Miljøvurdering af mobiltelefon

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund
Denne miljøvurdering er udført som en del af projektet ”Retningslinier for Miljørigtig Udvikling af Produktfamilier indenfor Elektromekanisk Industri”.

GM 410 Mobiltelefon
Arbejdet er udført på en mobiltelefon GM 410, som er udviklet af Telital R & D Denmark A/S. Det er en GSM900 mobiltelefon som også omfatter en elektronisk oplader og et lithium ion batteri.

Formål
Formålet med at miljøvurdere mobiltelefonen er at udpege de væsentligste miljø- og ressourcebelastninger i produktets livsforløb. Miljøvurdering skal danne grundlag for at udarbejde guidelines for miljørigtig udvikling af mobiltelefoner.

Metode
Arbejdet er udført efter retningslinierne i ISO 14040/41/42/43 (ISO, 1997, 1998, 2000 & 2000). Udover ISO standardens krav er der gennemført en vægtning af resultaterne efter UMIP-metoden (Wenzel et.al., 1997). Beregningerne i forbindelse med dette studie er udført i UMIP PC-værktøj, version 2.11 beta (Miljøstyrelsen, 1999), hvori der er opbygget en model af produktet og dets livsforløb.

Datagrundlag
Telital har leveret oplysninger om materialesammensætning af delene i mobiltelefonen undtagen elektronikkomponenterne. Desuden har de leveret data for produktion af enkelte dele i mobiltelefonen samt for brugen. De har også skaffet data for materialeindholdet og produktionen af højtaler fra leverandøren. Data for produktion af printkort, IC-kredse og transistorer kommer fra producenter af denne type komponenter, men data er ikke nødvendigvis fundet for de specifikke komponenter, som bruges i det aktuelle produkt.
I det omfang der har været data for processerne i UMIP PC-værktøjet’s database er disse benyttet.

Følsomhedsvurdering
Det er vurderet, hvor følsomme de opnåede resultater er dels i forhold til usikkerheden på de anvendte data og dels i forhold til de forudsætninger (antagelser, forenklinger, udeladelser), som er foretaget under studiet. For en stor dels vedkommende vurderes umiddelbart at de foretagne forenklinger er af en størrelsesorden, der ikke vil influere på rapportens konklusioner. Det må imidlertid erkendes at der er oplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe, og som det er vanskeligt at vurdere betydningen af.

Konklusioner
Mht. miljøeffektpotentialerne dominerer brugsfasen i alle effektkategorier bortset fra farligt affald. En væsentlig del af dette bidrag kommer fra det energiforbrug, opladeren trækker når den står standby i en tændt stikkontakt. Hvis man tænker sigdette forbrug elimineret vil miljøeffektpotentialerne reduceres til omkring det halve.

Ser man bort fra brugsfasen og ser på fordelingen mellem de enkelte dele (selve mobiltelefonen, opladeren, batteriet og emballagen) er det selve mobiltelefonen der bidrager mest til de vægtede miljøeffektpotentialer fulgt af opladeren og batteriet. Emballagens bidrag er beskedent.

Det er især materialefasen som bidrager til ressourceforbrugene. De væsentligste er lithium, cobalt , tin, guld og palladium. Batteriet har et stort forbrug af Cobalt og lithium, idet der i modellen ikke er regnet med genvinding af disse ressourcer, fordi der ikke i Europa er anlæg, der kan oparbejde lithium ion batterier

Det har ikke stor betydning om bortskaffelsen sker som for referenceproduktet, ved 100% deponering eller 100% forbrænding. Sker bortskaffelsen imidlertid ved 100% genvinding , er der et betydeligt mindre ressourcetræk på ædelmetallerne. Et bortskaffelses scenario med100% genvinding ændrer ikke væsentligt på miljøeffektpotentialerne.

Repræsentativitet for produktfamilien
I afsnit 7 er gennemgået de væsentligste variationer, der kan forekomme indenfor produktfamilien mobiltelefoner, som den er defineret i afsnit 3.1. Det kan overordnet konkluderes, at det ikke er afgørende for miljøpåvirkningerne, hvilke dele der vælges til mobiltelefonen (oplader, batteri, højtaler etc.). Det er i højere grad variationer i brugsmønsteret, der er afgørende for de miljøpåvirkninger, det samlede system giver anledning til.

Forbedrings-potentialer
Det mest oplagte forbedringspotentiale ligger i at eliminere eller reducere det energiforbrug opladeren har, når batteriet er opladet eller opladeren sidder i en tændt stikkontakt uden telefonen (Standby forbruget).
Dette kan gøres ved at indbygge en styring, der måler batteriets lade tilstand i systemet, og slukker for strømforsyningen når batteriet er fuldt opladet, eller når telefonen er fjernet fra opladeren.

Et andet miljøforbedringspotentiale ligger i at reducere den fysiske størrelse af elektronikken f. eks. ved at reducere bruttoarealet af printet og antallet af tilhørende komponenter. Denne målsætning falder fint i tråd med bestræbelserne for at gøre telefonerne mindre, billigere og mere driftsikre.

På grund af den manglende oparbejdning af brugte LiIon batterier giver mobiltelefonen anledning til et stort træk af ressourcerne cobalt og lithium. Der ligger derfor et miljøforbedringspotentiale i at sikre, at materialerne i disse batterier bliver genvundet, når de går ud af brug.
Dette er selvfølgelig ikke en forbedring mobiltelefon producenten kan gennemføre alene; men det er vigtigt at være opmærksom på problemet, og gennemføre de tiltag der måtte være behov for når tiden er moden til det.

Teknisk- forretningsmæssig vurdering
Markedet er i dag domineret af netværks operatørerne, der har den afgørende indflydelse på penge flowet i mobiltelefon markedet. Dermed har de også stor indflydelse på hvilke mobiltelefoner med hvilke funktionaliteter, der i særlig grad promoveres på markedet.
For at skaffe nye kunder gives der tilskud til salget af mobiltelefonerne. Telefoner, der understøtter standarder eller features, der stimulerer et øget forbrug af de ydelser netværksoperatørerne udbyder, støttes med de største tilskud. Derved forventes en øget omsætning for den enkelte netværksoperatør.

En oplagt løsning m.h.p. at reducere standby forbruget vil være, at informere forbrugeren om at det anbefales af afbryde opladeren efter brug af økonomiske - og miljømæssige grunde. Det mest effektive vurderes at være at påtrykke teksten: ”SPAR STRØM, AFBRYD EFTER BRUG!” direkte på laderens label med en tydelig tekst. Dette vil kunne hjælpe de fleste som er villig til denne håndtering.

Forskellige automatiske tiltag m.h.p. at afbryde strømforsyningen og/eller reducere standby forbruget har været vurderet. Som mobiltelefon-markedet ser ud i dag er laderens standby forbrug ikke en parameter, der er fokus på. Der er derfor ikke noget forretningsmæssigt potentiale, der kan berettige en meromkostning.

Den generelle tendens bevæger sig i retning af at såvel printets areal som antallet af komponenter vil blive reduceret over tid. Da dette er en afledt funktion af konkurrenceparametrene produktstørrelse og produktionsomkostninger er denne udvikling drevet til det yderste.

Det vurderes, at genindvinding af ressourcer fra batteripakkerne skal stimuleres af en form for pant-ordning på nationalt eller internationalt plan, hvor brugeren betaler et beløb i ”miljøpant” ved køb af produktet. Dette kan så senere hæves ved indlevering af udtjente batterier.