Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg

Resume

I denne rapport er risikoterminologien og teknisk risikoanalyse anvendt i form af en kvantitativ risikoanalyse på et regnvandsanlæg og et gråvands-anlæg.

Historik

Rapporten skal ses i sammenhæng med en tidligere udarbejdet rapport ”Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse”, PH-Consult for Miljøstyrelsen, 1999. Formålet med den første rapport var at foretage en systematisk gennemgang og derved sikre et overblik, så der ikke er udeladt tilfælde af risici ved overvejelserne om introduktion af regnvandsanlæg og/eller gråvandsanlæg med forbindelse til den offentlige vandforsyning.

Mål = Kvantificering

Denne rapport arbejder videre med den opstillede kvalitative risikoanalyse for de to anlægstyper præsenteret i form af fejltræer i den første rapport og foretager en kvantificering af fejl i forbindelse med projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse af regnvandsanlæg og gråvands-anlæg.

Forurening af den offent- lige vandforsyning

Den altafgørende fare ved regnvandsanlæg og gråvandsanlæg er forbindelsen til den offentlige vandforsyning, hvor igennem der i tilfælde af tilbagesug eller i tilfælde af større tryk i den lokale vandforsyning end i den offentlige vandforsyning kan ske forurening af den offentlige vandforsyning.

Definition af risiko

Risiko er produktet af sandsynligheden (hyppighed) for en hændelse og den skade (omfang og alvor), som hændelsen kan forvolde.

Fremgangsmåde

Kvantificeringen af fejl er foretaget udfra data i litteraturen, via diverse databaser, via tal om holdbarhed og effektivitet fra producenter samt via erfaringer fra allerede opførte regnvandsanlæg og gråvandsanlæg i Danmark, Tyskland og i England.

Fejlforbindelser ved 6 % af alle anlæg

Erfaringerne fra allerede opførte anlæg i både Danmark og Tyskland viste, at der for ca. 6 % af alle anlæg blev registreret en fejlforbindelse mellem det urene vand og den lokale vandforsyning/offentlige vandforsyning. Mange af anlæggene i Danmark overholdt ikke DS 439 og dermed Rørcentret’s anvisning 003 for regnvandsanlæg.

Kvantificeringen viste generelt, at hyppigheden for de uønskede hændelser, afhænger indirekte af hvor fejlforbindelsen mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen etableres. I de fleste tilfælde foretages denne fejlforbindelse nedstrøms den kontraventil, der er placeret på stikledningen til den enkelte husstand. Kun i et tilfælde var fejlforbindelsen foretaget opstrøms denne. Den i Rørcentret’s anvisning 003 beskrevet tilbagestrømningssikring var ikke etableret ved et eneste af de tilsete anlæg.

Den farligste situation

Den farligste situation for anlæggene var ikke, som først forventet, at trykket går af den offentlige vandforsyning, og der dermed kan ske tilbagesug af forurenet vand. Den farligste situation er den, at pumpen i det lokale genbrugssystem pumper forurenet vand direkte ud i den offentlige vandforsyning.

Konsekvensen af en forurening

Konsekvensen af en forurening afhænger specifikt af den enkelte situation – især hvor i forsyningsnettet genbrugssystemet er lokaliseret samt på hvilket tidspunkt af døgnet forureningen sker. Disse fænomener er illustreret via nogle teoretisk opbyggede modeller, som blandt andet viser, at antallet af eksponerede personer afhænger af pumpeområdets størrelse i anden potens. Det vil sige jo større pumpeområder, jo flere mennesker eksponeres.

Danmarks scenarium

Ved hjælp af kvantificeringen og de opstillede teoretiske modeller, er der i rapporten opstillet et tænkt Danmarks scenarium, hvor der tages udgangspunkt i 5000 anlæg (fordelt på lav og høj fejlhyppighed). Resultatet af dette Danmarks scenarium er, at der vil ske ca. 300 eksponeringer per år. Det vil sige 300 personer vil modtage forurenet vand per år. Der er dog knyttet en del usikkerhed til dette resultat. Benyttes en fordeling af lav og skønnet fejlhyppighed i stedet opnås ca. 5 eksponeringer per år. Et godt bud på et Danmarks resultat er, at der formodentligt vil ske et sted mellem 5 og 300 eksponeringer per år.