| Til bund | | Forside |

Miljøstyrelsens årsrapport 2002

Indholdsfortegnelse

Mission, vision, værdigrundlag og hovedopgaver

Det er Miljøstyrelsens mission at bidrage til beskyttelse af miljøet.

Miljøstyrelsen har ansvaret for at administrere og bidrage til udformning af den danske miljølovgivning, EU-lovgivning, samt internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der skal sikre rene produkter, ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen rækker i stadig større grad udover landets grænser.

Det er Miljøstyrelsens vision at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening -først og fremmest ved en forebyggende indsats. Dette gælder såvel i Danmark som i forhold til andre lande.

Miljøstyrelsens værdigrundlag er, at styrelsen på grundlag af et højt fagligt niveau skal være:

• En effektiv, omstillingsberedt og grøn virksomhed
• Internationalt orienteret, og på udvalgte områder førende
• En åben virksomhed der kommunikerer og samarbejder
• En attraktiv, mangfoldig og familievenlig arbejdsplads, hvor alle bidrager og gør en forskel
  

Miljøstyrelsen administrerer flg. lovgivninger:

• Miljøbeskyttelsesloven
• Vandforsyningsloven
• Lov om kemiske stoffer og produkter
• Havmiljøloven
• Lov om betaling for spildevandsanlæg
• Lov om jordforurening
  

Hovedopgaverne består i:

• Betjening af minister og Folketing, lov- og regelforberedende arbejde samt administrative opgaver som udstedelse af godkendelser, tilskudsadministration og opfølgning på lovgivning
• På grundlag af ovennævnte love at behandle en række godkendelses- og klagesager, samt rådgive amts- og primærkommunerne i form af cirkulærer, vejledninger mv.
• Varetage strategiarbejde i udvikling af miljøbeskyttelsen
• Deltage i internationalt samarbejde på miljøområdet, bl.a. EU, FN, OECD, WTO og i nordisk og arktisk regi, samt i en række regionale og globale konventioner
  

I opgavevaretagelsen gøres der brug af virkemidler som traditionel administrativ regulering, økonomiske virkemidler og kommunikation.

Overordnede resultater

For Miljøstyrelsen bød 2002 på en række store udfordringer. Udover at tilrettelægge formandskabet, herunder sætte dagsordenen for Miljørådets arbejde og tilrettelægge det uformelle ministermøde i Sønderborg, havde Danmark ansvaret for 8 konventionsmøder og for EU-formandskabet under Verdenstopmødet i Johannesborg. Det berørte en stor del af styrelsens arbejde, og var samlet set de højest prioriterede enkeltopgaver i 2002. En anden højt prioriteret opgave var opbygning af en miljøøkonomisk enhed, som fremover skal støtte og koordinere hele ministeriets arbejde med samfundsøkonomiske konsekvensanalyser.

Året var endvidere præget af en række væsentlige tværgående opgaver, herunder bl.a. revisionen af Strategi for Bæredygtig Udvikling og udarbejdelsen af en rapport om Grøn Markedsøkonomi.

Økonomisk blev styrelsens driftsbevilling reduceret med 20% ved vedtagelsen af finansloven i marts, og umiddelbart herefter tog ledelsen fat på den nødvendige tilpasning af styrelsen til de nye bevillingsvilkår.

Årets resultat vurderes at være tilfredsstillende, både hvad det faglige og finansielle angår. På det faglige område kan særligt fremhæves, at de formandskabsrelaterede opgaver blev gennemført på et fagligt højt niveau, samt at de faglige resultater generelt var tilfredsstillende.

Det finansielle resultat for driftsvirksomheden udviser et underskud på 13,9 mio. kr. Da videreførelsen fra 2001 var på i alt 37,7 mio. kr., er det samlede resultat til videreførsel på 23,8 mill. kr. Heraf udgør lønsum 7,4 mio. kr. idet Miljøstyrelsens gennemførelsen af personaletilpasningen har anvendt den samlede 2-årsperiode 2002-2003 som tilpasningsperiode, og herunder forudsat, at en begrænset lønsumsopsparing kan overføres fra 2002 til 2003. Det resterende beløb er primært bundet til finanslovsaftaler, særlige prioriterede initiativer samt indtægtsdækket virksomhed.

Tabel 1.
Oversigt over Miljøstyrelsens driftsvirksomheds finansielle resultat (mio.kr.)

De kommende år

Bevillingerne i årene 2004 til 2006 forventes bl.a. som følge af de generelle effektiviseringskrav og ændret prioritering at blive reduceret. De snævrere rammer stiller nye krav om prioritering af opgaverne. Miljøstyrelsen har derfor i 2003 et særligt institutionsmål, som under overskriften ”Miljøstyrelsen mod 2010” sætter fokus på udvikling og modernisering af organisationen.

Med institutionsmålet ønsker Miljøstyrelsen at tage en række vigtige skridt til modernisering af organisationen. Det miljøfaglige sigte skal være klart. Derfor vil der blive opstillet mål for Miljøstyrelsens faglige kerneområder frem mod 2010.Samtidig skal opgavevaretagelsen udvikles og effektiviseres. Ud fra analyser af arbejdsgange og forsøg med nye samarbejdsformer vil der blive taget initiativ til en tilpasning af organisationen til nye vilkår. Mere åbne kontorer og forstærket tværgående samarbejde vil være væsentlige temaer. Samtidig skal styringen af ressourcer og en sammenhængende mål- og resultatstyring styrkes. Den digitale forvaltning skal fremmes. Parallelt med moderniseringen skal der ske en fortsat tilpasning af organisationen til de finanspolitiske rammer for de kommende år. Medarbejderne skal tilbydes målrettet kompetenceudvikling og de lokalemæssige rammer skal tilpasses nye vilkår.

Hovedkonti

I denne årsrapport aflægges der regnskab for flg. hovedkonti:

Målrapportering

Oversigt over målopfyldelse

Af de 7 institutionsmål for 2002 er 4 fuldt opfyldt, mens 3 er delvist opfyldt.

Klik her for at se "Tabel 2"

Uddybende analyser og vurderinger

I den uddybende analyse er det valgt at fokusere på flg. 4 institutionsmål:

• Institutionsmål 1 og 3 relateret til EU-formandskabet, da gennemførslen af EU-formandskabet var en af de væsentligste opgaver i 2002.
• Institutionsmål 5 om implementering af Vandrammedirektivet, da der er tale om en politisk bunden opgave.
• Institutionsmål 7 om grøn markedsøkonomi, da der er tale om en politisk bunden opgave, og målet kun er delvist opfyldt.
  

Formandskabet

Baggrund og mål
Gennemførelsen af opgaver relateret til EU-formandskabet og sikring af organisering, forberedelse og professionel afvikling af Verdenstopmødet i Johannesborg var de højest prioriterede enkeltopgaver for Miljøstyrelsen i 2002.
Det var naturligt, at hovedansvaret for den faglige koordinering af opgaver relateret til EU-formandskabet og Verdenstopmødet i Johannesborg blev lagt i Miljøstyrelsens internationale kontor. Styrelsen har stor international erfaring og kompetence, ligesom de fleste af de danske mærkesager på miljøområdet ligger indenfor Miljøstyrelsens ressort. Opgaven ligger i forlængelse af styrelsens mission og vision om at være internationalt orienteret og søge samarbejde med andre lande, når det gælder grænseoverskridende miljøproblemer. I direkte forlængelse af styrelsens værdigrundlag var der i målopfyldelsen for begge institutionsmål lagt stor vægt på åbenhed og kommunikation.

Resultatanalyse
Udover at tilrettelægge formandskabet, herunder sætte dagsordenen for Miljørådets arbejde og tilrettelægge det uformelle ministermøde i Sønderborg, havde Danmark ansvaret for 8 konventionsmøder og for EU-formandskabet under Verdenstopmødet i Johannesborg. Resultatet af det koordinerende og faglige arbejde vurderes at være tilfredsstillende. Målt på den traditionelle "skorings-skala" - antallet af vedtagelser - slog det danske formandskab tidligere rekorder med i alt 9 forligssager og 8 fælles holdninger. Dertil kommer i alt tre sæt rådskonklusioner. At særligt antallet af forligssager var så højt skyldes, at en række sager skulle afgøres under dansk formandskab, men også at sagerne var velforberedte, og at ministeren fik skabt en god dialog med Europa-Parlamentet.

På kommunikationsområdet var hovedmålet, at danske og internationale målgrupper følte sig godt informeret om og inddraget i EU‘s miljøpolitik. Både det overordnede mål og alle delmål blev fuldt opfyldt. I kommunikationsindsatsen blev der gjort brug af en bred vifte af informationstilbud og informationssøgende målgrupper har haft god adgang til information om det danske formandskab på miljøområdet. I viften af informationstilbudene var der også taget højde for internationale målgrupper, til hvem der blev udarbejdet særlige pressemeddelelser og nyhedsbreve.

Selvom det ikke lykkedes at skabe et resultat i Johannesborg med overskriften "en global aftale", blev der alligevel tale om et resultat som kæder Doha-konferencen om handel, Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering og topmødet i Johannesborg sammen, hvilket var regeringens primære succeskriterium. For Miljøstyrelsen var særligt de konkrete forhandlingsresultater på bæredygtig produktion og forbrug, vand og sanitet samt kemikalier tilfredsstillende, og kan betegnes som vigtige fremskridt. Både miljøministeren og ministeriet som helhed spillede en væsentlig rolle i udformningen og forhandlingerne af aftalerne.

Af resultater der ikke var en del af målopfyldelsen kan nævnes, at formandskabet også var succesfuldt i forhold til at styrke samarbejdet og kompetenceopbygningen i styrelsen, ligesom samarbejdet med eksterne parter fungerede upåklageligt.

Vurdering
Målet vurderes at være opfyldt, og det samlede resultat for gennemførelse af formandskabet, herunder topmødet i Johannesborg, må betegnes som yderst tilfredsstillende. Det gode resultat skyldes en grundig forberedelse, en fornøden prioritering af styrelsens ressourcer til gennemførelsen samt at det danske formandskab fik skabt et godt forhandlingsklima.

De gode erfaringer fra kommunikationsindsatsen, samarbejdet og kompetenceopbygningen vil blive indarbejdet og udnyttet i styrelsens fremtidige opgavevaretagelse, for derved at understøtte styringsgrundlaget.

Implementering af Vandrammedirektivet

Mål og baggrund
Med EU‘s vedtagelse af Vandrammedirektivet i 2000 er Danmark forpligtet til at implementere direktivet i dansk lovgivning inden december 2003.
Miljøstyrelsens er ansvarlig for at implementere direktivet i dansk lovgivning. Set i forhold til dansk lovgivning er det nye ved Vandrammedirektivet, at der sættes bindende frister for opfyldelse af miljømål for overfladevand og dele af grundvandet i tilknytning hertil. Hovedpunkterne er, at:

• der opnås god tilstand af ferskvand, kystvand og grundvand inden december 2015
• mål for beskyttede områder - f.eks. badevand og habitater – skal opfyldes inden december 2015
• der gøres en indsats overfor reduktion og udfasning af miljø-fremmede og farlige stoffer.

Den administrative del af opgaven med implementeringen ligger indenfor Miljøstyrelsens overordnede styringsgrundlag, hvor implementering af EU-lovgivning (direktiver) indgår som en kerneopgave, ligesom administration af og bidrag til EU-lovgivning om miljøbeskyttelse er en del af styrelsens mission.. Direktivets faglige indhold og mål understøtter styrelsens vision om at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening - først og fremmest ved en forebyggende indsats.

Resultatanalyse
Vandrammedirektivet skal implementeres i dansk lovgivning inden december 2003. Institutionsmålet har et toårigt sigte, idet udarbejdelse og vedtagelse af lovpakken er målepunkter i 2003. I 2002 var målepunkterne, der skal understøtte dette, at der er:

• udarbejdet et endeligt artikel- og bilagsnotat. Notaterne beskriver hvordan direktivets artikler (paragraffer) omsættes til dansk lovgivning, og danner derved baggrund for det videre arbejde med at udarbejde lovforslag,bemærkninger hertil samt grundlag for senere økonomiske forhandlinger med de kommunale parter 
• udarbejdet ministernotat med indstilling til tidsplan for implementering

Et udkast til artikel- og bilagsnotatet lå klar i juli 2002 og blev sendt i høring i relevante institutioner i ministeriet (Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Landsplanafdelingen). De endelige notater forelå primo november 2002. På baggrund heraf blev der udarbejdet et ministernotat med en instilling til tidsplan for implementeringen.

Siden foråret 2002 blev der arbejdet efter implementering af planbestemmelserne i planloven, men grundet den øvrige revurdering af planloven, blev det valgt i stedet at lave en ”lille” lov med planlægningsbestemmelserne fra Vandrammedirektivet. Det blev også valgt i samme lov at implementere en del af habitatdirektivet, herunder særligt bestemmelserne om udarbejdelse af forvaltningsplaner for de habitatområderne (Natura 2000 områder) der allerede er udpeget.

Både koordineringen med Vandmiljøplan III, strukturkommissionens arbejde og arbejdet med revurdering af planloven haft betydning for arbejdet med at implementere Vandrammedirektivet i dansk lovgivning. Derfor blev der ikke lavet en egentlig tidsplan for implementeringen.

Vurdering
Målet er opfyldt. Institutionsmålet er videreført i 2003, og det forventes fortsat, at direktivet er implementeret i dansk lovgivning inden december 2003, idet der blev fundet behov for yderligere afklaring af aspekter i relation til Vandmiljøplan III, Strukturkommissionens arbejde og revisionsarbejdet med planloven.

Grøn markedsøkonomi

Mål og baggrund
Af Regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal udarbejdes en rapport om grøn markedsøkonomi. Om rapporten står der i Regeringsgrundlaget "Med henblik på at få mest miljø for pengene vil regeringen udarbejde en rapport om "grøn markedsøkonomi", som skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø". Ifølge kommissoriet skal rapporten omfatte tre emner:

• Økonomiske virkemidler. Muligheder og erfaringer med praktisk brug af økonomiske redskaber som afgifter og tilskud, omsættelige forureningstilladelser og -kvoter mv.
• Teknologisk udvikling og innovation. Mulighed for at udvikle, udnytte og sprede teknologiske løsninger, der fremmer et godt miljø.

• Produktorienterede virkemidler. Muligheder for initiativer i forhold til markedets funktion og gennemsigtighed med henblik på at gøre det nemmere for brugerne, investorer og virksomheder at handle miljø- og ressourcebevidst, og som fremmer virksomhedernes muligheder for at bruge deres miljøindsats som en konkurrenceparameter.

Miljøministeren og Økonomi- og Erhvervsministeren er ansvarlig for arbejdet. Derudover blev der nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg med repræsentanter fra otte ministerier: Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer-, landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet og Trafikministeriet. Miljøstyrelsen er formand for udvalget

De faglige og koordinerende bidrag til udarbejdelsen af rapport om grøn markedsøkonomi indgår som led i styrelsens hovedopgave med betjening af minister og Folketing, ligesom styrelsen i sin opgavevaretagelse gør brug af økonomiske virkemidler. Miljøstyrelsen har varetaget den faglige koordination af dette arbejde.

Resultatanalyse

Ifølge kommissoriet og institutionsmålet skulle udkast til rapport om grøn markedsøkonomi forelægges regeringens koordineringsudvalg i november 2002.

Udkastet blev forelagt de involverede ministerier, men rapporten blev ikke sendt til behandling i regeringens koordinationsudvalg. Arbejdet med rapporten er fortsat i 2003. Miljøstyrelsen har revideret udkastet, som primo 2003 forelægges i regeringens koordinationsudvalg.

Af opnåede resultater, som ikke indgik i målsætningen kan nævnes, at det tværministerielle samarbejde generelt har været frugtbart og velfungerende og at der med rapportudkastet er skabt en god faglig, begrebsmæssig afklaring af, hvad der forstås ved grøn markedsøkonomi.

Vurdering

Målet er delvist opfyldt, men det er vurderingen, at resultaterne af arbejdet i form af såvel det foreliggende udkast til rapport og de indhøstede erfaringer har været tilfredsstillende.

Regnskab

Driftsregnskabet

Tabel 3.
Regnskab for Miljøstyrelsens drift 2002 (§ 23.21.10.) (mio. kr.)

Miljøstyrelsens driftsresultat for 2002 udviser et merforbrug på 13,9 mio. kr., som dækkes af en videreførsel fra 2001 på i alt 37,7 mio. kr. Det samlede akkumulerede overskud er derfor på 23,8 mio. kr. Af driftsudgiften på 340,9 mio. kr. blev 156,1 mio. kr. brugt til lønsum², mens de resterende 184,8 mio. kr. blev brugt på øvrige driftsudgifter³.

Udgiftsregnskabet udviser er merforbrugsdifference på 18,7 mio. kr. Heraf udgør et mindreforbrug på lønudgifter 1,9 mio. kr., hvilket skyldes en flerårig TB-bevilling til afvikling af nedlagte tilskudsordninger. Det samlede merforbrug af driftsmidler udgør 20,6 mio. kr. Merforbruget skyldes primært videreførte midler til kemikalier, sundhed og miljø, samt en opsparing fra 2001 til dækning af udgifter forbundet med EU-formandskabet. Den positive difference på 4,8 mio. kr. på indtægter skyldes et fejlagtigt lavt budgettal for gebyrer.

Det samlede resultat vurderes at være tilfredsstillende.

Miljøstyrelsen har pr. 2. maj 2002 indgået en administrationsaftale med den selvejende institution Temacenteret for Affald, som medfører, at styrelsen varetager lønadministration og service i forbindelse med IT.

Bevillingsafregning

Klik her for at se "Tabel 4"

Det akkumulerede overskud, der videreføres i 2003, består af lønsum på 7,4 mio. kr. og 16,3 mio. kr. til øvrig drift, hvoraf 0,8 mio. kr. kan henføres til indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed.

Klik her for at se "Tabel 5"

Klik her for at se "Tabel 6"

Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret forskning

Indtægtsdækket virksomhed:

Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omhandler salg af konsulentbistand i forbindelse med miljørådgivning primært i udviklingslande, samt sekretariatsbistand til Oliebranchens Miljørådgivning.

Tabel 7.
omkostningsbaseret resultat 2002 (1.000.kr.)

Indtægter 4	3.132
Direkte omkostninger	830
Resultat før indirekte omkostninger	2.302
Indirekte omkostninger	230
Årets resultat	2.072

Tabel 8.
Akkumuleret resultat for ordninger for indtægtsdækket virksomhed (1000 kr.)

	1999	2000	2001	2002
Miljørådgivning	119	519	386	1460
Oliebranchens miljørådgivning	71	266	311	612

Gebyrer:
Miljøstyrelsen administrerer 15 gebyrordninger der indtægtsføres på driften. De afrapporteres samlet, da provenuet for de enkelte gebyrer ikke overstiger 5 mio. kr.

Tabel 9.
Oversigt over gebyrordninger på driftsvirksomheden.  (1000 kr.)

Gebyrordning	Overskud
Div. gebyrer	2,1

Vedr. gebyrer, der opkræves under andre ordninger end driftsvirksomheden, henvises der til den aktuelle ordning.

Anden tilskudsfinansieret virksomhed:
Styrelsen har modtaget medfinansiering til gennemførsel af div. flerårige undersøgelser, udvikling og udredningsprojekter fra Nordisk Ministerråd, EU-kommissionen og Erhvervsfremmestyrelsen.

Medfinansieringer (indtægt)	3.485
Omkostninger	-5.286
Årets resultat	-1.801

 

Tilskudsregnskab m.v

Klik her for at se "Tabel 11"

Personale

Tabel 12^12.
 Personaleforbrug. Årsværk 1999-2004

	1999	2000	2001	2002	200313	2004
Driftsbudget14	406	400	413	371	334	286
Indtægtsdækket virksomhed	5	5	4	2	5	5
Årsværk i alt15	411	405	419	373	339	291
Antal ansatte ultimo året	442	419	440	342	330	-
Frontlinie16					18

Tabel 13¹⁷.
Personaleomsætning. 1999-2002

Omsætning	1999	2000	2001	2002
Ansættelser	42	31	6718	4
Fratrædelser	52	55	4519	9120
Personaleomsætning i pct.	12	13	10	-
Personalereduktion i pct.				2721*

 
____________________________________________________________

¹ Lønudgifterne består af lønsum til alm. drift på 156,1 mio. kr. samt lønudgifter til indtægtsdækket- og tilskudsfinansieret virksomhed på 1,4 mio. kr.
² Bevillingsteknisk flyttes der 0,6 mio. kr. fra drift til lønsum i forbindelse med afholdt lønudgift til puljejob. Dette medfører, at den akkumulerede videreførsel på løn forøges med 0,6 mio. kr.
³ Incl. løn og drift til indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed.
⁴ OSP-projektet har kørt i flere faser i perioden 1993-2001. Danida har løbende udbetalt forskudsbeløb. Efter afslutning er der foretaget opgørelse af hver fase. Det overskydende beløb er returneret til Danida. Derudover er der overført 1,1 mio. kr. til styrelsen indtægtskonto for hele forløbet i 2002.
¹² Tabel 12 er baseret på opgørelser ultimo året, mens tabel 13 er en periodisk opgørelse, hvor der kan være vakancer med fra det ene år til det andet. Derfor er der ikke direkte sammenhæng mellem de to tabeller.
¹³  Tallene for 2003 er skønnet på baggrund af FFL-2003.
¹⁴ Der er ikke i driftsbudgettet indregnet ansatte under særlige ordninger. Ligeledes er konto 12. (lønrefusioner) heller ikke fratrukket.
¹⁵ I forbindelse med afskedigelsesrunden i foråret 2002 nedlagdes ca. 90 stillinger. På grund af den sene vedtagelse af finansloven kunne afskedigelsesrunden først effektueres pr. 1. april 2002. Tages der højde for opsigelsesperioder (typisk 6 mdr.), fratrædelsesgodtgørelse og ferieafregning, får afskedigelser først fuldt økonomisk gennemslag i 2003.
¹⁶  Overførsel fra departementet på 18 ansatte til fælles frontlinie.
¹⁷ Tabel 12 er baseret på opgørelser ultimo året, mens tabel 13 er en periodisk opgørelse, hvor der kan være vakancer med fra det ene år til det andet. Derfor er der ikke direkte sammenhæng mellem de to tabeller
¹⁸  Det høje antal ansættelser skyldes ansættelse af 22 studenter
¹⁹  Heri indgår 16 vakancer der overføres fra ultimo 2001 til 2002
²⁰  Heraf 13 rokeringer til andre institutioner indenfor miljøministeriet.
²¹  Personalereduktionen er opgjort som antal fratrådte i pct. af antal ansatte, jf. antal ansatte ultimo 2002.

Påtegning

Bilag

1. Grønt regnskab

Miljøstyrelsens arbejde med det grønne regnskab er en del af vores samlede interne miljøpolitik og handlingsplan for 2001 - 2004. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at vi skal løse v ores opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling. Dette års grønne regnskab er et koncentrat fra Miljøstyrelsens miljøredegørelse.

Direkte og indirekte miljøpåvirkninger
Miljøstyrelsens drift giver anledning til en række miljøpåvirkninger, kaldet de direkte miljøpåvirkninger. Det er primært vore papir-, el-, vand- og varmeforbrug samt vores affaldsproduktion og indkøb. Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger er ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv., kaldet de indirekte miljøpåvirkninger. Dette grønne regnskab omfatter kun de direkte miljøpåvirkninger. De indirekte påvirkninger er beskrevet i selve årsrapporten.

Særlige indsatsområder for 2002
Der er udarbejdet retningslinier for, hvordan Miljøstyrelsen fastsætter miljøvilkår ved booking af kursus- og konferencesteder. Disse retningslinier gælder også for hele ministeriet. Miljøstyrelsen har gennemført udbud på kantineområdet og fået en række miljøvilkår indarbejdet i kontrakten for kantinedriften.

Indkøb
Miljøstyrelsen køber så vidt mulig miljømærkede produkter og anvender miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. Desuden arbejder Miljøstyrelsen aktivt med at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel 1.

Klik her for at se "Tabel A"

Drift og forbrug
Miljøstyrelsens samlede papirforbrug er i 2002 steget med ca. 400.000 ark i forhold til 2001. Det øgede forbrug skyldes Miljøstyrelsens ekstra papirforbrug i forbindelse med EU-formandskabet i andet halvår 2002. Stigningen var forventet.

Miljøstyrelsens klimakorrigerede varmeforbrug er steget med 2 % i forhold til 2001. Hvor forbruget er uændret i Strandgade, er stigningen sket på Wilders Plads, hvor der dog året i forvejen var et fald i forbruget på 8 %.

Miljøstyrelsens vandforbrug er faldet med 15 %. En stor del af dette fald skyldes primært reduktionen i antallet af ansatte, da vandforbruget pr årsværk samlet set er uændret på 8 m³ pr årsværk.

Der er i 2002 særligt fokuseret på styring af energiforbruget. Miljøstyrelsen har således investeret i et overvågningssystem, Keep Focus, der på timebasis aflæser el-, varme- og vandforbruget i Strandgade 29. Med dette system har det været muligt hurtigt at gøre en indsats, hvis der for eksempel blev konstateret vandspild i bygningen.

Figur 1

 
Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen. 

 Figur 2

Værdien af årets miljøindsats:
Miljøstyrelsens besparelser i 2002 i forhold til 2001 er ikke markante. På el-, varme-, vand-, og papirområdet er der samlet set ikke opnået en yderligere besparelse i forhold til 2001. Besparelsen fra 2000 til 2001er på ca. 200.000 kr. er dog fastholdt.

Klik her for at se: ‘Tabel B‘

Kommende indsatser
Målet i foråret 2003 er, at Miljøstyrelsen registreres efter den Europæiske forordning for miljøledelse, EMAS, herunder at Miljøstyrelsen udgiver en miljøredegørelse.

Herudover vil der mere specifikt blive fokuseret på:

- Yderligere reduktion af el- og varmeforbruget.
- Reduktion i papirforbrug og bedre affaldssortering.
- Mere detaljeret affaldskortlægning og reduktion i affaldsmængder.
- Anvendelse af mere miljørigtige produkter ved reparationer og ombygninger i Miljøstyrelsen.
- Mere miljørigtige indkøb af kontorartikler.
- Miljøstyrelsens kommunikation eksternt.

Tabeller

Grønt regnskab 2002:

Klik her for at se:
‘Energiforbrug. 1997-2002, Strandgade 29.‘
‘Energiforbrug. 1997-2002, Wilders Plads, bygning O, D og W.‘
‘Vandforbrug. 1997-2002 (Strandgade 29)‘ ‘Vandforbrug. 1997-2002 ( Wilders Plads).‘

Klik her for at se:
‘Papirforbrug. 1997-2002.‘
‘Affaldsmængder. 1997-2001.‘
‘CO 2 emission, Strandgade 29‘
‘CO2 emission, Wilders Plads‘

| Til Top | | Forside |