Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg

Kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg

11 Konklusion

I denne rapport er der redegjort for en kvantitativ risikoanalyse på regnvandsanlæg og gråvandsanlæg foretaget på baggrund af en kvalitativ risikoanalyse beskrevet i rapporten ”Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse”.

Der er ved kvantificeringen hentet oplysninger fra databaser og producenter samt erfaringer fra et stort antal eksisterende regnvandsanlæg i såvel Danmark, Tyskland og England.

Genbrugsinstallationen er benyttet som fællesbetegnelse for regnvands-/gråvandsinstallationer. Det skal dog bemærkes, at der ikke forefindes mange gråvandsanlæg, og de anlæg, der eksisterer, kun er etableret på forsøgsbasis.

Udfra kvantificeringen af risikoanalyse for regnvandsanlæg og gråvandsanlæg samt besigtigelse af udvalgte eksisterende anlæg, kan følgende punkter fremhæves:

Overholdes DS 439 og dermed Rørcentrets anvisning 003 for regnvandsanlæg er risikoen for forurening af den offentlige vandforsyning forsvindende lille.
For at forurening af den offentlige vandforsyning med regnvand, spildevand eller gråt spildevand er en realitet, er det en forudsætning, at der etableres en fejlforbindelse mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen. Der er i forbindelse med tilsyn af eksisterende anlæg registreret fejl ved det fri luftgab samt direkte forbindelser mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen ved ca. 6 % af alle anlæggene. Erfaringen viser, at selvom alle anlægsdelene er leveret korrekt af leverandørerne, foretages der forkert installation af anlægsdelene. De i undersøgelsen medtaget anlæg er en blanding af gamle og nye anlæg.
Det anbefales, at for alle gråvandsanlæg, som tillades på forsøgsbasis, bør der som minimum stilles krav svarende til regnvandsanlæg.
Kvantificeringen viser generelt, at hyppigheden for de uønskede hændelser, afhænger indirekte af hvor fejlforbindelsen mellem drikkevands- og genbrugsinstallationen etableres. I de fleste tilfælde foretages denne fejlforbindelse nedstrøms den kontraventil, der er placeret på stikledningen til den enkelte husstand. Kun et enkelt tilfælde i Odense, var fejlforbindelsen foretaget opstrøms denne. Tilbagestrømningssikringen var ikke etableret ved et eneste af de tilsete anlæg. Udfra erfaringerne fra fejlforbindelserne, kan det konkluderes, at tilbagestrømningssikringen ville reducere risikoen for at få forurening ud i den offentlige vandforsyning betydeligt.
Den farligste situation for anlæggene var ikke, som først forventet, at trykket går af den offentlige vandforsyning, og der dermed kan ske tilbagesug af forurenet vand. Den farligste situation er den, at pumpen i det lokale genbrugssystem leverer er tryk som kan pumpe forurenet vand direkte ud i den offentlige vandforsyning.
Konsekvensen af de uønskede hændelser afhænger specifikt af den enkelte situation – især hvor i forsyningsnettet er genbrugssystemet placeret, på hvilket tidspunkt af døgnet sker forureningen. Desuden viser de teoretiske overvejelser, at antallet af eksponerede personer afhænger af pumpeområdets størrelse i anden potens. Jo større pumpeområder, jo flere personer eksponeres.
Det anbefales, at der etableres et regelmæssig eftersyn – serviceordning – af regnvandsanlæggene, som skal foretages af fagfolk, således at eventuelle fejlforbindelser kan minimeres.
En målrettet risikokommunikation med leverandør af anlæggene samt ejerne af anlæggene anbefales ligeledes, da dette forventes at ville eliminere mange fejl.
Desuden viser erfaringerne, at folk generelt gerne vil have en mulighed for at koble genbrugssystemet fra, og køre på ordinært vandværksvand. Derfor anbefales det, at dette på en sikker måde indbygges som standard i anlæggene.
En beregning for gennemsnittet i Danmark, hvor der tages udgangspunkt i 5000 anlæg (fordelt på lav og høj fejlhyppighed) giver resultatet, at der vil ske ca. 300 eksponeringer per år. Der er dog knyttet en del usikkerhed til dette resultat. Benyttes en fordeling af lav og skønnet fejlhyppighed i stedet opnås ca. 5 eksponeringer per år. Et godt bud på et Danmarks resultat er, at der formodentligt vil ske et sted mellem 5 og 300 eksponeringer per år.
Til sidst skal det bemærkes, at genbrugssystemer kun er en af mange mulige forureningskilder på et distributionssystem. Derfor er det vigtigt at sammenligne med andre mulige forureningskilder, som f.eks. industri – først da vil det kunne vurderes, hvor stor risiko for forurening af den offentlige vandforsyning i forbindelse med genbrugssystemer kan give anledning til, i forhold til gældende praksis.