Miljøvurdering af mobiltelefonBilag A. Matrix LCA for mobiltelefonMatrix-LCA for mobiltelefon GM 410 fra Telital Oktober 1999 Hanne Erichsen Formålet med matrix LCAen Afgrænsning Energi- og materialeforbrug til fremstilling af bygninger, produktionsudstyr og lignende er ikke en del af matrix LCAen. Det samme gælder energiforbrug til administration, udvikling, marketing mv. Arbejdsmiljø er ikke inkluderet i LCAen. Funktionel enhed Kvantitet: 1 stk. mobiltelefon med driftstid: 30 minutters taletid samt 23 timer og 30 minutters standby tid per dag. Produktet består af en GM 410 mobiltelefon fra Telital inklusiv en elektronisk oplader samt et 600mAh Li-ion batteri. Desuden er emballagen inklusiv instruktionsbog medtaget. Mobiltelefonen er en single band GSM900 telefon med en levetid på 3 år. Virker mellem -10°C og +55°C. Med en taletid på 30 minutter og standby resten af døgnet skal telefonen oplades hver tredje dag i 110 minutter2. Ved denne opladningscyklus holder Li-ion batteriet også i 3 år. Der er indbygget en chip i batteriet, som indeholder alle parametre samt den aktuelle status for batteriet. Der kan kun benyttes originale batterier til telefonen. Forudsætninger Under materialefasen mangler materialeindholdet for en stor del af elektronikkomponenterne, derfor er et gennemsnit for bestykkede printkort benyttet i stedet. Hvor materialernes fremstillingsdata ikke haves, benyttes data for lignende materialer. I produktionsfasen mangler data for produktion af passive komponenter til mobiltelefonen og opladeren samt aktive komponenter til opladeren. Desuden mangler produktionsdata for overfladebehandling af kontakter, antenne mv., bestykning af printkortene samt produktion af display, højtaler og mikrofon. Opladerens energiforbrug, når den ikke bruges, men sidder i en tændt stikkontakt (standby af oplader), er målt til at svinge mellem 0 og 6 W svarende til 0,63 W i gennemsnit. Bortskaffelsen er antaget at ske ligesom husholdningsaffald i EU i starten af 1990’erne: 20% affaldsforbrænding (med 50% energigenvinding), 70% deponering og 10% genanvendelse. Mobiltelefon, oplader og Li-ion batteri sendes til kobberværk, emballagen genvindes som bølgepap og LDPE. - Data for IC-kredse, transistorer og printkort er fra anonyme virksomheder. Diskussion af resultatet I figur 2 er det primære energiforbrug vist uden opladerens forbrug ved standby. Når materialer til og produktion af batteriet regnes med til brugsfasen, er denne lidt større end produktionsfasen, som igen er lidt større end materialefasen. Da der mangler en del data for materialefremstilling og især for produktionen vil disse faser ende med at have et højere energiforbrug. Transportens energiforbruget er en del mindre end brugsfasens forbrug, men ifølge tabel 1 svarer det til ca. 6% af det totale energiforbrug. Dog er energiforbruget til transport kun et groft skøn undtagen for IC-kredse og transistorer. Som det kan ses af tabel 1, kommer lidt under halvdelen af energiforbruget fra flytransport under produktion af IC-kredsene og transistorerne. Hvis de andre komponenter også transporteres med fly vil det øge energiforbruget til transporten yderligere. Det ses af figur 2 at energiforbruget til bortskaffelse er lille i forhold til de andre fasers forbrug. Den sparede energi under undgået produktion er også lille. Når materialer genvindes undgås fremstilling af nye materialer, den sparet fremstilling er her vist som undgået produktion. Det lille energibesparelse under undgået produktion skyldes at kun 10% af produktet sendes til genvinding. Hvis en større del af produktet blev genvundet ville besparelsen blive større. Derfor har antagelsen om bortskaffelsesvejen stor indflydelse på matrix LCAens resultat. Hvor nemt produktet er at skille ad har også indflydelse på hvor stor en del som vil blive genvundet. Tabel 1 viser, at der bruges sparsomme ressourcer som kobolt, guld og kobber i produktet, men det fremgår ikke hvilke forbrug der er de væsentligste. Det er ikke muligt ud fra matrix LCAen at sige andet om kemikalierne betydning for miljøpåvirkningen fra produktet end at de hovedsageligt bruges i produktionsfasen og derfor især vil bidrage til miljpåvirkningen i denne fase.
Konklusion Hvis man kun har opladeren i stikkontakten, når opladeren bruges, reduceres energien med ca. 60%. Så har brugsfasen stadig det største energiforbrug fulgt af produktionsfasen og materialefasen. Men energiforbruget i faserne er stort set lige store, hvilket viser, at de er lige betydningsfulde. Den videre dataindsamling skal derfor fokusere på alle tre faser. Kemikalieforbruget i de manglende processer i produktionsfasen kan også have en væsentlig betydning for miljøvurderingen af mobiltelefonens livsforløb. Transport har et mindre energiforbrug, men da det bygger på et groft skøn og flere komponenter måske transporteres med fly, som bidrager væsentligt til energiforbruget, kan denne fase ikke udelades i det videre arbejde. Energimæssigt er bidraget fra bortskaffelsesprocesserne lille, men da bortskaffelsesvejen har betydning for hvor stor den undgåede produktion af nye materialer er, er det væsentligt for miljøvurderingen at der skaffes mere sikre data for bortskaffelsen. Forbruget af sparsomme ressourcer sker hovedsageligt i materialefasen, men da materialeindholdet i de passive elektronik komponenter bygger på en grov antagelse, er det relevant at fremskaffe bedre data. Det vil give et bedre billede af hvilke ressourceforbrug, der er de væsentlige (det fremgår ikke af matrix LCAen). Alt i alt kan det konkluderes, at det ikke på basis af matrix LCAen er muligt at udelade nogle af faserne i det videre arbejde. Desuden er det relevant at skaffe data for især de passive komponenter og for overfladebehandlingen af kontakter, antenner mv.
2 Taletid og standby tid afhænger af hvor god dækning, der er i området. Jo dårligere dækning, der er jo højere effekt sender mobiltelefonen med og jo mere strøm bruger den.
|
