| Til bund | | Forside |

Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning nr. 42, 2003

Vurdering af etablerede forsøg med opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl

Indholdsfortegnelse

Forord

Denne rapport præsenterer resultaterne af projektet ” Vurdering af etablerede forsøg med opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl”, som er finansieret af Miljøstyrelsen i forbindelse med projekterne, der er igangsat under Aktionsplanens 4. tema: ”Håndtering af regnvand og gråt spildevand”.

Formålet med projektet har været at indsamle viden om og vurdere de forsøgsanlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl, der er etableret i Danmark.

Projektet er gennemført af Per Overgaard Pedersen (Projektleder) og Thomas Bo Sørensen fra Carl Bo as, Ekspertisecenter Spildevand i perioden fra oktober 2001 til maj 2002.

Projektet har været fulgt af en styregruppe bestående af følgende personer:

• Line Wilchen Hollesen, Miljøstyrelsen
• Claus Vangsgård, Danske Vandværkers Forening
• Per Overgaard Pedersen, Carl Bro as

Der skal rettes en tak til Danmarks Tekniske Universitet for at stille oplysninger og specielt principdiagrammer over anlægsopbygninger til rådighed for nærværende projekt.

Sammenfatning og konklusioner

Indledning og formål
Nærværende projekt er udført i perioden fra oktober 2001 og frem til juni 2002, hvor der er gennemført en undersøgelse af de etablerede forsøg med opsamling, rensning og genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl gennemført i perioden 1991-2001.

Formålet med projektet har været at indsamle viden om og vurdere de danske forsøgsanlæg med genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen inden for rammerne af ”Aktionsplan for byfornyelse og spildevandsrensning”.

Registrerede og gennemgåede gråvandsanlæg
I perioden 1991-2001 er der etableret i alt 35 forsøg med opsamling, behandling og genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl, hvoraf 10 anlæg er udført med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Kun halvdelen af de etablerede anlæg er i funktion her i 2002, og der er registreret 7 aktive anlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Administrationspraksis
En rundspørge til større kommuner viste, at de kommunale forvaltninger har givet 9 dispensationer til etablering af forsøg med gråvandsanlæg.

Generelt må det dog konkluderes, at kommunerne ikke har ensartede procedurer for behandling af dispensationsansøgninger, og at de adspurgte sagsbehandlere efterlyste vejledninger og / eller tekniske anvisninger på, hvilke krav der skal stilles til gråvandsanlæg.

I Københavns Kommune har man en praksis for behandling af ansøgninger, og der føres rutinemæssig tilsyn med forsøgsanlæggene.

Hovedresultater fra den teknisk gennemgang af forsøgsanlæggene
Generelt må det konkluderes, at der er etableret en række forskellige forsøgsanlæg, som har haft karakter af protypeanlæg, som er skræddersyet til den pågældende lokalitet. Enkelte leverandører har forsøgt at udvikle et ”standardanlæg” med henblik på en evt. senere typegodkendelse.

En del af de firmaer, som startede udviklingen af gråvandsanlæg for 5-8 år siden, har i dag standset deres aktivitet.

Baseret på den tekniske gennemgang af 7 aktive anlæg kan den driftsmæssige status sammenfattes som følger:

• Fejlkoblinger af spædevandstilførsel blev konstateret på to anlæg.
• Ingen anlæg har kørt uden driftsmæssige problemer, som dog har varieret noget i omfang og karakter fra anlæg til anlæg. Typiske problemer har været tilstopning af komponenter pga. dårlig slamudskillelse. Lækage og oversvømmelser. Svigt af pumper og ventiler.  
• Manglende eller uregelmæssig frekvens på udskiftning af UV-lampe blev konstateret på flere anlæg. I driftsvejledningerne var frekvensen for udskiftning ofte angivet til en gang hvert eller hvert andet år.
• Regelmæssig slamtømning (enten via bundventil til kloak eller med slamsuger) blev kun foretaget på få anlæg.  
• Pasning af anlæggene foretages ofte af et personale, som ikke er uddannet til formålet og efter en driftsvejledning med sparsomme oplysninger.  
• Logbog over anlæggets drift (med registreringer af vandforbrug) fandtes kun i yderst begrænset omfang.  
• Omfanget af pasningen varierede fra en gang ugentligt og op til ½ mandår på det største anlæg. Det vurderes dog, at et dagligt tilsyn på 2-5 min. vil være nødvendigt for at sikre en stabil drift. Derudover skal der påregnes en pasning ca. 1-2 gange pr. måned, hvor der skal ske rensning af filtre og aflæsning af vandure. Praksis for tømning af slam varierer så meget, at der ikke kan angives en anbefalet tømningsfrekvens.  
• Ingen anlæg havde en fast serviceordning på anlægget, hvilket ofte skyldes, at firmaet, som etablerede anlægget, ikke eksisterer mere. Det vurderes, at 1-2 årlige serviceeftersyn vil være påkrævet for at opnå en stabil drift.  
• Vandanalyser udførtes ikke som en del af den rutinemæssige kontrol af anlæggenes funktion.  
• Prøveudtagnings- og vandanalyseprogrammer er kun gennemført på 4 aktive demonstrationsanlæg og 2 nedlagte anlæg.

Beregnede nøgletal for anlæg og drift af gråvandsanlæg
Med henblik på en sammenligning af anlægsprisen på de etablerede forsøgsanlæg er der beregnet en anlægspris pr. person, som er tilsluttet anlægget. Af figur A fremgår resultaterne.

Figur A
Anlægspris pr. person tilsluttet anlægget

Derudover er der gennemført en beregning af tilbagebetalingstiden for de anlæg, hvor oplysninger om anlægspris, vandbesparelse og driftsudgifter har været til rådighed. De estimerede tilbagebetalingsperioder fremgår af figur B.

Figur B:
Beregnet tilbagebetalingstid

Figur C viser en sammenfatning af den producerede gråvandsmængde pr. person pr. døgn. Gennemsnittet kan beregnes til 31 l/pxd (ekskl. Folehaven, som kun genbruger vaskevand fra maskinvask i et fælles vaskeri). Dette kan sammenholdes med, at det gennemsnitlige forbrug til toiletskyl for en normal husstand i år 2000 var 35,4 l/pxd /9/.

Figur C:
Beregnet gråvandsproduktion

Der er foretaget en beregning af det gennemsnitlige elforbrug til behandling og distribution af 1 m³ gråvand. Opmærksomheden skal henledes på, at elforbruget er estimeret og ikke målt, eftersom der ikke fandtes en bimåler, som særskilt opgør forbruget til gråvandskomponenter.

Figur D sammenfatter det estimerede elforbrug pr. m³ behandlet gråvand.

Figur D:
Estimeret elforbrug pr. m³ spildevand

De samlede driftsomkostninger er estimeret på grundlag af oplysninger indsamlet ved gennemgangen af anlæggene. Resultaterne er sammenfattet på figur E.

Figur E:
Estimeret driftsomkostning pr. m gråvand

Det beregnede niveau på 5-66 kr./m³ gråvand kan sammenlignes med, at driftsomkostningerne på 111 kommunale og private vandforsyningsanlæg i år 2000 /9/ er opgjort til gennemsnitligt 5,28 kr./m³ med en variation på 1,46-18,08 kr./m³.

Rensningseffektiviteten på gråvandsanlæg
I forbindelse med projektet er der udført en screeningsundersøgelse af gråvandsanlægget på lokaliteten Virklund afd. 47, hvor der er gennemført et reduceret prøveudtagnings- og analyseprogram på tre dage i april 2002.

Analyseresultaterne viste følgende:

• Indløbsanalyser for de fysiskkemiske og bakteriologiske parametre viser usædvanligt lave værdier sammenholdt med en karakteristisk sammensætning af gråvand.
• Forårsaget af det lave indløbsniveau giver det ingen mening at beregne anlæggets rensningseffektiviteter for de kemiske parametre. For de bakteriologiske indikatorparametre (kimtal ved 22°C og 37°C samt Enterokokker) er reduktionen beregnet til 17-83%.
• Udløbet i cisternen kan ikke overholde kvalitetskravene til drikkevand hvad angår de mikrobiologiske parametre, og derudover kan turbiditetskravet ikke opfyldes ved to af de tre analyser.
• Årsagen til det forhøjede indhold af mikrobiologiske indikatorparametre på anlægget ved Afd. 47 Virklund tillægges hovedsageligt, at vandet ikke gennemgår en UVbehandling umiddelbart inden udpumpning til cisternen.

Ud over rensningsresultaterne fra Virklund afd. 47 er erfaringsgrundlaget i øjeblikket meget spinkelt. Resultaterne fra andre anlæg og undersøgelser er sammenfattet i nedenstående tabel F.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel F‘‘

Anbefalinger

• Såfremt gråvandsanlæg skal gøres permanente, og tilladelse til etablering og drift skal kunne udstedes af den ansvarlige myndighed, skal der udarbejdes tillæg og / eller ændringer i lovgivningen. Herunder skal Vandforsyningsloven ændres, således at der åbnes mulighed for at give tilladelse / dispensation til anvendelse af gråvand til toiletskyl.
  
• Der er behov for at vurdere, hvorvidt afledning af slam fra gråvandsanlæg og tilslutning af nødoverløb kan ske inden for rammerne af gældende betalingsvedtægter for kloakforsyningen og / eller tilslutningstilladelser til kommunal kloakforsyning.
  
• Der bør udarbejdes kvalitetskrav til gråvandets indhold af fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre. Der kan evt. tages udgangspunkt i tilsvarende krav for gråvandsanlæg, som er udarbejdet i New Zealand.
  
• Der bør udarbejdes tekniske anvisninger til anlæggenes dimensionering, udførelse og drift i lighed med Rørcenteranvisning 003 ”Brug af regnvand til wcskyl og vaskemaskiner i boliger”. Der skal specielt fokuseres på den procestekniske dimensionering af anlæggene, hvor der bør udarbejdes generelle retningslinier for udformning og dimensionering.
  
• Der bør udarbejdes vejledende retningslinier for kommunernes behandling af ansøgninger om tilladelser til etablering af gråvandsanlæg og tilsyn med samme.
  
• Baseret på erfaringerne fra den tekniske gennemgang anbefales der fastsat krav til en lovpligtig serviceordning, hvor hvert anlæg skal gennemgå minimum et årligt servicecheck af en autoriseret VVSinstallatør. 

Summary and conclusions

Introduction and Objectives
The present project was carried out in the period from October 2001 to June 2002, presenting an evaluation of the fullscale tests completed, focussing on collection, treatment and reuse of grey wastewater for toilet flushing carried out in the period 1991-2001.

The objective of the project was to collect information about and assess the Danish pilot plants in fullscale for reuse of grey wastewater for toilet flushing.

The project is financed by the Danish Environmental Protection Agency within the framework of “Aktionsplan for byfornyelse og spildevandsrensning” (Action plan for urban renewal and wastewater treatment).

Greywater Treatment Systems in Denmark

In the period 1991-2001 a total of 35 fullscale tests with collection, treatment and reuse of grey wastewater were carried out; of these, 10 treatment systems were established with reuse of greywater for toilet flushing.

Only half of the established treatment systems is in operation in 2002, and seven active treatment systems with reuse of greywater for toilet flushing are registered.

Administration Practice in Denmark
An opinion poll among large Danish municipalities shows that the municipal administrations have granted nine exemptions for establishment of tests with greywater treatment systems.However, generally it may be concluded that the procedures for consideration of exemption applications used by the municipalities differ. Furthermore, the polled attendants called for instructions and / or technical directions specifying the requirements to be met in respect of greywater treatment systems.

In the Municipality of Copenhagen a practice for consideration of applications is applied, and routine inspections are performed at the pilot plants.

Main Findings from Technical Evaluation
Generally, it may be concluded that a number of different pilot plants have been established. The character of the pilot plants is a prototype plant tailored for the location in question. A few suppliers have tried to develop a “standard plant” with a view to obtaining a certification.

Quite a few of the companies, who started the development of greywater treatment systems five to eight years ago, have now stopped this activity.

Based on the technical inspection of the seven active treatment systems the operational status may be summarised as follows:

• Faulty connection of water (drinking water) was registered at two treatment systems.
• No treatment systems have been operating without operational problems, though, the extent and character have varied from system to system. Typical problems have been clogging of components due to poor sludge separation. Leakages, flooding and failure of pumps and valves were observed during the inspections.
• Lack of or irregular frequency for exchange of UVlamp was registered at several treatment systems. In the operating instructions the frequency for exchange was often stated to be once every year or once every second year.
• Routine sludge removal (either via a bottom valve to the sewer system or by a sludge exhauster) was only performed at a few treatment systems.
• Often the staff operating the treatment system was not skilled for such work. Besides, the operating instructions only contained scanty information.
• A record book describing the operation of the treatment system (including registrations of water consumption) was only available at a few systems.
• The frequency of the regular control and maintenance varied from once or twice every week. At the largest treatment system, six months per year was used for operation and maintenance. However, it is assessed that a daily inspection of 2-5 min. will be necessary in order to secure stable operation of the system. Besides, cleaning of filters and reading of water meters should take place approx. one or two times per month. The procedure for emptying of sludge varies to such extent that a frequency for emptying cannot be recommended.
• No treatment systems had a regular service contract with the company that established the system. It is assessed that one or two annual service inspections will be required in order to secure stable operation of the treatment system.
• The routine control of the operation of the treatment systems did not include water analyses.
• The sampling and water analysis programme has only been applied at four active demonstration systems and at two treatment systems, which had been closed down.

Key Plant Data, Investment and Operation
The investment cost per person connected to the treatment system has been estimated for the established pilot plants. Figure A illustrates the results of this comparison.

Figure A:
Investment Unit Costs

Furthermore, the payback time has been estimated for the treatment systems for which information about investment costs, water savings and operating costs were available. The estimated payback time periods appear from figure B.

Figure B:
Payback Period

Figure C gives a summary of the produced greywater quantity per person per day. The average is estimated at 31 l/pxd (except for Folehaven, which only reuses wash water from washing machines at a common laundry). By comparison, the average consumption for toilet flushing for a normal household was 35.4 l/pxd in the year of 2000.

Figure C:
Greywater Production

The average power consumption for treatment and distribution of 1 m³ of greywater was estimated. It should, however, be noted that the power consumption has been estimated and not measured, as no secondary kilowatt meter was available for separate registration of the consumption for greywater components.

Figure D summarises the estimated power consumption per m³ of treated greywater.

Figure D:
Power Consumption per m³ of Greywater

The total operating costs were estimated on the basis of information collected at the inspection of the treatment systems. The results are represented in figure E below.

Figure E:
The operational Costs per m³ of Greywater

The estimated level of DKK 5-66 per m³ of greywater may be compared with the fact that in the year 2000 /9/ the operating costs at 111 municipal and private water supply plants were estimated at an average of DKK 5.28 per m³ with a variation of DKK 1.46 18.08 per m³.

Purification Efficiency of Greywater Treatment Systems
As part of the project a screening of the greywater treatment system at the location Virklund, afd. 47, was conducted. At this location a reduced sampling and analysis programme was implemented in the course of three days in the month of April 2002.

The analysis results demonstrated the following:

• The inlet analyses of the physical-chemical and bacteriological parameters demonstrated exceptionally low values compared to a characteristic composition of greywater.
• Due to the low inlet level it makes no sense to estimate the purification efficiencies of the chemical parameters of the system. As to the bacteriological indicator parameters bacterial count - growth at 22^oC and 37^oC - as well as Enterococci) the reduction was estmiated at 17-83%.
• The outlet from the cisterns does not meet the Danish quality requirements for drinking water with respect to the microbiological parameters, and, furthermore, three of the analyses do not meet the requirement for turbidity.
• The reason for the increased content of microbiological indicator parameters at the treatment system at the location Virklund, afd. 47 mainly is that the water does not undergo a UV treatment right before pumping into the cistern.

Beyond the treatment results from Virklund, afd. 47, the experience base is modest at present. The results from other fullscale plants and tests are illustrated in table F below.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figure F‘‘

Recommendations

• If the greywater treatment systems are to be made permanent and it is to be possible for the responsible authorities to grant permission to establish and operate these systems, amendments to the current acts will have to be made. Consequently, the Act on Water Supply will have to be amended, making it possible to grant permission / exemption for use of greywater for toilet flushing.
  
• It will have to be assessed whether sludge from the greywater treatment systems may be discharged and whether the emergency overflow may be connected within the framework of the current payment regulations for the public utilities and /or permission to be connected to the municipal sewage system.
  
• Quality requirements for the content of physical, chemical and bacteriological parameters of the greywater should be established. The drawing up of these quality requirements may be based on the similar requirements for greywater treatment systems prepared in New Zealand.
  
• Technical directions for the dimensioning, realisation and operation of the treatment systems should be drawn up in conformity with Direction No. 003 “Use of Storm Water for Toilet Flushing and Washing Machines in Houses” laid down by the Danish Technological Institute. Special focus should be given to the processtechnical dimensioning of the treatment systems and, thus, general guidelines for design and dimensioning should be prepared.
  
• Guidelines should be drawn up for the municipalities’ consideration of applications for permission to establish greywater treatment systems, including routine monitoring and control.
  
• Based on the experiences from the technical inspections it is recommended that requirements for a statutory service arrangement are determined, implying that an authorised plumber is to perform a service check of each treatment system at least once every year.  

1. Indledning

1.1 Baggrund

I 1997 indgik den daværende regering en 4årig aftale om at afsætte midler til en Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. I 2000 blev ordningen forlænget i 4 år. I forbindelse med finanslov 2002 blev det besluttet at stoppe bevillingen af midler til gennemførelse af aktionsplanen.

”Aktionsplanen for byfornyelse og spildevandsrensning” blev oprindeligt inddelt i følgende temaer:

• Tema 1: Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land
• Tema 2: Økologiske byggematerialer og konstruktioner
• Tema 3: Næringsstoffer fra til land
• Tema 4: Håndtering af sekundavand

Nærværende projekt er opstartet, før det blev besluttet at nedlægge ”Aktionsplanpuljen” og er gennemført som oprindeligt planlagt. Dog er analyseprogrammet reduceret væsentligt i omfang i forhold til det, der ville være optimalt for gennemførelse af en screeningsundersøgelse.

I perioden fra 1997 og frem til 2001 er der gennemført en række demonstrationsprojekter og fuldskalaforsøg for at afklare, hvordan anlæggene virker i praksis. I henhold til den sammenfattende beskrivelse på Miljøstyrelsens hjemmeside er der under tema 4 gennemført 10 projekter.

Nærværende projekt har bestået i en verificering af den nuværende status (nedlagt eller aktivt) af gråvandsanlæg, der blev identificeret i ”Identifikation af gråvandsanlæg” /3/ og i en supplerende kontakt til større kommuner og leverandører af gråvandsanlæg.

Der er fokuseret på anlæg, der har genbrug af gråvand til toiletskyl som det primære formål. Anlæg med genanvendelse af regnvand er ikke medtaget i projektet.

Der er foretaget en teknisk gennemgang af 7 aktive gråvandsanlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

På en udvalgt lokalitet er der gennemført et reduceret prøveudtagnings- og analyseprogram i indløb og afløb fra gråvandsanlæggenes behandlingsdel til karakterisering af anlæggets renseeffektivitet.

1.2 Formål

Formålet med dette projekt har været at indsamle viden om og vurdere de forsøgsanlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl, der findes i Danmark.

Resultaterne fra nærværende projekt skal indgå i en samlet vurdering af, om der vil være mulighed for at åbne op for andre anvendelser af gråvand end til toiletskyl.

1.3 Rapportens opbygning

Rapportens kapitel 2 indeholder en sammenstilling af de basisoplysninger, som er indsamlet på de forsøgsanlæg, der er etableret i Danmark.

Rapportens kapitel 3 sammenfatter resultaterne af den tekniske gennemgang, som er udført på 7 aktive anlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl. Der er lagt vægt på en sammenfatning af nøgledata om anlæggenes kapaciteter, opbygning og drift. Der er derudover medtaget tidligere resultater fra to nedlagte anlæg.

Rapportens kapitel 4 sammenfatter resultaterne af en screeningsundersøgelse, som er gennemført på lokaliteten, Virklund Afd. 47 i Silkeborg. Screeningsundersøgelsen omfatter et prøveudtagnings- og analyseprogram på 6 prøver (3 indløbsanalyser og 3 afløbsanalyser).

Rapportens afsluttes i kapitel 5 med en konklusion baseret på nærværende undersøgelse. Baseret på videnindsamlingen gives der dernæst en række konkrete anbefalinger til, hvilke forhold man skal være opmærksom på ved anlæggelse og drift af gråvandsanlæg.

Afslutningsvist er der angivet en række forhold, som opmærksomheden skal henledes på, såfremt der skal udarbejdes regler for permanent etablering og drift af gråvandsanlæg.

2. Sammenstilling af informationer om forsøg med gråvandsanlæg

2.1 Indledning

Dette projekt bygger i stor udstrækning på identifikation af etablerede forsøgsanlæg med gråvandsinstallationer, som blev gennemført af Danmarks Tekniske Universitet i projektet ”Identifikation af gråvandsanlæg” /3/.

Oplysninger om de etablerede forsøg med gråvandsanlæg er primært hentet fra ovenstående projekt og efterfølgende suppleret med oplysninger fra følgende databaser:

• Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk/projektresultater, www.mst.dk/vand og www.mst.dk/fagomr)
• Dansk Center for Byøkologi (www.danskbyokologi.dk)
• By- og boligministeriets database (www.bm.dk/publikationer)
• Landsforeningen af Økosamfund (www.ecovillages.org/denmark)

I nærværende projekt er der herudover foretaget en telefonisk kontakt til 39 af landets 220 kommuner samt potentielle leverandører af gråvandsanlæg med henblik på at identificere supplerende anlæg.

Som en del af aktionsplanen er der ydet tilskud til følgende demonstrationsprojekter og fuldskalaforsøg med gråvandsanlæg:

• Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand fra Beboerforeningen, BO90
• Gråvands- og separationstoilet (Transform Aps)
• Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser (Gals Klint Camping)
• Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj (Nordhavnsgården)

Ud over ovennævnte projekter er der gennemført en række udredningsprojekter finansieret inden for Aktionsplanens rammer. Disse projekter omtales ikke nærmere her, og der henvises til referencelisten, hvoraf afrapporterede projekter fremgår.

I det følgende afsnit er de registrerede basisoplysninger for hvert af de identificerede gråvandsanlæg sammenfattet.

Kapitel 3 sammenfatter resultaterne af de gennemførte undersøgelser af et aktivt gråvandsanlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

2.2 Lovgivningsmæssige krav

Der findes i dag ingen lovgivning (love, bekendtgørelser og normer), som regulerer etableringen af permanente anlæg eller forsøg med anvendelse af gråvand til toiletskyl.

Der kan dog henvises til Bekendtgørelse nr. 871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, hvor der i §18 stk. 4 og §19 er nævnt, at dispensationer ikke kan gives, uden at embedslægen har været inddraget.

Der findes ingen kvalitetskrav til gråvandets indhold af fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre.

2.3 Myndighedspraksis

De etablerede forsøg med genanvendelse af gråvand må betragtes som midlertidige forsøgsanlæg, som enten er etableret helt uden godkendelser eller med dispensationer fra gældende lovgivning på vandforsyningsområdet.

Den nuværende praksis hos de kommunale forvaltninger er under nærværende projekt undersøgt ved et telefoninterview af ansvarlige teknikere fra 40 kommunale forvaltninger.

Resultaterne findes i bilag D og er sammenfattet i nedenstående tabel, som viser en oversigt over, hvilke kommuner der har behandlet ansøgninger om tilladelse til etablering af forsøg med gråvandsanlæg.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

Som det fremgår af tabellen, er det kun et meget lille antal forsøgsanlæg (9 ud af i alt 35 anlæg), der har fået dispensationer fra kommunerne.

En del forsøg er formentlig igangsat uden en egentlig dispensation fra kommunens miljømyndighed. Det kan dog ikke udelukkes, at sagen kan være behandlet i forbindelse med en evt. ansøgning om byggetilladelse.

Generelt har kommunerne dog tilkendegivet, at hver ansøgning bliver taget op til særskilt vurdering.

Generelt efterlyses anvisninger og normer for, hvordan sådanne ansøgninger skal behandles.

2.3.1 Administrationspraksis i Københavns Kommune

I Københavns kommune (Københavns Energi, Vandinstallation) /8/ har man siden 1995 behandlet flere ansøgninger om dispensation til etablering af forsøgsanlæg. Kommunen er den eneste, som har udviklet en egentlig praksis, som kan beskrives som følger:

• Vandforsyningen foretager sagsbehandling hvad angår spædevandstilførsel og nødforsyningsarrangementer
• Ledningsdimensionering, pumpekapacitet, beholderrumfang og brugen af gråvand anses for at være en ”afløbssag” og behandles af ”Afløbskontoret”.
• Kopi af projektbesvarelsen / installationstilladelse sendes til Miljøkontrollen og Stadsingeniørens direktorat, Afløbskontoret.

Ovennævnte praksis blev fastlagt i marts 1996 med deltagelse af repræsentanter fra Vandforsyningen, Spildevandskontoret og Magistratens 4. og 5. Sekretariat i Københavns Kommune samt Embedslægen, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Bygge- & Boligstyrelsen.

Der føres tilsyn med alle etablerede anlæg mindst en gang årligt.

Københavns Energi, Vandinstallationer inddrager Embedslægeinstitutionen og Miljøstyrelsen i de sundhedsmæssige aspekter og diverse krav til vandanalyser i den periode, som dispensationen omfatter.

2.3.2 Udenlandske kvalitetskrav til gråvand

Der er gennemført en overordnet gennemgang af udenlandsk litteratur vedrørende gråvandsanlæg. Der er ikke fundet mange referencer til egentlige kvalitetskrav til rensning af gråt spildevand. Der er refereret vejledende kvalitetskrav gældende i New Zealand og Berlin. Disse er angivet nedenfor:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Vejledende kvalitetskrav New Zealand og Berlin‘‘

2.4 Projektering og udførelse af gråvandsanlæg  

I perioden fra 1990 frem til 2001 er projekteret og udført en række forsøgsanlæg. I nedenstående tabel er der vist en oversigt over, hvilke firmaer og institutioner der har været involveret i de konkrete forsøgsprojekter.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Oversigt over danske firmaer og institutioner involveret i gråvandsanlæg‘‘

2.5 Oversigt over etablerede gråvandsanlæg

På basis af de kilder, der er nævnt i afsnit 2.1, er der opstillet en bruttoliste over lokaliteter i Danmark, hvor der enten er eller har været etableret anlæg til opsamling, rensning eller genanvendelse af gråvand.

Der er i første omgang indsamlet følgende basisoplysninger:

• Lokalitetens navn
• Genbrugsformål
• Status (aktivt eller nedlagt)
• Størrelse
• Opstartsår
• By
• Reference
• Kontakt

I bilag B findes der en samlet oversigt over de registrerede anlæg. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der kun er gennemført 35 forsøg med gråvandsanlæg i Danmark men et udtryk for et antal, som er identificeret inden for rammerne af dette projekt.

Af bilaget fremgår det, at 19 anlæg blev etableret i perioden 1981-96, hvilket er før Aktionsplanens opstart.

I nedenstående tabel er vist en oversigt over antallet af anlæg fordelt på den nuværende status og anvendelsesformålet for gråvandet.

Klik på billedet for at se htmlversionen af: ‘‘Tabel 3‘‘

Af tabellen fremgår det, at der kun findes 7 aktive anlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl, mens et anlæg er nedlagt, og et anlæg ikke er i funktion. Nærværende projekt er afgrænset til alene at se på de 9 gråvandsanlæg med toiletskyl, og de øvrige anlæg er ikke behandlet yderligere.

2.6 Principiel opbygning af gråvandsanlæg

Nedenstående flowdiagram giver en oversigt over typiske enhedsprocesser, som er anvendt på de etablerede anlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Se billede i fuld størrelse

Figur 4:
Principiel opbygning af gråvandsanlæg med genanvendelse til toiletskyl

Ovennævnte figur giver en oversigt over de hyppigt anvendte enhedsprocesser, idet nogle anlæg dog arbejder med en biologisk rensning, der er baseret på en mere ”grøn rensning” i form af følgende typer:

• Akvakultur og marskbaseret anlæg
• Pilefordampningsanlæg
• Rodzoneanlæg
• Biologisk sandfilteranlæg

Antallet af tanke og anlæggets opbygning er typisk tilpasset de aktuelle fysiske forhold og afpasset til anlæggets kapacitet.

2.7 Vandbesparelsespotentiale

Gråvandsanlæg, hvor der er etableret forsøg med genanvendelse af toiletskyl, repræsenteres af 5 lokaliteter, som kan karakteriseres som enten rækkehusbebyggelse eller etageejendomme, hvor der må antages at være et normalt vandforbrugsmønster.

To lokaliteter har et atypisk forbrugsmønster, idet Folehavens Vaskeri udelukkende genanvender maskinvaskevand, mens Vestbadet kun genanvender brusevand.

Med henblik på at sammenligne de aktuelt målte gråvandsproduktioner med forbrug til toiletskyl er der i tabellen vist en oversigt over det gennemsnitlige døgnforbrug og forbrugsfordelingen, jf. den seneste vandforsyningsstatistik 2000.

Klik på billedet for at se htmlversionen af: ‘‘Tabel 5‘‘

Det gennemsnitlige forbrug til toiletskyl er i en normal husholdning således ca. 35 l/pxd.

Gråvandet stammer sædvanligvis fra følgende kilder:

• Håndvaske, badefaciliteter
• Tøjvask

Normalt vil det samlede gråvandspotentiale således variere mellem 50-80 l/p*d, såfremt det vurderes ud fra ovennævnte opgørelse.

Ovennævnte nøgletal kan sammenlignes med de registrerede enhedsforbrug på de gennemgåede anlæg.

2.8 Karakterisering af gråvandets sammensætning

2.8.1 Udseende

På nedenstående figur er der vist et eksempel på gråvandets udseende efter de tre typiske rensetrin på et anlæg med behandling af gråvand.

På det konkrete anlæg foreligger der ikke et foto af vandets udseende efter finfiltrering og UVbehandling.

Figur 6:
Eksempel på gråvandets udseende ved forskellige behandlingstrin

Note: 
1 = Før behandling
2 = Efter mekanisk forhandling 
3 = Efter biologisk behandling

Til sammenligning med ovennævnte er der vist et foto fra en cisterne , som viser et typisk billede af gråvandets udseende ved aftapningsstedet; dvs. efter finfiltrering og UVbehandling. 

Figur 7:
Eksempel på gråvandets udseende ved aftapningssted i cisterne  

2.8.2 Kemiske og bakteriologiske analyser fra aktive anlæg

I nærværende projekt er der kun gennemført et reduceret analyseprogram omfattende tilløb og afløb fra et enkelt anlæg. Resultaterne behandles nærmere i kapitel 3.

Ved den tekniske gennemgang er det endvidere konstateret, at vandanalyser kun eksisterer i meget begrænset omfang på de etablerede forsøgsanlæg.

Erfaringsgrundlaget fra de aktive danske anlæg må siges at være yderst spinkelt, således har gennemgangen af de 7 identificerede anlæg vist, at der kun er gennemført egentlige analyseprogrammer på følgende anlæg:

• Nordhavnsgården  
• BO90
• Virklund afd. 47  
• Folehaven  
• Genbrugsfabrikken i Århus  
• Hedehusene  
• Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10  
• Baldersgade 20-22  
• Overgaden Neden Vandet 5A, 5B

Måleprogrammet for de to første anlæg er finansieret inden for rammerne af Aktionsplanen. Resultaterne er ikke rapporteret i øjeblikket og kan ikke umiddelbart inddrages i nærværende projekt.

Måleprogrammet for de sidste fire anlæg er gennemført i 1998-99 i forbindelse med projektet ”Boligernes Vandforbrug Mikrobiologiske undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg” /19/. Resultaterne er sammenfattet i afsnit 2.9.

Resultaterne fra Virklund afd. 47 og Folehaven er sammenfattet i  nedenstående tabel.

Klik på billedet for at se htmlversionen af: ‘‘Tabel 8‘‘

Kemiske og bakteriologiske analyser fra nedlagte anlæg

Ud over ovennævnte analyser findes der i /15/ rapporteret bakteriologiske analyser fra to nu nedlagte forsøgsanlæg henholdsvis ”Genbrugsfabrikken i Århus” og ”Baldersgade 20-22”, som blev afprøvet i perioden 1991-94. Anlægget ved ”Genbrugsfabrikken i Århus” kan sammenfattende karakteriseres som følger:

• Genanvendelse af badevand fra 5 stk. brusekabiner
• Gråvandsanlæg bestående af følgende rensetrin (etableret i 1991-92):
  • Mekanisk filter
  • Fordelerkar (400 l)
  • Biofilter (grusfilter)
  • Lagertank (600 l)
  • Pumpe med tryktank
  • Finfilter
  • Caribbean Clear (1. forsøg) og UVanlæg (2. forsøg)

Forsøg 1 med ”Caribbean Clear” er et disinfektionssystem, som anvendes i svømmebade. I enheden er anbragt to elektrisk ledede kobberelektroder med 7% sølv. Ved vandpassagen frigøres sølv- og kobberioner, som opblandes i gråvandet. Disse har hhv. en bakterie- og en algedræbende virkning /15/.

Der er gennemført ”hygiejnemålinger” omfattende hovedsageligt bakteriologiske analyser på anlægget i 2 prøveudtagningsrunder til vurdering af de to forskellige efterbehandlinger (Caribbean Clear og UVanlægget). Et uddrag af resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel.

Klik på billedet for at se htmlversionen af: ‘‘Tabel 9‘‘

Anlægget ved "Baldersgade 20-22" kan sammenfattende karakteristeres som følger:

• Genanvendelse af badevand fra 18 værelser (18 personer) til toiletskyl på 7 fællestoiletter
• Kapacitet ca. 300 l/d (årlig gråvandsmængde 68-115 m³)
• Gråvandsanlæg bestående af følgende rensetrin (etableret i 1992):
  • Fordelerkar (400 l)
  • Biofilter med filtergrus (400 l)
  • Lagertank (6001)
  • Pumpe med tryktank
  • Finfilter
  • Carbonfilter
  • UVanlæg (2x8 watt)

Et uddrag af resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel.

Klik på billedet for at se htmlversionen af: ‘‘Tabel 10‘‘

Rensningseffektiviteten på de to anlæg er beregnet på grundlag af ovennævnte analyser, som er sammenfattet i nedenstående tabel.

Klik på billedet for at se htmlversionen af: ‘‘Tabel 11‘‘

De beregnede rensningseffektiviteter på forsøgsanlæggene ligger rimelig stabilt og på et niveau, som forventes af biofilteranlæg med UVbestråling.

2.8.4 Erfaringsværdier fra indløbskarakterisering af gråvand

Med henblik på en sammenligning af analyserne af det ubehandlede grå spildevand med lignende erfaringsværdier er der i tabellen nedenfor valgt at gengive den summariske sammenstilling, som er foretaget i litteraturstudiet ” Characteristics of grey wastewater” /5/.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘Tabel 12‘

En sammenligning af tilløbsanalyserne fra anlæggene ved Virklund afd. 47, Folehaven og Baldersgade 20-22 viser, at BOD- og COD-indholdet lavere end det angivne interval for gråt spildevand.

2.9 Mikrobiologiske undersøgelser af gråvandsanlæg

I forbindelse med rapporten ”Boligernes vandforbrug Mikrobiologiske undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg” udarbejdet for By- og Boligministeriet og Miljøstyrelsen af Institut for Miljø og Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 1999 /19/ har DTU undersøgt effektiviteten af den bakteriologiske reduktion på følgende gråvandsanlæg:

• Hedehusene, Stationsvej 30
• Ryesgade 1 & Sankt Hans Gade 10
• Baldersgade 20-22
• Overgaden Neden Vandet 5A, B

I nedenstående tabel er resultaterne af denne undersøgelse sammenfattet, som de er gengivet i /19/.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 13‘‘ 

Nedenstående vurdering af de bakteriologiske analyser er gengivet fra rapportens /19/ kapitel 5.3.

”I 3 af gråvandsanlæggene påvistes E. coli i samtlige 8 prøver fra toiletskålen, ofte i meget høje koncentrationer (op til 510.000/100 ml). I prøverne fra toiletskål fra disse 3 anlæg blev der derimod kun påvist enterokokker i 6 ud af de 10 prøver og i moderate koncentrationer (4 33.000/100 ml).

I de tilfælde, hvor der blev målt bakterier i det ubehandlede gråvand, reducerede behandlingen i alle 14 runder bakterieantallet (Kimtal v. 21°C, E. coli og enterokokker). Ofte var niveauet på samme niveau eller lavere i prøver udtaget fra cisternen end i prøver udtaget umiddelbart efter behandlingen. Dette tyder på, at der ikke sker nogen væsentlig opvækst under transporten og opbevaringen i cisternen.

Det er dog overraskende, at i 8 ud af 14 målinger var E. coli <1/100 ml før behandlingen.

Den mikrobiologiske kvalitet af vandværksforsynede referencetoiletter er overraskende høj. Der kunne kun påvises E. coli i 5 prøver og enterokokker i 7 af de 10 prøver, der blev udtaget fra toiletskålen, og de blev kun påvist i meget lave koncentrationer (< 8 E. coli/100 ml, undtagen en enkelt værdi på 610 E. coli/100 mL, og 8 enterokokker/100 ml). Det skal samtidigt bemærkes, at der hverken blev påvist E. coli eller enterokokker i disse toiletters cisterner, og at kimtallet bestemt v. 21°C var langt højere i toiletskålen end i cisternen, dvs. at disse bakterier blev tilført vandet ved brug af toiletterne, hvilket ligeledes vil ske ved anvendelsen af de gråvandsforsynede toiletter.

I et anlæg (Ryesgade) påvistes ingen eller meget få E. coli i toiletskålen i de 4 runder, men enterokokker påvistes i alle 4 prøver i høje koncentrationer (61 570.000/100 ml).

Kimtallet bestemt v. 21°C (0,4 730 x10³/ml) var i 8 ud af 11 tilfælde højere i de gråvandsforsynede toiletskåle end i nogen af referencetoiletterne (2,2 17 x10³/ml).

Den mikrobiologiske kvalitet af vandet i toiletskålen i gråvandsanlæggene er således væsentligt ringere end i vandværksforsynede toiletter i hvert fald for 3 anlægs vedkommende, ringere end selv for toiletter på Odense banegård (referencetoilet). Desuden stiger antallet af indikatorbakterier fra prøverne udtaget ”efter behandling” eller fra cisternen til toiletskålen. Dette kunne skyldes, at effekten af desinfektionen ophører.”

3. Gennemgang af forsøgsanlæg

3.1 Formål

Gennemgangen af de aktive forsøgsanlæg er gennemført med henblik på at indsamle data til karakterisering af anlæggenes kapacitet, opbygning, dimensioner og de driftstekniske karakteristika.

3.2 Anvendt procedure for teknisk gennemgang

Der er gennemført en visuel kontrol og et interview af den driftsansvarlige på hvert af de identificerede anlæg.

Den visuelle kontrol har i hovedtræk omfattet følgende:

•  Registrering af kapacitetsdata
• Anlægsdata og dimensioner
• Omfang af driftsproblemer  
  • Tilslamning af tanke  
  • Driftsproblemer med anlæggets komponenter  
  • Slamtømningshyppighed  
  • Mærkning af rør  
  • Fejlkoblinger  
  • Hydrauliske problemer  
  • Lugtproblemer  
  • Gråvandets udseende  
• Gennemgang af driftsvejledning  
• Gennemgang af evt. vandanalyser  
• Registrering af vandforbrug og elforbrug

3.3 Tilsynsresultater fra aktive forsøgsanlæg

3.3.1 Generelt

Den tekniske gennemgang på forsøgslokaliteter har omfattet følgende anlæg:

1.   Hedehusene, Bofællesskabet Stationsvej
2.   Folehaven, vaskeri
3.   Afd. 42, Virklund
4.   LEV-Huset, Bofællesskabet Pile Allé
5.   Afd. 47, Virklund
6.   Nordhavnsgården, Foreningen Socialt Boligbyggeri
7.   Vestbadet

I forbindelse med tilsynet er der for hvert anlæg udarbejdet en ”Tilsynsrapport Teknisk gennemgang”. Disse rapporter er medtaget i bilag A.

Hvor der er konstateret gravende fejl ved installationerne, er der sendt kopi af tilsynsrapporten til den driftsansvarlige eller kontaktpersonen på lokaliteten.

I det følgende er de væsentligste resultater fra den tekniske gennemgang for hvert anlæg sammenfattet.

Derudover er der i afsnit 3.4 medtaget projektresultater fra to nedlagte

anlæg ”Baldersgade 20-22” og ”Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10” i vurderingerne.

3.3.2 Hedehusene, Bofællesskabet Stationsvej

Tilsynsrapporten fremgår af bilag A, rapport nr. 1.

Anlæggets udformning og nøgledata

Foto af anlægget:

Se billede i fuld størrelse

Figur 14:
Grårvandsanlægget, Hedehusene

Flowdiagram:

Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 1.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 15‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlægget er opbygget som et kombineret gråvands- og regnvandsanlæg.

Siden opstarten i 1995 har anlægget været ramt af en del driftsproblemer hovedsageligt pga. tilstopninger af ventiler og finfiltre, ligesom biotanken har været tømt for slam flere gange.

I 2001 besluttede man at ombygge anlægget (pris ca. kr. 35.000), og der er etableret nyt UVanlæg med en intern recirkuleringssløjfe over biofiltret. Imidlertid har denne ombygning ikke hjulpet på driftsproblemerne, og det overvejes nu at nedlukke gråvandsdelen.

Det vurderes umiddelbart, at problemet med slampartikler i systemet skyldes utilstrækkeligt sedimentation af ”biofilterslam”.

Sedimentationstanken har et volumen på ca. 0,2 m³, hvilket giver en gennemsnitlig hydraulisk opholdstid på ca. 4-5 timer (uden belastning fra recirkulationsstrøm), hvilket skulle være tilstrækkeligt vurderet ud fra normal dimensioneringspraksis for bundfældningstanke.  Tanken, som er indbygget i biofiltertanken, har dog en uhensigtsmæssigt udformning, hvilket sammen med den forøgede belastning fra recirkuleringen formentlig er årsagen til den dårlige tilbageholdelse af slam. Derudover skal der påregnes en regelmæssig tømning af sedimenteret slam, såfremt der skal opretholdes et afløb uden væsentligt indhold af suspenderet stof.

Anlægget er oprindeligt udført med luftgab mellem spædevandstilførsel og gråvandstank (tilførsel sker i biofilter, eftersom der ikke findes en rentvandstank) og en tydelig mærkning af rør.

Ved gennemgangen af anlægget blev det konstateret, at der efterfølgende er etableret kobling fra rent vandværksvand til gråvandsledning kun adskilt af en manuel betjent ventil (se foto medtaget i bilag A under rapport 1). Denne anlægsændring indebærer en reel risiko for, at der kan ske en forurening af drikkevandsforsyningen ved svigtende tryk, og hvis ventilen efterlades i åben position.

Høje Tåstrup Kommune indgik i 2001 en serviceaftale med HOH Vandteknik på regelmæssig driftsservice på anlægget. Firmaet har dog meddelt, at man ønsker at opsige aftalen, eftersom det ikke har været muligt at løse driftsproblemerne. Kommunen overvejer nu at nedlægge gråvandsanlægget.

3.3.3 Folehaven, Vaskeri

Tilsynsrapporten fremgår af bilag A, rapport nr. 2.

Idet anlægget er baseret på genanvendelse af vaskevand fra et større fælles vaskeri, og da anlægget i vid udstrækning bygger på grøn rensning og dermed adskiller sig noget fra de øvrige anlæg, er det valgt at medtage fotos fra hvert rensningstrin.

Foto af anlægget:

Figur 16:
Gråvandsanlægget Folehaven, behandlingsakvarium

Figur 17:
Marskområde opbygget i vaskeriet

Figur 18:
Behandlingstanke i kælderen

Figur 19:
Sandfilter og UV-anlæg

Flowdiagram:
Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 3.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 20‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlæggets primære drift er rensning og recirkulering af vaskevand fra Folehavens vaskeri, og anvendelsen af gråt spildevand til toiletskyl omfatter kun 5 toiletter.

Anlægget har været drift siden 2000, og det første års drift er evalueret i rapporten ”Det grønne vaskeri i Folehaven” /14/. Baseret på denne rapport og den tekniske gennemgang af anlægget kan de konstaterede driftsproblemer resumeres, som følger:

• Utætheder ved septiktank, som er en ombygget kulsilo
• Lugtproblemer, som medførte etablering af ventilationsanlæg
• Tilslamning af behandlingstanke
• Oversvømmelser pga. kalkaflejringer, tilstopning af zeolitlag, defekte ventiler og fejlmonteringer

Anlæggets drift er forbundet med et betydeligt driftstilsyn (0,5 mandår). Det er endvidere vurderet i evalueringen /14/, at bortskaffelsen af slam kan løbe op i op til 10.000 kr. pr. år, såfremt der ikke kan opnås dispensation til at udlede det til offentlig kloak.

Der er ikke indgået aftale om en rutinemæssig driftsservice på anlægget.

Analyser af slammet viste, at der er fundet høje koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet /14/, hvilket kan være et miljømæssigt problem, såfremt det ikke kan reduceres. Anlæggets afløbskvalitet er vurderet i /14/ på grundlag af to stikprøveudtagninger foretaget den 30.08.01 og den 06.09.01. Resultaterne er sammenfattet under afsnit 2.8.2.

Såfremt afløbskvaliteten sammenlignes med kvalitetskravene til drikkevand, kan det konkluderes, at den ”højst tilladelige” kravværdi er overskredet for TotalP, sulfat, pH, temperatur og tørstof / inddampningsrest.

Anlæggets rensningseffektivitet kan ikke bedømmes, da der ikke foreligger analyser på tilløbet.

3.3.4 Afd. 42 Virklund, Silkeborg Boligselskab

Tilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 3

Foto af anlægget

Figur 21:
Gråvandsanlæg, Virklund Afd. 42 

Flowdiagram:

Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 3.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 22‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlæggets udformning er meget repræsentativ for et middelstort anlæg med tilslutning af 22 boligenheder. Anlægget er designet og udført af det samme firma, som har etableret anlægget ved afd. 47, Virklund.

Anlægget drives stort set med den oprindelige opbygning og med de oprindelige komponenter, idet dog pumpen på trykforøgeranlægget er udskiftet.

Der findes ikke en egentlig sedimentationstank efter biofiltret, hvilket betyder, at der er stor risiko for, at der bundfældes slam i den efterfølgende rentvandstank, og der kunne ved gennemgangen konstateres et mindre slamophobning i bunden. Det er således uhensigtsmæssigt, at der ikke findes en tømmeventil i tankens bund.

Spædevandstilførsel sker med et luftgab på 13 cm over max. vandspejlsniveau i rentvandstanken.

Der er ikke gennemført en mærkning af gråvandsledninger og drikkevandsledninger, ligesom det ikke fremgår af ledningerne ved cisternerne, at der anvendes gråvand.

Der er ikke angivet en frekvens for udskiftning af UVlampe, og følgelig er den ikke skiftet siden anlæggets etablering.

Gråvandsanlægget drives af viceværten, som også er ansvarlig for driften af anlægget ved Virklund, afd. 47 efter en driftsvejledning, som fandtes på lokaliteten.

Den rutinemæssige drift af anlægget er begrænset til følgende:

• Månedlig tømning af slam (til kloak) fra biofiltertank 1
• Rensning af finfiltret

Der er ikke indgået aftale om en serviceordning på anlægget.

Der findes igen vandanalyser, hvorfor anlæggets rensningseffektivitet ikke kan bedømmes.

3.3.5 LEVHuset, Bofællesskabet Pile Allé

Tilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 4. 

Foto af anlægget:

Figur 23:
Regnvands- og gråvandsanlæg, LEV-Huset, Pile allé 10 

Flowdiagram:

Fremgår af bilag A, tilsynsrapport nr. 4.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 24‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlægget er opbygget som et kombineret gråvands- og regnvandsanlæg.

Anlægget, som blev opstartet i 1994, har været drevet siden med den originale anlægsopbygning, som omfatter både en original regnvands- og gråvandsdel. I nærværende projekt er alene gråvandsanlægget vurderet.

Der er gennemført en kobling af spædevandstilførsel til gråvandsanlæg, som alene er adskilt ved to manuelt betjente ventiler og en vandslange. Den ”direkte” sammenkobling indebærer en ikke ubetydelig risiko for forurening af drikkevandsforsyningen ved åbning af begge ventiler og i tilfælde af mindre tryk på drikkevandsforsyningen end på gråvandssystemet.

Der har periodevis været driftsproblemer, som kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

• Tilslamning af biofilter
• Periodevise lugtproblemer. Det blev dog løst ved at stoppe brugen af klorin som rengøringsmiddel
• Lækage ved rørsamlinger i teknikrum
• Opstuvning af vand på terræn, hvilket skyldtes manglende nødoverløbsmuligheder pga. tilslamning af tanke

Anlægget skal drives af personalet i beboerhuset, som på besigtigelsestidspunktet ikke havde kendskab til anlæggets funktion. Ingen af det nuværende personale havde kendskab til driften, og der var ikke lavet serviceaftale med et eksternt firma.

Der findes en driftsvejledning udarbejdet af DANTI på lokaliteten. Den beskriver hovedsageligt kun frekvenser på rensning og udskiftning af snavssamler, finfiltre og UVlampe. Slamtømning er ikke nævnt.

UVlampen var ikke skiftet siden 1997 på trods af, at driftsvejledningen foreskrev udskiftning hver andet år.

”Vandaflæsningsskemaer” med vandforbrugsregistreringer er ikke ført systematisk.

Der er ikke gennemført mærkning af rør.

Da der ikke er gennemført et vandanalyseprogram, kan anlæggets rensningseffektivitet ikke bedømmes.

3.3.6 Afd. 47 Virklund, Silkeborg Boligselskab

Tilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 5.

Foto af anlægget:

Figur 25:
Gråvandsanlæg, Virklund Afd. 47

Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 5.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 26‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlægget er designet og udført af det samme firma, som har etableret anlægget ved afd. 42, Virklund. I princippet er anlægget opbygget efter samme princip, idet der dog er ændret på anlæggets filtermateriale i biofiltertank 1 og 2, hvor der er anvendt pladefilterindsats, mens der er anvendt bioblokke 100 i tank 3. Desuden er der indskudt en ”spiralklaringsenhed” mellem biofilter 3 og buffertanken.

Anlægget drives med den oprindelige opbygning og de oprindelige komponenter bortset fra tilløbspumpen, som blev udskiftet i 2001.

Anlægget har kørt stabilt, og der er kun registreret et enkelt driftsstop, som skyldes relæudfald pga. en fejl på tilløbspumpen.

Spiralklaringen synes at fungere tilfredsstillende, og der har ikke her været problemer med sedimentation af slam i buffertanken. Der er ikke foretaget slamtømning, idet produktionen er lav, og der recirkuleres bundfældet slam fra spiralklaringen til biofiltret.

Derudover drives anlægget med en recirkulationssløjfe, således at det rensede gråvand cirkuleres fra buffertank over UV-anlæg og tilbage til buffertanken.

Gråvand til toiletskyl pumpes fra buffertanken via et trykforøgeranlæg til cisternerne. Det vurderes umiddelbart, at dette kan indebære en risiko for, at der kan ske bakteriologisk vækst i buffertanken, og at bakterieholdigt gråvand pumpes ud til cisternen uden den tilsigtede UV-belysning.

Spædevandstilførsel sker med et luftgab på 15 cm over max. vandspejlsniveau i buffertanken.

Der er ikke gennemført en mærkning af gråvandsledninger og drikkevandsledninger, ligesom det ikke fremgår af ledningerne ved cisternerne, at der anvendes gråvand.

Der er ikke angivet en frekvens for udskiftning af UV-lampe, og følgelig er den først skiftet primo maj 2002, inden måleprogrammet blev igangsat.

Gråvandsanlægget drives af viceværten, som også er ansvarlig for driften af anlægget ved Virklund, afd. 42. Der fandtes ingen driftsvejledning på lokaliteten, idet leverandøren stoppede sine aktiviteter, før anlægget blev indkørt.

Den rutinemæssige drift af anlægget er begrænset til følgende:

• Kontrol af lamper og pumper
• Skiftning af UV-lampe

Der er ikke indgået aftale om en serviceordning på anlægget, dog tilkaldes en tidligere underleverandør til Aqua Safe, såfremt der opstår driftsproblemer.

Der er tidligere i 1999 foretaget en enkelt prøveudtagning og vandanalyser på anlæggets tilløb og afløb. Resultaterne fremgår af afsnit 2.8.2.

Baseret på denne enkelte analyse kan anlæggets rensningseffektivitet for COD beregnes til ca. 90% og total suspenderet stof til 83%, hvilket svarer til, hvad man kan forvente af et biofilteranlæg. Derimod ligger den bakteriologiske rensningseffektivitet lavt, idet rensningsgraden for kimtal ved 25°C, coliforme bakterier og termotolerante bakterier viser et niveau på 78%, 43% og 43. En effektiv UVbelysning skulle normalt kunne reducere disse indikatorbakterier med op til 99-99,9%. Den dårlige rensning skyldes formentlig utilstrækkelig effekt på UVlampen, ligesom den etablerede recirkulationssløjfe kan medvirke til, at der opnås en dårligere rensningseffektivitet, såfremt UVlampen var koplet direkte på forsyningsledningen til cisternen.

Under nærværende projekt er der foretaget tre nye prøveudtagninger og spildevandsanalyser i aprilmaj 2002. Prøveudtagnings- og analyseprogrammet samt resultaterne heraf er behandlet i kapitel 4.

3.3.7 Nordhavnsgården, Foreningen Socialt Boligbyggeri

Tilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 6. Anlægget er etableret i 2001, og det er medfinansieret inden for Aktionsplanens rammer under projektet ”Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj”, som varetages af Moe & Brødsgaard. Projektets status her i maj 2002 er, at anlægget er opført og indkørt, og at der er foretaget en række indledende vandanalyser.

I maj 2002 er der opnået dispensation til at genanvende vandet til toilet skyl. Nu resterer der en eftervisning af anlæggets rensningseffektivitet og en endelig rapportering til Miljøstyrelsen i december 2002.

Eftersom der ikke er foretaget funktion, og da vandanalyser i sammenfattende vurderinger af anlæggets kke har været til rådighed for nærværende tekniske gennemgang af anlægget, er det valgt at medtage de midlertidige resultater, som blev registreret i forbindelse med den tekniske gennemgang den 8. april 2002.

Foto af anægget.

Se billede i fuld størrelse

Figur 27:
Biofilteranlægget ved Gråvandsanæg, Nordhavnsgården

Flowdiagram:

Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 6.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 28‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlægget er som det eneste af de gennemgåede anlæg leveret af et udenlandsk firma.

Hvor de øvrige anlæg er ”skræddersyede anlæg”, minder dette anlæg mere om et modulopbygget anlæg, som er udviklet til serieproduktion.

Umiddelbart forekommer de anvendte komponenter også bedre, ligesom den anvendte filtertype og lamelsedimentering bygger på velkendte og afprøvede rensningsteknikker.

Der er installeret et ventilationsanlæg til udluftning af anlægget.

De konstaterede driftsproblemer er begrænset til to midlertidige driftsstop på biorotoren, hvoraf et skyldtes en menneskelig fejl.

Der foreligger endnu ikke en driftsvejledning, men denne planlægges udarbejdet i forbindelse med 1-års gennemgangen.

Alle rør er mærket, og anvendelse fremgår tydeligt.

Driftsservice er ikke etableret, eftersom garantiperioden ikke er udløbet.

Det har ikke været muligt at fremskaffe vandanalyser til belysning af anlæggets drift i forbindelse med nærværende gennemgang. Der må henvises til projektets slutrapportering, som forventes at foreligge i december 2002. 

3.3.8 Vestbadet

Tilsynsrapport fremgår af bilag A, rapport nr. 7.

Anlægget er etableret i 2001, og det er medfinansieret inden for Aktionplanens rammer. Projektet gennemføres af Moe & Brødsgaard i samarbejde med HOH Vandteknik.

Projektets status er, at den første fse, hvor der skal etableres varmeveksler og sandfilter, er udført. Der er sendt en vandprøve til analyse.

I projektets næste fase planægges anlægget udbygget med rentvandstanke og UV-behandling.

Foto af anlægget:

Figur 29:
Sandfilteranlæg, Vestbadet

Flowdiagram

Fremgår af bilag A, Tilsynsrapport nr. 7.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 30‘‘

Vurdering af anlæggets udformning og drift
Anlægget er under opførelse og indkøring, hvorfor der ikke foreligger egentlige driftsresultater. Der henvises til projektets slutrapportering.

3.3.9 Øvrige aktive anlæg

Ud over de gennemgåede anlæg er der under Aktionsplanen finansieret følgende projekter:

• ”Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand” - Beboerforeningen BO90. Projektet, der gennemføres af DTU, er ikke afsluttet ved færdiggørelsen af nærværende projekt.
• ”Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser”, som gennemføres af Rambøll. Fase 1 af projektet, som omfatter forundersøgelser vedrørende etablering af demonstrationsanlæg ved Gals Klint Camping er afsluttet og afrapporteret /4/. Fase 2-4, som omfatter udvælgelse, projektering, etablering, drift og afrapportering af demonstrationsforsøg, er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med første følgegruppemøde afholdt i februar 2002 blev det besluttet, at resultaterne fra ovennævnte projekterne ikke skulle indgå i nærværende projekt.

3.4 Gennemgang af resultater fra nedlagte forsøgsanlæg

3.4.1 Generelt

I nærværende afsnit er der for fuldstændighedens skyld medtaget nøgledata fra to nedlagte anlæg, hvor resultaterne af forsøgene er afrapporteret.

For de øvrige nedlagte anlæg har det ikke været muligt at finde projektrapporter eller andet skriftligt materiale, som sammenfatter projektresultaterne.

3.4.2 Baldersgade 20-22, København

Forsøgsanlægget blev i foråret 1991 udviklet af PlanEnergi Århus, og det blev indledningsvist afprøvet i en protype på en genbrugsfabrik i Århus. Anlægget blev i juni 1992 ombygget og dernæst overflyttet til etageejendommen i Baldersgade 20-22 i København, hvor det blev afprøvet i perioden 1992-1994.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata for det færdigbyggede anlæg sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 31‘‘

Vurderingen af anlæggets drift er baseret på rapporten ”Genanvendelse af badevand til toiletskyl” udarbejdet af PlanEnergi i juni 1995 /15/.

Ud over indkøringsproblemer med UV-anlægget er der ikke konstateret væsentlige driftsproblemer på anlægget.

Der er gennemført to måleserier, hvor der er udtaget og analyseret vandprøver 4 steder på anlægget. Resultaterne er gengivet i tabellen nedenfor.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 32‘‘

På grundlag af analyseresultaterne i ovenstående tabel kan biofiltrets rensningseffektivitet beregnes til BOD> 99% og COD 66-87%, hvilket er  udemærket for denne anlægstype.

Anlæggets samlede reduktion af de bakteriologiske indikatorer synes at være tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes, at på trods af at der er sket en reduktion af kimtal ved 37°C på over 99,9%, kan

”drikkevandskvalitetskravet” til kimtal (ved 37°C)<20 antal/ml ikke overholdes.

I forsøgets startfase (1992) er der gennemført en indledende vurdering af smitterisikoen ved aerosoldannelser.

På grundlag af en enkelt måling af endotoxin-indholdet (affaldsprodukter fra bakterier), som viste et indhold på 50 μ gram pr. liter, er det vurderet, at aerosoldannelsen maksimalt vil blive 0,05 ƒÊ gram pr. m³ luft, hvilket er lavere end Arbejdstilsynets acceptkriterium på 0,1 μ gram pr. m³ luft /15/.

Det blev konkluderet, at der ikke var væsentlig risiko for ubehag på grund af indholdet af endotoxiner i gråvandet.

Afslutningsvist er det vurderet, at anlægsinvesteringen på ca. kr. 40.000 ikke kan forrentes ved den opnåede vandbesparelse. Ligeledes blev det konkluderet, at elforbruget på 1,5-1,9 kWh/m3 var noget større end de ca. 1,0 kWh/m³, som anvendes til produktion og distribution af drikkevand.

3.4.3 Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10, København

Forsøgsprojektet, som blev gennemført i 1995-96, er finansieret 100% af Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen.

Projektet er gennemført af Carl Bro as i samarbejde med TNentreprise A/S og Danti, som var leverandør af gråvandsanlægget.

Projektresultaterne er afrapporteret af Carl Bro as i rapporten ”Forsøgsprojekt med gråvandsanlæg Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10, København” /17/.

I nedenstående tabel er de registrerede nøgledata sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 33‘‘
 

Driftserfaringerne med anlægget viste følgende hovedresultater:

• Det biologiske filter viste sig meget følsomt over for visse rengøringsmidler, og beboerne skulle være meget opmærksomme på, hvad der blev hældt i afløbet.
• Der var lugtproblemer hos beboere og belægninger i toiletterne.Vandværket (pumpe og tryktank) var ret ustabilt.
• Indregulering af vandflow gennem anlægget var for ustabilt og usikkert.
• Mængden af opsamlet spildevand fra 10 lejligheder vurderes at være i underkanten i forhold til det forbrug af gråvand til toiletskyl, der var fra de 18 tilsluttede lejligheder.
• Anlægget skal overvåges af en kyndig person.
• Anlægget skal gennemgås og serviceres 1-2 gange om året.

I rapporten er der ikke medtaget egentlige vandanalyser, men det er konkluderet, a kvaliteten af gråvandet er ringere end kommunevandet (drikkevand). Anlægget indgik i de bakteriologiske undersøgelser, som er medtaget i afsnit 2.9.

Pga. manglende undersøgelser af risikoen for, at sygdomme kan spredes fra beboere i en lejlighed til beboere i en anden lejlighed, anbefaler rapporten /17/, at gråvandet ikke anvendes til toiletskyl på det foreliggende grundlag.

3.5 Sammenfatning af resultater fra forsøgsanlæg

I det følgende afsnit er det forsøgt at sammenfatte fælles karakteristika for de gennemgåede gråvandsanlæg med henblik på at give en oversigt over sammenlignelige anlægsdata, procestekniske data, driftstekniske data og økonomiske nøgledata.

3.5.1 Anlægs- og procestekniske data

Ved gennemgangen af anlæggene er der ikke fundet mange oplysninger om de retningslinier, som der er anvendt ved dimensioneringen af anlæggene.

Eftersom der er tale om forsøgsanlæg, findes der ingen vejledninger eller andre retningslinier for, hvordan gråvandsanlæg skal opbygges og dimensioneres.

Med henblik at give en oversigt over, hvordan de aktuelle anlæg så rent faktisk er udført, er der beregnet og / eller sammenstillet procestekniske nøgledata i tabellen nedenfor.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 34‘‘

Det er i nærværende projekt valgt at karakterisere biofiltrets kapacitet ud fra den hydrauliske opholdstid, hvilket er atypisk, da et biofilter normalt dimensioneres ud fra rumbelastningen (g BOD/m³xd) og eventuelt hydraulisk belastning (m³/m²xh = m/h).

Der foreligger imidlertid kun data på BOD-indholdet i tilløbet til biofiltret på 2 anlæg. Nedenfor er rumbelastningen og den hydrauliske overfladebelastning angivet for de anlæg, hvor der foreligger nødvendige data.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 35‘‘

Ovennævnte beregnede værdier for rumbelastningen kan sammenholdes med, at lavt belastede biofiltre normalt dimensioneres for en rumbelastning på 100-300 g BOD/m³xd og en hydraulisk overfladebelastning på < 0.1 m/h (jf. 5.15 I Spildevandsteknik /18/). Anlæggende er således meget lavt belastede.

3.5.2 Driftstekniske data

I forbindelse med gennemgangen er anlæggene er der gennemført et interview med de driftsansvarlige med henblik på at kortlægge typiske driftsproblemer og pasningskravene. Resultaterne er medtaget i bilag A, og de vigtigste forhold er sammenfattet i nedenstående tabel.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 36‘‘

Overordnet kan det konkluderes, at der har været en del problemer med driften af anlæggene, og at en stabil funktion kræver driftspersonalets daglige tilsyn samt rengøring af filtre mv. 1-4 gange pr. måned.

Et meget overset punkt i vedligeholdelsen af anlæggene er, at UVlampen ikke udskiftes efter den i driftsvejledningen angivne frekvens (typisk hvert eller hvert andet år).

Ofte sker der slamophobning i anlægget som følge af manglende sedimentationskapacitet, eller komponenter tilstoppes pga. for stort slamindhold i tanken. Der må påregnes en regelmæssig slamtømning, såfremt der skal opretholdes en stabil drift.

Derudover skal det bemærkes, at ingen anlæg har indgået en serviceaftale. Minimum et årligt serviceeftersyn vurderes nødvendigt for at opretholde en tilstrækkelig driftssikkerhed.

Det skal ligeledes bemærkes, at der efter anlæggets installation, som blev foretaget af autoriseret VVS installatør, er etableret ulovlig spædevandstilførsel på to anlæg pga. periodevis svigt af gråvandsforsyning. I begge tilfælde indebar det en potentiel forureningsrisiko for drikkevandsforsyningen.

3.5.3 Økonomiske nøgletal

Med henblik på en overordnet vurdering af rentabiliteten af anlæggene er der indsamlet oplysninger om følgende:

• Anlægspris 
• Årlige driftsudgifter (herunder elforbrug)
• Årlig vandbesparelse

Baseret på disse oplysninger er der foretaget beregning af følgende:

• Besparelsespotentiale (sparet vand- og spildevandsafledningsafgift)
• Årlig nettobesparelse (besparelsespotentiale - driftsudgifter)
• Elforburg pr. m3 behandlet gråvand

Disse oplysninger er anvendt til en simplificeret beregning af tilbagebetalingstiden, som er beregnet efter følgende formel:

Tilbagebetalingsperiode =                               Anlægsudgift                    
                                          Besparelsespotentiale e_år - Driftsudgifter_år

Hvor

• Tilbagebetalingsperiode er i år;
• Anlægsudgift er inkl. moms;
• Besparelsespotentiale_år er udregnet som årlig vandmængde × (vandafgift + vandafledningsafgift);
• Driftsudgifter_år er de årlige estimerede driftsudgifter omfattende eludgifter samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

I nedenstående tabel er de økonomiske nøgletal for de gennemgåede anlæg sammenfattet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 37‘‘

Af ovenstående tabel fremgår det, at tilbagebetalingstiden hænger meget sammen med anlæggets kapacitet.

Det må imidlertid vurderes, at der med det nuværende takstniveau på vand og spildevandsafgifter ikke er et økonomisk incitament til etablering af et gråvandsanlæg, når tilbagebetalingstiden er på 12-78 år.

4. Screeningsundersøgelse

4.1 Indledning

I projektbeskrivelsen til nærværende projekt var det forudsat, at gråvandsanlæggenes rensningseffektivitet skulle undersøges, og at omfanget af et undersøgelsesprogrammet skulle godkendes af Miljøstyrelsen inden gennemførelsen.

I forbindelse med første følgegruppemøde blev der udarbejdet et forslag til prøveudtagnings- og analyseprogrammet, som blev behandlet på mødet.

Der blev anbefalet et program, som omfattede 2 sæt ind- og udløbsprøver på de 7 aktive forsøgsanlæg.

Imidlertid kunne dette program ikke gennemføres inden for projektets økonomiske rammer, og der var ikke mulighed for at forøge bevillingen, eftersom de afsatte midler for 2002 under ”Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning” blev sløjfet i december 2001.

På følgegruppemødet blev det besluttet at gennemføre en reduceret screeningsundersøgelse, som er beskrevet i det følgende.

4.2 Formål

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere et aktivt gråvandsanlægs rensningseffektivitet bedømt ud fra et reduceret analyseprogram omfattende fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre.

Der er anvendt et tilpasset måleprogram, hvor analysevariable primært er valgt ud fra et økonomiske synspunkt, og således at der kan foretages en overordnet vurdering af anlæggets funktion.

Det blev valgt at foretage tre prøveudtagninger på et typisk gråvandsanlæg til vurdering af anlæggets rensningseffektivitet.

4.3 Undersøgelsesprogram

Det er valgt at gennemføre et måleprogram på et karakteristisk gråvandsanlæg, som både i størrelse og opbygning er repræsentativ for de gennemgåede anlæg.

Der er udvalgt følgende lokalitet:

Afd. 47 Virklund
Andelsboligforeningen Gunilhøj
Virklund afd. 47
Silkeborg

Anlægget er forinden prøveudtagningen tilset af firmaet System Frandsen, og der er udskiftet UVlampe primo april inden første prøveudtagning.

4.4 Prøveudtagningsmetode og frekvens

I april 2002 er der på 3 forskellige dage (15.04, 25.04 og 30.04) udtaget stikprøver (repræsentativ samleprøve over en time) af indløb (pumpebrønd) og udløb (cisterne i toilet).

Både indløbs- og udløbsprøven er udtaget som blandingsprøver, der ved hvert prøvested er udtaget som 4 stikprøver i tidsrummet fra kl. 08:00 til kl. 09:00. Disse delprøver sammenstikkes til en samleprøve. Alle stikprøver / samleprøver til mikrobiologi er udtaget i steril emballage.

Delprøve til Sulfid-S bestemmelse er udtaget i forbindelse med udtagning af første stikprøve.

I forbindelse med prøvetagningen er der målt pH, ilt og temperatur ved udtagningens begyndelse og afslutning.

Prøver er udtaget, opbevaret og transporteret i henhold til DS 302 og DS 2250 af et DANAK registeret laboratorium (Miljø-Kemi - Dansk Miljø Center A/S).

4.5 Analyseprogram

Prøverne er analyseret af Miljø-Kemi - Dansk Miljø Center A/S. Analysemetoder og detektionsgrænser er angivet nedenfor.

4.5.1 Kemiske parametre

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 38‘‘

4.5.2 Mikrobiologiske parametre

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 39‘‘

4.6 Analyseresultater

Analyserapporter fra Miljøkemi er vedlagt i bilag E. Resultaterne er sammenfattet i tabellen nedenfor.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 40‘‘

Af tabellen fremgår det, at de fysiske og kemiske analyseresultater foretaget på tilløbet ligger meget lavt på alle prøveudtagningsdage. Analyseværdierne adskiller sig væsentligt fra de tidligere analyser foretaget 3. november 2002, hvor der er målt et COD indhold på 140 mg/l, BOD-indhold på 51 mg/l og suspenderet stofindhold på 26 mg/l.

Sammneholdt med det typiske indhold af COD, BOD og SS (se tabellen i afsnit 2.8.4) forekommer tilløbsniveauet meget lavt.

Hvad angår de mikrobiologiske parametre ligger Clostridium perfringens under detektionsgrænsen, hvor de tidligere er målt 34 CFU/ml. Kimtal ved 22^oC ligger på det samme niveau om ved den tidligere prøve udtaget i 1999.

Årsagen til det meget lave indhold af organisk stof i prøverne udtaget i april 2002 kan skyldes prøveudtagningsmetoden. Erfaringsmæssigt burde tidsrummet mellem kl. 8-9 umiddelbart være repræsentativ, da de største afløb fra håndvask og bad må forventes at ligge mellem kl. 6-9 og kl. 20-23. Imidlertid kan det se ud til, at der har været et andet forbrugsmønster på de tre prøveudtagningsdage.  

Det er ikke angivet, hvor og hvornår (tidspunkt) tilløbsprøven er udtaget den 3. november 1999, hvorfor den direkte sammenligning ikke kan foretages. Derudover skal det bemærkes, at alle mikrobiologiske parametre viser et noget højere niveau i afløbet end i tilløbet på prøverne udtaget den 15.04.2002.

Årsagen kan ikke umiddelbart forklares, da der ikke er konstateret driftsproblemer på anlægget den pågældende dag. 

4.7 Vurdering af anlæggets rensningseffektivitet og afløbskvalitet

4.7.1 Vurdering af afløbskvalitet

Indledningsvist skal der gøres opmærksom på, at alle gråvandsanlæg er etableret som forsøgsanlæg, og at der er ikke stillet egentlige krav til afløbskvaliteten fra anlæggene. I Danmark findes der ingen kvalitetskrav til gråvand i dag.

I nedenstående tabel er den målte afløbskvalitet sammenholdt med "Kvalitetkrav til drikkevand" for at få indtryk af, hvor langt afløbskvaliteten ligger fra drikkevandskvalitetskravene.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 41‘‘

Af tabellen fremgår det, at afløbet ikke kan overholde kvalitetskravene til drikkevand, hvad angår de mikrobiologiske parametre, og derudover kan turbiditetskravet ikke opfyldes ved to af de tre analyser.

Enterokokker ved de to sidste analyser ligger på niveau med, hvad tidligere undersøgelser /19/ har vist, mens kimtal ved 22°C ligger væsentlig højere, end hvad der tidligere er målt på andre anlæg, hvor der højest er målt 600 CFU/ml.

Dette indikerer, at det etablerede UV-anlæg formentlig ikke er så effektivt som på de tidligere undersøgte anlæg.

4.7.2 Vurdering af rensningseffektivitet

Anlæggets rensningseffektivitet hvad angår organisk stof (COD, BOD) og suspenderet stof kan ikke vurderes, eftersom både indløbs- og udløbsniveauet ligger meget tæt på detentionsgrænserne, og udløbet ofte er højere end indløbet.

Med hensyn til reduktionen i de mikrobiologiske indikatorparametre er disse beregnet i tabellen nedenfor.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 42‘‘

De opnåede reduktioner er forholdsvis lave sammenlignet med lignende anlæg med en effektiv UV-behandling, hvor der typisk opnås reduktionsgrader på 99-99,9%.

Årsagen til den dårligere rensning og den dårligere gråvandskvalitet i cisternerne tillægges hovedsageligt, at vandet ikke har gennemgået en UVbehandling umiddelbart inden udpumpning til cisternen. Der er i stedet etableret en intern recirkulationssløjfe, hvor der recirkuleres med en pumpe fra rentvandstanken gennem UV-anlægget og tilbage til rentvandstanken. Der kan således ske ”genvækst” i rentvandstanken, inden det rensede gråvand pumpes ud til cisternerne, såfremt opholdstiden er for lang.

5. Konklusion og anbefalinger

5.1 Konklusioner

Registrerede gråvandsanlæg i Danmark
På baggrund af den foretagne videnindsamling om status på etablerede forsøg med opsamling, behandling og genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl kan det konkluderes, at der i perioden fra 1991-2001 er etableret i alt 35 gråvandsanlæg, hvoraf 10 anlæg har været med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Kun halvdelen af de etablerede gråvandsanlæg er i funktion her i 2002, og der er registreret 7 aktive anlæg med genanvendelse af gråvand til toiletskyl.

Administrationspraksis

En rundspørge til større kommuner viste, at de kommunale forvaltninger har givet i alt 9 dispensationer til etablering af forsøg med gråvandsanlæg. 

Københavns Kommune (Københavns Energi) er den eneste kommune, der har indført en administrationspraksis, hvor forskellige myndigheder (herunder Embedslægeinstitutionen) høres i forbindelse med behandling af en dispensationsansøgning.

Københavns Energi gennemfører et årligt tilsyn med de etablerede forsøgsanlæg.

Generelt må det dog konkluderes, at kommunerne ikke har ensartede procedurer for behandling af dispensationsansøgninger. De adspurgte sagsbehandlere efterlyste vejledninger og / eller tekniske anvisninger på, hvilke krav der skal stilles til gråvandsanlæg.

Leverandører og rådgivere involveret i gråvandsanlæg

Gennemgangen af de etablerede forsøgsanlæg viste, at ca. 15 danske rådgivere og leverandører hidtil har været involveret i undersøgelser, projektering og udførelse af gråvandsanlæg.

Nogle leverandører (Aqua Safe, Unicon Beton, Dan Technic (Danti), AEC og Transform) startede udviklingen af et prototypeanlæg med henblik på et kommercielt salg. Af de nævnte firmaer har Aqua Safe, Unicon Beton og Dan Technic stoppet deres aktiviteter inden for området.

En forudsætning for, at gråvandsanlæg kan få kommerciel udbredelse, vil være, at der færdigudvikles standardanlæg, som er typegodkendte, enkelt opbyggede, pasningsvenlige samt økonomisk attraktive i indkøb og drift.

Set i lyset af at de leverandører, som hidtil har leveret flest forsøgsanlæg, har standset deres aktiviteter inden for området, forekommer interessen fra danske leverandører at være vigende.

Teknisk gennemgang af etablerede forsøg med gråvandsanlæg

Gennemgang af de etablerede forsøgsanlæg med genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl har vist, at besparelsespotentialet på anlæggene ligger på ca. 100-1500 m³ pr. år.

De økonomiske nøgletal for de gennemgåede anlæg kan karakteriseres som følger:

• Etableringsomkostningerne ligger typisk i intervallet kr. 38.000 1.140.000.
• Elforbruget til drift af gråvandsanlæggene ligger i intervallet 1,4 5,0 kWh/m³.
• Den årlige besparelse (ekskl. driftsudgifter) ligger på kr. 2.500 42.300 pr. år. Der er her regnet med vand- og spildevandsafgifter svarende til prisniveau 2001. Driftsudgifterne pr. m³ behandlet gråvand ligger på 5-66 kr./m³.
• Tilbagebetalingstiden er beregnet til 12-78 år med et gennemsnit på 42 år, når udgifterne til anlæggets drift indregnes.

Baseret på ovennævnte nøgledata må det konkluderes, at det privatøkonomiske incitament til at etablere gråvandsanlæg er yderst begrænset, såfremt der ikke gives tilskud til etablering.

Baseret på den tekniske gennemgang af 7 aktive anlæg kan den driftsmæssige status sammenfattes som følger:

• Fejlkoblinger af spædevandstilførsel blev konstateret på to anlæg.
• Ingen anlæg har kørt uden driftsmæssige problemer, som dog har varieret noget i omfang og karakter fra anlæg til anlæg. Typiske problemer har været tilstopning af komponenter pga. dårlig slamudskillelse. Lækage og oversvømmelser. Svigt af pumper og ventiler.
• Manglende eller uregelmæssig frekvens på udskiftning af UV-lampe blev konstateret på flere anlæg. I driftsvejledningerne var frekvensen for udskiftning ofte angivet til en gang hvert eller hvert andet år.
• Regelmæssig slamtømning (enten via bundventil til kloak eller med slamsuger) blev kun foretaget på få anlæg.
• Pasning af anlæggene foretages ofte af et personale, som ikke er uddannet til formålet og efter en driftsvejledning med sparsomme oplysninger.
• Logbog over anlæggets drift (med registreringer af vandforbrug) fandtes kun i yderst begrænset omfang.
• Det nuværende omfang af pasningen varierede fra en gang ugentligt og op til ½ mandår på det største anlæg. Det vurderes dog, at et dagligt tilsyn på 2-5 min. vil være nødvendigt for at sikre en stabil drift. Derudover skal der nok påregnes en pasning ca. 1-2 gange pr. måned, hvor der skal ske rensning af filtre og aflæsning af vandure. Praksis for tømning af slam varierer så meget, at der ikke kan angives en anbefalet tømningsfrekvens.
• Ingen anlæg havde en fast serviceordning på anlægget, hvilket skyldes, at firmaet, som etablerede anlægget, ikke eksisterede mere. Det vurderes, at 1-2 årlige serviceeftersyn vil være påkrævet for at opnå en stabil drift.
• Vandanalyser udførtes ikke som en del af den rutinemæssige kontrol af anlæggenes funktion.
• Prøveudtagnings- og vandanalyseprogrammer er der kun gennemført på 4 aktive demonstrationsanlæg og 2 nedlagte anlæg.

Rensningsresultater

I forbindelse med nærværende projekt er der gennemført en screeningsundersøgelse af gråvandsanlægget på lokaliteten Virklund afd. 47, hvor der er gennemført et reduceret prøve- og analyseprogram omfattende ind- og udløbsprøver på tre dage i april 2001.

Analyseresultaterne viste følgende:

• Indløbsanalyserne for de fysisk-kemiske og bakteriologiske parametre er usædvanligt lave sammenholdt med en karakteristisk sammensætning af gråvand. Årsagen er ikke fundet, da indløbsprøverne er taget i en tilløbsbrønd i tidsrummet mellem kl. 8.00-9.00, hvor der må forventes at være et forbrug af vand i håndvaske og bad.
• Forårsaget af det lave indløbsniveau giver det ingen mening at beregne anlæggets rensningseffektiviteter for de kemiske parametre. For de bakteriologiske indikatorparametre (kimtal ved 22°C og 37°C samt Enterokokker) er reduktionen beregnet til 17-83%, hvilket dog også er påvirket af det lave indløbsniveau.
• Udløbet i cisternen kan ikke overholde kvalitetskravene til drikkevand, hvad angår de mikrobiologiske parametre, og derudover kan turbiditetskravet ikke opfyldes ved to af de tre analyser.
• Årsagen til det forhøjede indhold af mikrobiologiske indikatorer på anlægget ved afd. 47 Virklund tillægges hovesageligt, at vandet ikke gennemgår en UV-behandling umiddelbart inden udpumpningen til cisternen.

Ud over ovennævnte resultater har DTU i projektet ”Mikrobiologiske undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg” /19/ og projektet ”Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråvand fra Beboerforeningen, BO-90” gennemført de mest systematiske undersøgelser af anlæggenes rensningseffektivitet. Sidstnævnte projekt er dog ikke afrapporteret ved færdiggørelsen af nærværende projekt.

Moe & Brødsgaard gennemfører ligeledes måle- og analyseprogrammer på Vestbadet og Nordhavnsgården her i 2002, og projekterne afsluttes først ultimo 2002.

Resultaterne af prøveudtagnings- og analyseprogrammet fra de tre igangværende demonstrationsprojekter har ikke været stillet til rådighed for nærværende projekt og indgår således ikke i vurderingen.

Vurdering af gråvandsanlæggenes rensningseffektivitet bygger på et meget spinkelt grundlag. I nedenstående tabel er de foreliggende data sammenfattet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 43‘‘

5.2 Anbefalinger

Såfremt gråvandsanlæg skal gøres permanente, og tilladelse til etablering og drift skal kunne udstedes af den ansvarlige myndighed, skal der iværksættes udarbejdelse af tillæg og / eller ændringer i lovgivningen. Herunder skal Vandforsynings-loven ændres, således at der åbnes mulighed for at give tilladelse / dispensation til anvendelse af gråvand til toiletskyl.

Der er ligeledes behov for at vurdere, hvorvidt afledning af slam fra gråvandsanlæg og tilslutning af nødoverløb kan ske inden for rammerne af gældende betalingsvedtægter for kloakforsyningen og / eller tilslutningstilladelser til den kommunale kloakforsyning.

Der bør udarbejdes kvalitetskrav til gråvandets indhold af fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre. Der kan evt. tages udgangspunkt i tilsvarende krav for gråvandsanlæg, som er udarbejdet i New Zealand.

Der bør udarbejdes tekniske anvisninger til anlæggenes dimensionering, godkendelse, udførelse og drift i lighed med Rørcenter-anvisning 003 ”Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger”. Specielt skal der fokuseres på udarbejdelse af retningslinier for den procestekniske dimensionering.

Der bør udarbejdes vejledende retningslinier for kommunernes behandling af ansøgninger om tilladelser til etablering af gråvandsanlæg og tilsyn med samme.

Baseret på erfaringerne fra den tekniske gennemgang anbefales der fastsat krav til en lovpligtig serviceordning, hvor hvert anlæg skal gennemgå minimum et årligt servicecheck af en autoriseret VVS-installatør.

Det skal her præciseres, at der ikke er foretaget en sundhedsmæssig vurdering af gråvandsanlæggene, hvilket vil forudsætte, at der foruden de foretagne undersøgelser for indikatorbakterier er foretaget epidemiologiske undersøgelser med henblik på at få belyst, hvilke eventuelle patogene mikroorganismer der kan forekomme hos beboere / gæster og for at få foretaget en vurdering af det anvendte desinfektionsmiddels effektivitet over for de mikroorganismer, der vil kunne forekomme i gråvand.

I projektet ”Vurdering af hygiejnisk risici ved håndtering af urent vand i huse” /3/ er emnet belyst, og en metodik for risikoanalyse og vurdering samt fastlæggelse af den acceptable risici ved valg af anlægsudformninger er anbefalet.

De i ovennævnte projekt fundne kilder til forøget risiko er i nærværende projekt vurderet som følger:

• Risiko for gråvand i offentlig vandforsyning er identificeret i nærværende projekt ved forkert udførelse af spædevandsventil.
• Dårligt renset gråvand er identificeret ved utilstrækkelig tilbageholdelse af slam og utilstrækkelig UV-bestråling.
• Projekterings- og udførelsesfejl er identificeret på to anlæg, hvor der var skabt forbindelse mellem den ordinære drikkevandsforsyning og gråvandssystemet.
• Manglende mærkning af gråvands- og drikkevandsledninger er konstateret på flere anlæg, hvilket medfører en forøget risiko for, at der vælges vand fra det forkerte system.

Umiddelbart vurderes ovennævnte risici at være så alvorlige, at konsekvenserne af nedsat rensningseffektivitet mangler at blive belyst, før der kan foretages en endelig sundhedsmæssig vurdering af gråvandsanlæg. 

6. Referenceliste

/1/ Smitterisici ved håndtering af urin, fæces og spildevand - Litteraturstudium, Jes la Cour Jansen og Thorkil Boisen, Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 1, 2000

/2/ Vurdering af hygiejnisk risici ved håndtering af urent vand i huse, Ole Frits Adeler og Poul Harremoës, PH Consult Aps, Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 3, 2000

/3/ Identifikation af gråvandsanlæg, Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 9, 2001 

/4/ Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser, Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 16, 2000

/5/ Characteristics of grey wastewater - A literature survey, draft version, Eva Eriksson, Mogens Henze og Anna Ledin, DTU, februar 2000

/5/ Genanvendelse af badevand til toiletskyl, Planenergi, Juni 1995

/6/ Boligernes vandforbrug - Den udnyttelige regnvandsressource, Miljø- og Energiministeriet, januar 1998

/7/ Dansk Byøkologi database ( www.danskokologi.dk)

/8/ Sekundavand i husholdning og industri, Myndighedsbehandling. Indlæg af Allan Broløs, Københavns Energi på IDA møde den 30.04.02

/9/ Vandforsyningsstatistik 2000, Danske Vandværkers Forening og Miljøstyrelsen, 2001

/10/ Water recycling at Millenium Dome, Water Science and Technology Vol. 43 No. 10 pp 287-294. 

/11/ Small scale water recycling systems - risk assessment and modeling. Water Science and Technology Vol. 43 No. 10 pp 83-90

/12/ In-building wastewater treatment for water recycling, T. Stephenson and S.J. Judd, School of Water Sciences, Cranfield University, England

/13/ Domestic Greywater Treatment Systems, Accreditation Guidelines (April 2000) - Local Government (Approvals) Regulation, 1999, NSW Health, New Zealand

/14/ Det grønne vaskeri i Folehaven - Evaluering, december 2001, udført af Lading Arkitekter for Boligforeningen 3B

/15/ Genanvendelse af badevand til toiletskyl, juni 1995. PlanEnergi

/16/ Arbejdsrapport - Hygiejnemålinger af gråt spildevand og regnvand, Arbejdsrapport udarbejdet af PlanEnergi for Miljøstyrelsen

/17/ Rapport vedr. Forsøgsprojekt med gråvandsanlæg, Ryesgade 1 og Sankt Hans Gade 10 København, Carl Bro as, 15.02.2000

/18/ Spildevandsteknik, Leif Winter, Mogens Henze, Jens Jørgen Linde og H. Thorkild Jensen m.fl., 1998 udgave

/19/ Boligernes vandforbrug - Mikrobiologiske undersøgelser af regn- og grå-vandsanlæg, udarbejdet for By- og Boligministeriet og Miljøstyrelsen af Institut for Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet, 1999

/20/ Pollution Control and Cleaner Production - Lecture material, Wastewater Reuse / Recycling and Disposal, University of Wollongong

Oversigt over afrapporterede Aktionsplans projekter i 2000 og 2001:

1. Øget genanvendelse af gråt spildevand i fællesanlæg i større bysamfund, 2001    

2. Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land, 2001    

3. Erfaringer fra og undersøgelser af pilerenseanlæg i Tappernøje, 2001    

4. Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser, 2001    

5. Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk, 2001    

6. Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land, 2001    

7. Muligheder for økologisk spildevandsrensning på Christiansø, 2001    

8. Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer, 2001    

9. Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning, 2001    

10. Rensekilden, 2000  

11. Smitterisici ved håndtering af urin, fæces og spildevand, 2000    

12. Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse, 2000

Bilag A Tilsynsrapporter - Teknisk gennemgang

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag A - rapport 1‘‘

 
Se billede i fuld størrelse

Flowdiagram for Stationsvej 30. 47.

Skitsen er fra rapporten "Identifikation af gråvandsanlæg" /3/.

Gråvand- og regnvandsanlæg

Biotanken

 Spædevandstilførsel

Sløjfe fra vandsværkvand til gråvandsanlægget

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag A - rapport 2‘‘

Se billede i fuld størrelse

Flowdiagram for Folehavens Grønne Vaskeri.
Skitsen er fra rapporten "Identifikation af gråvandsanlæg" /3/

 Akvarier opstillet i vaskeriet

Marskområde opbygget i vaskeriet

Behandlingstanke i kælderen

 Sandfilter og UV-filter

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag A - rapport 3‘‘

 
Se billede i fuld størrelse

Flowdiagram for Virklund afd. 42. Skitsen er fra rapporten "Identifikation af gråvandsanlæg" /3/

Anlæggets 4 tanke 

Trykpumpe, patronfilter og UV-filter

Bioslam i kar 1

Spædevandstilførsel til rentvandstank

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag A - rapport 4‘‘

 
Se billede i fuld størrelse

Flowdiagram for LEV-huset
Skitsen er fra rapporten "Identifikation af gråvandanslæg" /3/.

Gråvands- og regnvandsanlæg, LEV - huset

Regnvandsanlæg (venstre) og Gråvandsanlæg (højre)

Se billede i fuld størrelse

Spædevandstilførsel

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag A - rapport 6‘‘
 

Se billede i fuld størrelse

Flowchart for Nordhavnsgården. Diagrammet er udleveret af Moe & Brødsgaard.

 Roterende biologisk kontaktfilter

Biofilm på 1. biofilter sektion

 Lamelseparator

Spædevandstilførsel

 Rentvandstanke

Styreskab

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag A - rapport 7‘‘

Se billede i fuld størrelse

Skitse over anlægget

 Sandfilter

Varmeveksler

Bilag B Fortegnelse over identificerede gråvandsanlæg i Danmark

Bilag C Sammenfatning af nøgletal for gråvandsanlæg med genanvendelse til toiletskyl

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag C‘‘

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Oversigt over nuværende mynidghedspraksis‘‘

Generelt er det fra Miljøstyrelsens side ikke lovligt af opføre gråvandsanlæg. Alle gråvandsanlæg der opføres sker påbaggrund af en dispensation.

Generelt kendes der ikke særlig meget til området gråvandsanlæg.

Mange kommuner har slet ikke behandlet sager inde for området.

Den største viden og aktivitet omkring gråvandsanlæg er i og omkring København.

Mange kommuner i Jylland giver ikke reduktion i vandafledningsafgiften selvom man har eller vil lave et vandgenbrugssystem. Dette skyldes store vand ressourcer i den jyske undergrund.

De fleste anlæg er lukket pga. stort energi forbrug og dårlig vandkvalitet

Bilag E Analyserapporter, Virklund Afd. 47

Se billede i fuld størrelse

| Til Top | | Forside |