| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks Tredje Nationalrapport

Bilag E Danmarks rapport om systematiske klimaobservationer til det Globale Klimaobservationssystem (GCOS)

DANMARKS RAPPORT OM

SYSTEMATISKE OBSERVATIONER TIL DET GLOBALE KLIMAOBSERVATIONS-SYSTEM (GCOS) I FORBINDELSE MED DEN TREDJE NATIONALRAPPORT UNDER DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMA-ÆNDRINGER (UNFCCC)

Den årlige middeltemperatur, Danmark,1873-2000

KAPITEL 1 

INDLEDNING

Nærværende rapport giver en status over Danmarks bidrag til de systematiske observationer til det globale klimaobservationssystem (GCOS). Rapporten udgør en del af den tredje nationale meddelelse til parternes konference til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

Adskillige danske ministerier foretager klimaforskning og udarbejder klimarelaterede observationer for at opfylde deres forpligtelser. På nuværende tidspunkt findes der ingen samlet national plan for hele området, der omfatter såvel klimaforskning som klimaobservationer.

Systematiske observationer

I Danmark deltager mange styrelser i den systematiske observation af dele af klimasystemet. Registrering, kvalitetskontrol og arkivering af sådanne data tager sigte på at opfylde disse styrelsers samlede behov, der er afledt af deres overordnede opgaver.

Behovet for langsigtet systematisk observation af miljømæssige eller økologiske forhold opstår normalt i forbindelse med operationelle, lovgivnings- eller forskningsrelaterede behov. Et eksempel på operationelle behov er Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) indsamling af meteorologiske data til forudsigelser og statistiske formål. De deraf afledte observationsprogrammer har tendens til at være langsigtede, men de afledte individuelle data kan betragtes som forgængelige, og der fokuseres måske ikke altid på, at de registrerede datas stabilitet og pålidelighed opretholdes.

Det videnskabelige miljø indser i højere grad det generelle behov for systematiske og pålidelige tidsserier, og det indgår i procedurerne for indsamling og behandling af data.

Datatilgængelighed

Rapporten beskriver relevante klimaobservationer for Danmark, Grønland og Færøerne. De pågældende data kan almindeligvis fås fra de institutioner, der driver observationsstationerne / indsamler data, men mange af dem kan også findes på internettet, f.eks. på adressen: www.dmi.dk. Når data er bidrag til GCOS og sendes til de behørige datacentre, kan de også fås fra disse centre.

Endvidere er alle meteorologiske data og produkter, der produceres af medlemmer af WMO (nationale vejrtjenester) til WMO-programmer som f.eks. WWW, tilgængelige i henhold til bestemmelserne i WMO’s resolution 40 (WMO’s politik og praksis for udveksling af meteorologiske og beslægtede data og produkter, herunder retningslinjer med hensyn til kommercielle meteorologiske aktiviteter). Data af denne art er ”gratis” og ”frit” tilgængelige (dvs. kan erhverves alene mod betaling af de omkostninger, der er forbundet med reproduktion og levering, men uden betaling for selve produktet, og uden restriktioner for dets anvendelse).

Noget tilsvarende gør sig gældende for hydrologiske data og produkter omfattet af WMO’s resolution 25. Derudover forventes IOC at vedtage en datapolitik, der giver gratis og åben adgang til data indsamlet, fremlagt eller udvekslet som led i havforskningsprogrammer gennemført i samarbejde med IOC.

KAPITEL 2

METEOROLOGISKE OG ATMOSFÆRISKE OBSERVATIONER

Bidrag til GCOS

Danmark deltager aktivt i GCOS Surface Network (GSN) og GCOS Upper Air Network (GUAN) samt i Global Ozone Observing System (GO3OS) som et led i Global Atmosphere Watch (GAW).

 Klik her for at se "Tabel 1"

GCOS Surface Network / GSN-stationer

De syv udpegede GSN-stationer i Danmark, Grønland og på Færøerne drives alle af DMI og omfatter:

- Grønland: Upernarvik, Godthaab / Nuuk, Narsarsuaq, Danmarkshavn, Ammassalik;
- Færøerne: Thorshavn;
- Danmark: København.

Alle stationer opfylder i dag GCOS-standarden for overfladeobservation.

GCOS Upper Air Network / GUAN-stationer

Der er kun udpeget en GUAN-station for Danmark, Grønland og Færøerne, og den er beliggende i Narsarsuaq i Grønland. Stationen drives af DMI i overensstemmelse med GCOS-standarden. En undersøgelse foretaget i 2002 af stationens resultater viser, at 92 pct. af målingerne nåede en trykhøjde på 30 hPa.

GCOS Global Atmospheric Watch / GAW-stationer

Som led i GAW-programmet bidrager Danmark til det globale ozonobservationssystem (GO3OS) med data fra tre stationer i Grønland og en i Danmark. Stationerne i Kangerlussuaq og København er udstyret med Brewer-spektrometre, stationen i Pituffik er udstyret med et Dobson- og et SAOZ-spektrometer. Og stationen i Illoqqortoormiut er udstyret med et SAOZ-spektrometer. Spektrometret i Illoqqortoormiut betjenes af Service d’Aeronomie (Frankrig) i samarbejde med DMI, og de øvrige spektrometre betjenes af DMI. Alle data er tilgængelige hos DMI.

Andre nationale meteorologiske og atmosfæriske observationer:

Klimatologiske/meteorologiske overfladestationer

DMI driver og modtager data fra et netværk af henved 100 automatiske vejrstationer i Danmark, Grønland og på Færøerne. Alle målinger foretages i overensstemmelse med WMO’s anbefalinger.

Figur 3:
Vejrstationer på Færøerne

Et specielt lukket netværk bestående af (manuelle) stationer til klimatologiske observationer er med virkning fra 2001 lukket ned på grund af konvergens mellem de forskellige netværksteknologier. Bagrunden for denne beslutning er at eliminere menneskelige fejl, at opnå potentielle besparelser med rationaliseringen og at opnå en højere observationshyppighed. De klimatologiske data indsamles i dag fra det automatiske netværk, der er beskrevet ovenfor.

Der indsamles klimatologiske data for at definere klimaet i Danmark, Grønland og på Færøerne og for at oprette en national database for en lang række forespørgsler og forskningsaktiviteter. Klimatologisk arbejde består mest i at udarbejde års- og månedsstatistikker samt udregne gennemsnit, percentiler og standardafvigelser. For at kunne beregne pålidelige gennemsnit og tendenser er det nødvendigt med mange registrerede data. I 2001 omfattede den daglige strøm af data fra Danmark, Grønland og Færøerne 75.000 observationer, og i dag er der lagret 245.000.000 observationer i den centrale database hos DMI. Nogle af de lagrede data går helt tilbage til 1872.

Hver måned udarbejdes der en oversigt for de tre stationer i Danmark, en på Færøerne og otte i Grønland i CLIMAT-format. Disse data udsendes rutinemæssigt via det globale kommunikationssystem (GTS).

Netværk til observation af nedbør (stationer og radar)

Der er behov for flere nedbørdata, end der genereres fra de ovenfor beskrevne kilmatologiske og meteorologiske målenet. I Danmark består målenettet til registrering af nedbør af omtrent 575 stationer. Cirka 75 af disse stationer leverer løbende data om regnintensiteten. De drives af DMI og Spildevandskomitéen (SVK) i fællesskab. De øvrige 500 stationer indsamler dagligt værdier for nedbør, og data fra ca. 100 af dem sendes dagligt til DMI. De øvige data sendes som månedsopgørelser.

Figur 4:
AUTOMATISKE NEDBØRMÅLERE (DETALJERET UDSNIT FOR KØBENHAVNSOMRÅDET)

Figur 5:
MANUELLE NEDBØRMÅLERE

På Færøerne indsamler et netværk til observation af nedbør bestående af 22 stationer dagligt oplysninger om nedbøren.

Oplysninger om nedbør kan også indhentes fra vejrradardata. DMI har i Danmark et netværk bestående af tre vejrradarer, der giver næsten 100 pct. dækning. Med en fjerde radar på Bornholm fra begyndelsen af 2002 er dækningen nu yderligere forbedret. Netværket har en uovertruffen geografisk dækning og leverer således meget detaljerede klimatologiske nedbørdata på såvel national, regional som lokal skala. De seneste forsøg med kalibrering af radardata i forhold til punktmålinger af nedbør viser stor absolut nøjagtighed. Det nuværende radarnet har en observationsfrekvens på seks billeder i timen og en rumlig opløsning på 2 km x 2 km.

Netværk til observation af energiindstråling og solskinstimer

DMI har et netværk bestående af 30 stationer i Danmark, seks i Grønland og en på Færøerne til observation af solskinstimer.

Der måles stråling på 23 stationer i Danmark, hvoraf 15 drives af DMI og otte af Danmarks JordbrugsForskning (DIAS). Målingerne af stråling foretages som ti minutters middelværdier af globalstråling på DMI’s stationer og som middelværdier af globalstråling pr. time på DIAS’ stationer.

Stationer til måling af solens ultraviolette (UV) stråler og stratosfærisk ozon

Solens UV-stråling på forskellige bølgelængder måles af DMI på to stationer i Grønlønd, Pittuffik og Kangerlussuaq.

Udover det tidligere omtalte GO3OS foretager DMI ugentlige ozonmålinger i Illoqqortoormiut og sporadiske ozonmålinger i vintermånederne i Pittuffik.

Målinger i de øvre luftlag - radiosondeobservationer

DMI driver radiosondestationer på følgende syv lokaliteter: København, Thorshavn (Færøerne) og Danmarkshavn, Illoqqortoormiit, Tasiilaq, Narsarsuaq og Aasiaat (Grønland). Der foretages to målinger om dagen på disse stationer.

Der udarbejdes og udsendes rutinemæssigt en månedsoversigt via GTS (CLIMAT TEMP) for alle syv stationer.

Isobservationer

DMI er ansvarlig for systematisk overvågning af havisforholdene i de grønlandske farvande. Der er indsamlet observationer om isforhold i næsten 125 år, og der findes store mængder af data i form af månedsoversigter i grafisk form, iskort etc.

Siden 1959 har man lagt særlig vægt på området syd for Kap Farvel (Grønlands sydligste spids) for at forbedre sikkerheden i dette vigtige besejlingsområde. Flere gange om ugen udarbejdes iskort med detaljerede oplysninger om relevante isforhold. De nyeste iskort er offentligt tilgængelige i form af vektorgrafik.

Siden 2000 er der udarbejdet ugentlige oversigter over isforholdene i de grønlandske farvande. Oversigterne, der er baseret på satellitdata, genereres semi-automatisk og er hovedsagelig beregnet til klimatologiske analyser af de grønlandske farvande.

Klimatologiske datasæt

Gennem årene har DMI etableret en lang række klimatologiske serier for Danmark, Færøerne og Grønland.

De vigtigste lange tidsserier omfatter: Observeret daglig nedbørsmængde, temperaturer og skydække for syv danske lokaliteter, 1874-2000 (DMI Teknisk rapport nr. 01-10), samt Observeret daglig nedbørmængde, maksimaltemperaturer og minimumstemperaturer fra Ilulissat og Tasiilaq, 1872-200 (DMI Teknisk rapport nr. 01-11).

Luftkvalitetsovervågning

Der foretages automatisk overvågning af luftforureningen i såvel byer som landdistrikter i hele Danmark. Dette stationsnet, der drives af Danmarks Miljøundersøgelser, måler på en lang række forurenende stoffer:

• Kvælstofoxider (NO_X)
• Kvælstofdioxider (NO₂)
• Ozon (O₃)
• Svovldioxid (SO₂) måles dagligt hver halve time
• Partikelholdigt materiale, TSP (PM₁₀)
• Bestanddele (i partikelholdig form)
• Kvælstofforbindelser ((NH3+NH4+), (HNO3+NO3-))
• Carbonmonoxid (CO).
  

Figur 6 viser hvor og hvilke typer overvågningsstationer der findes i Danmark, og tabel 2 opstiller de målinger, der udføres på de forskellige stationer.

Udover de ovenfor nævnte ozonmålinger har DMI en ozonmålestation i Jægersborg i et forstadskvarter til København samt en i Store Jyndevad i et landdistrikt i Sønderjylland. På DMI’s hjemmeside (www.dmi.dk) vises timedata i sand tid. Endvidere kan data for hvert tiende minut fås hos DMI.

Figur6:
STATIONER I DANMARK TIL MÅLING AF LUFTKVALITET

Tabel 2:
MÅLINGER FORETAGET PÅ DE FORSKELLIGE STATIONER

Lokalitet	NOx	NO2	O3	SO2	SO2	TSP PM10	Bestand-dele	N-forbind-elser	CO	Ned-bør
Gennemsnitstid	½ time	24 timer	½ time	½ time	24 timer	24 timer	24 timer	24 timer	½ time
Ålborg	x			x		x	x		x
Ålborg	x		x	x		x	x
Århus	x					x	x		x
Århus	x		x			x	x
Lille Valby	x		x		x	x	x
København	x		x			x	x		x
København	x		x						x
Odense	x					x	x		x
Odense			x
Keldsnor	x		x
Anholt		x			x		x	x		x
Ulborg	x		x		x		x	x		x
Tange					x		x	x		x
Frederiksborg	x		x		x		x	x		x
Lindet					x		x	x		x
Keldsnor					x		x	x		x
Pedersker										x

KAPITEL 3

OCEANOGRAFISKE OBSERVATIONER

Bidrag til GCOS

De oceanografiske observationer til GCOS er baseret på GOOS’ klimamodul for åbent hav, der omfatter følgende programmer: Drivende og forankrede bøjer koordineret af DBCP (Data Buoy Cooperation Panel), Ship of Opportunity Programme (SOOP), Argo batteri af profilerende pontoner, Global Sea Level Observing System (GLOSS), Voluntary Observing Ships Programme (VOS) og Automated Shipboard Aerological Programme (ASAP).

Danmark deltager i VOS-, GLOSS- og ASAP-programmerne som vist summarisk i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3:
DELTAGELSE I DE GLOBALE OCEANOGRAFISKE OBSERVATIONSSYSTEMER

	VOS	SOOP	Tidevands-målere (GLOSS)	SFC drivende bøjer (DBCP)	SUB-SFC pontoner (Argo)	Forankrede bøjer (DBCP)	ASAP
Hvor mange stationer er parten ansvarlig for?	47	0	5	0	0	0	2
Hvor mange leverer data til internationale datacentre?	47	0	3	0	0	0	2
Hvor mange forventes at være i drift i 2005?	40-50	0	3	0	0	0	2

Hvor mange stationer er parten ansvarlig for?

Hvor mange leverer data til internationale datacentre?

Hvor mange forventes at være i drift i 2005?

Frivilligt observerende skibe / VOS

VOS er en international ordning, udviklet for ca. 150 år siden, hvor specielt oceangående skibe hverves til at indsamle og sende meteorologiske observationer. VOS-skibenes bidrag til World Weather Watch’s (WWW) Globale Observationssystem (GOS) er meget vigtige. Disse observationer bidrager også i stigende grad til de globale klimaundersøgelser gennem VOSClim (VOS Climate Project). VOS-observationer distribueres via GTS og arkiveres af mange nationale vejrtjenester.

Ved udgangen af 2000 omfattede den danske VOS-flåde 47 skibe. DMI har det operationelle og faglige ansvar for observationerne, der sendes fra skibene hver tredje time.

Vandstandsmålinger / GLOSS

GLOSS er et internationalt program, der koordineres af IOC, til etablering af globale og regionale net af avancerede vandstandsmålestationer til brug for klimaforskning, oceanografisk forskning samt forskning i vandstande ved kystområder. Hovedbestanddelen af GLOSS udgøres af Global Core Network (GCN), der består af 287 vandstandsmålestationer rundt om i verden til brug for overvågning af langsigtede klimaændringer samt oceanografiske vandstandsvariationer. Der er etableret GLOSS-stationer i Thorshavn på Færøerne, Nuuk og Ammassalik i Grønland. Der har tidligere været GLOSS-stationer i Ittoqqortoormiit og Danmarkshavn i Grønland, men disse er nu lukket. Stationen i Ammassalik drives af Farvandsvæsenet og de to øvrige af DMI. De relevante middelværdier fra stationerne sendes til Permanent Service for Mean Sea Level (PSMSL) ved Proudman Oceanographic Laboratory i Storbritannien.

PSMSL blev oprettet i 1933 og er en global database med oplysninger om langsigtede vandstandsændringer baseret på vandstandsmålinger. Der sendes oplysninger om månedlige og årlige middelvandstande til PMSLS fra 15 stationer i Danmark, fem i Grønland og en på Færøerne.

Automatisk skibsbaseret radiosondeprogram (ASAP)

ASAP startede i sin nuværende form i midten af 80erne. Programmets formål er at registrere profildata fra de øvre luftlag over havområder ved hjælp af automatiserede målesystemer installeret ombord på handelsskibe, der regelmæssigt besejler oceanerne. Adskillige nationale vejrtjenester driver ASAP-enheder, og de indsamlede data er tilgængelige i sand tid via GTS. Mange af disse vejrtjenester arkiverer ASAP-data sammen med andre radiosondedata. ASAP er et vigtigt bidrag til såvel WWW som GCOS. De fleste målinger kommer i dag fra Nordatlanten og det nordvestlige Stillehav, men programmet er - gennem et nyt samarbejdsprojekt, World-wide Recurring ASAP Project (WRAP) - ved at blive udvidet til også at omfatte andre havområder

Danmark driver to ASAP-enheder ombord på skibe, der sejler i fast rutefart mellem Danmark og Grønland.

Der europæiske meteorologiske samarbejde, EUMETNET, startede i december 2000 et særligt E-ASAP-program. Der drives for tiden to ASAP-enheder under dette program, et i Middelhavet og et i Atlanterhavet. DMI har ansvaret for dette program.

Andre nationale oceanografiske og maritime observationer

Havtemperaturer

I Danmark findes der et netværk til måling af havtemperaturer på 13 kyststationer rundt omkring i landet. Stationerne drives af DMI, Farvandsvæsenet og lokale myndigheder. Data er tilgængelige fra alle af de deltagende institutioner.

I Grønland er der i alt syv stationer, der måler havtemperaturer. De drives af DMI og Farvandsvæsenet.

Nationalt netværk for vandstandsmålinger

I Danmark findes der et omfattende netværk til registrering af vandstand, der drives af DMI og Farvandsvæsenet, lokale myndigheder og den danske kystvagt i fællesskab. Netværket består af 82 automatiske stationer.

I Grønland drives i alt syv vandstandsstationer af DMI og Farvandsvæsenet.

På Færøerne er der en station i Thorshavn, som DMI er ansvarlig for.

Data er tilgængelige hos de deltagende institutioner.

Farvandsovervågning

Danmarks Miljøundersøgelser har det overordnede ansvar for overvågningen af de danske farvande. Der foretages regelmæssige togter med det formål:

Målingerne foretages som en del af det danske landsomfattende overvågningsprogram NOVA 2003, HELCOMs overvågningsprogram for Østersøområdet, samt OSPARCOMs overvågningsprogram for Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

Danmarks Fiskeriundersøgelser foretager årlige undersøgelse i de danske farvande, primært i Nordsøen og Østersøen, og i de områder måles og registreres relevante oceanografiske parametre.

DMI er endvidere involveret i følgende projekter:

Det biogeokemiske kulstofkredsløb og oceancirkulationen i Nordatlanten

Det overordnede formål med projektet et at beskrive virkningen af kulstoftransport på høje breddegrader på det globale ocean-atmosfæriske kulstofsystem generelt og på atmosfærisk pCO₂ i særdeleshed. I dag er der kun begrænset viden om sæsonforskelle i omsætningshastighederne for organisk materiale i polar- og subpolarområder. For at kunne opfylde formålet med dette projekt er det nødvendigt at indhente biologiske og kemiske målinger for dannelse og nedbrydning af såvel opløst som partikelformet organisk materiale på høje breddegrader og derefter relatere dem til konvektionen på forskellige årstider.

Figur 6:
DET BIOGEOKEMISKE KULSTOFKREDSLØB OG OCEANCIRKULATIONEN I THE NORTHERN NORTH ATLANTIC PROGRAMME (DE RØDE STREGER ILLUSTRERER OBSERVATIONSRUTER)

Målinger af vandtransporten tværs over højderyggen mellem Grønland og Skotland

I forbindelse med det nordiske WOCE-program (1993-97) begyndte man at observere vandtransporten over højderyggen mellem Grønland og Skotland, og man har fortsat målingerne efter programmets ophør. Formålet med observationskampagnen var at få pålidelige kvantitative mål for de vandmængder, som de forskellige strømkomponenter transporterer ind og ud af Nordsøen, og især for at undersøge eventuelle sæsonvariationer og variationer fra år til år, der kunne afspejle ændringer i den globale termohaline cirkulation.

Overvågning af de oceanografiske forhold langs Vestgrønlands kyst

Som medlem af North Atlantic Fisheries Organisation (NAFO) er Danmark/Grønland ansvarlig for overvågningen af de fysiske oceanografiske forhold langs med Grønlands vestkyst. Grønlands Naturinstitut i Nuuk har det formelle ansvar for udførelsen af disse målinger, og siden 1998 har instituttet betalt DMI for at udføre arbejdet.

Vandets temperatur og saltholdighed måles af standardstationer langs med Grønlands vestkyst for at få viden om havklimaet i området, der har stor indflydelse på fiskearternes reproduktion og overlevelse i området, hvoraf nogle er tæt på at uddø. Disse data er således af stor betydning for arbejdet med vurderingen af fiskeriets forhold.

Overvågning af oceanografiske forhold omkring Færøerne

Fiskerilaboratoriet i Thorshavn registrerer fire gange om året de oceanografiske forhold omkring Færøerne i fire standardsektioner for at undersøge områdets vandmassesammensætning og ændringer i denne.

KAPITEL 4

TERRESTRISKE OBSERVATIONER

Danmark foretager ikke terrestriske observationer, som kan relateres til klimaændringer, men overvågning og undersøgelser af påvirkning af terrestriske forhold indgår i den klimarelaterede forskning.

KAPITEL 5

OBSERVATIONER FRA RUMMET

Danmark bidrager til de rumbaserede observationer gennem sit medlemskab af ESA (Den Europæiske Rumfarts Organisation, der har deltagelse fra 15 europæiske lande samt Canada, der er associeret medlem), EUMETSAT (Den europæiske meteorologiske satellitorganisation med deltagelse af 17 europæiske medlemsstater og tre samarbejdsstater) samt ved anvendelse af små, nationale satellitter. I denne rapport, der fokuserer på specifikke danske behov og dansk indsats, gives der ingen detaljerede oplysninger om platforme og sensorer. Den danske strategi for jordobservationer realiseres i vid udstrækning gennem deltagelse i internationale programmer og i nogen grad gennem nationale programmer som f.eks. Ørstedsatellitten.

De danske rumaktiviteter er ikke koordineret af én central institution. Videnskabsministeriet repræsenterer Danmark i ESA, mens Trafikministeriet har ansvaret for Danmarks deltagelse i EUMETSAT-samarbejdet.

De egentlige aktiviteter udføres af flere organisationer herunder DMI, DTU, Dansk Rumforskningsinstitut og naturligvis den private industri.

ESA- og EUMETSAT-satellitter og -programmer

ESA’s jordobservationsprogrammer, som enten er i drift, eller som sættes i drift inden udgangen af 2005, samt de projekter hvori Danmark deltager, omfatter følgende: 

• ERS-2. Opsendt i 1995. Opfølgning af ERS-1 med undersøgelse af jorden med radar, mikrobølger og infrarød stråling. ERS-2 omfatter yderligere et instrument til observation af ozonhullet.
• ENVISAT. Opsendt i 2002. Europæisk miljøsatellit til afløsning af ERS-satellitterne med avancerede versioner af de instrumenter der blev benyttet i ERS-2 samt flere nye og vigtige instrumenter.
• MSG-1 (ESA og EUMETSAT) opsendt i august 2002. MSG-2 er planlagt til opsendelse ca. 18 måneder senere. De geostationære MSG-satellitter (MSG = Meteosat Second Generation) vil levere meget mere præcise oplysninger om meteorologiske forhold end den nuværende Meteosat, der har sendt målinger fra en geostationær position over Ækvator siden 1977.
• METOP-1 (ESA og EUMETSAT) med avancerede instrumenter bl.a. til måling af atmosfæriske forhold forventes opsendt i 2005. Meteosat og MSG observerer meteorologiske forhold i Europa og Afrika fra en geostationær position over Ækvator. METOP vil modsætningsvis være i et væsentligt lavere polært kredsløb.

Endvidere kan det nævnes, at Danmark har deltaget i forberedelserne af nye programmer under ESA-EO: WATS, der er en såkaldt core mission, og ACE+, som er en dansk initieret opportunity mission. Formålet med disse missioner er, at indhente pålidelige data om temperaturer, lufttryk, luftfugtighed etc. i atmosfæren for derigennem at sikre en bedre forståelse af vejrfænomener og klimaændringer.

DMI repræsenterer Danmark i EUMETSAT, der for tiden har følgende programmer:

- MTP (Meteosat Transition Programme). Drift af Meteosat-7, -6 (reserve), -5 (Indiske ocean) i geostationære kredsløb.

- MSG (Meteosat Second Generation). Fremtidig drift af MSG-1, -2, og –3 i geostationære kredsløb.

- EPS (European Polar System). Fremtidig drift af METOP-1 (opsendelse planlagt til december 2005), -2 og –3 i polært kredsløb.

EUMETSAT har som led i sit distribuerede jordsegment et net af satellitapplikationsfaciliteter (SAF’er), der er specialiserede udviklings- og driftscentre (jf. www.eumetsat.de for yderligere oplysninger). Disse centre udnytter den særlige ekspertise, der specielt findes på de nationale meteorologiske institutter i EUMETSAT’s medlemsstater til at komplementere EUMETSAT’s egen fremstillingen af meteorologiske standardprodukter på grundlag af satellitdata. Der er syv SAF-projekter under udvikling, som fokuserer på følgende anvendelsesformål:

• SAF til støtte for nowcasting og meget kortsigtede prognoser
• SAF for oceanografi og havis
• SAF for ozonovervågning
• SAF for numeriske vejrprognoser
• SAF for klimaovervågning
• SAF for GRAS-meteorologi
• SAF for jordoverfladeanalyser.

En række af disse er relevante for GCOS-overvågning. DMI er vært for SAF til GRAS-meteorologi og bidrager til såvel Ocean og havis-SAF’en som ozon-SAF’en.

GPS-data fra Ørsted-, SAC-C og CHAMP-satellitterne

Måling af GPS-signalers variation er en ny og meget lovende teknik til brug for såvel numeriske vejrprognoser som for overvågning og identificering af klimaændringsprocesser. Dette blev første gang påvist af den amerikanske GPS/MET-mission. Forskningssatellitterne Ørsted, SAC-C og CHAMP er alle i udstyret med højpræcisions GPS-modtagere, der er nødvendige for at udføre denne type profilmålinger i atmosfæren. GPS-data fra den danske Ørstedsatellit, der blev opsendt i 1999, er brugt i EU-projektet CLIMAP (CLI mate and environment Monitoring with GPS-based Atmospheric Profiling) til undersøgelse af indvirkningen på numeriske vejrprognoser. Og eftersom disse data ikke behøver kalibrering, vil de vise sig meget værdifulde for klimaovervågning, idet man kan kombinere flere datasæt og prognosemodeller.

Hovedformålet med CLIMAP-projektet var at demonstrere værdien af GPS-teknikken i relation til numeriske vejrprognoser (NWP). Projektet omfatter data fra GPS-modtagelse på jorden såvel som via satellitter i lave kredsløb. Der blev udviklet et fuldstændigt koncept til behandling af satellitbaserede GPS-data rækkende fra modtagelse af GPS-signaler til assimilation i NWP-modellerne. Konceptet omfattede operationel modtagelse af banedata fra Ørstedsatellitten med tilhørende niveau 0-behandling og arkivering (er udviklet og drives af det danske firma TERMA A/S og DMI). Dette koncept vil også blive anvendt af DMI i forbindelse med de nye GPS-data der modtages af den tyske CHAMP og den argentinske SAC-C satellit.

KAPITEL 6

AKTIVITETER VEDRØRENDE OBSERVATIONER I UDVIKLINGSLANDE

DMI har siden 1997 deltaget i et projekt ved Ghanas Meteorologiske Institut (MSD). Formålet med projektet er primært at retablere det meteorologiske observationsnet i landet og at sikre indsamling af data. En anden del af projektet er distribution og anvendelse af disse data. Projektet fortsætter til udgangen af 2003, og til den tid skulle MSD have et velfungerende observationsnet bestående af ca. 300 stationer, der registrerer de grundlæggende meteorologiske parametre. Projektet er finansieret af DANIDA.

Liste over akronymer

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |