| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks Tredje Nationalrapport

9 Uddannelse, efteruddannelse og offentlighedens kendskab

I Danmark foregår der en løbende offentlig debat bl.a. i medierne om den menneskeskabte drivhuseffekt, dens omfang og den politiske reaktion i form af politikker og virkemidler. I 2002 har regeringen offentliggjort sin strategi for bæredygtig udvikling, og klimapolitikken skal ses i en sammenhæng med indsatsen for at gøre den danske samfundsudvikling bæredygtig. Som en del af strategien indgår inddragelse af offentligheden og åbenhed omkring beslutningsgrundlag og analyser. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden, og denne tradition blev på miljøområdet fulgt op med en international aftale – Århuskonvention fra 1998. Ved de internationale FN-forhandlinger om en fælles indsats mod klimaændringerne er både den danske industri, og grønne og udviklingsorienterede organisationer repræsenteret i forhandlingsdelegationen. På Miljøministeriets (www.mim.dk), Miljøstyrelsens (www.mst.dk), Finansministeriets (www.fm.dk), Økonomi- og Erhvervsministeriets (www.oem.dk) og Energistyrelsens (www.ens.dk), hjemmesider findes der en betydelig information om klimaændringer og den danske politik i relation hertil.

Miljøstyrelsen har endvidere igangsat en kortlægning af informationsforpligtelser og –indsats på klimaområdet. Kortlægningens primære formål er at bidrage til et beslutningsgrundlag for den fremtidige informationsindsats på klimaområdet, der tager udgangspunkt i Danmarks formelle forpligtelser og Danmarks og andres landes hidtidige indsats og aktiviteter.

9.1 UDDANNELSES- OG EFTERUDDANNELSESPROGRAMMER

Klimaændringer er et centralt emne i Copenhagen Global Change Initiative (COGCI), som er en ph.d.-skole og et forskernetværk etableret i samarbejde mellem Københavns Universitet, DMI, DMU og GEUS. Skolen har for tiden 25 ph.d.-studerende indskrevet. Undervisningen omfatter generelle og specielle kurser samt seminarer og temadage. Seminarer og temadage er åbne for offentligheden, og det er planen at kurserne skal tilbydes andre institutter og erhvervslivet som efteruddannelse.

Universiteterne udøver en stor udadrettet formidling af forskningsresultater, feks kan man se Niels Bohr Institutetets aktiviteter publiceret på web-siden http://www.fys.ku.dk/hco/presse/Formidling2002.htm. En stor del af denne indsats drejer sig om klima i både specifik og mere almen forstand.

DMI arrangerer foredrag for f.eks. gymnasieelever, undervisere, forskere og for andre interesserede. Desuden har medarbejdere fra en række institutioner deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival i 1998 og 2000 med foredrag rundt omkring i landet.

For elever i gymnasiet og HF har Miljøministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet via projektet ”Det globale miljø” udarbejdet undervisningsmateriale rettet mod miljøundervisningen, som har klima som et af de centrale emner. Materialet er internetbaseret (www.globalemiljoe.dk) suppleret med en lærebog,

I forbindelse med de mange projekter, der er igangsat under Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter er der krav om udarbejdelse af rapporter, der bliver gjort offentligt tilgængelig. Der udarbejdes desuden artikler til diverse faglige tidsskrifter, således at de relevante målgrupper får kendskab til resultaterne.

9.2 KLIMAINFORMATION

Miljøstyrelsens hjemmeside opdateres løbende med de seneste relevante informationer inden for klimaområdet enten direkte i form af pressemeddelelser, dokumenter, rapporter m.v. eller med links til de aktuelle aktører.

Der er af DMU udarbejdet en række rapporter. I faglig rapport nr. 401 er Danmarks behov og muligheder for tilpasning til fremtidige klimaændringer vurderet. I forbindelse med rapporten er der lavet en poster med illustrationerne fra rapporten. Rapporten kan findes på DMU’s hjemmeside www.dmu.dk. En række af DMU’s rapporter om klima retter sig også til brug i undervisningssektoren, herunder Temarapport 29/1999 ”Hvor kommer luftforureningen fra” og Temarapport 31/2000 ”CO₂, Hvorfra, hvorfor, hvor meget”.

DMI har en hjemmeside, www.dmi.dk, hvor aktuelle og historiske klimadata er tilgængelige sammen med grundlæggende beskrivelse af klimasystemet og klimaprocesser samt temaer om nye resultater fra den internationale videnskabelige litteratur. DMI formidler desuden gennem foredrag og populære artikler i aviser og fagblade, gennem bøger og rapportserier samt på temadage og i bladet KlimaNyt, som udsendes elektronisk to til fire gange årligt. I 2001 har DMI udgivet bogen ”Climate Change Research - Danish Contributions”, redigeret i samarbejde med RISØ og DMU, som giver en generel indføring til problemstillingen menneskeskabte klimaændringer og som beskriver forskningsprojekter og -resultater ved en række institutioner i Danmark. Både rapporter, KlimaNyt og klimabogen kan hentes på www.dmi.dk. Formidling af IPCC’s resultater i ”Third Assessment Report” (TAR) på dansk er bl.a. sket med DMI’s udgivelse af bogen ”Den globale opvarmning – bekæmpelse og tilpasning”.

Af andre hjemmesider af interesse kan nævnes http://www.glaciology.gfy.ku.dk/, der opdateres jævnligt.

9.3 DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE KLIMAAKTIVITETER

DMI deltager i en række internationale projekter med støtte primært fra EU-Kommissionens rammeforskningsprogrammer. Desuden bidrager instituttet til IPCC’s arbejde. Der er bl.a. i samarbejde med Max Planck Institut für Meteorologie i Hamburg gennemført beregninger af klimaudviklingen for to af IPCC’s SRES-udslipsscenarier med et koblet atmosfære-oceanmodelsystem. Disse scenarier er tilgængelige til effektstudier i IPCC’s scenariedatabase. Medarbejdere ved DMI har desuden deltaget i udarbejdelsen af IPCC’s 3. vurderingsrapport (TAR), én har været koordinerende forfatter, en anden bidragende forfatter og flere har deltaget som ekspertreviewere.

Danmarks Jordbrugsforskning har bidraget til IPCC gennem en EU Concerted Action vedrørende virkninger af klimaændringer og tilpasninger til et ændret klima i Europa.

Også RISØ deltager på ekspertniveau i IPCC. UNEP-centeret på RISØ har deltaget med 5 forfattere og en koordinerende forfatter til TAR, WG III-rapporten. UNEP-centeret deltager i en lang række informationsaktiviteter i tilknytning hertil, og i forhold til forskellige politikmuligheder bl.a. i samarbejde med DMI og DMU.

DMU arbejder på forskellig vis med at popularisere og formidle indholdet af bl.a. TAR og den nyeste forskning, bl.a. for så vidt angår klimaeffekter.

9.4 OFFENTLIGE KAMPAGNER

Kampagner

Der gennemføres en række initiativer både rettet mod virksomheder og private husholdninger for at fremme miljørigtig adfærd, ikke mindst af klimahensyn og i forhold til energianvendelse. For at øge offentlighedens kendskab til handlemuligheder og mindst miljøbelastende teknologi er der bl.a. mærkningsordninger, trykt materiale, oplysningslinier og mediespots.

Trafik, sundhed og miljø. I de senere år har miljøpolitikken i stigende grad haft fokus på at alle har et medansvar for at miljøproblemerne opstår og for at medvirke til at løse problemerne. Denne strategi er nu også ved at slå igennem på transportområdet, og i løbet af de sidste tre-fire år har to store landsdækkende miljøtrafik kampagner set dagens lys: ”Vi cykler til arbejde” – og ”Miljøtrafikugen”, som er et led i den europæiske bilfri dag den 22. september og European Mobility Week, hvor over 1000 byer fra hele Europa deltog i 2002.

I ”Vi cykler til arbejde” har Dansk Cyklistforbund fået etableret et godt samarbejde med mange borgere og virksomheder, og her især fået formidlet de sundhedsmæssige gevinster ved cyklen som transportform.

I ”Miljøtrafikugen” er vægten lagt på generelt at demonstrere mere miljøvenlige transportvaner (brug bilen mindre, køb en energieffektiv bil, kør flere sammen, cykel på de korte ture, udnyt den kollektive trafik mest muligt, m.v.) og i åben dialog, uden løftede pegefingre, at diskutere trafikvaner med befolkningen. På denne måde kan et større folkeligt engagement om trafiksagen etableres og være med til at skabe øget forståelse for nye måder at indrette byernes transportsystemer på.

En anden hensigt med en forstærket kampagne- og informationsindsats er, at det er en kombination af tiltag som påvirker holdninger og adfærd og andre former for tilskyndelser som økonomi og tilgængelighed uden bil, der skal til for at fremme mere miljøvenlige trafikvaner.

Evalueringer¹ viser, at både ”Vi cykler til arbejde” og ”Miljøtrafikugen” har haft god gennemslagskraft, og er blevet godt modtaget af kommuner, interesseorganisationer, græsrødder og virksomheder, som står for hovedparten af de konkrete aktiviteter. Trafikministeriet og Miljøministeriet har hidtil støttet Miljøtrafikugen med 4-5 mio. kr. hvert år, for at understøtte og medfinansiere kommunernes indsats. Denne statslige medfinansiering bortfalder i 2003, og det er op til de danske kommuner selv at finansiere deres evt. deltagelse i European Mobility Week.

Den stigende fokus i offentligheden på livsstilssygdomme og fedme vil formentlig i de kommende år give gode muligheder for at markedsføre ikke motoriserede transportformer som cykling og gang i offentlige sundhedskampagner, for at opnå sundhedsmæssige gevinster ved oftere at tage cyklen eller gå til arbejde, indkøb, fritidsaktiviteter m.m.

^{_____________________________________________________________________
1} Se bl.a. Miljønyt nr. 57, 2001

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |