Miljøvurdering af støvsugere

Bilag A. Matrix-LCA

Formål

Formålet med denne matrix-LCA er at etablere et grundlag for afgrænsning og fokusering af den LCA, som udføres for produktet.

Forudsætninger

Der er udført matrix-LCA for Nilfisk GM400 med 12 års levetid. Der er desuden udført matrix-LCA for en tilsvarende støvsuger med den generelle levetid 10 år for at se om konklusionerne ændrer sig væsentligt. Resultaterne er beregnet for 1 stk. støvsuger i hele levetiden.

Der er regnet med kumulerede og primære energiforbrug beregnet ud fra følgende forudsætninger:

  • Al energi er terminal, dvs. regnet tilbage til ressourcerne.
  • Virkningsgrad beregnes ud fra både energiforbrug til udvinding, raffinering og transport af brændsler (precombustion) og virkningsgrad ved selve energikonverteringen, dvs. der er tale om en samlet virkningsgrad.
  • For el. energi er regnet med en samlet virkningsgrad på 36%, således at 1 kWh direkte el. energiforbrug svarer til 10 MJ primær energiforbrug.
  • Materialernes kumulerede energiforbrug er beregnet fra oplysninger i UMIPs enhedsprocesdatabase (se tabel sidste side i bilag a). For materialer som ikke er i tabellen er antaget: Papir/pap: 40 MJ/kg Andre plast: 100 MJ/kg Andet: 80 MJ/kg
  • Energiforbruget til produktion antages at være 2,5 kWh per kg produceret produkt, hvilket er et erfaringstal for sammensatte jern- og metalprodukter (Gydesen et. al., 1990).
  • Energiforbruget til oparbejdning svarer til det kumulerede energiforbrug for genbrugsmaterialer i tabellen. De benyttede genvindingsgrader er, idet der for metallerneer regnet med bortskaffelse via shredder: Metallerne fortrænger 100 % primært materiale, papiret 83 % (se afsnit 4.1) Jern og stål: 95 % Aluminium: 75 % Kobber: 50 % Papir: 95 %
  • Ved forbrænding af papir og plast er regnet med 75% virkningsgrad, somfortrænger anden energi med 85 % virkningsgrad, dvs. brændværdierne (15 MJ/kg for papir og 40 MJ/kg for plast) multipliceres med en faktor 0,75/0,85.
  • Transportenergiforbrug er beregnet fra oplysninger i UMIPs enhedsprocesdatabase.

Sammenfatning og konklusion

Ca. 90 % af energiforbruget ligger i brugsfasen. Af de øvrige faser udgør materialefasen den største andel.

Konklusionen er, at optimering af støvsugere skal fokusere på energiforbruget ved brug, dvs. nedbringning af støvsugerens energiforbrug. Det er ikke muligt ved en matrix LCA at afgøre om begrænsede ressourcer, så som kobber og nikkel eller zink på rør og plade, eventuelt har en synlig vægt.

MatrixLCA, Støvsuger (GM400) Enhed: 1stk. Drift & levetid: 50 h/år i 12 år. Bortskaffelse: 100% scredder


Klik på billedet for at se html-version af: ‘MatrixLCA, støvsuger(GM400) Drift og levetid‘

Klik på billedet for at se html-version af: ‘MatrixLCA, støvsuger(GM400) Drift og levetid‘

MatrixLCA, Støvsuger (generelt) Enhed: 1stk. Drift & levetid: 50 h/år i 10 år. Bortskaffelse: 100% scredder

Klik på billedet for at se html-version af: ‘MatrixLCA, støvsuger. Drift og levetid‘

Klik på billedet for at se html-version af: ‘MatrixLCA, støvsuger. Drift og levetid‘


Klik på billedet for at se html-version af: ‘TABEL 1: Energiindhold, råvarer‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘TABEL 1: Energiindhold, råvarer‘