Identifikation af produktfamilier


Indholdsfortegnelse

1 Formål

2 Definition af en produktfamilie

3 Kriterier for afgrænsning af en produktfamilie

4 Opdeling af et produkt i hovedfunktioner - det udvidede produktfamiliebegreb

5 Fremgangsmåde for udvælgelse af produktfamilier

6 Referencer


1 Formål

Denne rapport dokumenter fase 1 i dette projekt og har til formål at udarbejde en metode til at afgrænse en produktfamilie og udvælge 5 relevante produktfamilier indenfor det elektromekaniske område.

Fra projektet er der udarbejdet følgende arbejdsrapporter:

A117-3: Eksempel for et køleskab. A117-5: Identifikation af produktfamilier. A117-8: Miljøvurdering af ekspansionsventiler. A117-9: Miljøvurdering af støvsugere. A117-12: Miljøvurdering af ventilationssystemer. A117-13: Miljøvurdering af mobiltelefoner. A117-14: Miljøvurdering af belysning.

Herudover udgives en håndbog og en pjece for det samlede projekt.

2 Definition af en produktfamilie

En produktfamilie kan defineres ud fra et funktionelt – og et teknologisk familieskab.

Et funktionelt familieskab er defineret ud fra produkter, der løser den samme funktion. Løsningen kan imidlertid tilvejebringes under brug af mange forskellige teknologier, som ikke behøver at have meget til fælles, som det fremgår af ned stående figur 1.

 

Figur 1

Det funktionelle produktfamilieskab

Et teknologisk familieskab er defineret ud fra produkter, der indeholder den samme teknologi, som det er illustreret i figur 2.

Figur 2

Det teknologiske produktfamilieskab

3 Kriterier for afgrænsning af en produktfamilie

Valget af produktfamilier i dette projekt er udover de funktionelle- og teknologiske kriterier også afhængig af et sæt pragmatiske kriterier. Disse kriterier er:

  • Stort produktionsvolumen / udviklingspotentiale
  • Flere producenter og andre aktører i Danmark, Skandinavien, og EU, der kan udnytte de fremkomne konklusioner.
  • Væsentlig miljømæssig betydning, som kan bindes op på et eller flere af de karakteristika der definerer produktfamilien.
  • Betydeligt potentiale for miljømæssige forbedringer
  • Forretningsmæssigt relevant potentiale for miljøforbedringer (besparelser eller krav fra kunder, myndigheder, medarbejdere, investorer etc.)

Det overordnede kriterium for definition af en produktfamilie i denne sammenhæng er en samling af produkter, hvis miljømæssige egenskaber er så ensartede, at en miljøvurdering af dem vil føre til ensartede resultater. Værdien af de fremkomne erkendelser vil være afhængig af den afgrænsning af produktfamilien, der foretages. Hvis produktfamilien er afgrænset meget snævert (f. eks. 200 liter køleskab, kompressor baseret, 60*60 cm), vil muligheden for at generalisere konklusionerne inden for familien være meget høj; men antallet af produkter/producenter disse konklusioner vil gælde for, vil være meget begrænset. Hvis produktfamilien defineres bredere (f. eks. Temperatur kontrol rum) vil antallet af produkter/producenter selvfølgelig blive større. Til gengæld vil mulighederne for at generalisere erkendelserne blive væsentligt mindre. Et sted mellem en meget bred – hhv. en meget snæver definition af produktfamilien må der være et optimum for værdien af de udsagn, der kan genereres. Værdien skal forstås som produktet af den miljømæssige værdi af de opnåede erkendelser og det antal produkter/producenter disse erkendelser omfatter. Dette er illustreret i fig. 3.

Figur 3 Sammenhæng mellem værdien af de opnåede erkendelser og det antal produkter/producenter disse erkendelser omfatter

Ved identifikation af produktfamilien ses både på dens overordnede brugsfunktion og på de teknologier, der indgår i produktet. På det overordnede niveau kan findes alternative løsninger, som baseres på vidt forskellige teknologier. Det overordnede behov for køling af madvarer kan opnås på mange forskellige måder, som det er vist i fig. 1.

Det er vigtigt at definere produktfamilien på tilstrækkeligt højt funktionsniveau (her køling af fødevarer) til at kunne identificere alternative teknologier overordnet. Men det er samtidig nødvendigt at vælge en af de vidt forskellige teknologier, og analysere denne nærmere for at identificere retningslinier og anbefalinger på lavere niveauer (styring af kompressoren, opskumning af isoleringen, valg af materialer, etc.).

Det er derfor nødvendigt at skabe mere detaljeret indsigt i udvalgte teknologiske løsninger for at identificere erkendelser, der kan omfatte en produktfamilie, som er defineret i forhold til den teknologi produktet indeholder og som det bruger i sin livscyklus (Teknologi ved råstofudvinding, fremstilling, brug, bortskaffelse etc.)

En væsentlig del af de konklusioner og anbefalinger miljøvurderingen genererer, vil derfor nødvendigvis være knyttet til de teknologier produktet indeholder og bruger. En del af de erkendelser der genereres vil derfor kunne anvendes indenfor helt andre funktionelle områder end den produktfamilie der oprindelig blev miljøvurderet. Nogle af de erkendelser miljøvurderingen af køleskabet har frembragt vil således også kunne bruges inden for andre produkter der ”indeholder” samme hovedfunktioner, f. eks. køling, isolering , skabe adgang etc. En måde at systematisere dette på er at opdele produktet/produktfamilien i hovedfunktioner, som det fremgår at næste afsnit.

4 Opdeling af et produkt i hovedfunktioner - det udvidede produktfamiliebegreb

Ofte vil der eksistere et slægtskab mellem flere produktfamilier, hvilket betyder at dele af de tilhørende miljømæssige erkendelser for en produktfamilie vil kunne overføres til en anden produktfamilie, når en række forudsætninger er opfyldt. Ved ikke kun snævert at se på den enkelte produktfamilie, men ved at udvide produktfamiliebegrebet, bliver målgruppen for de miljømæssige erkendelser større. Udvidelsen består i at betragte de enkelte hovedfunktioner i produktet, samt den måde de teknologisk er realiseret på, og så undersøge om miljøerkendelserne herfor vil kunne anvendes på andre produktfamilier.

Eksempelvis er hovedfunktionerne for et køleskab “fjerne varme = køle” v.hj.a. væskefordampning i kompressorsystemer, “isolering” v.hj.a. opskummet PUR plast, “Adgangsforhold” v.hj.a. døre med plasttætninger, m.m. Som det ses er det vigtigt både at se på funktionen samt den tilhørende teknologiske løsning. Erkendelserne for isoleringsfunktionen vil her formentlig kunne anvendes på fx. vandvarmere og frysere, som hermed bliver del af den udvidede produktfamilie.

En konsekvens af det udvidede produktfamiliebegreb er at resultaterne fra miljøanalysen og de miljømæssige erkendelser skal henføres til de enkelte hovedfunktioner.

Det udvidede produktfamiliebegreb er søgt illustreret i figur 4, der indeholder nogle eksempler på hvordan familiebåndene kan være knyttet mellem produkter med vidt forskellig funktion.  

 

Faldgruber

Den ekstrapolation af konklusioner, der foretages mellem produkter med forskellige funktioner eller produkter, der optræder i forskellige omgivelser skal foretages med forsigtighed. De betingelser der definerer systemet uden for produktet kan være fuldstændigt forskellige. Dette kan føre til helt andre prioriteringer og anbefalinger.

Et eksempel på dette er betydningen af antallet af åbninger af døren i et køleskab, som er meget forskelligt i en privat husholdning og i et supermarked. Et andet eksempel er et køleskab installeret i et tog eller et fly. Her vil det være en generel anbefaling at reducere vægt (uden at kompromittere isoleringen). Konklusionerne fra et husholdningskøleskab kan derfor ikke uden videre overføres til et køleskab i et transportmiddel, og det er vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der er betinget af forskellige ydre systemer.

Produktfamilien skal således afgrænses med skyldig hensyntagen til den kendsgerning, at konklusionerne er afhængige af definitionen af systemets grænser. Generaliseringer skal normalt kun foretages for produkter med sammenlignelige ydre systemer og udføres med stor forsigtighed, når de ydre systemer er forskellige.

I tabel 1 og - 2 er vist hvordan et køleskab og en mobil telefon kan opdeles i et antal hovedfunktioner. For hver hoved funktion er angivet eksempler på væsentlige erkendelser (forventede erkendelser for mobiltelefonens vedkommende). Hvor det er muligt vil disse erkendelser også blive kvantificerede.



Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 1‘



Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 2‘

5 Fremgangsmåde for udvælgelse af produktfamilier

Nedenfor er beskrevet de aktiviteter der er gennemført for at indkredse mulige produktfamilier inden for det elektromekaniske område.

Generering af bruttoliste

  1. Brainstorming i projektgruppen. Relevante ideer sættes på bruttolisten.
  2. Efterfølgende kontakt med Dansk Industri (1)om yderligere relevante produktfamilier. Relevante ideer sættes på bruttolisten.
  3. Kontakt med IPU/Konstruktionsteknik om begrebet produktfamilie, samt diskusion af det udvidede produkfamiliebegreb (se ovenfor).
  4. Systematisk gennemgang af Gruppe 37 i Kompass Danmark 1997/98 (2), der omfatter Elektroindustri. Kategorier der vurderes at kunne være relevante sættes på bruttolisten
  5. Gennemgang af Kompass Danmark 1997/98 om hvor mange virksomheder der producerer produkter i de pågældende produktfamilier.
  6. Kontakt med Dansk Industri om hvilke/hvor mange virksomheder, der fremstiller produkter i de pågældende produktfamilier.

På dette grundlag er opstillet en bruttoliste med kandidater. (Tabel 3)

Prioritering

Bruttolisten er gennemgået med henblik på at vurdere produktfamiliens miljømæssige relevans. En vigtig kilde har været Miljørapport nr 81, 1995 (3), der har foretaget en rangordning af alle industriprodukter, der omsættes i Danmark. Energiforbrug og ressourcetab er anvendt som kriterier for rangordningen. Ved opdelingen af produkterne i kategorier er anvendt ”Brugstariffen”, der udgives af Told- og Skattestyrelsen. I vurderingen indgår også den affaldsmængde, de enkelte produktgrupper er årsag til. Disse tal stammer primært fra Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr53, 1995 (4). På grundlag af denne bruttoliste (Tabel 3) er de produktgrupper, der bedst opfylder de pragmatiske kriterier udvalgt.

6 Referencer

1) DI: Dansk Industri, Tina Sternest, Personlig Kommunikation

2) Kompass Danmark 1997/98

3)  Miljøprojekt nr. 281, 1995, Miljøprioritering af industriprodukter.

4)  Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 53 1993, Elektriske og elektroniske produkter i Danmark

5)  Vindmølleindustrien, (http://www.windpower.dk/da/manuf.htm)

6)  Niki Bey, IPU, Personlig kommunikation.



Klik på billedet for at se html-versionen af Tabel 3 Bruttoliste over kandidater