Termisk assisteret vakumekstraktion af PCE. Hovedrapport8 Miljøvurderinger8.1 Miljøvurdering i henhold til "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand"8.2 Overordnet miljøvurdering 8.3 Detaljeret miljøvurdering 8.3.1 Ressourceforbrug 8.3.2 Potentielle miljøeffekter 8.3.3 Samlet miljøvurdering 8.1 Miljøvurdering i henhold til "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand"Beslutningen om valg af afværgestrategi er truffet på baggrund af overvejelser om dels teknisk/praktisk gennemførlighed, dels ved vurdering af ønsket oprensningsniveau og dels ud fra økonomiske overvejelser. Et supplement til beslutningsprocessen kunne være anvendelsen af en mere systematiseret metode til at sammenholde de miljømæssige gevinster, som oprensningen forventes at medføre, med de miljømæssige belastninger, som afværgeforanstaltningerne indebærer. En sådan metode foreligger i form af projektet "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand" udarbejdet februar 2000 som en del af EU LIFE Projekt for Banestyrelsen og DSB. /14/ Idet metoden "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand" ikke har været anvendt ved valg af afværgestrategi i dette projekt, er det naturligvis interessant at undersøge, om den valgte oprensningsmetode ud fra et miljømæssigt synspunkt samlet set har været en gevinst. 8.2 Overordnet miljøvurderingIndledningsvis er der foretaget en overordnet miljøvurdering, idet det skønsmæssigt er forsøgt at give et overblik over miljøbelastninger og miljøgevinster fra den konkrete sag med oprensning af forurening med chlorerede opløsningsmidler på Vesterbro 28-30, Odense. Idet afværgeforanstaltningerne på nuværende tidspunkt er gennemført, er der kun vurderet på den konkrete valgte afværgestrategi, som omfatter vakuumventilering af den umættede zone suppleret med dampinjektion til opvarmning af lavpermeable områder for mere effektiv fjernelse af forurening (PCE). Afværgestrategien omfatter desuden oppumpning af forurenet grundvand for at sikre fanekontrol i forbindelse med dampopvarmningen. Miljøvurderingerne omfatter ikke boringer udført i forbindelse med forureningsundersøgelse af lokaliteten. Ligeledes omfatter vurderingen ikke afgravning af forurenet jord og oprensning af forurening i mættet zone i form af kemisk oxidation ved injektion af kaliumpermanganat. For nærmere beskrivelse af lokaliteten samt forureningsmæssige forhold henvises til afsnit 2 i denne rapport. Beskrivelse af afværgestrategi fremgår af afsnit 3. En overordnet miljøvurdering af miljøbelastninger i forbindelse med vakuumventilering og dampinjektion fremgår af tabel 8.1. Tabel 8.1
Miljøvurderingen er opdelt i projektets 3 faser: Etablering, drift og demontering. Som det fremgår af tabel 8.1 udgør driftfasen en væsentlig del af ressourceforbruget. Tabel 8.2
oplister overordnet, hvilke påvirkninger og potentielle effekter afværgeprojektet bevirker. Miljøgevinsten udgøres for en stor del af at bygninger, som før var ubeboelige, gøres beboelige ved fjernelse af den humantoksiske effekt fra luft. Den valgte afværgestrategi, der behandles i miljøvurderingen omfatter ikke afgravning af forurenet jord og oprensning af forurening i mættet zone ved kemisk oxidation. 8.3 Detaljeret miljøvurderingSom supplement til den overordnede miljøvurdering udarbejdes en detaljeret miljøvurdering. Den detaljerede miljøvurdering fokuserer på kvantitative data og udføres ved hjælp af et excelbaseret beregningsværktøj. Beregningsværktøjet er opbygget således, at data for ressourceforbrug (energi, transport og materialer) i de 3 faser etablering, drift og demontering indtastes. Ud fra de indtastede data beregnes et samlet ressourceforbrug for afværgeprojektet i personækvivalenter. Det samlede forbrug udtrykkes dels som normaliseret (i forhold til det årlige forbrug pr. person) og dels som vægtet (i forhold til forsyningshorisont). Ligeledes beregnes de potentielle miljøeffekter, der udtrykkes i forhold til den årlige effekt pr. person og i forhold til de politiske målsætninger (år 2000). Afslutningsvis indtastes data for den forventede fjernede produktmængde som den tilsvarende miljøgevinst. Data for den miljømæssige gevinst vægtes, og en samlet miljøgevinst beregnes. Denne udtrykkes ligeledes normaliseret og vægtet. I den detaljerede miljøvurdering udført for dette projekt er der foretaget estimeringer og antagelser i forbindelse med kvantificering af data. Det vurderes dog at der, qua at afværge allerede er gennemført, foreligger et fornuftigt datagrundlag for beregningen. Pålideligheden af inddata vurderes at være på 1, og usikkerheden er således opgjort til ca. 5%. De foretagne antagelser fremgår af bilag 17.1. Miljøeffekterne, der bestemmes ud fra beregningsværktøjet, beregnes på baggrund af omregning fra forbrug af de enkelte materialekomponenter ved hjælp af effektfaktorer fra UMIP-modellen. 8.3.1 RessourceforbrugAf nedenstående figur 8.1 fremgår de beregnede miljøbelastninger. Diagrammet til venstre illustrerer det normaliserede ressourceforbrug, mens diagrammet til højre illustrerer det vægtede ressourceforbrug.
Som det fremgår af de normaliserede data på figur 8.1 tegner forbruget af fossile brændsler sig for langt hovedparten af de miljøbelastninger, der er forbundet med den valgte afværgestrategi. Forbruget af fossile brændsler svarer samlet til ca. 79 personers gennemsnitlige årlige forbrug af brændsler. Grunden til at det beregnede ressourceforbrug for oprensningen er så stort, er naturligvis mængden af energi der anvendes i drift af anlæg til ventilering og dampopvarmning. Mens dampopvarmningen tegner sig for ca. 90% af råolieforbruget, kan forbruget af stenkul og naturgas hovedsageligt henføres til anvendelse af elektricitet til drift af vakuumanlægget. Det samlede forbrug af elektricitet i driftsfasen er 123 MWh, mens det samlede forbrug af fyringsolie i driftsfasen er 20,2 m3. Merforbrug af el som følge af dampoprensning udgør ca 50 MWh. Forbruget af fyringsolie henføres direkte til dampoprensningen. Det normaliserede ressourceforbrug af nikkel er også markant og svarer til 16 personers årlige forbrug af nikkel. Dette skyldes anvendelsen af materialer af rustfrit stål i fremstillingen af maskindele. Grunden til at forbruget ligger i driftsfasen er at data for forbrug af maskindele og pumper er indtastet i driftsperioden. For det øvrige forbrug af metaller gør ovennævnte sig ligeledes gældende, idet forbruget henføres til fremstillingen af maskindele. Forbruget af vand henføres til genereringen af damp til opvarmning af jorden. Det ses på diagrammet for det vægtede ressourceforbrug, at tendensen fra de normaliserede data her er den samme. Råolieforbruget udgør en større miljømæssig belastning end stenkul, idet forsyningshorisonten for råolie er mindre end for stenkul. 8.3.2 Potentielle miljøeffekter
Det fremgår af ovenstående diagram, at de største potentielle miljøeffekter primært er drivhuseffekt, volumenaffald og farligt affald. Den normaliserede potentielle drivhuseffekt kan henføres til forbruget af energi i form af elektricitet og fyringsolie i driftsfasen. Volumen- og farligt affald er en direkte konsekvens af, at der er anvendt mange materialer (etablering af boringer, ledningsføring m.m.) i etableringsfasen, hvoraf blot en lille del er genanvendelige. Den potentielle miljøeffekt af affald er ligeledes betydelig i driftfasen, hvor effekten tillægges, at der i de tidlige processer i udvinding af materialer og brændsler genereres såvel volumen- som farligt affald. Resultatet af beregningen på de miljømæssige gevinster fremgår ligeledes af figur 8.2. Det ses, at den normaliserede potentielle effekt af oprensningen på baggrund af fjernet produktmængde, hovedsageligt udgøres af reduktion i persistent toksicitet og human toksicitet via luft.
Som det fremgår af figur 8.3 er de vægtede potentielle miljøeffekter generelt større end de normaliserede. Dette skyldes, at der for de miljøeffekter, som i dette afværgeprojekt har en væsentlig effekt, politisk er fastsat målsætninger om reduktion. Den opnåede miljømæssige gevinst for persistent toksicitet svarer til hvad 67 personer påvirker omgivelserne med pr. år. Den miljømæssige gevinst for human toksicitet via luft svarer til 14 personers årlige miljøpåvirkning. Miljøbelastningerne for persistent og humantoksisk effekt er jf. figur 8.3 henholdsvis 4 og 3 PE, og nettoreduktionen for de to miljøeffekter er henholdsvis 63 og 11 PE. Dette svarer til gevinster i størrelsesordenen 4 - 16 gange i forhold til belastninger. Idet metoden regner grundvand som en fornyelig ressource er denne ikke medtaget i vægtningen. Data er ikke kendte for PCE‘s økotoksicitet, og metoden angiver ikke effektpotentialet for økotoksicitet. Sammenholdes de samlede vægtede potentielle miljøeffekter med de samlede vægtede miljøgevinster ses, at den opnåede miljøgevinst svarer til ca. 90% af de samlede miljøbelastninger. 8.3.3 Samlet miljøvurderingJævnfør den detaljerede miljøvurdering medfører den valgte afværgestrategi stor belastning i form af forbrug af fossile brændsler(elektricitet og fyringsolie) og forbrug af nikkel. Det vurderes som væsentligt at miljøbelastningen i form af ressourceforbrug er forholdsvis høj, og det fremgår også af det vægtede ressourceforbrug, at de anvendte brændsler og materialer har forholdsvis kort forsyningshorisont. Ud fra den detaljerede miljøvurdering fremgår det, at de belastende miljøeffekter hovedsageligt udgøres af miljøeffekterne drivhuseffekt, volumenaffald og farligt affald. Miljøgevinsterne udgøres af persistent- og humantoksiske effekter. Det skal dog bemærkes, at idet data ikke er kendt for økotoksiske effekter af PCE, kan dette medføre en mindre samlet miljøeffekt af oprensningen end angivet. De økotoksikologiske effekter af PCE indgår således ikke i vurderingen og dette gør vurderingen mere konservativ. Oprensningsprojektet kan give gener i form af støjpåvirkning af beboere i området i etablerings- og driftsfasen. Støjpåvirkningen vurderes dog at være lav, idet der er truffet afhjælpende foranstaltninger i form af støjdæmpning af containerne til anlægget. Der vurderes ikke at være væsentlige sundhedsmæssige effekter forbundet med oprensningen, idet eksponeringen af personer har været minimal. Generelt vurderes det, at miljøbelastninger og -gevinster forbundet med den valgte afværgestrategi nogenlunde stemmer overens. Der vurderes dog at være en lille overvægt på belastningssiden. Set ud fra de foretagne beregninger og vurderinger overskrides det miljømæssige budget og der er således ikke nogen væsentlig miljøgevinst ved oprensningen med den valgte afværgestrategi. Oprensningen giver muligvis anledning til en mindre miljøpåvirkning set i forhold til en nulløsning. Det skal dog tilføjes, at metoden, der anvendes til miljøvurdering, er en noget forenklet metode, der baserer beregninger på tabelværdier. Tabelværdierne
Metoden tager ikke højde for psykologiske aspekter i forhold til berørte grundejere eller økonomiske forhold. Set i forhold til at flere hundrede mennesker har været berørt af forureningen både forureningsmæssigt, økonomisk og psykologisk, vurderes oprensningen at have haft en stor samfundsmæssig gevinst. Alene det faktum at beboerne i området før oprensningen har været stavnsbunde pga. forureningen, har haft en stor negativ økonomisk og psykologisk betydning. Dette aspekt er ikke medregnet i beregningen. I beregningen er forudsat oprensning med damp. Havde oprensningen skulle udføres ved vakuumventilering alene ville anlægget skulle køre ca. 3,5 år længere end med injektionen af damp. Energiforbruget i form af el ville således blive væsentligt forøget. Det vurderes at en oprensning alene ved ventilering ville forbruge ca. 170 MWh strøm. |
