| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

6 Pesticidanvendelser

6.1 Planteværnsstrategier

Med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning/Flakkebjerg og Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret Planteavl er der for de enkelte landbrugsafgrøder blevet beskrevet en række pesticidanvendelsesmuligheder (pesticidanvendelser).

For hver afgrøde beskriver pesticidanvendelserne de tekniske og produktionsøkonomiske muligheder for at gennemføre planteavlen ved forskellige niveauer af pesticidanvendelse spændende fra nudriften til pesticidfri dyrkning. Hver enkelt pesticidanvendelse svarer til en planteværnsstrategi. Det kan fx være en strategi altid at benytte Planteværn Online eller altid kun at give en fast aksebeskyttelse mod svampesygdomme i vinterhvede. Det kan også være en strategi at benytte mekanisk bekæmpelse, men supplere med herbicider de år eller i de marker hvor den mekaniske bekæmpelse ikke helt slår til. Eller benytte meget lave doser herbicid, men supplere med mekanisk bekæmpelse i de marker eller i de år hvor de lave doser ikke helt slår til.

Det gælder for alle pesticidanvendelserne at de beskriver en fast strategi, men jf. ovenstående eksempler kan pesticidindsatsen og udbyttet udmærket variere fra mark til mark, og fra år til år. Pesticidanvendelserne bliver derfor beskrevet med den gennemsnitlige, forventede pesticidindsats og det gennemsnitlige, forventede udbytte- og kvalitetstab.

For alle afgrøderne er der beskrevet fire faste pesticidanvendelser samt et varierende antal supplerende pesticidanvendelser. De faste pesticidanvendelser udtrykker pesticidforbruget for en pesticidanvendelse svarende til 1) de nuværende måltal NRM, 2) god landmandspraksis AKT, 3) den faglige norm IP og 4) dyrkning uden pesticider NUL.

Tabel  6.1
Fire faste pesticidanvendelser

De nuværende måltal (NRM) for pesticidanvendelse i 2002 er fastsat af Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning -Landscenteret. Måltallene har understøttet målsætningen om at reducere pesticidforbruget til en behandlingshyppighed på under 2,0 i 2002.

Det aktuelle pesticidforbrug (AKT) svarende til god landmandspraksis er fastsat på baggrund af behandlingsindeksopgørelserne 2000-2002 jf. tidligere kapitel. Den faglige norm (IP) udtrykker den pesticidanvendelse der nødvendig for, at dygtige og professionelle landmænd får det størst mulig økonomisk afkast af pesticidanvendelsen. Den faglige norm (IP) angiver derfor i mange tilfælde et lavere bruttoudbytte og nogle større udgifter til fx monitering end måltallene (NRM) og praksis (AKT) angiver. Bicheludvalgets IP pesticidanvendelser svarede i store træk til den faglige norm i 1998. Den faglige norm må hele tiden justeres i forhold til sortsudvalget, pesticidpriserne, kornpriser, nye pesticider osv. De reducerede produktpriser på fx korn og de nye afgifter på pesticider har betydet, at der har været behov for at justere Bicheludvalget IP pesticidanvendelser, og at pesticidforbruget med brug af den faglige norm i nogle tilfælde kan reduceres. Der er også eksempler på, at nye behov er opstået som følge af nye skadevoldere (fx rapsjordlopper i rapsen) eller som følge af nye bekæmpelsesmidler (fx Opus mod Ramularia i roerne).

Pesticidfri dyrkning (NUL) svarer med justeringer til Bicheludvalgets NUL pesticidanvendelse (Ørum, 1999) og falder i tråd med pesticidfri dyrkning i Landbocentrum (2003).

De fire faste pesticidanvendelser kan i øvrigt være supplerende med et antal lavdosis strategier med betegnelser som fx LOW1-LOW4, SEP1-SEP4, RÆK og GAU. Disse strategier er dels baseret på forsøgsresultater, dels baseret på en række faglige skøn.

6.1.1 Rækkefølge i pesticidanvendelserne

For de enkelte afgrøder er pesticidanvendelserne ordnet således, at det gældende måltal (NRM), den aktuelle anvendelse (AKT) og den nye faglige norm (IP) vises først og i nævnte rækkefølge; mens den pesticidfri dyrkning (NUL) altid er vist til sidst. For de fleste afgrøder vil pesticidforbruget være faldende hen igennem rækken af pesticidanvendelsesmuligheder. I de tilfælde hvor fx den nye faglige norm (IP) har et større pesticidforbrug end måltallet (NRM) eller den aktuelle pesticidanvendelse (AKT) vil det ofte være forklaret i teksten til den pågældende afgrøde. Selvom den aktuelle anvendelse (AKT) og den nye faglige norm (IP) i mange tilfælde vil være sammenfaldende, er det valgt altid at vise begge anvendelsesmuligheder.

I mellem den nye faglige norm (IP) og pesticidfri dyrkning (NUL) kan der være beskrevet en række alternative pesticid anvendelsesmuligheder med et reduceret pesticidbehov. Disse anvendelser er typisk benævnt LOW eller LOW1-5. Der er tale om arbejdsforkortelser – ikke om scenarier. Der er således ikke en systematisk sammenhæng mellem pesticidanvendelsesmulighederne på tværs af afgrøderne.

6.1.2 Justeringer i forhold til Bicheludvalget

Udbyttetab er i flere tilfælde blevet justeret i forhold til beregningerne for Bicheludvalget. Justeringerne skyldes dels, at praksis har ændret sig, dels øgede eller mindskede angreb af specifikke skadegørere. Følgende specifikke forhold har givet anledning til justeringer:

• Forbedret sortsvalg i vinterhvede
• Flere problemer med skadedyr i vinterraps
• Ændret praksis med insekticidbejdsning i roerne
• Udbredt anvendelse af nye fungicider
• Tab som følge af forringet kvalitet i korn

De nye fungicider har generelt øget udbytterne i især vinterhvede ved svampebekæmpelse, og den forringet kvalitet i korn kan opstå ved manglende bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Tabet kommer fx til udtryk ved en dårligere sortering for maltbyg eller en reduceret hektolitervægt i hvede.

6.1.3 Forhold der ikke behandles

• Reduceret jordbearbejdning
• Nedvisning af efterafgrøder

Reduceret jordbearbejdning kan øget behov for herbicider og især glyphosatmidler, men har endnu et begrænset omfang. Derimod er brugen af efterafgrøder, blandt andet som følge af de nye reglerne om mindst 6 pct. efterafgrøder, steget markant siden Bicheludvalget. Den øgede brug af efterafgrøder har skabt et øget potentiale for brug af glyphosatmidler til nedvisning af disse efterafgrøder. Konsekvenserne for pesticidforbruget og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i efterafgrøderne er dog endnu ubelyste.

6.1.4 Sædskiftet mv.

I forhold til beregningerne for Bicheludvalget, er det valgt at skelne mellem kornafgrøder med og uden udlæg af frøgræs og efterafgrøder, og mellem kornafgrøder med og uden sukkerroer i sædskiftet. Det er ligeledes valgt, at flytte rodukrudtsmidlerne, typisk MCPA midler, fra de enkelte afgrøder til sædskiftet. Det betyder, at glyphosat-, flyvehavre og rodukrudtsmidlerne er taget væk fra afgrøderne og behandles samlet for hele sædskiftet. Måltal (NRM) og den aktuelle pesticidanvendelse (AKT) er i de efterfølgende beregninger og analyser korrigeret herfor. Det er endvidere valgt at beskrive to sæt fungicidanvendelserne for vinterhvede og vårbyg. Et sæt som gælder for det nuværende sortsvalg, og et sæt der gælder for de sundeste af de nuværende sorter.

6.1.5 Braklægning

I beregningerne for Bicheludvalget udgjorde øget braklægning, især ved krav om store reduktioner i pesticidforbruget, en væsentlig reduktionsmulighed. Det betød, at pesticidanvendelsen i mange sammenhænge nødvendigvis også måtte beregnes for det samlede areal og ikke kun for det behandlede areal. I de følgende beregninger antages der en uændret braklægning, og pesticidanvendelsen kan derfor uden problemer udtrykkes alene ved behandlingsindekset for det behandlede areal. Det forudsættes således, at det braklagte areal er permanent brak og bliver plejet uden brug af pesticider og uden hensyntagen til pesticidanvendelsen i det øvrige sædskifte.

6.1.6 Monitering

Det er antaget, at der med den nuværende pesticidanvendelse i de enkelte afgrøder benyttes i størrelsesordenen 0,2 time pr. ha til monitering for ukrudt og herbicidanvendelse og 0,2 time pr. ha til monitering for plantesygdomme og fungicidanvendelse samt skadedyr og insekticidanvendelse. Monitering omfatter blandt andet opsyn med afgrøden og skadevoldere, brug af planteværn online, deltagelse i markvandringer og læsning af faglige artikler om planteværn samt event assistance fra en planteavlskonsulent via telefon eller i marken.

Det er som hovedregel antaget at tidsforbruget til monitering i første omgang øges ved en reduceret pesticidanvendelse. Ved brug af IP pesticidanvendelserne er der som hovedregel regnet med at behovet for monitering stiger med 0,05 til 0,1 time pr. ha. Ved yderligere reduktioner kan behovet øges til 0,45 time pr. ha. Ved pesticidfri dyrkning reduceres behovet for monitering til 0,2 time pr. ha for ukrudt og herbicidanvendelse, mens behovet for monitering af sygdomme og skadedyr helt bortfalder.

Det er i mange tilfælde antaget at monitering for anvendelse af fungicider og insekticider i praksis vil kunne være slået sammen til fx én gange 0,35 time. I de tilfælde vil der ikke kunne spares fx 0,35 time pr. ha ved at opgive anvendelsen af enten fungicider eller insekticider. Besparelsen opnås først når begge typer pesticider bliver opgivet.

6.1.7 Manuel ukrudtslugning

Det er meget bekosteligt at luge ukrudt med håndkraft. For nogle marker og bedrifter vil behovet ved pesticidfri dyrkning være større end andre.I

Landbocentrums femårige forsøg med pesticidfri dyrkning (Landbocentrum 2003) blev der konstateret behov for manuel lugning af rodukrudt i op til 15 timer pr. ha på et af projektets to forsøgsarealer. I de nye pesticidanvendelser er der ved pesticidfri dyrkning ”kun” regnet med et behov på 5 timer pr. ha. Ved yderligere behov, forudsættes problemet i stedet løst ved hjælp af justeringer i sædskiftet eller driftsledelsen. Pesticidanvendelserne giver i øvrigt kun mulighed for manuel ukrudtslugning i fabriks- og fodersukkerroerne samt til bekæmpelse af det nævnte rodukrudt (tidsler) i sædskiftet, jf. efterfølgende beskrivelser. For det tilfælde, at pesticidanvendelserne skal anvendes til analyser af mere radikale reduktioner i pesticidforbruget bør det nøje overvejes at nedjustere de 5 timer eller anvise nogle alternative løsninger som fx justeringer i sædskiftet.

6.1.8 Ukrudtsbekæmpelse i nudriften

Generelt vurderes der ikke at være sket store teknologiske gennembrud siden Bicheludvalget aflagde rapport. Der er ikke i den forløbne periode introduceret nye herbicider, som v æsentligt ændrer bekæmpelsesmulighederne for ukrudt. Der er imidlertid sket en modernisering og udvikling af udstyr til radrensning og båndsprøjtning, således at dette lever op til nutidens tekniske standarder.

Landsforsøgene har vist, at ukrudtsharvning i vinterhvede/vintersæd ikke i nudriften er konkurrencedygtig med kemisk bekæmpelse (Oversigt over Landsforsøgene 2001 side 119-121, 2002 s 121-123 og 2002 s 88-90). Det er derimod vurderet, at radrensning og hypning i rækkeafgrøderne roer, raps og kartofler er et effektmæssigt alternativ til en ren kemisk bekæmpelse. I roerne skal radrensningen dog kombineres med båndsprøjtning.

I nudriften vil der derfor kun være et moderat behov for mekanisk ukrudts bekæmpelse. I vinterraps vil det kun være rentabelt for de store ejendomme at investere i radrensningsudstyr. Alternativt kan maskinstation anvendes, men her vil der hurtigt opstå et flaskehalsproblem. Derfor skønnes det, at maksimalt en tredjedel af rapsarealet kan/vil blive radrenset og maksimalt en fjerdedel til en tredjedel af arealet kan/vil blive båndsprøjtet i nudriften. I roerne vil det i nudriften kun være rentabelt for de store ejendomme at investere i radrensningsudstyr. Et krav om en reduceret pesticidanvendelse vil imidlertid ændre økonomien i og behovet for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Behovet og mulighederne for mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan derfor bedst blive analyseret i en driftsøkonomisk sammenhæng (jf. de efterfølgende driftsøkonomiske analyser, kapitel 7 og 8).

6.1.9 Priser

Pesticidpriserne for de enkelte pesticidanvendelser er beregnet med udgangspunkt i priser for 2002 indsamlet af Dansk Landbrugsrådgivning -Landscentret, sammenholdt med information om, hvilke midler der dominerer anvendelsen af specifikke problemer.

6.2 Herbicidanvendelser og vækstregulering

6.2.1 Forklaring til herbicidanvendelserne

Til beskrivelsen af pesticidanvendelserne for herbicider og vækstregulering benyttes en skabelon med en række forkortede linieoverskrifter og ledetekster.

Klik på her for at se "Tabel 6.2"

Det aktuelle forbrug af herbicider er fastsat på baggrund af mere end 8.000 behandlingsindeksopgørelser fra perioden 2000 til 2002. Erfaringerne fra studielandbrugene viser, at det reelle forbrug ved afstemning af regnskab og lager ligger omkring 5 procent over det forbrug der opgøres i sprøjtejournal.

6.2.2 Herbicidanvendelser og vækstregulering i vinterhvede

Klik her for at se "Tabel 6.3"

For vinterhvede i sædskifte med sukkerroer og for vinterhvede med udlæg af fx frøgræs kan der være behov for en grundigere ukrudtsbekæmpelse eller nogle dyrere og mere skånsomme herbicider. De viste herbicidanvendelser gælder førsteårs vinterhvede uden udlæg af frøgræs og uden sukkerroer i sædskiftet. For flere års vinterhvede, vinterhvede med udlæg af frøgræs eller vinterhvede med sukkerroer i sædskiftet må der påregnes et større forbrug af herbicider. Dette merforbrug er specificeret under herbicidanvendelser i sædskiftet.

For ukrudt i vinterhvede og vårbyg viser behandlingsindeksopgørelserne, at der er anvendt 0,17 BI MCPA. Det vurderes, at dette i al væsentlighed er anvendt til bekæmpelse af rodukrudt. Der er derfor fratrukket 0,15 BI for hvede og vårbyg.

6.2.3 Herbicidanvendelser og vækstregulering i vårbyg

Klik her for at se "Tabel 6.4"

6.2.4 Herbicidanvendelser og vækstregulering i øvrige kornarter

Klik her for at se "Tabel 6.5"

Klik her for at se "Tabel 6.6"

Klik her for at se "Tabel 6.7"

6.2.5 Herbicidanvendelser og vækstregulering i frøgræs og kløverfrø

Klik her for at se "Tabel 6.8"

Det er vanskeligt at fastsætte en faglig norm (IP) for herbicidanvendelse i rødsvingel. Måltallet er tilsyneladende sat rigeligt højt. Det er derfor valgt at sætte lighedstegn mellem det aktuelle forbrug og den faglige norm (IP). Det er afgørende at avlen er fri for kvik.

Forsøg med vækstregulering i rødsvingel (11 forsøg, Oversigt over Landsforsøgene 2002, side 143) har givet så store og statistisk sikre merudbytter, at en stor del af rødsvingel vil blive vækstreguleret. Vækstregulering og herbicider udbringes ikke sammen. Totalt 1,95 udbringning. En økonomisk optimal løsning (IP) vil være at behandle med 0,4 l Moddus plus 1,25 l Cycocel 750. Dette udløser et 1,5 BI. Der skønnes at være behov for behandling på 2/3 af arealet.

Det er vanskeligt at fastsætte en faglig norm (IP) for herbicider i frøgræsarterne. Det er afgørende at avlen er fri for almindelig rapgræs og enårig rapgræs.

Klik her for at se "Tabel 6.9"

Kløverfrø er primært hvidkløver.

6.2.6 Herbicidanvendelser i ærter og raps

Klik her for at se "Tabel 6.10"

Med et lavere herbicidforbrug (IP og LOW) i ærter følger der et større behov for at nedvisne ukrudt med glyphosat før høst. Derfor en større faktor for udbringning før høst.

Klik her for at se "Tabel 6.11"

6.2.7   Herbicidanvendelser i roer og kartofler

Klik her for at se "Tabel 6.12"

På grund af et højere ukrudtstryk har fodersukkerroerne et lidt større forbrug af herbicider end angivet for sukkerroerne.

Klik her for at se "Tabel 6.13"

6.2.8   Herbicidanvendelser i grovfoderafgrøder

Klik her for at se "Tabel 6.14" 

Klik her for at se "Tabel 6.15"

6.2.9 Herbicidanvendelser i sædskiftet

Klik her for at se "Tabel 6.16"

Det er på baggrund af erfaringer med grønne regnskaber vurderet, at indberetningen af glyphosat i behandlingsindeksopgørelserne er undervurderet i forhold til det reelle forbrug. Mange landmænd glemmer at indføre glyphosat behandlingerne i sprøjtejournalen, fordi behandlingerne ligger uden for vækstsæsonen. Det er derfor valgt at lade det aktuelle forbrug (AKT) bestemme med brug af salgsstatistikken. Ifølge salgsstatistikken for 2001, svarer omsætningen af glyphosatmidler til et forbrug i landbruget på 0,3 BI. Ifølge oplysninger fra Dansk Planteværn er forbruget yderligere steget i 2002. Dette hænger godt sammen med, at der er tiltagende problemer med kvik og andet rodukrudt. Dette kan blandt skyldes, at stubbehandling i stigende omfang undlades som en del af jordbehandlingen.

Ifølge indeksopgørelserne anvendes der 0,17 BI MCP mod bredbladet rodukrudt som fx tidsler og bynke i hvede og byg. Det svarer til omkring 0,1 BI for hele omdriftsarealet. I den faglig norm (IP) for arealet i omdrift skal der således afsættes 0,2 BI mod kvik og ca. 0,15 BI mod øvrigt rodukrudt.

Klik her for at se "Tabel 6.17"

Det vurderes, at der i flereårs vinterhvede er behov for ekstra 0,15 BI herbicider (fx 0,5 l Boxer og Stomp pr. ha).

Klik her for at se "Tabel 6.18"

Klik her for at se "Tabel 6.19"

6.3 Fungicid og insekticidanvendelser

6.3.1 Generelle bemærkninger

Generelt vurderes der ikke at være sket store teknologiske gennembrud på fungicid- og insekticidområdet siden Bicheludvalget aflagde rapport. Dog er der større anvendelse af resistente sorter i hvede og vårbyg samt bejdsning af bl.a. sukkerroer der delvist har overflødiggjort almindelige insekticidsprøjtninger.

Det vurderes, at de tabsprocenter, der blev fastsat af Bicheludvalget, for de fleste afgrøder stadigt er gældende⁴. Det vurderes ligeledes, at de nye effektive svampemidler (Amistar, Comet og Opus) har øget udbytteniveauet i vinterhvede. Merudbyttet af de ny midler varierer fra år til år, men er ca. 1,5 hkg i gennemsnit pr. ha. Fordi der i dag også dyrkes flere septoriaresistente vinterhvedesorter er det valgt at øge det potentielle udbyttetab med 1 pct. i forhold til beregningerne for Bicheludvalget. I vinterraps medfører stigende angreb af rapsjordlopper at tabsprocenten er hævet fra 5 til 6 pct.

6.3.2 Forklaring til fungicid og insekticidanvendelserne

Nedenstående skema giver en forklaring til beskrivelsen af fungicid og insekticidanvendelserne

Klik her for at se "Tabel 6.20"

Det er valgt at slå beskrivelsen af pesticidanvendelsesmulighederne for fungicider og insekticider sammen. Hvor det er fundet fagligt og økonomisk relevant, er der givet mulighed for dels at reduceret forbruget parallelt, dels at droppe insektmidlerne før fungiciderne og omvendt.

6.3.3 Fungicid og insekticidanvendelser i vinterhvede

Klik her for at se "Tabel 6.21"

Klik her for at se "Tabel 6.22"

Behovet (IP) for fungicider i vinterhvede er sat til 0,5 BI. I visse sorter og visse år er det muligt at sænke dette niveau til 0,25 BI. Forsøg med gradueret input både ved Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning har vist, at det største nettomerudbytte opnås omkring 0,25 BI i resistente sorter, mens det ligger på mellem 0,25 og 0,63 BI i de mere modtagelige sorter (jf. Planteværnskonferencen 2003). Hverken ved høje eller lave doser kendes nettomerudbytte på forhånd⁵, men 0,5 BI vil være et godt bud på en faglig norm (IP). Der regnes med, at der i dag (AKT) sprøjtes 2 gange med fungicider i hvede, og det er antaget, at 50 pct. af insektmidlerne udbringes samtidig med svampemidler. Der er på baggrund af forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning og Landsforsøgene fastsat fire scenarier med nedsat dosering af fungicider (SEP1-SEP4). Merudbytterne ved disse strategier har været henholdsvis 11 pct. ved 0,75 BI, 9 pct. ved 0,5 BI, 7 pct. ved 0,25 BI og 4 pct. ved 0,125 BI.

Fungicidprisen er for vinterhvede beregnet med udgangspunkt i priser 2002 indsamlet af Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret. Med brug af nogle typiske løsninger⁶ med et samlet behandlingsindeks på 0,75 BI kan prisen for fungicider og insekticider sættes til henholdsvis 450 kr. og 80 kr. pr. BI.

Klik her for at se "Tabel 6.23"

For brødhvede og eksporthvede er der i forhold til foderhvede kun et begrænset antal lavdosis pesticidanvendelser til rådighed. Der er desuden forventet et kvalitetstab ved lave doseringer. Kvalitetstabet er størst i brødehvede og skyldes ikke et egentligt udbyttetab men en dårligere sortering.

6.3.4 Fungicid og insekticidanvendelser i vårbyg

Klik her for at se "Tabel 6.24"

Klik her for at se "Tabel 6.25"

Fungicidpriserne er lavere for vårbyg end for hveden. Det skyldes blandt andet, at de dyrere midler ikke har været helt så effektive i vårbyg som i hveden⁷. Det er antaget at ca. 75 pct. af arealet med den nuværende praksis (AKT) behandles 1,25 gange (Farmstat 2003), hvilket totalt giver 0,94 kørsler pr. ha.

Foderbyg (der svarer til sandjord i Bicheludvalget) behandles mindre end maltbyg (der svarer til lerjord i Bicheludvalget). Måltal (NRM) er sat til 0,5 BI for maltbyg og 0,25 BI til foderbyg. Det er indregnet, at halvdelen af maltbygarealet behandles 2 gange, mens 50 pct. af foderbygarealet ikke behandles overhovedet.

Halvdelen af insektmidlerne vurderes (AKT) at blive udbragt samtidig med fungicider (0,15). Dette giver i alt et udbringningsomfang for foderbyg på 0,65 gange pr. ha (0,5+0,15), mens det i maltbyg er 1,65 gange pr. ha (1,5+0,15). Det vurderes, at behovet (IP) for fungicider med de nuværende sorter er 0,15 BI for foderbyg og 0,3 BI for maltbyg⁸. I en rapport fra Bicheludvalget var de tilsvarende tal 0,2 og 0,3 BI.

Klik her for at se "Tabel 6.26"

6.3.5   Fungicid og insekticidanvendelser i øvrige kornafgrøder

 Klik her for at se "Tabel 6.27"

For vinterbyg bliver (AKT) 90 pct. af arealet behandlet, og 40 pct. af dette areal behandles to gange. Det vurderes fortsat at 0,4 BI vil være tilstrækkeligt (IP) i nudriften.

Klik her for at se "Tabel 6.28"

For vinterrug ligger indsatsen jf. behandlingsindeksopgørelserne (AKT) under det fastsatte måltal (NRM) og afspejler at der generelt er et lavt behov (IP) for bekæmpelse af sygdomme i denne afgrøde. Det aktuelle forbrug (AKT) er sat til 0,13 BI, hvilket svarer til at ca. 50 pct. af arealet behandles med kvart dosis. Det vurderes at 0,1 BI mod 0,2 BI i Bicheludvalget (side 142 i Rapporten fra Jordbrugsdyrkningsudvalget) vil være tilstrækkeligt (IP) i nudriften. For havre ligger det aktuelle forbrug (AKT) af svampemidler på ca. 0,2 BI, hvilket er lidt under måltallet (NRM) på 0,25 BI. Det vurderes, at ca. 50 pct. af arealet behandles (AKT) med ½ dosis af gamle midler (Tilt top etc.).

6.3.6 Fungicid og insekticidanvendelser i frøgræs og kløverfrø

Klik her for at se "Tabel 6.29"

Rødsvingel behandles (stort set) ikke med fungicider og insekticider. For engrapgræs vurderes det, at 50 pct. af arealet behandles (AKT) med 1/3 dosering. For rajgræs er der sat ind med lidt svampebehandling og skadedyrsbehandling jf. måltal og erfaringer fra behandlingsindeksopgørel-serne (AKT).

Klik her for at se "Tabel 6.30"

Udbyttetab ved en reduceret pesticidanvendelse (LOW og NUL) i kløverfrø skyldes især problemer med kløversnudebiller. Af et begrænset antal behandlingsindeksopgørelser fremgår det, at forbruget (AKT) i kløverfrø er lidt mindre end 1 BI. Forsøg fra de sidste tre år har vist udbyttetab i ubehandlet kløverfrø der varierer mellem 26 og 63 pct. (Lars Mondrad, pers.kom.). Det indikerer, at Bicheludvalgets udbyttetab på 50 pct. ved pesticidfri dyrkning (NUL) af kløverfrø fortsat er realistisk.

6.3.7 Fungicid og insekticidanvendelser i ærter og raps

Klik her for at se "Tabel 6.31"

Der sprøjtes (AKT) mere mod skadedyr i ærter end måltallene (NRM) vejleder om. Dette skyldes formentligt et større behov for bekæmpelse af bladlus, viklere og bladrandbiller. Der mangler god dokumentation for, hvor store tab disse skadegører medfører. For fungicider er behovet (IP) reduceret til 0,1 BI mod Bicheludvalgets 0,25 BI (++ scenariet). Forsøgsresultater har vist, at svampebekæmpelse kun er lønsom (IP) i en begrænset andel af markerne. Måltallet for fungicider blev derfor sat til 0,1 BI, der fortsat vurderes som et realistisk mål (NRM) og svarer til den faglige norm (IP) .

Klik her for at se "Tabel 6.32"

Der sprøjtes (AKT) mere mod skadedyr i vinterraps end måltallene (NRM) vejleder om. Dette skylles et større behov (IP) for bekæmpelse af især rapsjordlopper de senest 3 år. Det vurderes således, at måltallet (NRM) i forhold til Bicheludvalget bør øges til fx 1,0 BI. Med brug af reducerede doser vil 0,7 BI være tilstrækkeligt (IP). Generelt sprøjtes der (AKT) mindre for sygdomme end måltallene (NRM) vejleder om. For vårraps er der ingen ændringer i forhold til Bicheludvalget.

6.3.8 Fungicid og insekticidanvendelser i roer

Klik her for at se "Tabel 6.33"

Der sprøjtes nu (AKT) mindre mod skadedyr i sukkerroer end måltallene (NRM) vejleder om. Dette skylles en større anvendelse (AKT) af Gaucho bejdse, som næsten har elimineret behovet (IP) for yderligere insektbehandlinger.

Bejdsemidler har ikke et behandlingsindeks (BI) og indgår ikke ved beregning af behandlingshyppigheden (BH), da bejdsning generelt vurderes at være mindre skadelig for miljøet end en sprøjtning. I beregningerne er behandlingsindekset (BI) for bejdsemidlerne sat til 0,01 BI, som med en fiktiv pris på 20.000 kr. pr. BI resulterer i nogle realistiske behandlingsomkostninger. Der benyttes ikke bejdsemidler i den pesticidfri dyrkning (NUL).

Det vurderes (IP), at forbruget af fungicider i sukkerroer vil øges efter at Opus er blevet godkendt til bekæmpelse af Ramularia i roer. Tidligere (AKT) har der ikke været godkendt midler til bekæmpelse af denne sygdom.

Bekæmpelse af Ramularia vurderes (IP) ikke at ville ske i foderroer.

6.3.9 Fungicid og insekticidanvendelser i kartofler

Klik her for at se "Tabel 6.34"

Klik her for at se "Tabel 6.35"

Udbyttetabene for kartofler er blevet justeret i henhold til Kartoffelrapport udarbejdet for Bicheludvalget. Ved beregning af priser og pesticidforbrug (IP) er benyttet 2 Dithane, 2 Shirlan og 1 specialmiddel. Bicheludvalgets udbyttetab ved pesticidfri dyrkning (NUL) og de halve doseringer ved en reduceret pesticidanvendelse (LOW) er fastholdt.

6.3.10 Fungicid og insekticidanvendelser i grovfoderafgrøder

Fungicid- og insekticidanvendelserne i foderroer er beskrevet ovenfor under fabriksroer.

Klik her for at se "Tabel 6.36" 

Lave tab (AKT) i sædskiftegræs og ingen nye input (IP) i majs, hvor der er yderst begrænsede problemer (AKT og IP) med sygdomme og skadedyr.

Klik her for at se "Tabel 6.37"

I helsæd forventes (IP), lige som for byg, kun lave tab. Der blev ikke vurderet udbyttetab for  grovfoderærter i Bicheludvalget (Rapporten for jordbrugsdyrkning).

_____________________________________________________________

⁴ Se fx Jordbrugsdyrkningsrapporten (Miljøstyrelsen 1999a) side 52 og tabel 10.4 side 143. 
⁵ Det er blandt andet vanskeligt at forudsige det aktuelle smittetryk og vækstsæsonens længde på sprøjtetidspunktet.
⁶ Fx 0,5 Folicur + 0,25 Amistar der koster 312 kr. svarende til 416 kr. pr. BI eller 0,25 Folicur + 0,25 Opus + 0,25 Comet der koster 370,5 kr. svarende til 494 kr. pr. BI.
⁷ Fungicidprisen er beregnet for 0,25 Folicur + 0,25 Amistar. Det giver en pris på 216 kr. for 0,5 BI og dermed en pris på 432 kr. pr. BI.
⁸ Der henvises til forsøg med typesorter udført ved Dansk Landbrugsrådgivning og Danmarks JordbrugsForskning (jf. Planteværnskonferencen 2003)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |