Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet ”Retningslinier for Miljørigtig Udvikling af Produktfamilier indenfor Elektromekanisk Industri”, støttet af Miljøstyrelsen, og omhandler miljøvurdering af ventilationssystemer.
Arbejdet er udført på ventilationsanlæg anvendt indenfor komfort-, industri- og laboratorieventilation. Anlæggene er bygget af Semco A/S. Tre anlægsstørrelser er undersøgt:
Stort anlæg (14 000 m3/h).
Formål og metode
Formålet med miljøvurderingen er at belyse, hvor i et ventilationssystem de væsentligste miljø- og ressourcebelastninger ligger, for senere at kunne pege på hvorledes miljøforbedringer kan opnås. Arbejdet er udført efter metoden udviklet i UMIP (Wenzel et. al., 1996a). Derudover følger arbejdet så vidt muligt retningslinierne i ISO 14040/41/42. Beregningerne er udført i UMIP PC-værktøj version 2.11 beta (Miljøstyrelsen, 1999).
Data
Oplysninger om materiale- og energiforbrug er fremskaffet af Semco A/S. Til miljøvurdering af disse er der primært anvendt data fra ovennævnte værktøjs database, men det har også været nødvendigt at etablere enkelte nye data.
Konklusion
Miljøvurderingen viser, at brugsfasen giver anledning til de absolut største vægtede miljøeffektpotentialer, hvilket skyldes energiforbruget. Drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet, volumenaffald og slagge & aske er dominerende, hvilket kan tilskrives den overvejende kulbaserede elproduktion. Af de øvrige faser bemærkes materialefasen, men denne modregnes i høj grad ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges.
Med hensyn til ressourcer dominerer energiressourcerne til brugsfasen. Vedr. materialefasen kan råvareressourcerne kobber, zink og nikkel ligeledes dominere, afhængigt af ventilationsanlæggets opbygning, idet kobber findes i el-motorer, zink i galvaniserede kanaler og nikkel i rustfri kanaler. De forbrugte materialer modregnes til en vis grad ved undgået produktion af nyt materiale, når materialerne genbruges.
Sammenfattende konkluderes, at fokus skal sættes på energiforbruget under drift, men at alternative materialer til galvaniseret stål og til rustfrit stål kan overvejes, f.eks. plastkanaler, som er fremstillet af ikke knappe ressourcer og som desuden har et muligt mindre strømningstab. Forbedringsanalysen viser, at energiforbruget kan nedsættes mærkbart ved at optimere de enkelte elementer af ventilationsanlægget (f.eks. energisparemotor, ventilator med optimal virkningsgrad, filter med lav modstand, bøjninger med øget radius etc.), og især ved behovsstyring af anlægget (frekvensstyring af motor i forbindelse med reguleringsautomatik), som sikrer at ventilationssystemet på intet tidspunkt yder mere end nødvendigt.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |