Miljøvurdering af belysningsanlæg4 Opgørelse4.1 Dataindsamling og behandling4.2 Procesoversigt 4.3 Resultatberegning 4.1 Dataindsamling og behandlingDe enhedsprocesser, der indgår i livscyklusvurderingen af belysnings-anlægget og herunder følsomhedsvurderinger, fremgår af de modeller, som er opbygget i UMIP PC-værktøjet. Processerne og deres referencer er nærmere beskrevet i review informationen, som ligger i PC-værktøjet. Her gives en kort gennemgang af de indsamlede data og deres behandling, herunder hvorledes systemudvidelsen er foretaget. Materialefasen Sammensætningen af Zenith lampen fremgår af matrix-LCAen, bilag B og af Tabel 4.. Desuden ses en adskilt lampe i figur 4.1. Det skal bemærkes, at det undersøgte belysningsanlæg består af 8 lamper. Printkort og elektroniske komponenter er ikke repræsenteret i UMIP databasen. For nogle komponenter og printkort er der anvendt data etableret i produktfamilierne mobiltelefon og termostatventil, mens andre elektroniske komponenter kun er medtaget i følsomhedsvurdering.
Figur 4-1: Adskilt Zenith lampe. Del 1. er reflektoren, 2. er ringen, som sammen med klemmerne (7) holder lampen fast i loftet, 3. er eludstyrspladen, hvor det hele er monteret på (4 er låg hertil) og 9. er den elektroniske forkobling. Øvrige er smådele, som i forkobling. Lyskilders miljøbelastning stammer primært fra brugsfasen (Philips, 1998, ELC, 1997) og fremstillingen er derfor ikke medtaget. Der er dog på baggrund af oplysninger fra Philips (Lykke, 2000) estimeret data for materialeindholdet i lyskilder. Det skal bemærkes, at sjældne materialer som Ytrium, Cerium, Europium m.fl. som bl.a. indgår i det fluoriserende pulver ikke er medtaget på grund af de meget små mængder de forekommer i. Tabel 4.1: Oversigt over materialeindholdet i én Zenith 190 LOW. Lyskilde og ledningsfremføring er ikke inkluderet. Produktionsfasen Det er blevet diskuteret med Thorn-Jakobsson, på hvilken måde det var muligt at inkludere produktion af delene til et belysningsanlæg. Der produceres et stort antal forskellige typer lamper af mange forskellige materialer. Energiforbrug og emissioner er kun opgjort for hele fabrikken. Det er derfor yderst vanskeligt at fordele energiforbrug og emissioner til produktion af enkelte lamper eller f.eks. per kg materiale virksomheden producerer. Da produktionsfasen i matrix-LCAen blev fundet kun at udgøre en lille del af energiforbruget i forhold til brugsfasen, er det vurderet, at et kvalificeret estimat af energiforbruget hos Thorn-Jakobsson er tilstrækkeligt præcist til dette formål. Med hensyn til emissioner, som hidrører fra lakering af reflektoroverflade, antages disse at være negligeable, jf. afsnit 3.2. Brugsfasen Belysningsanlæggets brug og drifttid er beskrevet som en del af den funktionelle enhed i afsnit 3.1. I henhold til den geografiske afgrænsning er der regnet med el-energi produceret i Danmark i 1992. Dette el-scenarie findes i UMIP-databasen. Der er antaget er konstant belysning 12 timer i døgnet, hele året. Denne antagelse er af væsentlig betydning for energiforbruget i brugsfasen. Hvis der f.eks. kobles automatisk styring på belysningsanlægget, således at lyset slukkes når der ikke er aktivitet på gangen kan brændetiden og dermed energiforbruget reduceres væsentligt. Dette undersøges nærmere i kap. 8. Bortskaffelse Belysningsanlæg som det her beskrevne indbygges i loftet. Lamperne udskiftes derfor oftest sammen med loftet og bortskaffes p.t. sammen med bygningsaffaldet (Kristensen, 1999). Der foreligger imidlertid et forslag til EU-direktiv, som omhandler bortskaffelse af elektrisk og elektronisk affald (EEC, 2000). I dette direktiv stilles krav om indsamling af bl.a. printplader og lyskilder. Der er specifikke krav om genvinding af mindst 80% lysstofrør inden 2006 samt indsamling af alt kviksølv i disse. I følsomhedsanalysen for lyskilder er antaget 90% genvinding af materialer fra lyskilder, de resterende 10% antages udledt (Cu, Ni, Hg og Zn) eller tabt. Hvad gælder de øvrige dele forventes det, at 90% af den elektroniske forkobling og stålpladen vilblive sendt til genvinding, mens plastdele og øvrige smådele sendes til forbrænding. Vedrørende oparbejdning af print har IPU i anden sammenhæng indsamlet og estimeret data (Erichsen, 2000), som er anvendt i denne undersøgelse. Transportfasen Transport af råmaterialer, halvfabrikata og underleverancer samt transport i forbindelse med distribution og bortskaffelse er skønnet af IPU under antagelse af anvendelse i DK. Det er skønnet, at Thorn-Jakobsson’s leverancer gennemsnitlig transporteres en afstand på 1000 km med stor lastbil på motorvej og at selve lampen transporteres 600 km (til ibrugtagningsted og derfra til bortskaffelse) med lille lastbil på landevej. Systemudvidelse og undgået produktion Ved at genvinde materialer undgås produktion af nyt materiale. Den genvundne mængde materiale trækkes fra det oprindelige forbrug af primært materiale. Der er kun regnet med genvinding af metaller i modellen for belysning da det ikke forventes der blive gjort en indsats for indsamling af plastdelene. Genvindingsgrad Der vil naturligvis være nogle tab ved genvindingen og genvindingsgraderne er anslået til følgende værdier. De sidstnævnte 6 metaller antages genvundet ved oparbejdning af elektronik print (hvor ledninger antages at følge den elektroniske forkobling): Jern og stål: 90%, Tab i forbindelse med genvinding kan henføres til indsamlingsleddet, shredderprocessen og oparbejdningsprocessen. I ovenstående genvindingsgrader er ikke inkluderet tab i forbindelse med indsamlingen, jf. ovenfor under bortskaffelse. 4.2 ProcesoversigtDetaljer om de enhedsprocesser, som indgår i livsforløbet, fremgår af modellerne, som er opbygget i UMIP PC-værktøjet. Udeladte processer er beskrevet i afsnit 3.2. En oversigt over processerne er vist i figur 4.2
Figur 4-2: Procesoversigt, belysningsanlæg. 4.3 ResultatberegningResultaterne af opgørelsen er beregnet i UMIP PC-værktøjet. Et resume er vist i tabel 4.2. Detaljerede opgørelsesresultater findes i UMIP PC-værktøjet.
|
