Miljøvurdering af ventilationssystemer

4 Opgørelse

4.1 Dataindsamling og -behandling
4.2 Procesoversigt
4.3 Resultatberegning

4.1 Dataindsamling og -behandling

De enhedsprocesser, der indgår i ventilationsanlæggets livscyklusvurdering og herunder følsomhedsvurderinger, fremgår af de modeller, som er opbygget i UMIP PC-værktøjet. Processerne og deres referencer er nærmere beskrevet i review informationen, som ligger i PC-værktøjet. Her gives en kort gennemgang af de indsamlede data og deres behandling, herunder hvorledes systemudvidelsen er foretaget.

Materialefasen

Ventilationsanlæggets materialesammensætning fremgår af matrix-LCAen, bilag a, og af figur 3. Forzinket stålplade og mineraluld er ikke repræsenteret i UMIP databasen og der er etableret nye data for disse. Forzinkning af stålplade er udført ved varmgalvanisering og procesbeskrivelsen er baseret på oplysninger i (Miljøstyrelsen, 1996) samt oplysninger fra leverandøren af varmgalvaniseret stålplade. For stålpladen er benyttet data fra UMIP-databasen. Data for mineraluld er baseret på (Miljøstyrelsen, 1995).

Produktionsfasen

For produktionen af delene til et ventilationsanlæg er der som nævnt i afsnit 3.2 valgt at benytte et erfaringsbaseret energiforbrug. (Gydesen et. al. 1990) oplyser på baggrund af en række litteratureksempler, at energiforbruget til produktion af sammensatte produkter er af størrelsesorden 25 MJ per kg produkt, målt som primær energi, dvs. udvinding af energiråstoffer og produktion af energi er indregnet. De gennemgåede eksempler i UMIP-projektet (Wenzel et. al., 1996b) er af samme størelsesorden, men viser også en variation eftersom produktet er komplext eller simpelt. Da hovedparten af et ventilationsanlæg er simpelt (kanaler, rammer, kasser) er energiforbruget til produktionen vurderet til 10 MJ per kg baseret på eksemplerne i UMIP projektet. Der er regnet med elenergi produceret med en virkningsgrad på 33% svarende til 1 kWh direkte energi per kg produkt.

Brugsfasen

Ventilationsanlæggets brug og drifttid er beskrevet som en del af den funktionelle enhed i afsnit 3.1. I henhold til den geografiske afgrænsning er der regnet med elenergi produceret i Danmark i 1992 som findes i UMIP-databasen. Til følsomhedsvurderingen er anvendt et nyere dansk el-scenarie fra 1996, hvor der er foretaget exergi-allokering mellem el og varme. Scenariet er estimeret af IPU ud fra oplysninger i elværkernes årsrapport. Der er desuden anvendt et scenarie baseret på naturgas marginal elproduktion baseret på (Frees & Weidema, 1998).

Under brug skal den udsugede luftmængde erstattes med udeluft, som skal opvarmes i store dele af året. Energimængden til opvarmning af erstatningsluft er beregnet af SEMCO ud fra den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark (ca. 8 oC) til rumtemperatur (21 oC). Opvarmningen antages i Danmark produceret ved fyring fra 40% naturgas og 60% olie (Eurostat, 1997). Der er antaget en virkningsgrad på 85 % fra indfyret energi (f.eks kg olie eller naturgas) til afgiven energi til opvarmningen. Data for fyring per kg indfyret brændsel er fra UMIP databasen.

Bortskaffelsesfasen

Ventilationsanlæg som de her betragtede er anlæg med store komponenter, og det må antages at disse demonteres og genvindes ved nedtagning af anlægget, f.eks. i forbindelse med nyinstallation eller nedrivning af bygningen, hvori anlægget sidder. Det antages derfor at alt metal i et ventilationsanlæg sendes til genvinding. Mineraluld vil antageligt blive deponeret og plast forbrændt. Plastindholdet i det betragtede anlæg er negligibelt, men hvis plast anvendes i stor udstrækning må dets bortskaffelsesvej overvejes, se kapitel 8.

For motorens vedkommende sendes nogle til kobbersmelteværk for udvinding af kobber og andre sendes til normal metal shredning. I kobbersmelteværket er der høj genvinding af kobberet, men aluminium og stål går tabt. I shredderen er der høj udsortering af stål, men et vist tab af aluminium og især kobber (Erichsen, 1999). Dette er baggrunden for de antagne genvindingsgraderne vist i afsnit 3.1.

Enhedsprocesserne for genvinding af materialer er i UMIP databasen beskrevet i forhold til mængden af genvundet materiale, som grundet procestab er lidt mindre end den mængde som tilgår processen. Der regnes med 5 % tab. Der er etableret data for omsmeltning af kobber i kobbersmelteværk.

Transportfasen

Transport af råmaterialer, halvfabrikata og underleverancer samt transport i forbindelse med distribution og bortskaffelse er estimeret af IPU ud fra oplysninger fra SEMCO. Transporten finder sted med skib eller med stor lastbil, hvor der er regnet med landevejskørsel, som afspejler et gennemsnit af kørsel på landevej, motorvej og i by. Transportdata er fra UMIP enhedsprocesdatabasen.

Systemudvidelse og undgået produktion

Da man undgår produktion af nyt materiale trækkes den genvundne mængde fra det oprindelige forbrug af primært materiale. Plast regnes negligibelt i det betragtede anlæg, men ved genvinding af plast gælder særlige forhold, da plast ved genvinding ikke får helt samme kvalitet som primært materiale, eller kun kan recykles et vist antal gange, hvorved det fortrænger en mindre mængde primært materiale end mængden af genvundet materiale, se eksemplet i kapitel 8.

4.2 Procesoversigt

Detaljer om de enhedsprocesser, som indgår i livsforløbet, fremgår af modellerne, som er opbygget i UMIP PC-værktøjet. Udeladte processer er beskrevet i afsnit 3.2. En oversigt er vist i figur 3.


Klik på billedet for at se html-version af ‘Figur 3‘
Klik på billedet for at se html-version af "Figur 3".


Figur 3. Procesoversigt, ventilationsanlæg 2300 m3/h

4.3 Resultatberegning

Resultaterne af opgørelsen er beregnet i UMIP PC-værktøj. Et resume er vist i tabel 2.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 2‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 2‘

Tabel 2. Udvalgte opgørelsesresultater for ventilationssystem 2300 m3/h ved 20 års drift.