Statistik for returpapir og -pap 2001

3 Indsamling af papir og pap

3.1 Indsamling af papir og pap i 2001
      3.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikken
      3.1.2 Indsamlet mængde baseret på indberetning til returpapirstatistikken
      3.1.3 Indsamlingsmængden 2001
3.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

Hovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- og industrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger.

Selve indsamlingen af returpapir foretages gennem:

  • Private virksomheder (returpapirhandlere)
  • Kommunale ordninger (indsamlings- og anvisningsordninger)
  • Frivillige indsamlere (spejdere, skoler etc.)
  • Industrirenovatører.

Returpapirhandlere opkøber returpapir fra kommunale ordninger, frivillige indsamlere og industrirenovatører og eftersorterer de forskellige kvaliteter til en råvare der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter. Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir, afhænger af hvilken kvalitet det indsamlede papir har, og hvilke krav de returpapirforbrugende fabrikker stiller til de produkter der skal fremstilles af returpapir.

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber primært returpapir fra returpapirhandlere. Fabrikkerne indkøber dog også returpapir direkte fra konverteringsindustrien og de bølgepapproducerende virksomheder samt via direkte import. En del af handlen med returpapir går således uden om returpapirhandlerne.

3.1 Indsamling af papir og pap i 2001

Mængden af returpapir indsamlet i Danmark beregnes som:

  • returpapirforbruget på de returpapirforbrugende fabrikker
  • minus import af returpapir
  • plus eksport af returpapir
  • plus lagerændring hos returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere.

Den indsamlede mængde kan beregnes ud fra en kombination af oplysninger (nettoeksporten) fra Danmarks Statistik og indberetninger til “Statistik for returpapir og -pap”. Eller beregningen kan foretages udelukkende ud fra virksomhedernes indberetning til “Statistik for returpapir og -pap”.

Traditionelt har der været rimelig god overensstemmelse mellem de to beregninger.

I det følgende vises de to beregningsmåder for den indsamlede mængde returpapir og –pap i 2001.

3.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikken

I Tabel 3.1 er nettoeksporten beregnet på baggrund af udenrigshandelsoplysninger fra Danmarks Statistik. Øvrige oplysninger er fra indberetninger til “Returpapir og -papstatistik”.
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.1‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.1‘

Kilder: Returpapirforbrug og lagerændring: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/, Nettoeksport jf. Danmarks Statistik /2/

Udenrigshandelsstatistikken giver oplysning om import- og eksportmængde, og på basis af disse tal kan nettoeksporten beregnes.

Af Tabel 3.2 fremgår at nettoeksporten i 2001 var 316.428 tons. Med dette udgangspunkt kan indsamlingen således beregnes til 721.286 tons, jf. Tabel 3.1.

Tabel 3.2 anfører import og eksport af de forskellige varekategorier som Danmarks Statistik inddeler returpapir i.
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.2‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.2‘

92 % af det mængdemæssige eksportoverskud er ifølge Danmarks Statistik inden for kategorien “Affald hovedsageligt fremstillet af mekanisk papirmasse, gamle og usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger, brochurer og reklametryksager.”

I henhold til Danmarks Statistik udgør nettoeksporten (eksport ÷ import) i 2001 316.428 tons hvilket er godt 29.000 tons mere end i 2000. Eksporten på 444.772 tons er steget med knap 38.000 tons i forhold til 2000. Importen er steget med godt 8.000 tons i forhold til 2000.

3.1.2 Indsamlet mængde baseret på indberetning til returpapirstatistikken

Virksomhedernes indberetning til returpapirstatistikken kan sammenfattes til den i Tabel 3.3 viste fordeling på forbrug, nettoeksport og lagerændring.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.3‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.3‘


Kilder: Returpapirforbrug, nettoeksport og lagerændring: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/

Ifølge indberetningerne indsamles således i alt 743.112 tons.

3.1.3 Indsamlingsmængden 2001

Det fremgår af de to foregående afsnit at den beregnede indsamlingsmængde vil være afhængig af hvilken af de to beregningsmetoder der vælges.

Forskellen på de to beregninger udgør 21.826 tons (743.112 ÷ 721.286 tons) som således skyldes vurderingen af nettoeksporten. Det er ikke undersøgt nærmere hvorfor der er denne forskel i beregningerne af nettoeksporten. Imidlertid er forskellen anset for at være af mindre betydning, og der er i det følgende valgt en indsamlingsmængde på 721.000 tons som det officielle tal, jf. Tabel 3.1.

3.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien, dels direkte fra “affaldsproducenterne”.

En enkelt returpapirhandler har ikke indberettet til dette års statistik. Der er derfor benyttet et udtræk fra ISAG12 for denne returpapirhandler.

For 2001 er i alt ca. 681.000 tons indberettet med oplysninger om kilde og kvalitet. Oplysningerne fremgår af Bilag F og Bilag G. Det betyder at af den samlede indsamlingsmængde på 721.000 tons foreligger der brugbare oplysninger for 95 % af mængden.

Det antages at de 721.000 tons fordeler sig på kilder og kvaliteter på samme vis som de 681.000 tons for hvilke der foreligger oplysninger. Fordelingen på absolut mængde fremgår af Tabel 3.4.

 
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.4 ‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.4 ‘

Kilde: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/15

Med til en samlet vurdering af en fordeling på kvaliteter hører at nærværende “Statistik for returpapir og -pap” anvender en relativt grov inddeling i forhold til returpapirbranchen hvor returpapir handles i op til 60 forskellige kvaliteter.

En del af disse kvaliteter produceres af returpapirhandlerne ved sortering og forædling af det indhandlede papir hvilket for nogle virksomheder udgør et væsentligt grundlag for indtjeningen da denne forædling medfører at returpapir kan sælges til en højere pris.

Returpapirhandlerne kan ved modtagelsen nedklassificere en vare hvis varen er kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Denne nedklassifi-cering kan betyde at den indberettede mængde rubriceres “forkert” i returpapirsta-tistikken med hensyn til hovedbestanddel.

Samtaler med en formidler af returpapir /13/ om hvilke kilder mængderne rubriceret under “Kilde ikke oplyst” i Tabel 3.4 stammer fra, antyder at de ca. 54.000 tons aviser og ugeblade er indsamlet fra husholdninger. Ligeledes formodes at stort set hele mængden af bølgepap rubriceret under “Kilde ikke oplyst” (ca. 31.000 tons) stammer fra “Handel og kontor”.


11 Herudover er der fra returpapirhandlere oplyst et forbrug af returpapir på i alt 1.753 tons som anvendes til andre formål end produktion af nyt papir (se Bilag F “Eget returpapirforbrug”).

12  Informationssystem for Affald og Genanvendelse.

13 For kildetypen “Fremstillingsvirksomheder mv.” er for papirkvaliteterne “Bølgepap” og “Blandet papir og pap” endvidere medtaget konverteringsindustriens (Bilag H) og de papproducerende virksomheders (Bilag I) indberetninger under “Salg af afskær til andre i Danmark” samt “Eksport af afskær”.

14  Baseret på sum af indkøb fra “Andre kilder i Danmark” i Bilag F og Bilag G.

15  Baseret på opgørelser i Bilag F og Bilag G, se dog note 19