Miljøvurdering af ventilationssystemer

9 Teknisk og forretningsmæssig vurdering af miljømæssige forbedringspotentialer

9.1 Aktørernes rolle
      9.1.1 Producenter, underleverandører og entreprenører
      9.1.2 Kunder, rådgiver og bruger
      9.1.3 Bortskaffelseskæde
      9.1.4 Lovgivere og myndigheder
9.2 Forretningsmæssige muligheder
9.3 Teknisk forretningsmæssig vurdering

De forbedringspotentialer, som er identificeret i kapitel 8 kan i praksis kun forventes udført, hvis de ikke koster for meget. Der er derfor gennemført en forretningsmæssig vurdering af de væsentligste forbedringspotentialer.

9.1 Aktørernes rolle

Der er en række forskellige aktører, som har indflydelse på miljøpåvirkningerne fra ventilationsanlæg. Nedenfor gives et skematisk overblik over disse. En økonomisk vurdering af de skitserede løsninger findes i afsnit 9.3.

En økonomisk vurdering af de skitserede løsninger

9.1.1 Producenter, underleverandører og entreprenører

Denne gruppe af aktører omfatter producenter og underleverandører af ventilationsmateriel (delkomponenter) samt entreprenører, dvs. konstruktører og byggere af ventilationsanlæg. Deres muligheder for påvirkning af miljøbelastningen er primært ved udvikling af mere effektive ventilatorer samt ved valg af materialer og komponenter. Eksempelvis er der mulighed for at designe og fremstille materiel med bedre virkningsgrad, lavere energiforbrug og så de er adskillelsesvenlige i forbindelse med bortskaffelse. Indenfor ventilatorer foregår en stadig udvikling mod mere effektive ventilatorer og den generelle tendens går også mod udvikling af elektronisk regulering af ventilation efter behov. Entreprenører indenfor ventilation har indenfor kundens økonomiske rammer mulighed for at vælge energibesparende reguleringsløsninger, vælge de mere effektive motorer og ventilatorer, vælge kanaler (plastkanaler) med mindre tab og som anvender færre sparsomme ressourcer, samt konstruere ventilationsanlægget så tabsfrit som muligt. Anskaffelsesprisen for materiel til disse løsninger er gennemgående højere end for ”standardløsninger” og prisen må afvejes mod økonomiske fordele eller stillede krav fra kunde og myndigheder. Generelt vil entreprenører næppe lægge vægt på miljøforbedrende løsninger medmindre kundekrav eller forventninger om kundekrav berettiger det.

9.1.2 Kunder, rådgiver og bruger

Kunderne spiller en væsentlig rolle, da de har mulighed for at efterspørge energibesparende og miljørigtige løsninger. Kunderne er altovervejende professionelle og kan inddeles i offentlige og private kunder. Kundens valg er overordnet et prisspørgsmål og et spørgsmål om tilbagebetalingstid. Som diskuteret i næste afsnit om forretningsmæssige muligheder har de private kunder bedre mulighed end de offentlige for at disponere økonomiske og kan derfor bedre afveje ekstra investeringsomkostninger mod besparelser i driften. Hvis sådanne afvejninger skal foretages af offentlige kunder skal det som regel tænkes ind allerede i licitationsspecifikationen for et ventilationsanlæg. Kunderne kan f.eks. informeres via oplysningskampagner i relevante fagtidskrifter samt elsparevejledning m.m. Kunderne bør forlange energiberegning så forbruget i driftsfasen bliver defineret i relation til investerinomkostningerne. Kunderne kan/bør også stille krav til producenterne om f.eks. indholdet af begrænsede ressourcer i komponenter, dvs. efterspørge alternative materialer. Dette gælder især ventilationsanlæggets kanalsystem. Ligeledes bør kunderne efterspørge alternative koncepter, som er dokumenteret mere energibesparende. Naturlig ventilation med varmegenvinding kan f.eks være en god idé, hvorimod naturlig ventilation uden varmegenvinding faktisk er mere energiforbrugende end balanceret ventilation. Rådgiverne spillerne en stor rolle i forbindelse med vejledning af kunderne mht. til projektering af miljørigtige ventilationsanlæg. De har også indirekte en rolle i forbindelse med f.eks. energi-/miljørigtig dimensionering af anlæg, rådgivning af myndigheder mht. love og reguleringer, samt udarbejdelse af eksempelvis rapporter, som lovgivning henholder sig til. Brugernes accept og forståelse af reguleringssystemer indenfor ventilation er desuden meget væsentlig.

9.1.3 Bortskaffelseskæde

Ventilationsanlæg er en produkttype som normalt vil blive ophugget med henblik på genvinding efter endt brug. Nogle forhold bør dog have opmærksomhed: Elektronik, dvs. styring og regulering, bør sendes til genvinding hos virksomheder som er specialiseret i elektronikgenvinding. I et forslag til EU-direktiv stilles krav om genvinding af mindst 80% af elektronik generelt inden år 2006. Elektromotorer bør genvindes via virksomheder, som er specialiserede i at udvinde kobber af elmotorer, da tabet af kobber kan være stort ved traditionel genvinding via shredder, idet kobber vindingerne har tendens til at blive viklet ind i jernet. Isoleringsmaterialer bør være lette at fjerne fra stål- eller plastkanaler, så materialerne kan genvindes hver for sig. Korrekt håndtering af de påpegede forhold kan f.eks. sikres ved tydelig information på de pågældende komponenter samt ved information, både specifikt for produktet og generelt.

9.1.4 Lovgivere og myndigheder

Lovgivere og myndigheder har muligheder for at påvirke ved at vedtage og forvalte love, vejledninger og reguleringer, som stimulerer miljørigtige løsninger.

Tilskudsordninger er ligeledes en foranstaltning som kan fremme energibesparende tiltag. Ventilationsanlæg er omfattet af bygningsreglementet som stiller krav til at energiforbrug og effektbehov begrænses under hensyntagen til ventilationsanlæggets udformning og anvendelse, herunder krav til ventilationens kapacitet. Dette kan f.eks. ske ved at følge de metoder og vejledninger, der er angivet i SBI-anvisning 188: Ventilationsanlæg med lavt elforbrug. Der er tale om minimumskrav i Bygningsreglementets, som ret let kan opfyldes ved en rimelig fornuftig dimensionering og simpel styring af anlægget, og de skitserede løsninger i denne håndbog rækker ud over disse minimumskrav. Det anses for usandsynligt, at der fremover stilles specifikke miljøkrav til den enkelte underleverandør, f.eks. af kanaler (zinkoverflade) eller motorer (effektivitet og kobberindhold). Der er tilsyneladende ingen standarder for brandisolering af plastkanaler til ventilationsformål, hvilket gør brandmyndighedernes godkendelse af sådanne kanaler til et usikkerhedsmoment.

9.2 Forretningsmæssige muligheder

Da kunderne anses for at være den primære aktør for udbredelse af energi-/miljøvenlige ventilationsanlæg er kundernes holdninger undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse og eventuelt opfølgende telefoninterview. Repræsentanter for kunderne blev udvalgt og opdelt i privat og offentlig virksomhed. Der blev indhentet svar fra 5 private virksomheder og 3 offentlige, hvoraf den ene udtalte sig i generelle vendinger om forholdende på skoler og universiteter. Der var i alle tilfælde tale om store virksomheder. Der var varierende holdninger blandt de adspurgte, men for de private virksomheder tegnede der sig et ret entydigt billede ud af undersøgelsen, hvorimod billedet i de offentlige virksomheder var mere blandet.

Kunderne blev stillet følgende spørgsmål:

  • Har det indflydelse på valg af ventilationsanlæg at dette udføres miljørigtigt og er svaret økonomisk og/eller imagemæssigt begrundet
  • Er virksomheden villig til at betale ekstra for et miljørigtigt anlæg i forhold til en økonomisk forrentning og hvor lang tilbagebetalingstid kan accepteres.
  • Er virksomheden generelt villig til at betale ekstra for et miljørigtigt anlæg og hvor meget mere (%) i forhold til normalprisen.
  • Vil virksomheden eventuelt stille mere plads til rådighed for et miljørigtigt anlæg.

De private virksomheder er generelt positive for at vælge et miljørigtigt anlæg. Svaret er mest økonomisk begrundet, men for enkelte visksomheder tillige imagemæssigt. Acceptable tilbagebetalingstider varierer fra 1-2 år og op til 3 år. Tre virksomheder er villige til at betale 5 – 20 % mere for et miljørigtigt anlæg, men to virksomheder vil ikke betale mere. De fleste virksomheder kan stille noget, men ikke meget, ekstra plads til rådighed.

To offentlige virksomheder var positive med besvarelser der ligner det ovenfor beskrevne billede af de positive tilbagemeldinger fra private virksomheder. Begge disse virksomheder ligger indenfor hospitalssektoren, og har muligvis bedre mulighed for at disponere økonomisk end andre offentlige virksomheder, eller man har tænkt på mindre ventilationsanlæg, som kan betales over et samlet drift/anlægsbudget. Den tredje offentlige virksomhed er et universitet (DTU), som påpegede at det i offentligt udbud, hvortil store ventilationsanlæg hører, altid er laveste pris der gælder, og at man derfor ikke har mulighed for at overveje en merpris for et miljørigtigt ventilationsanlæg, selvom det kan begrundes økonomisk over driften. Miljørigtige løsninger skal tænkes ind i specifikationskravene til licitationsudbudet, men tilbagebetalingstiden vil være meget kort (1-2 år), og i reglen har den slags forslag det med at glide ud til fordel for løsninger som kun overholder myndighedernes minimumskrav, da det offentlige altid mangler penge i deres budgetter, og derfor er tilbøjelige til at tænke i kortsigtede billige løsninger, frem for i langsigtede besparende. Repræsentanten for DTU mener at dette billede er generelt for offentlig virksomhed, i alt fald når der er tale om skoler og universiteter.

9.3 Teknisk forretningsmæssig vurdering

På baggrund af kundernes udtalelser om deres villighed til at investere er der foretaget en teknisk forretningsmæssig vurdering af løsningsmulighederne beskrevet i afsnt 8.1 og deres besparingspotentialer.

Der er taget udgangspunkt i, at kunderne er villige til at yde en merinvestering på 15 % i forhold til et ”normalanlæg”, hvis denne merinvestering kan tilbagebetales over højst 2 år.

Et ”normalanlæg” er defineret som et traditionelt fornuftigt dimensioneret ventilationsanlæg, som overholder lovens krav med hensyn til energiforbrug for komfortanlæg. Der er selvfølgelig væsentlige variationer af normalanlæg med hensyn til udførelse af kanalsystem og behov for armaturer, men generelt vil normalanlægget være bestemt ved:

Et normalanlæg er et balanceret ventilations anlæg (indblæsning og udsugning) med varmegenvinding, temperaturregulering og med manuel start/stop funktion.

I forhold til oplyste generelle nøgletal (tommelfingerregler) fra Semco med hensyn til investeringspris per m3/h for et ”normalanlæg” svarer merinvesteringen 15 % til:

  • lille anlæg: ca. 35.000 kr
  • mellemstort anlæg: ca. 80.000 kr
  • stort anlæg: ca. 125.000 kr

Et realistisk besparelsespotentiale ved behovsregulering og nedbringelse af tab er i afsnit 8.2 beregnet til 50 % varme og 87,5 % el. Hvis virksomhedernes energipriser sættes til 1 kr/kWh for el. og 3 – 6 kr/l for olie (afhængig af afgift) kan den årlige energibesparelse beregnes til 34.000 – 40.500 kr for et lille anlæg og 141.000 – 164.000 for et stort, forudsat at anlæggende kører 24 timer i døgnet. I begge tilfælde kan tilbagebetalingen altså nås indenfor 1 år, hvis man opnår det fulde energibesparelsespotentiale. I f.eks. skoler og kontorer er der ikke behov for 24 timers drift, snarere om 8 timer, så her er en tilbagebetalingstid på 2-3 år mere realistisk. Forventning om fremtidige stigende energipriser kan dog begunstige investeringen.

De tidligere beskrevne tekniske løsningsmuligheder er økonomisk vurderet i nedenstående skema. Der regnes med, at der er nogenlunde linearitet i investeringerne i forhold til anlægsstørrelsen. Dvs. at f.eks. behovsregulering af luftmængden koster ca. dobbelt så meget for et anlæg som har dobbelt så stor kapacitet som et andet.


Klik på billedet for at se html-version af ‘Tabel‘
Klik på billedet for at se html-version af "Tabel".