende. Resultaterne viser således, at der ikke er sket nogen væsentlig spredning af PCE i den umættede zone som følge af dampinjektionen.

Figur 6.1 
Forureningsindhold i umættet zone før oprensning (3. januar 2001) og efter 10-12 måneders drift (oktober 2001 - januar 2002).

6.1.1 Restforurening i umættet zone

Til vurdering af oprensningseffekten er der den 10. januar 2002 udført tilbageslagsmålinger i udvalgte poreluftboringer i den umættede zone efter 18 dages stop af vakuumventileringen. Herudover er der den 3. august 2002 udført tilbageslagsmålinger efter 94 dages stop af vakuumventilering. Resultaterne af tilbageslagsmålinger fremgår af tabel 6.2.  

Tabel 6.2
Tilbageslagsmålinger. PCE-indhold i mg/m3.

	Tidspunkt	TB1	TB3	TB5	TB11	TB13	PB6
Placering	-	Vesterbro 32	Kilde-område	Kilde-område	Baggård,	Under renseri	Under gulv,
Før afværge	Udtaget 3. januar 2001	2.700	11.000	66.000	1.800	2.570	170 1)
Under drift	20. dec. 2001. Flow ca. 250m3/h)	0,2	0,68	2	0,059	0,098	1,2
Tilbageslags-måling	10. januar 2002 (18 dages stop af ventilation)	2	5,6	1,3	5	0,12	2,4
Tilbageslags-måling	2. august 2002 (efter 94 dage stop af ventilation)	3,3	5,7	3,7	3,1	0,93	2,7

1): Fra undersøgelse i 1998 /1/

Resultaterne af tilbageslagsmålinger viser ikke den store forskel, om der foretages målinger efter 18 dage eller 3 måneder. Forureningsniveauet i kildeområdet ligger i intervallet 1,3 til 5,7 mg/m³, hvilket er meget lavt i forhold til forureningsniveauet før oprensningen, hvor der blev målt indhold på op til 66.000 mg/m³. Målinger i poreluften viser, koncentrationerne i det opvarmede kildeområde ligger på samme niveau som i baggården, hvor der kun er blevet ventileret "koldt". Da forureningen før oprensningen var langt højere i det opvarmede område, betyder det, at der er sket en mere effektiv oprensning i kildeområdet end i baggården, selv om forureningsniveauet her var langt mindre.

Restforureningens størrelse i den umættede zone vurderes at være i størrelsesorden 5 kg PCE. Dette er beregnet ud fra følgende antagelser:

• Et område på ca. 300 m² er forurenet i en dybde på 6 m (umættede zone). Dette udgør et volumen på 1800 m³ svarende til 3500 tons jord.
  
• Det gennemsnitlige forureningsindhold i poreluften er ca. 3-4 mg PCE/m³, hvilket svarer til en jordkoncentration på 1-2 mg/kg (fugacitetsberegning med JAGG-modellen). Med et forurenet jordvolumen på 3500 tons giver det en restforurening i jorden på 3,5-7 kg.
  

PCE mængden i poreluften er meget lille, i størrelsesorden 2-3 g. Det beregnes ud fra et forurenet jordvolumen på 1800 m³, en porøsitet på 0,45 og et gennemsnitligt forureningsindhold i poreluften på 3-4 mg PCE/m³.

6.2 Forureningsudvikling og spredning i mættet zone

Til vurdering af udvikling af forureningsniveauet, herunder om der er sket en uhensigtsmæssig spredning eller tab af PCE til grundvandet som følge af dampinjektionen, er der udtaget vandprøver i området omkring og nedstrøms dampinjektionsområdet. Vandprøverne er udtaget før start af afværgepumpning, efter 3 måneders drift af vakuumventilering og for hver måned under dampinjektionen. Der er ligeledes udtaget vandprøver 2 og 5 måneder efter stop af dampinjektion. Resultater af PCE-indholdet fremgår af tabel 6.3. Indholdet af øvrige komponenter af chlorerede opløsningsmidler udgør typisk under 1% af PCE-indholdet, hvorfor disse ikke er medtaget i afrapporteringen. Alle resultater fremgår af bilag 12.3.

I opstrøms retning er der sket et fald i PCE indholdet, hvilket viser at der ikke er sket nogen spredning af forurening via poreluften eller kondensationsfronten i denne retning. I kildeområdet ses et fald i PCE indholdet i AV1 og dampboringen. Umiddelbart nedstrøms kildeområdet i boring OBS1 ses derimod en stigning i forureningsindholdet. Denne stigning vurderes hovedsageligt at skyldes ændring i pumpestrategi, idet oppumpningen fra AV3 (som står ca. 1 m fra OBS1) stoppede i starten af august måned 2001 pga. termofejl. Variationerne i forureningsindholdet i F7 og F8 vurderes at skyldes naturlige årstidsvariationer.Det stigende indhold i F1 kan ikke udelukkes at skyldes mobilisering af PCE som følge af dampinjektionen.

Sammenfattende vurderes forureningsindholdet i grundvandet gennemgående at være faldet under og efter dampinjektionen. Det vurderes at der ikke er sket noget væsentligt tab af PCE til grundvandet som følge af dampinjektionen.

Tabel 6.3
PCE-indhold i grundvandsmoniteringsboringer (µg/l)

-: Ikke analyseret
1): Tidligere undersøgelse, boring F10
2): Udtaget 11. marts 2002

Figur 6.2 viser forureningsindholdet før oprensningen og efter 14 måneders drift. Der ses et markant fald i forureningsindhold i kildeområdet omkring væskespildtanken, som kan skyldes flere forhold, henholdsvis:

• Grundvandsoppumpningen
  
• Den kraftige reduktion af forureningsindholdet i den umættede zone
  
• Oprensning af den øverste del af grundvandet som følge af opvarmningen.
  

Erfaringsmæssigt har afværgepumpning ikke den store oprensningseffekt, hvorfor de 2 sidstnævnte forhold vurderes at have størst betydning.

Forklaringen kunne også være fortynding med kondenseret damp som følge af dampinjektion, men denne faktor vurderes kun at have medført et begrænset fald i forureningskoncentration.

Det ses ligeledes af figur 6.2 at oprensningen ikke har haft nogen nævneværdig effekt nedstrøms kildeområdet.

De gennemførte pejlinger fra moniteringsboringerne viser, at der både under og efter dampinjektionen har været hydraulisk kontrol med det område, som har været påvirket af dampopvarmningen. Pejlinger og potentialekort fremgår af bilag 14.


Figur 6.2
Forureningsudbredelse i grundvandet før oprensning (øverst) og efter 14 måneders drift (nederst). 

6.2.1 Restforurening i mættet zone 

Efter dampoprensningen er forureningsniveauet i grundvandet i selve kildeområdet under 100 µg/l, medens forureningsniveauet i baggården til renseriet er op til ca. 2.000 µg PCE/l. Med den efterfølgende injektion af kaliumpermanganat i starten af maj måned 2002, vurderes den væsentligste grundvandsforurening i kildeområdet og umiddelbar nedstrøms herfor også oprenset. Oprensningen i grundvandet med kaliumpermanganat forventes afrapporteret primo 2003.

6.3 Forureningsudvikling i indeklima

Til overvågning af oprensningens effekt på indeklimaet på Vesterbro 30 er der udført indeklimamålinger ved passiv opsamling på ATD-rør. Da der fortsat er renseri på Vesterbro 28, er der udført referencemålinger på Vesterbro nr. 28. Der er udtaget prøver før opstart af vakuumventilering efter 3 måneders drift af vakuumventilering samt efter 1 og 3 mdr. stop af dampinjektionen. Resultater fremgår af tabel 6.4.

Tabel 6.4
Indeklimamålinger ved passiv opsamling på ATD-rør. Kvalitetskriterium for indeluft i beboelse er 6 μg PCE/m3.

Det ses, at PCE-indholdet i indeklimaet på Vesterbro 30 er reduceret væsentligt, og at indholdet nu ligger på niveau med kvalitetskriteriet. Det ses ligeledes, at der er sammenhæng mellem PCE i udeluften og i indeklimaet på nr. 30. Det høje PCE-indhold i indeluften på nr. 30 i oktober 2001 vurderes således at være påvirkning fra drift af renseriet. Ejeren af renseriet har bekræftet, at udsugningen fra renseriet ikke har fungeret optimalt under målingerne i oktober 2001.

Efter igangsætningen af oprensningen vurderes bidraget fra jordforureningen til indeklimaet på Vesterbro 30, at have været meget lille og væsentligt under kvalitetskriteriet på 6 μg/m³ - begrundet ud fra følgende:

• Radonmålingerne viste, at når ventilationsanlægget kører, er der ikke noget betydende bidrag af radon (og PCE) fra jorden som følge af konvektion. Der er målt undertryk i TB3 på ca. 800-1100 pa. i måleperioden.
  
• Ved indeklimamålingerne har vakuumventileringen kørt uafbrudt i hele måleperioden, hvorfor der har været undertryk i det kapillærbrydende lag (målt til ca. 5-6 pa). Der har således ikke været konvektionsbidrag til indeklimaet fra jordforureningen.
  
• PCE-indholdet lige under gulv i nr. 30 har ved de 3 indeklimamålinger efter start af vakuumventileringen ligget i intervallet 0,5-1,3 mg/m³. Ud fra beregninger med JAGG-modellen vil dette give et diffusionsbidrag til indeluften på langt under kvalitetskriteriet for PCE.
  

Sammenfattende vurderes, at ventilationsanlægget effektivt har nedbragt PCE-bidraget til indeklimaet fra jordforureningen til et absolut minimum på Vesterbro 30 og i alle andre berørte boliger.

6.4 Geotekniske påvirkninger som følge af opvarmning af jorden

For at undersøge om opvarmningen evt. medfører hævning eller sænkning af fundamenterne, er der løbende udført præcisionsnivellement fra 20 udvalgte målepunkter på bygninger henholdsvis før, under og efter dampinjektionen. Der er i alt udført 14 målerunder, hvoraf den første er gennemført før starten af dampinjektion.

Alle måleresultater er vist i bilag 16. Afvigelsen mellem de enkelte målerunder er vist på figur 6.3. Der er taget udgangspunkt i målekoterne den 22. marts, dvs. før injektion af damp. Den relative ændring i målingerne er vist i forhold hertil. En

• ndring på -0,003 m viser således, at der er sket en sætning på 0,003 m (3 mm). En
  
• ndring på 0,002 m viser at der er sket en hævning på 2 mm. Usikkerheden på
  

målingerne udgør ca. 1 mm mellem de enkelte målerunder.

For at vurdere om sætningerne kan have sammenhæng med opvarmningen, er resultaterne afbildet som funktion af afstanden fra dampinjektionsboringen, jf. figur 6.4. Afvigelsen fra startkote for de enkelte målepunkter er her vist for 3 måledage, henholdsvis den 7. august under dampinjektionen, den 30. oktober ca. 2 måneder efter dampinjektionen og den 18. juni 2002 ca. 9½ måneder efter stop af dampinjektionen.

Resultaterne af præcisionsnivellementet viser, at der under dampinjektionen skete en mindre hævning af de fundamenter, som står tættes på injektionsområdet, i størrelsesordenen 1-4 mm.

Efter 2 måneders stop af dampinjektion ses en generel sætning af de målepunkter, som står tættest på dampinjektionsboringen med typiske sætninger på 1-4 mm og med den højeste sætning på 5 mm.

Ved den sidste målerunde i juni 2002 er der gennemgående sket en yderligere sætning af de fundamenter, som står tættest på injektionsområdet (eksempelvis pkt. 5 og 8). Sætningerne tættest på dampinjektionen er typisk på 2-4 mm og de højeste sætninger på 6 mm. Det skal dog bemærkes, at der er sket afgravning af 9 tons jord ved dampinjektionsboringen. Det kan derfor ikke afvises, at sætningerne også kan skyldes denne afgravning i kildeområdet.

Figur 6.3.
Resulater af præsisionsnivellement. Figuren viser relativ afvigelse i forhold til første målerunde. Dampinjektion sker i perioden ultimo maj til 6. september 2001.

I det nordvestlige hjørne i baggården til Vesterbro 28, er der ligeledes sket sætning ved punkt 10 og 11, i størrelsesordenen 8-9 mm i forhold til den forrige målerunde. Disse sætninger vurderes primært at være en følge af den gennemførte jordoprensning og sekundært dampinjektionen. De konstaterede sætninger som følge af dampoprensning på typisk 2-6 mm vurderes ikke at medføre nogen betydende skader på bygningerne. Derimod kan det ikke afvises, at de konstaterede sætninger i baggården kan give mindre revner.

 
Figur 6.4
Sætninger i mm i forhold til afstand fra dampinjektionsboring under dampinjektion (7. august 01) og efter 2 og 9 måneders stop af dampinjektion samt (30. okt. 01 og 18. juni 02). Sætninger er beregnet ud fra udgangsniveau i marts 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |