| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af belysningsanlæg

9 Teknisk og forretningsmæssig vurdering af miljømæssige forbedringspotentialer

På baggrund af den gennemførte miljøvurdering vurderes de undersøgte miljømæssige forbedringspotentialer at være dem med størst potentiale for miljømæssige forbedringer. I dette kapitel gennemføres en vurdering af de tekniske og forretningsmæssige aspekter ved disse miljømæssige forbedringspotentialer.

Miljøbelastningen fra belysning bestemmes af mange faktorer, der påvirkes af flere forskellige aktører. De aktører, som har indflydelse på belysningsanlæggets miljøbelastning er skitseret i figur 9.1. 
 

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 9.1‘

Nedenfor vil de forskellige aktørers påvirkningsmuligheder blive gennemgået.

9.1 Aktørernes muligheder for påvirkning

9.1.1 Producenter og underleverandører

Denne gruppe af aktører omfatter producenter af både armaturer, lyskilder og komponenter til lysstyringsanlæg. Deres muligheder for påvirkning af miljøbelastningen er primært ved udvikling af mere effektive lyskilder og armaturer samt ved valg af materialer og komponenter. Eksempelvis er der mulighed for at designe og fremstille armaturer således, at de er mere effektive og så de er adskillelsesvenlige i forbindelse med bortskaffelse.

Indenfor lyskilder foregår en stadig udvikling mod mere effektive lyskilder og den generelle tendens går også mod udvikling af elektroniske komponenter som anvender færre sparsomme ressourcer. Producenter af armaturer kan f.eks. vælge at udvikle armaturer, som anvender de mere effektive lyskilder og vælge underleverandører, som anvender færre sparsomme ressourcer. Da råvarepriserne er internationalt bestemt og bl.a. afhængig af tilgængelighed gøres sandsynligvis en indsats for at spare på anvendelsen af ressourcer alene af konkurrencehensyn. I takt med fremkomsten af nye lyskilder er der en stadig nyudvikling af armaturer. Udbuddet er der således i dag men anskaffelsesprisen er ofte højere for disse produkter hvorfor mange vælger en billigere løsning. Bortset fra helt specifikke krav (eks. vedrørende indhold af halogener) anses det for usandsynligt, at der fremover stilles specifikke miljøkrav til den enkelte underleverandør. Dette skyldes, at mange komponenter produceres i meget store mængder da de indgår i flere typer produkter, hvorfor leverandøren står stærkt overfor armaturproducenten. Herudover er det næppe noget armaturproducenten vil bruge ressourcer på medmindre kundekrav eller forventninger om kundekrav berettiger det.

9.1.2 Kunder, rådgiver og bruger

Kunderne, som typisk er offentlig eller privat virksomhed, kan prioritere og vælge miljørigtige løsninger på belysning. Eksempelvis kan valg af lysregulering give besparelser på op til 70 % i forhold til en traditionel løsning. Kunderne kan evt. forlange en energiberegning så forbruget i driftsfasen bliver defineret i relation til omkostningerne. Som det diskuteres senere er kundens valg selvfølgelig bl.a. et prisspørgsmål og et spørgsmål om tilbagebetalingstid. Kunderne kan/bør også stille krav til producenterne om f.eks. indholdet af farlige stoffer i armaturer og komponenter. Dette foregår f.eks. Sverige, hvor bl.a. Energimyndigheten og den svenske naturbeskyttelsesforening sammen udarbejdet store spørgeskemaer til belysning af en række miljøforhold. Rådgiverne spillerne en stor rolle i forbindelse med vejledning af kunderne mht. til projektering af miljørigtige anlæg med optimeret lysregulering. De har også indirekte en rolle i forbindelse med f.eks. rådgivning af myndigheder mht. love og reguleringer, samt udarbejdelse af eksempelvis rapporter, som lovgivning henholder sig til. Brugernes accept og forståelse af lysreguleringssystemer er desuden meget væsentlig.

9.1.3 Bortskaffelseskæde

I forbindelse med bortskaffelse af lyskilder, armaturer og tilbehør er det væsentligt, at der etableres effektive indsamlingsordninger, som tager hensyn til bl.a. nedrivningsproblematik, dvs. at f.eks. downlights bortskaffes sammen med lofter ved nedrivning. Det er desuden vigtigt, at genvindingsteknologien kan håndtere den type affald og de materialer, som det drejer sig om. I et forslag til EU-direktiv stilles krav om genvinding af mindst 80% af lyskilder samt elektronik generelt inden år 2006. Teknologisk kan det pt. i Danmark lade sig gøre at genvinde ca. 98% af materialerne i lysstofrør. Dette niveau forventes forhøjet ligesom kompakte lysstofrør medtages i løbet af få år (Klausen, 2000).

9.1.4 Lovgivere og myndigheder

Lovgivere og myndigheder har muligheder for at påvirke ved at vedtage og forvalte love, vejledninger og reguleringer, som stimulerer miljørigtige løsninger. Tilskudsordninger er ligeledes en foranstaltning som kan fremme energibesparende tiltag. Belysningsanlæg er omfattet af bygningsreglementet (dog ikke småhuse, som er omfattet af andet reglement).

Bygningsreglementet (Reglement nr. 4002 af 13/02 1995) med seneste ændring (By- og boligministeriets bek. Nr. 10816 af 15/10 1999) stiller som krav til belysning, at energiforbrug og effektbehov begrænses mest muligt under hensyntagen til rummets udformning og anvendelse, herunder krav til belysningens kvalitet og driftstid. Dette kan f.eks. ske ved at følge de metoder og vejledninger, der er angivet i SBI-anvisning 184: Bygningers energibehov. Desuden kræves, at belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner afhængig af dagslysforhold. Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver enkelt zone.

Belysningsanlæg skal desuden udføres på grundlag af DS 700-serien »Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler«. Som et yderligere krav, skal udendørs belysning være forsynet med automatisk styring efter dagslysforhold og brugstid.

9.2 Tekniske muligheder

I det konkrete eksempel for miljøvurderingen blev enkelte tekniske løsningsmuligheder vurderet. I det følgende ses mere bredt/generelt på miljømæssige forbedringer af belysningsanlæg.

9.2.1 Design af armaturer, valg af materialer og komponenter

Produktudvikleren har mulighed for at variere design af armaturer således, at de tilpasses givne formål. Som beskrevet i kapitel 3.1.1 skal armaturer opfylde flere vigtige formål. Rent lysteknisk er det især afskærmning af lyskilden samt retningsstyring af lyset, som har betydning. Når det gælder potentielle energibesparelser er det vigtigt, at armaturet har en høj virkningsgrad samt fordeler lyset på en for formålet tilfredsstillende måde. Parametre som dæmpning og tænd/sluk sensor har også stor indflydelse på energiforbruget og er parametre som skal indkalkuleres i udviklingssopgaven. Produktudvikleren/konstruktøren har handlemuligheder i forbindelse med valg af materialer samt formgivning af armaturet. Desuden kan konstruktøren vælge mellem forskellige lyskilder (armaturer er oftest konstrueret til én specifik lyskilde) samt mellem forskellige typer forkoblinger. Et lyssystems præstationen afhænger af, hvor godt komponenterne fungerer sammen. Konstruktørens opgave er at udvikle et armatur, som kan opfylde et specifikt formål, med størst muligt lysudbytte uden at kompromittere kvaliteten af belysningen (f.eks. eliminere blænding).

Af hensyn til genvindingen af materialer er det væsentligt, at armaturet og de enkelte komponenter, især de elektroniske, er adskillelsesvenlige og identificerbare. Der er dog krav, som skal opfyldes f.eks. skal der være skruekobling mellem forkobling og øvrige armatur.

9.2.2 Introduktion af lysstyring/-regulering

Behovet for kunstigt lys i et lokale afhænger af lokalets anvendelse samt dagslysets styrke og er detaljeret beskrevet i DS 700 hvor minimumskravene er angivet. Det anbefales at lægge sig tæt op ad de anbefalede værdier. En dybtgående beskrivelse af muligheder for regulering af lyset er gennemgået i en BPS-publikation om lysstyring (BPS, 2000). Der er et utal af forskellige muligheder, som spænder fra en simpel opsætning af bevægemeldere til integrerede bygningsinstallationer (IBI), hvor mange forskellige funktioner i bygningen (eks. temperatur, ventilation, belysning, adgangskontrol m.m.) styres af et centralt anlæg (centraliseret tilstandskontrol- og styring, CTS).

Der er således gode muligheder for at tilpasse et lysstyringsanlæg præcist i forhold til de ønsker der måtte være.

Besparelsespotentialet ved introduktion af lysstyring/-regulering er meget afhængig bla. dagslysvariationerne i det belyste lokale samt lokalets brugsmønstre. Ved interview af forskellige aktører fremgår det, at der generelt er besparelsespotentialer på 40-70% ved introduktion af lysregulering fremfor blot manuelt tænd/sluk af lysstofrørarmaturer.

9.2.3 Genvindingssystemer

I Danmark findes et meget effektivt genvindingsanlæg for lysstofrør. Der genvindes 98% af bestanddelene i lysstofrør og det forventes, at genvindingen kan øges til > 99,5%. Det forventes, at der vil kunne opnås gode genvindingsprocenter med kompakte lysstofrør i løbet af få år. Med hensyn til genvinding af øvrig elektronik (i armaturer og forkoblinger) vil et netop igangsat forprojekt indenfor belysningsbranchen undersøge behov og muligheder.

9.3 Forretningsmæssige muligheder

De forskellige aktørers holdninger er undersøgt ved telefoninterview af repræsentanter for forskellige grupper af aktører. Der er således talt med to armaturproducenter, tre leverandører af lysstyringsanlæg, med to rådgivere, to offentlige bygherrer/kunder samt to entreprenører. Der er ikke kommet et fuldstændigt entydigt billede ud af undersøgelsen, fordi der var forskellige opfattelser af holdninger blandt de adspurgte.

Generelt gælder det dog, at der er stor villighed til at etablere forskellige former for lysstyring, hvis investeringerne er forholdsvis små og tilbagebetalingstiden er kort dvs. 1-2 år eller mindre. Dette stemmer meget godt overens med resultater fra ventilation , hvor det blev fundet, at alternative løsningsmuligheder generelt ikke må være mere end 10-15% dyrere og skal have en tilbagebetalingstid på mindre end 2 år.

Udskiftning af glødelamper til lysstofrør har meget korte tilbagebetalingstider pga. de store elbesparelser. Besparelserne ligger primært på el men besparelser i vedligeholdelsesudgifter, f.eks. mandskab til udskiftning af lyskilder kan også være væsentlige ved overgang til lyskilder med længere levetid.

De mest kritiske rum med hensyn til tilbagebetalingstider i forbindelse med lysregulering er enkeltmandskontorer fordi personen oftest selv sørger for at slukke lyset.

Nogle af de største besparelser er opnået i haller med ovenlys, hvor det normale konstante lys er blevet udskiftet med dagslysstyret belysning samt offentlige områder som auditorier, toiletområder osv. udstyret med bevægemeddelere.

De større entreprenører oplever en ringe interesse for lysregulering primært begrundet i en adskillelse mellem anlægs- og driftsudgifter hos bygherre. Der kan også være en tendens til, at en totalenterprise for at holde udgifterne nede ikke medtager lysstyring i deres tilbud. Med mindre der lægges specifikt vægt på lysstyring skæres det ofte væk ved den økonomiske tilretning af byggeprojektet. For de adspurgte offentlige institutioner har det dog kun været for vedligehold (udskiftning af armaturer m.v.), at der har været et stort fokus på tilbagebetalingstider. Ved nybygninger eller totalrenoveringer er der blevet indført lysregulering af forskellige typer. Leverandørerne af lysstyring oplever i modsætning hertil en stor interesse og har den opfattelse, at langt de fleste moderne byggerier opføres med en form for lysstyring. Den samme opfattelse har de adspurgte rådgivere.

På baggrund af den relativt begrænsede undersøgelse vurderes det, at der generelt er interesse for introduktion af lysregulering af forskellig type og at anlæg ved nybygning ikke udgør en meget stor merudgift. Ydermere vil belysningsanlæg med lysregulering ofte kunne tilbagebetales indenfor få år afhængig af anlæggets omfang.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |