Miljø og sundhed hænger sammen1 Principper og 10-punktsplan1.1 Principper1.2 Ti-punktsplan – prioritering og handling Et af formålene med at opnå et godt miljø er at begrænse negative miljøpåvirkninger og dermed forebygge negative påvirkninger af befolkningens sundhed. Et eksempel er indsatsen for at nedsætte luftforurening, eller for at få en bedre spildevandshåndtering. Også bedre levevilkår, bedre arbejdsmiljø, information og uddannelse samt bedre kost, har haft stor betydning for sundheden.
Der er en række formål med denne strategi. Først og fremmest sætter strategien menneskets sundhed i fokus i forhold til de miljøfaktorer, som vi alle påvirkes af i hverdagen, for eksempel gennem luft, vand og kost. Strategien skal skabe overblik og beskrive mål og indsats. Hvilke miljøfaktorer har betydning for vores sundhed og hvor meget påvirker de os? Hvor udsættes vi for miljøfaktorer, og hvor kommer de fra? Hvorledes begrænses miljøfaktorerne, og hvad skal der gøres i fremtiden for at beskytte menneskers sundhed? Hvad gør myndighederne nu og i de kommende år? Hvad kan øvrige dele af samfundet gøre f.eks. erhvervslivet og den enkelte borger? På en lang række områder har vi en solid viden om, hvordan de forskellige miljøfaktorer påvirker sundheden, men der er også mange områder, hvor vi ikke ved nok til at gøre en målrettet indsats. Et andet formål med strategien er at etablere et samlet og styrket udgangspunkt og arbejdsgrundlag for de forskellige myndigheders indsats for at beskytte befolkningen bedst muligt mod de forskellige miljøfaktorer. En række myndigheder har ansvaret for forskellige dele af miljøfaktorers betydning for sundheden. Inden for deres ansvarsområde tager de hver især initiativer til at beskytte befolkningen. Løsning af de enkelte problemer vil kræve, at myndighederne taler og arbejder sammen. Derfor er god koordinering og samarbejde mellem de involverede myndigheder af stor betydning. Strategien skal skabe rammerne for et styrket samarbejde mellem myndighederne efter fælles mål. Det er også vigtigt løbende at vurdere effektiviteten af indsatsen og at der er et godt beslutningsgrundlag. Det kan bl.a. Institut for Miljøvurdering bidrage til. I dagens samfund bliver menneskets sundhed påvirket af både livsstilsfaktorer og miljøfaktorer. Livsstilsfaktorer er for eksempel tobak, alkohol, kost, motionsvaner og friluftsliv. Rygning og alkoholmisbrug er meget væsentlige faktorer, som kan være med til at forkorte livet og påvirke befolkningens generelle sundhedstilstand. Regeringen har fastsat mål og initiativer for livsstilsfaktorer i programmet "Sund hele livet", 2002-2010. Vores sundhed kan blive påvirket af miljøfaktorer. Nogle virker positivt, for eksempel adgangen til friluftsarealer, mens andre, som kan føre til forskellige sygdomme og dermed være en medvirkende årsag til for tidlig død. Ved miljøfaktorer forstås kemiske, fysiske og/eller biologiske faktorer, som kan være i vores omgivende miljø, i produkter, i fødevarer, i arbejdsmiljøet eller i indeklimaet, se figur 1. Miljøfaktorer og livsstilsfaktorer kan forstærke hinandens positive eller negative effekter på sundheden. Det kan være vanskeligt at skelne fuldstændigt mellem en miljøfaktor og en livsstilsfaktor. Rygning er en livsstilsfaktor, mens passiv rygning betragtes som en miljøfaktor. Et andet eksempel er solbadning. Det er vanskeligt at undgå ultraviolet stråling, hvis man færdes udendørs, og den dagligdags udsættelse må betragtes som en miljøfaktor. Derimod betragtes egentlig solbadning som en livsstilsfaktor. Lidt forenklet kan det forklares med, at den påvirkning, som det enkelte menneske selv vælger, er en livsstilsfaktor, mens påvirkninger, som den enkelte selv har sværere ved at vælge fra, er en miljøfaktor. Denne strategi omfatter indsatsen mod de negative miljøfaktorer.
1.1 PrincipperMålet med indsatsen over for miljøfaktorer, der kan skade sundheden, er at opnå og opretholde et højt beskyttelsesniveau, så befolkningen sikres bedst muligt mod miljøfaktorer i det omgivende miljø, i fødevarer, i produkter, i arbejdsmiljøet, i indeklimaet og imod sundhedsfarlige kemikalier. Det betyder også, at børn og ældre eller andre befolkningsgrupper, som er særlig følsomme over for nogle miljøfaktorer, i særlig grad skal beskyttes. Befolkningen skal have adgang til information om myndighedernes ansvarsområder, prioriteringer og de initiativer, der igangsættes. Strategien bygger på fire grundlæggende principper:
Disse principper ligger til grund for indsatsen for at beskytte befolkningen mod miljøfaktorer, der kan påvirke sundheden negativt.
Vi skal sikre et højt beskyttelsesniveau for alle
Vi skal bruge forsigtighedsprincippet Princippet skal anvendes, når der er mistanke om, at noget udgør en uacceptabel risiko for miljøet eller menneskets sundhed, men hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt og ikke kan forbedres inden for en acceptabel tidsramme. Som et eksempel på, hvor forsigtighedsprincippet har indgået i beslutningsgrundlaget, kan nævnes initiativer på phthalatområdet, herunder bestemmelser om phthalater i legetøj.
Vi skal forebygge miljøfaktorers negative virkning på sundheden Vi kan forebygge ved at bruge substitutionsprincippet til at udskifte sundhedsfarlige kemikalier med mindre farlige kemikalier. Vi skal finde en balance, hvor både udvalget af farlige kemikalier og anvendelsen begrænses til det nødvendige, så vi undgår produkter med indhold af kemiske stoffer, som egentlig ikke har betydning for, om produktet virker. Både myndighederne, virksomhederne og befolkningen har et ansvar. Vi kan også forebygge ved at finde og bruge teknologier, som påvirker miljøet og dermed sundheden mindre. Vi skal undgå sygdomsfremkaldende organismer i drikkevand, fødevarer, badevand, spildevand og slam. Der skal fastsættes kvalitetskrav eller grænseværdier for mikroorganismer, så vi undgår sygdomstilfælde. Det høje hygiejneniveau skal bevares.
Vi skal sikre information og inddragelse, så alle kan tage ansvar for en sund tilværelse Alle har et ansvar og må arbejde sammen, når vi skal mindske miljøfaktorernes negative virkninger på sundheden eller stille viden og information til rådighed. Myndigheder, forbrugere, producenter, detailhandel samt arbejdsgivere og medarbejdere på virksomheder har hver især et ansvar. Myndighederne har ansvar for, at rammerne for at få en sund tilværelse er til stede. Det betyder bl.a. krav til virksomheder og producenter, og information og oplysning til forbrugere. Forbrugerne skal kunne forvente, at de varer de køber, ikke er sundhedsskadelige. Forbrugerne skal informeres af myndigheder og andre instanser på en måde, så de kan forholde sig praktisk til de informationer, de får, og dermed tage deres del af ansvaret for egen sundhed. Der skal være let adgang til uafhængig og tværgående information om emner, som handler om miljø og sundhed.
1.2 Ti-punktsplan – prioritering og handlingRækken af de indsatser, som strategien peger på, er samlet og prioriteret i en tipunktsplan. Planen fokuserer dels på dannelse af og spredningsveje for de skadelige miljøfaktorer f.eks. spredningen gennem luft, vand og fødevarer, og dels omhandler den særlige effektområder i relation til beskyttelse af folkesundheden fremover. Endelig fokuserer den på tværsektorielt og internationalt samarbejde, da dette er forudsætningen for en effektiv indsats. Ti-punktsplanen skal medvirke til at nå de mål, der er opstillet - også de mål, der har et længere tidsperspektiv. Elementerne i ti-punktsplanen er ikke prioriteret indbyrdes.
Det er nødvendigt med en prioritering af indsatserne for at opnå størst mulig effekt på sundheden med de givne ressourcer. I prioriteringen er der lagt vægt på at reducere en række miljøpåvirkninger, som kan medvirke til alvorlige virkninger på sundheden (dødsfald, alvorlig sygdom) eller som påvirker mange mennesker (f.eks. gennem støj). Der er også lagt vægt på langtidsperspektivet gennem indsatserne for forebyggelse og opretholdelse af et højt beskyttelsesniveau. Indsatsen målrettes ved at pege på en fokuseret videnopbygning inden for væsentlige problemområder. Prioriteringen afspejler også, at nogle problemstillinger er af global karakter, hvorfor aktiv dansk medvirken i det internationale samarbejde er afgørende. De konkrete indsatser skal opnås på den mest effektive måde. Omkostninger og fordele ved de enkelte indsatser vil løbende blive vurderet. Regeringen har med rapporten "Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene" markeret en miljøpolitisk kursændring, hvor pejlemærkerne fremover er mere miljø for pengene og øget anvendelse af markedsmekanismerne. 1. Negative påvirkninger fra kemikalier skal reduceres, og farlige stoffer skal hurtigere erstattes med mindre farlige I Danmark bruger vi i dag ca. 20.000 kemiske stoffer, som indgår i endnu flere produkter og varer. Vi bruger stadig flere stoffer, fordi de ofte giver produkterne bedre egenskaber. Derfor møder befolkningen i stigende grad kemikalier i hverdagen. Kemiske stoffer findes i produkter, i miljøet, og kan findes i forureninger i blandt andet fødevarer, i indeklimaet og i arbejdsmiljøet. Kemikalier spredes på tværs af landegrænser. Beskyttelse mod farlige kemikalier er derfor ikke kun et nationalt anliggende. Målet er at begrænse den negative påvirkning fra kemikalier og i videst mulige omfang erstatte farlige kemikalier med mindre farlige. Regeringen har som mål, at der i 2020 ikke er produkter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske sundheds- og miljøeffekter. Produkter og varer vil i mange år fremover indeholde sundhedsfarlige kemiske stoffer. Behandlingen af disse produkter, når de bliver til affald, må ikke give anledning til problematiske sundheds- og miljøeffekter. I 2020 er visionen samtidig, at ingen arbejdstagere under arbejdet bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra tungmetaller, kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler eller andre farlige kemikalier. Midlerne til at nedsætte den negative påvirkning fra kemikalier er først at udfase de mest skadelige stoffer og de farlige stoffer, der anvendes i store mængder. Der skal gøres en målrettet indsats både globalt, regionalt i EU og nationalt. Vi skal derfor først og fremmest have flere data om stoffernes effekt, så der er et bedre grundlag for at vælge de stoffer, det er vigtigst at tage fat på. For at effektivisere indsatsen og samtidig undgå unødvendige dyreforsøg skal vi i højere grad bruge computerberegninger og alternative, simple testmetoder til at forudsige stoffernes virkning. Regeringen har på finansloven for 2002 og de følgende to år afsat særlige midler til en styrket indsats for at begrænse den negative påvirkning fra kemikalier på sundhed og miljø. Myndigheder, producenter og arbejdsgivere skal udfase eller begrænse brugen af farlige stoffer. Myndighederne vil bruge forskellige virkemidler. For særlige farlige stoffer vil det være forbud og regler om at begrænse brugen. Særlige stofgrupper som pesticider og biocider skal godkendes, inden de må bruges. Renere produktordningen kan give støtte til at udvikle alternativer og renere produktionsmetoder. Et redskab til at udfase eller erstatte farlige stoffer med mindre farlige er myndighedernes lister over problematiske stoffer. Producenter, leverandører, importører og arbejdsgivere har et særligt ansvar for, at det er de mindst farlige stoffer, der bruges i produktion og i produkter, og for at produkter og fødevarer ikke er forurenede med uønskede stoffer. Industrien skal have ansvaret for at undersøge kemikaliers farlighed og sikre, at de ikke skader miljø og menneskets sundhed. Detailhandlen har ansvar for at bruge den viden, producenterne stiller til rådighed, og sørge for at den sikreste anvendelsesmåde formidles bedst muligt til brugerne. Detailhandel og forbrugere skal kunne træffe bevidste valg om, hvad de ønsker at sælge og købe, og der skal være gode muligheder for at vælge produkter, der er så lidt belastende for miljøet og sundheden som muligt. Virksomheder, som anvender kemikalier, skal inddrage de ansatte i at kortlægge brugen af kemikalier og erstatte de farlige med mindre farlige. 2. Forekomsten af allergi og luftvejslidelser skal reduceres Der er behov for bedre viden om årsagerne til, at et stigende antal personer lider af allergi. Målet er at udfase de allergifremkaldende og allergiforværrende stoffer – især fra forbrugerprodukter, arbejdsmiljøet, fødevarer og indeklimaet, så vi kan vende udviklingen og mindske forekomsten af overfølsomhedssygdomme og luftvejslidelser. Ét af midlerne vil være, at produkter, der indeholder stoffer med allergifremkaldende virkninger, skal mærkes, så forbrugerne kan vælge, om de vil købe disse produkter, og så producenterne kan bruge andre stoffer. Samtidig skal der skabes et bedre grundlag for at reducere de allergitilfælde, der skyldes kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Derfor har Miljøministeriet etableret et videncenter for allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Miljøministeriet vil desuden intensivere brugen af computermodeller for hurtigere at kunne opspore de stoffer, som har allergifremkaldende effekter. I EU vil Danmark arbejde for, at der på lang sigt bliver indført positivlister for f.eks. hårfarve. Under det danske EU-formandskab er der indgået forlig om, at allergifremkaldende parfumestoffer skal fremgå af indholdsdeklarationen på kosmetiske produkter. Danmark vil arbejde for lignende regler om mærkning af allergifremkaldende parfumestoffer på vaske- og rengøringsmidler. Et forslag om dette er fremsat i EU. En indsats for at forbedre luftkvaliteten i forbindelse med udeluften og indeklimaet vil endvidere være af væsentlig betydning for personer med luftvejslidelser og overfølsomhedssygdomme (se pkt. 5). Regeringen vil udvikle en strategi for overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme).
3. Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal styrkes Der er behov for at udbygge forskningen i mulige hormonforstyrrende stoffer og deres mulige effekter. Målet er at identificere og derefter erstatte de hormonforstyrrende stoffer i produkter, så vi får reduceret forekomsten i vores omgivelser. Blandt midlerne til at forfølge dette mål er en aktiv støtte til EU‘s strategi for hormonforstyrrende stoffer. Strategien indebærer, at der vil ske en vurdering og prioritering af de mest problematiske stoffer. Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs-og Sundhedsministeriet vil styrke samarbejdet om at identificere og derefter erstatte de stoffer, som er mest problematiske, og de stoffer vi udsættes mest for. Der vil være behov for at styrke forskning i sammenhængen mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og effekter på sundheden. Det er afgørende at udvikle metoder til at teste stoffer for hormonforstyrrende effekter, så vi hurtigere får bedre viden om, hvilke stoffer der har sådanne virkninger.
4. Støjgenerne skal reduceres Målet er at beskytte befolkning og arbejdstagere bedst muligt mod høje og generende støjniveauer. Regeringen vil i 2003 fremlægge en strategi, for begrænsning af vejtrafikstøj (vejstøjstrategi). Vejstøjstrategien skal være med til at sikre et godt grundlag for implementering af EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (Støjdirektivet). I grundlaget for udarbejdelse af strategien skal indgå en analyse af omkostninger og fordele ved regulering af støj. Erhvervs- og Boligstyrelsen vil nyvurdere de støjrelaterede krav til nye bygninger. Vurderingen skal blandt andet bidrage til at dæmpe nabostøj i etagebyggeri og forbedre de akustiske forhold i børneinstitutioner og skoler.Arbejdstilsynet vil frem til 2005 have en høj prioritering af støjniveauer, der kan give høreskader og sætte fokus på støj i daginstitutioner. Der skal gøres en særlig indsats over for brancher, hvor der forekommer høreskadelig støj, for eksempel jern- og maskinindustrien. Arbejdstilsynet vil lave en kortlægning af særligt støjende maskiner og arbejdsprocesser, hvor det i dag ikke er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt, så indsatsen fremover kan gøres mere målrettet.
5. De negative sundhedspåvirkninger fra forurening i udeluften og indeklimaet skal reduceres Mens sammenhængen mellem partikelforurening og sundhedsskadelige effekter er veldokumenteret, savnes der især for danske forhold bedre viden om de enkelte kilders betydning for befolkningens udsættelse for fine og ultrafine partikler og helbredseffekter, som er forbundet med disse kilders udslip. Øget viden på dette område er vigtig for at kunne pege på de særligt betydende kilder ud over dieseltrafikken og for at kunne give mere præcise vurderinger af de helbredsmæssige gevinster af konkrete tiltag over for de enkelte kilder. De fleste tilbringer i gennemsnit omkring 90% af tiden inden døre. Indeklimaet har derfor stor betydning for vores sundhedstilstand og velvære. Ventilationsforhold, varme, fugt i bygningen og fugtighed i luften har størst betydning for indeklimaet og for betingelserne for husstøvmider og skimmelsvamp. Dårligt indeklima kan også skyldes påvirkninger fra dyrehår, brændeovne, mados, tobaksrøg, kemiske stoffer, der damper af fra byggematerialer, og møbler, rengøringsmidler og andre kemiske produkter. Nogle miljøfaktorer i indeklimaet kan være allergifremkaldende, for eksempel husstøvmider og dyrehår, andre er kendt som irritanter. Målet er at mindske indeklimaets negative påvirkning af sundheden mest muligt. Radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv gas overalt i undergrunden, er en medvirkende årsag til ca. 300 nye tilfælde af lungekræft om året. Ca. 1/6 af disse tilfælde optræder hos ikkerygere. Bygningers tæthed mod undergrunden og ventilation er de vigtigste faktorer til at afhjælpe radon i bygninger. Et vigtigt middel fremover vil være en sammenhængende og øget indsats fra myndighedernes side. Der skal ske en styrket informations- og kommunikationsindsats om, hvordan man kan forbedre indeklimaet i hjemmene. Det kan være om bygningskonstruktion, bygningsanvendelse, vedligeholdelse, udluftning og rengøring. På arbejdspladser skal være en øget kontrol med reglerne. Der er behov for at styrke forskningen for at få bedre indblik i, hvordan og hvor meget de forskellige miljøfaktorer i indeklimaet påvirker os og dermed få bedre muligheder for at forebygge negative påvirkninger af sundheden fra indeklimaet.
6. Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening Målet er, at forbrugerne skal have sikre og uforurenede fødevarer. Det er vigtigt at forebygge, at fødevarerne forurenes. Det skal ske ved at sætte ind ved kilden til forureningen. Mange fødevarer importeres og også derfor er det vigtigt, at der fortsat arbejdes aktivt internationalt for fødevaresikkerheden, og for at sætte særligt skrappe krav til udledninger og til brugen af de mest problematiske kemiske stoffer. Ud over målet om at begrænse forureningerne ved kilden er ét af de vigtigste midler til at nå målet at sætte grænseværdier for de uønskede kemiske stoffer. Der er fastsat grænseværdier for restkoncentration i fødevarer for en række tungmetaller, pesticider, veterinærmedicin, tilsætningsstoffer og nogle af de kemikalier, der kan afgives fra emballage til fødevarer. Fødevareministeriet vil tilpasse eksisterende grænseværdier og fastsætte nye i takt med ny viden. Danmark arbejder aktivt for, at der fastsættes grænseværdier for alle typer kemiske forureninger i såvel dansk producerede som importerede fødevarer. Alle grænseværdier bliver fastsat i lyset af forsigtighedsprincippet, og så lavt som muligt. Myndighederne vil overvåge, at fastsatte grænseværdier overholdes, og sikre, at der er god information om fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Fødevareproducenterne har ansvaret for at overholde reglerne om fødevarernes sikkerhed og kvalitet. Fødevareministeriet og Miljøministeriet har i 2000 og 2001 fremlagt handlingsplaner for at nedbringe belastningen af dioxin og dioxinlignende stoffer i fødevarer. Der vil eksempelvis blive igangsat en omfattende overvågning af forekomsten af dioxiner i fisk fanget i danske farvande, så fiskeri ved særligt forurenede "hotspots" kan forbydes, hvis der er behov for det. Affaldsforbrændingsanlæg, der er en af de betydeligste kilder til udledning af dioxin, skal fra 2005 overholde en skærpet grænseværdi for, hvor meget dioxin de må udlede.
7. Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes Målet er, at vi i Danmark fortsat skal kunne anvende urenset grundvand som drikkevand, og at befolkningen ikke er i tvivl om drikkevandets kvalitet i forhold til rester af bekæmpelsesmidler, andre kemiske stoffer og mikrobiologisk forurening. I Danmark er princippet, at der ikke må findes rester af bekæmpelsesmidler i grundvandet over den fastsatte grænseværdi. Midlerne til at beskytte grundvandet mod bekæmpelsesmidler er først og fremmest at forbyde eller at begrænse brugen af bekæmpelsesmidler, som kan true grundvandet. I de senere år er mange pesticidaktivstoffer, der kan true grundvandet blevet forbudt. Denne indsats fortsætter. Varslingssystemet til overvågning af grundvand er en vigtig brik i den sammenhæng. Varslingssystemet giver mulighed for hurtigt at gribe ind overfor godkendte bekæmpelsesmidler, som forurener grundvandet gennem revurdering, et eventuelt forbud eller anvendelsesbegrænsninger. Forbruget af bekæmpelsesmidler kan nedsættes samtidig med, at der sikres en rentabel dyrkning. I 2003 vil der blive fastsat et nyt mål for at reducere behandlingshyppigheden yderligere. Miljøministeriet og Fødevareministeriet er desuden i gang med at undersøge, om der er arealer, der er særligt følsomme over for udvaskning af bekæmpelsesmidler. Drikkevandets kvalitet må ikke blive forringet af stoffer, der afgives fra vandrør og vandhaner. Derfor vil Erhvervs- og Boligstyrelsen sammen med Miljøministeriet revurdere de nuværende nationale godkendelser for at højne beskyttelsesniveauet og sikre, at der ikke afgives metaller fra installationer i koncentrationer, der overstiger drikkevandskravene.
8. Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden Målet er, at forskningen i sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed skal fastholdes. Der er behov for, at forskningsindsatsen fremover tager væsentlige spørgsmål op om f.eks. betydningen af negative påvirkninger fra kemikalier for det enkelte menneske, om kombinationseffekter og udvikling af effektive metoder til at teste og vurdere kemiske stoffer. Særligt prioriterede forskningsområder i denne sammenhæng er hormonforstyrrende effekter, allergi, fine og ultrafine partikler. I dag er der allerede en væsentlig overvågning og registrering af en række miljøfaktorer og forekomsten af en række sygdomme. Målet er at få større kendskab til sammenhænge mellem miljøfaktorer og sundhed, så vi kan få den nødvendige dokumentation til at informere og målrette indsatsen, hvor det vil have størst effekt. Som et middel til at få et bedre overblik over sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed vil myndighederne analysere og belyse mulighederne for at få yderligere oplysninger ved at samkøre registre med miljøoplysninger og geografiske oplysninger med sundhedsregistre. Der skal nedsættes en tværfaglig gruppe til at udvikle et dækkende katalog af indikatorer, der belyser sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed. Formålet er blandt andet at få etableret et permanent system til overvågning af miljørelaterede sundhedsrisici.
9. Samarbejdet mellem myndighederne skal styrkes For den enkelte borger kan det være svært at få overblik over, hvad der kan påvirke ens sundhed og i hvilket omfang, hvilke initiativer myndighederne har sat i gang, og især hvordan man selv kan gøre noget for at undgå forskellige stoffer og produkter og dermed mindske eventuelle skadelige virkninger på sit eget helbred. Borgernes miljørettigheder er sikret gennem blandt andet offentlighedsloven, regler om borgerinddragelse og klageadgang i de enkelte miljølove. Målet er at sikre, at indsatsen tager udgangspunkt i mennesket, og de påvirkninger vi udsættes for, og at der sker en sammenhængende, tværgående og prioriteret indsats for at regulere og mindske virkningerne på befolkningens sundhed. Også forskningsmiljøerne må samarbejde og koordinere deres indsats, så samfundet får optimal nytte af forskningsindsatsen. Myndigheder, producenter, arbejdsgivere og medier skal alle tage et ansvar for at formidle viden om risici på en brugbar og velafbalanceret måde, så man som borger kan handle hensigtsmæssigt for at forhindre eller mindske risikoen. Som et middel til at opnå disse mål vil regeringen lægge vægt på at styrke det tværgående samarbejde om spørgsmålet om miljøfaktorer og sundhed. Det foreslås at etablere en koordinerende arbejdsgruppe mellem myndighederne. Samarbejdet skal sikre en koordineret og sammenhængende indsats over for miljøfaktorer, som kan påvirke sundheden. Arbejdsgruppen skal følge op på og sikre gennemførelse af denne strategi for miljøfaktorer og sundhed, f.eks. på tværgående områder som fastlæggelse af beskyttelsesniveau og fastsættelse af grænseværdier. I den forbindelse kan der være behov for at inddrage andre aktører, for eksempel fra de amtslige-og kommunale myndigheder, embedslægerne, industri, erhverv, forskning samt organisationer. Arbejdet skal tage udgangspunkt i miljø-, sundhedsmæssige og økonomiske hensyn, så der sikres størst effekt for pengene. Arbejdsgruppen skal også udgøre en ‘paraply‘ for en lang række samarbejdsfora på konkrete områder. Arbejdsgruppen skal udarbejde en redegørelse for det hidtidige arbejde inden udgangen af 2005, og herunder et forslag til fremtidige indsatsområder. På forskningsområdet vil et vigtigt element i en kommende forskningsindsats være, at der etableres stærke tværfaglige forskningsmiljøer i forhold til miljøfaktorer og sundhed. På kommunikationsområdet vil myndighederne have som mål at give god og relevant information om miljøfaktorer og sundhed og skabe en gensidig dialog med erhvervsliv og borgere. Borgerne skal have information om sundhedsrisiko på en måde, som gør dem i stand til at vurdere miljøfaktorers betydning for sundheden og dermed medvirke til at prioritere indsatsen. Samtidig skal borgerne sikres en nem adgang til den information, de søger. 10. Der skal fokus på miljøfaktorer og sundhed i det internationale samarbejde Målet er, at Danmark yder en aktiv international indsats og miljøbistand, som kan være med til at løse både globale, regionale og lokale problemer. Blandt de vigtige midler til at nå dette mål er, at Danmark deltager aktivt i den internationale regulering, som har til formål at beskytte og forbedre sundheden. Det gælder både i EU, FN og andre internationale fora. Danmark vil arbejde for at det globale kemikaliesamarbejde har effekt. For Danmark og EU har tværgående indsatser for sundhed, miljø og fattigdomsbekæmpelse desuden høj prioritet, herunder indsatser på f.eks. vand- og energiområdet. |
