| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt, 829

Statistik for metalemballage 2001

Indholdsfortegnelse

Forord

”Statistik for metalemballage 2001” er en opgørelse af udviklingen i indsamling og oparbejdning af brugt metalemballage i Danmark. Statistikken er en forsøgsvis opgørelse over indsamling af brugt metalemballage af stål og aluminium i Danmark. Statistikken publiceredes første gang for året 2000.

Formålet med statistikken er at opgøre den mængde der indsamles til genanvendelse. Endvidere er formålet at opgøre, hvor meget der oparbejdes i Danmark samt hvor stor en mængde, der henholdsvis im- og eksporteres. Statistikken skal på sigt tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af myndigheder, genvindingsindustrien, de metal- og stålemballage- producerende virksomheder og andre interesserede til vurdering af igangværende aktiviteter på genanvendelsesområdet.

Statistikken har også til formål at give de nødvendige oplysninger til overvågning af aftalen vedrørende genanvendelse af transportemballage, som er indgået mellem miljøministeren og Dansk Industri.

Miljøstyrelsen anvender oplysninger i statistikken som grundlag for styrelsens indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge direktivet skulle Danmark – i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 30. juni 2001 genanvende mindst 15 procent af den markedsførte metalemballage.

Udarbejdelsen af statistikken er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen ”Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder”.

Udover ”Statistik for metalemballage 2001” udarbejdes følgende tilsvarende statistikker under projektrammen:

• Statistik for glasemballage
• Statistik for plastemballage
• Statistik for returpapir og –pap
• Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger
• Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af organiske affaldsprodukter
• Statistik for madaffald

Endvidere udarbejdes der et notat, der opgør det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet ”Emballageforsyningen i Danmark 2001” opgør en række forsyningstal, der anvendes i flere af statistiknotaterne.

Statistikkerne under projektrammen ”Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder” er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Miljøteknisk Rådgivning med Econet som den projektansvarlige organisation.

Lars Mørck Ottosen, Miljøteknisk Rådgivning har været udførende på Statistik for metalemballage 2001.

Sammenfatning

Denne statistik har til formål at belyse udviklingen i genanvendelsen af brugt metalemballage i 2001.

Det er undersøgt, hvor stor en mængde brugt metalemballage, der indsamles i Danmark. Dette er sammenholdt med, hvor stor en mængde metalemballage, der forbruges i Danmark og på baggrund heraf er genanvendelsesprocenten beregnet.

Nedenstående oversigt sammenfatter resultaterne.

Tabel 1.
Indsamling af brugt metalemballage i Danmark 2001. Tons

Klik på billedet for at se html-version af "Tabel 1".
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2001 samt Indberetninger til Statistik for metalemballage 2001

Statistikken for 2001 viser følgende:

• Den samlede mængde brugt metalemballage i Danmark var i 2001 på 42.593 tons.
  
• I 2001 blev 8.392 tons eller 19,7 % af den brugte metalemballage i Danmark indsamlet til genanvendelse. Danmark opfylder således kravet om at mindst 15 % af den markedsførte metalemballage skal genanvendes.
  
• Knap halvdelen af den indsamlede mængde blev indsamlet direkte som emballage, medens den anden halvdel vurderes indsamlet via letjern-/kommunejern.
  
• Brugt stålemballage(ståltromler m.v. og hvidblik) udgjorde ca. 85 % af den indsamlede mængde.
  
• Usikkerheden på den indsamlede mængde er rimelig stor særlig på den mængde der er indsamlet via letjern/kommunejern.
  
• Genanvendelse af separat indsamlede metalemballager udgør kun en del af den samlede metalemballagegenanvendelse, da genanvendelse af forbrændingsjern også bidrager til den samlede metalemballagegenanvendelse. Den samlede genanvendelse af metalemballage var 40% i 2001.

Summary

The purpose of these statistics is to illustrate the recycling development of metal packaging waste in 2001.

The amount of metal packaging waste collected in Denmark was examined. This figure was compared to the amount of metal packaging consumed in Denmark. On the basis of these findings, the recycling percentage was calculated.

The table below summarises the results.

Table 1.
Collection of metal packaging in Denmark in 2001. Tons


Klik på billedet for at se html-version af "Table 1".

Source: Packaging supply amount in Denmark 2001 as well as Reports to the Statistics concerning metal packaging in 2001

The statistical data on metal packaging for 2001 shows the following:

• The total amount of metal packaging waste in Denmark amounted in 2001 to approx. 43,000 tons.
  
• In 2001 nearly 20 per cent or 8,392 tons of the metal packaging waste in Denmark was collected for recycling purposes. About half of the amount was collected directly as used packaging, primarily from industries, while the other half is estimated to be collected together with all other metal items at community owned recycling stations for household waste.
  
• Steel packaging and tinplate comprised 85 per cent of the total collected.
  
• The uncertainty of the figures for collected metal packaging is rather heavy.
  
• Recycling of separately collected metal packaging forms only a part of the total recycling of metal packaging. Recycling of incineration slag also contributes to the total recycling of metal packaging. The total recycling of metal packaging was 40% in 2001.

1 Metode

1.1 Statistikkens dækning

Statistikken dækker indsamling, import, eksport og oparbejdning af brugt metalemballage i Danmark. Statistikken koncentrerer sig om metalemballage der tilføres genvindingsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder.
Metalemballage tilført forbrændingsanlæg eller deponi indgår ikke i statistikken. En meget stor del af metalemballagerne, især salgsemballager, tilføres forbrændingsanlæg. Disse emballager genanvendes ved at forbrændingsslaggerne magnetsepareres. Dette forbrændingsjern eksporteres til genanvendelse i udlandet. Mængden af genanvendt metalemballage via forbrændingsjern er større end via separat indsamling. Mængden af genanvendelse via forbrændingsjern er ikke medtaget i statistikken.

1.2 Statistikkens Grundlag

Til udarbejdelsen af statistikken er der anvendt oplysninger fra danske genvindingsvirksomheder, samt data fra Emballageforsyningen i Danmark 2001.

Statistik for metalemballage 2001 er gennemført på følgende måde:

1.3 Definitioner

1.3.1 Emballage

Den danske definition af emballage, som er anført i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald er identisk med definitionen i EU‘s emballagedirektiv:

”Alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Emballage omfatter kun:

1.3.2 Materialer

Der arbejdes i statistikken med to typer metalemballage.

Stålemballage: Alle typer af emballage fremstillet af jern, uædelt metal og hvidblik uanset overfladebehandling (fortinning, galvanisering, maling).

Aluminiumsemballage: Alle typer af aluminiumsemballage, uanset overfladebehandling.

I statistikken anvendes udtrykket ”metalemballageaffald” synonymt med udtrykket ”brugt emballage”.

1.3.2.1 Stålemballage
Ved stålemballage forstås emner som f.eks. dåser, spande, dunke og tromler og flasker.

Stålemballage anvendes både som detailemballage, primært dåser og spande og som transportemballage, primært dunke, tromler og flasker.

Detailemballage af stål bortskaffes almindeligvis sammen med dagrenovation fra husholdninger eller dagrenovationslignende affald fra erhverv til forbrænding.

Detailemballage vil efter forbrændingen indgå i fraktionen forbrændingsjern, som eksporteres til genanvendelse i udlandet. En mindre del af detailemballagen afstål, typisk større stålemballager som spande og dunke, vil også blive bortskaffet via kommunernes genbrugspladser i containere til jern og metal. Disse containere tilføres genvindingsindustrien og betegnes af genvindingsindustrien som letjern/kommunejern.

Bortskaffelse af transportemballage af stål fra erhverv kan ske på flere måder:

• Emballage kan tilgå en genbrugsvirksomhed, som skyller og renser emballage, så de kan genbruges som emballage. Reconditionering finder ikke længere sted i Danmark.
• Emballage kan tilgå en genvindingsvirksomhed enten som en ren fraktion eller blandet med andet stålaffald, typisk i en fraktion der kaldes letjern/kommunejern.
• Emballage kan i de fleste kommuner af mindre erhvervsdrivende afleveres på genbrugspladserne.

1.3.2.2 Aluminiumsemballage
Ved aluminiumsemballage forstås emner som f.eks. folier, bakker og låg, konservesdåser, drikkevaredåser, skruelåg og kapsler.

Aluminium anvendes kun i meget begrænset omfang til transportemballage.

Bortskaffelse af detailemballage af aluminium vil for langt størstedelens vedkommende ske i dagrenovation fra husholdninger eller i dagrenovationslignende affald fra erhverv. Dette affald vil i al væsentlighed blive bortskaffet i et affaldsforbrændingsanlæg.
En mindre del af især øl- og sodavandsdåser fra grænsehandlen indsamles dog separat fra husholdningerne.

1.3.3 Begreber

Potentiale: Potentialet defineres som den mængde af metalemballage der omsættes i Danmark i 2001. En nærmere beskrivelse af potentialet kan ses i Emballagestatistikken 2001.

Indsamling: Indsamling defineres som den mængde af metalemballage der indsamles af kommuner, genvindingsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder i Danmark.

Indsamlingsprocent: Indsamlingsprocent defineres som den størrelse i procent der udtrykker hvor stor en del af potentialet der indsamles.

Materialegenanvendelse: Ved materialegenanvendelse forstås at brugte materialer anvendes til fremstilling af nye produkter og derved erstatter virgine materialer.

Genbrug: Ved genbrug forstås at produkter renses, skylles m.m. og bruges igen og derved erstatter virgine produkter.

Genanvendelsesprocent: Genanvendelsesprocent defineres som den størrelse i procent der udtrykker hvor stor en del af potentialet der indsamles og materialegenanvendes eller genbruges.

1.4 Beregning

Den danske metalemballageindsamling er opgjort ved hjælp af forsyningsligningen:

P = Fm + Ex – Im

Fm = Den oparbejdede mængde metalemballageaffald i Danmark
P = Den indsamlede metalemballagemængde i Danmark
Im = Importen af metalemballageaffald
Ex = Eksporten af metalemballageaffald

Til illustration af beregningsmetoden er de teoretiske forsyningsstrømme for metalemballageaffald vist i figur 1.1

Klik på billedet for at se html-version af "figur 1.1".

1.5 Lovgrundlag

1.5.1 Emballagedirektivet

I EU‘s emballagedirektiv fra 20. december 1994 opstilles krav om, at hvert medlemsland inden år 2001, skal genanvende mindst 25 % og højest 45 % af den samlede mængde emballageaffald. Tallet er et gennemsnit for de forskellige materialetyper. Fx kan genanvendelsen af én emballagetype være lavere, hvis den så er tilsvarende højere for andre typer. Dog må genanvendelsen ikke være under 15 % for nogen materialetype.

1.5.2 Tilbagetagningsaftaler

I 1994 indgik Dansk Industri og Miljøministeriet en frivillig aftale om genanvendelse af transportemballage.

Ved indgåelse af Transportemballageaftalen forelå der kun sporadisk viden om mængderne af metalemballage og om de realistiske muligheder for en økonomisk rimelig indsamling og genvinding. Der blev derfor ikke fastsat noget endeligt procentmål for indsamling og genanvendelse.

1.5.3 Affaldsbekendtgørelsen

I bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 lyder det bl.a. i § 36 stk. 3, at
”Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald i form af ståltromler fra virksomheder til genanvendelse".

For andet metalemballageaffald gælder, at Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald (herunder metalemballageaffald) til genanvendelse (§ 27).

Kommunalbestyrelsen kan endvidere etablere en indsamlingsordning for ståltromler eller andet metalemballageaffald (§ 43) og skal sikre at indsamling sker med henblik på genanvendelse (§ 24.)

2 Fastlæggelse af potentiale

Potentialet som er lig den totale indenlandske forsyning for metalemballage i Danmark i 2001 er kortlagt i Emballageforsyningen i Danmark i 2001.

Tabel 2.1
Metalemballageforsyning i Danmark 2001.


Klik på billedet for at se html-version af "Tabel 2.1".

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2001

Som det fremgår af tabel 2.1 er den totale indenlandske forsyning af metalemballage 42.593 tons, heraf udgør aluminium 7.756 tons svarende til 18,2 %.

Emballage af jern, uædelt metal og hvidblik benævnes i denne rapport som stålemballage, se afsnit 1.3.2

3 Indsamling af metalemballageaffald

3.1 Strømme for metalemballageaffald

I dette kapitel opgøres indsamlingsmængden for metalemballageaffald i Danmark i 2001.

I figur 3.1er vist de kortlagte strømme for stålemballageaffald og i
Figur 3.2 er vist de kortlagte strømme for aluminiumsemballageaffald i Danmark i 2001.

Figur 3.1
Strømme for stålemballageaffald i Danmark i 2001


Klik på billedet for at se html-version af "Figur 3.1".

Figur 3.2
Strømme for aluminiumsemballageaffald i Danmark i 2001

Klik på billedet for at se html-version af "Figur 3.2".

Strømme for henholdsvis stålemballageaffald og aluminiumsemballageaffald baserer sig på oplysninger fra udvalgte større genvindingsvirksomheder, oplysninger fra Gotthard/Stena Aluminium (2000), oplysninger fra virksomheder der indsamler ståltromler til reconditionering samt resultatet af en sortering af 5 affaldscontainere indeholdende letjern/kommunejern.

3.1.1 Direkte indsamlet emballage til genanvendelse

De udvalgte større genvindingsvirksomheder modtog i 2001 tilsammen 2.618 tons ståltromler, stålflasker mv. og 306 tons aluminiumsemballage primært dåser. Med baggrund i virksomhedernes samlede markedsandel på vurderet 80 % kan mængden opskaleres til landsplan. Det betyder at der i alt i Danmark blev indsamlet ca. 3.300 tons ståltromler, stålflasker m.v. og ca.400 tons aluminiumsemballage.

Genvindingsvirksomhederne kan ikke registrere modtagne mængder returemballage som rulleburer mm., da denne type emballage oftest modtages i en blandet fraktion. Det er derfor vanskeligt at opgøre hvor store mængder returemballager som eksempelvis rullebure, der kasseres hver år. Logisys vurderer, at der bliver kasseret 1.000 rullebure og tilsvarende lastbærere. Hver lastbærer vejer omkring 30 kg hvilket giver en samlet tonnage på 30 tons pr. år, men det er meget usikkert hvor disse emner egentlig ender - nogle havner hos skrothandlere og andre som opbevaringsmedier.

3.1.2 Emballage indsamlet via kommune/letjern.

De udvalgte større genvindingsvirksomheder modtog i 2001 tilsammen ca. 110.000 tons letjern/kommunejern. Det er en reduktion på over 10.000 tons i forhold til 2000, hvor den samlede mængde blev opgivet til 122.615 tons. Denne reduktion skyldes, at der i 2000 var sket en fejlregistrering hos en afvirksomhederne. Med baggrund i virksomhedernes samlede markedsandel på vurderet 80 % kan mængden opskaleres til landsplan. Det betyder, at der i Danmark i 2001 blev indsamlet i alt ca. 138.000 tons letjern/kommunejern.

3.1.2.1 Sortering af 5 containere med kommunejern
Da der ikke tidligere var gennemført analyser af indholdet af emballage i letjern/kommunejernsfraktionen blev der i forbindelse med udarbejdelsen af Statistik for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containere indeholdende letjern/kommunejern ( i alt 12.220 kg). På den baggrund blev der beregnet det procentuelle indhold af kasseret emballage.

I forbindelse med udarbejdelsen af Statistik for metalemballage 2001 er der gennemført en sortering af 5 containere indeholdende letjern/kommunejern ( i alt 21.900 kg).

Sorteringen fandt sted hos en stor genvindingsvirksomhed.

Sorteringen af de 5 containere med letjern/kommunejern er gennemført på følgende måde.

De 5 containerne blev tømt ud på jorden og en kran fjernede de største jerngenstande. Derefter blev emballageaffaldet manuelt udsorteret og vejet.

Emballageaffaldet bestod primært af salgsemballage i form af dåser og spande af hvidblik samt af øldåser og coladåser af aluminium og hvidblik.

Derudover var der også enkelte større emballager i form ståltromler.

Der blev i alt udsorteret 595 kg svarende til et indhold af emballage på 2,7 % Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visuelt vurderet til 100 kg. I alt var der altså en emballagemængde på 695 kg svarende til 3,2 %.

Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af tabel 3.1.

Tabel 3.1.
Sortering af 5 containere med letjern/kommunejern 2001. Alle tal i kg

Klik på billedet for at se html-version af "Tabel 3.1".

Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på 2,82 % heraf blev indholdet af aluminium vurderet til 10 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke vurderet.

3.1.2.2 Indholdet af emballage i letjern/kommunejern.
På baggrund af resultaterne fra sorteringen kan emballageindholdet i letjern/kommunejern beregnes til (138.000 x 0,0317) tons = 4.400 tons fordelt således:

Hvidblik2.650 tons
Ståltromler 860 tons
Alu-dåser 870 tons

3.1.3 Indsamlet emballage til reconditionering

Ståltromler indsamles også til reconditionering. To virksomheder i Danmark indsamler ståltromler til reconditionering i Tyskland og Norge. Der blev i alt i 2001 indsamlet ca. 312 tons ståltromler.
Ud over de to virksomheders indsamling af ståltromler, sker der også en indsamling i Danmark af ståltromler foretaget af tyske ”opkøbere”. Det har ikke været muligt og er næppe muligt at indhente oplysninger om omfanget.

3.1.4 Totalt indsamlet emballage

Lægges stål- og hvidblikemballagemængden i letjern/kommunejern (2.650 + 860 tons) sammen med den direkte indsamlede mængde stålemballage (3.300 tons) samt stålemballagen til reconditionering (312 tons) fås i alt indsamlet 7.122 tons.

Lægges aluminiumsemballagemængden i letjern/kommunejern (870 tons) sammen med den direkte indsamlede aluminiumsemballagemængde (400 tons) fås i alt indsamlet 1.270 tons.

Gotthard/Stena Aluminium indberetter at de i 2000 modtog og oparbejdede i alt 550 tons aluminiumsdåser og kapsler. Heraf var ca. 400 tons importeret mens de resterende ca.150 tons var modtaget fra danske genvindings-virksomheder.

3.2 Oparbejdet metalemballageaffald

Tabel 3.2.
Oparbejdet metalemballageaffald 2001. Tons

	2001
Oparbejdernes indkøb/import Oparbejdernes salg/eksport	550 0
Oparbejdet metalemballage	550

Kilde: Indberetninger til Statistik for metalemballage 2001

Der oparbejdes kun aluminiumsemballage affald i Danmark.

3.3 Affaldsdannelse ved forbehandling og sortering af metalemballageaffald.

Alt indsamlet letjern/kommunejern shreddes og sorteres i bl.a. stål og aluminium. Sorteringseffektiviteten betyder i gennemsnit et tab for aluminium på ca.10 % og for stål på ca.5 %. Effektiviteten kan variere alt efter typerne af det indgåede aluminium og stål.

Regnes der med de gennemsnitlige sorteringsprocenter betyder det, at der ved shredning af letjern/kommunejern sker et tab på ca.175 tons stålemballage (3.510 x 0,05) og på ca. 87 tons aluminiumsemballage (870 x 0,10). Se afsnit 3.1.2.2.

3.4 Indsamling fordelt på materiale og emballagetype

I tabel 3.3 er vist indsamling af metalemballage fordelt på materialer og emballagetyper.

Tabel 3.3.
Metalemballageindsamling fordelt på materiale og emballagetype 2001. tons

Klik på billedet for at se html-version af "Tabel 3.3".
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2001 samt Indberetninger til Statistik for metalemballage 2001

Under ”Ført til oparbejdning” er fratrukket de tab som fremkommer ved shredning af letjern/kommunejern. ( Se afsnit 3.3)

3.5 Udenrigshandel

Den samlede mængde metalemballageaffald der eksporteres opgøres i tabel 3.4 på følgende måde:

Tabel 3.4.
Eksport af metalemballageaffald 2001. Tons

	2001
Oparbejdernes eksport +Indsamlernes/ genvindingsindustriens eksport: Stålemballage Alu-emballage 1.183  150(Oparbejdet i Danmark)	0 6.947 1.033
Oparbejdet metalemballage	7.980

Kilde: Indberetninger til Statistik for metalemballage 2001

Ud af de i alt indsamlede 1.183 tons alu-emballage oparbejdes 150 tons hos Gotthard/Stena Aluminium i Danmark. Se afsnit 3.1.4