Miljøvurdering af ventilationssystemer

Miljøvurdering af ventilationssystemer

Bilag A. Matrix-LCA

Forudsætninger

Matrix LCA‘erne vedrører de tre anlæg beskrevet i hovedteksten:

- Lille ventilationsanlæg, 2300 m3/h, med krydsvarmeveksler
- Mellemstort ventilationsanlæg, 6670 m3/h, med krydsvarmeveksler
- Stort ventilationsanlæg, 14000 m3/h, med rotationsvarmeveksler

Resultaterne af matrix-LCA‘erne er vist på de følgende sider, både per stk. ventilation og per 1000 m3/h.

Det kumulerede og primære energiforbrug er beregnet ud fra følgende forudsætninger:

- Al energi er terminal, dvs. regnet tilbage til ressourcerne.
- Samlet virkningsgrad beregnes ud fra både energiforbrug til udvinding, raffinering og transport af bændsler (precombustion) og virkningsgrad ved selve energikonverteringen.
- For el. energi er regnet med en samlet virkningsgrad på 36%, således at 1 kWh direkte el. energiforbrug svarer til 10 MJ primær energiforbrug.
- Materialernes kumulerede energiforbrug er beregnet fra oplysninger i UMIPs enhedsprocesdatabase (se tabel sidste side i bilag a). For materialer som ikke er i tabellen er antaget:

Støbejern: 30 MJ/kg
Galvanisering af stålplade: 0,5 kWh/m2 = 5 MJ/m2. 0,8 mm plade sv.t. 6 kg/m2
Primær rustfrit stål: 83 MJ/kg ("fiktivt" materiale af hensyn til systemudvidelse)
Isolering: 12 MJ/kg

- Energiforbruget til produktion antages at være 1 kWh per kg produceret produkt, hvilket er et erfaringstal for simple jern- og metalkonstruktioner. Kun en lille del af anlægget (motorer etc.) kan betegnes som komplekst.
- For energiforbruget under drift er regnet med en effektfaktor på 0,9. Der er regnet med virkningsgraderne 0,75 for 2300 m3/h, 0,85 for 6670 m3/h og 0,87 for 14000 m3/h.
- Ventilationsluft opvarmes med termisk energi. Der er regnet med en samlet virkningsgrad på 72 % således at 1 kWh varmetab svarer til 5 MJ primær energiforbrug.

- Energiforbruget til oparbejdning svarer til det kumulerede energiforbrug for genbrugsmaterialer i tabellen. De benyttede genvindingsgrader er beskrevet i afsnit 3.2.
- Transportenergiforbrug er beregnet fra oplysninger i UMIPs enhedsprocesdatabase.

Sammenfatning og konklusion

Ca. 99 % af energiforbruget ligger i brugsfasen. Der er en tendens til, at materialefasen udgør en lidt større del for det lille anlæg i forhold til det mellemstore. Materialefasen udgør ligeledes en forholdsvis større andel for det store anlæg, men dette skyldes en mere effektiv varmegenvinding, således at det i virkelighed er brugsfasen som er forholdsvis mindre.

Materialefordelingen mellem aggregat og kanaler er specificeret af Semco. Fordelingen viser, at den tonnagemæssigt største del ligger i kanalsystemet og at denne andel er forholdsvis større for store (ca. 90%) end for små anlæg (ca. 75%).

Af det samlede energiforbrug (eget energiforbrug plus luftopvarmning) udgør anlæggets eget energiforbrug ca. halvdelen for anlæggene med krydsvarmeveksler og ca. 2/3 for anlægget med rotationsvarmeveksler.

Konklusionen er, at optimering af ventilationsanlæg skal fokusere på anlæggets eget energiforbrug og varmegenvinding, samt at denne optimering kan tillades at koste flere materialer.

Det er ikke muligt ved en matrix LCA at afgøre om begrænsede ressourcer, så som kobber, zink på galvaniseret plade og nikkel i rustfrit stål, eventuelt har en synlig vægt.

Klik på billedet for at se html-version af "MatrixLCA".

Klik på billedet for at se html-version af "Matrix LCA".

Klik på billedet for at se html-version af "Tabel".