Miljøvurdering af belysningsanlæg
Bilag CIndsamling og genvinding af lyskilderEstimat af materialindhold i elektronik Undersøgelse af højt energiforbrug i produktion Der er foretaget følsomhedsanalyser for at belyse, hvilken betydning:
har for resultatet. Med henblik på at vurdere mere specifikt, om der er potentielle miljøforbedringer ved f.eks. ændringer i materialevalg til armaturet er der også beregnet et scenarie, hvor brugsfasen er udeladt men dette scenarie gav ikke yderligere oplysninger. Indsamling og genvinding af lyskilderDer er foretaget beregninger, hvor lyskilder i stedet for at blive genvundet (med 10% spild direkte til miljøet) sendes til forbrænding. Det er klart, at en sådan disponering vil føre til et større ressourceforbrug, hvad angår de materialer som indgår i lyskilden, se Figur 0.1.
De materialer, som er medregnet i denne undersøgelse er plast (PET), glas, jern, nikkel, kobber, zink samt kviksølv. Kviksølv fremgår dog ikke af de vægtede ressourcer, fordi der ikke er vægtningsfaktorer i UMIP for kviksølv. Kviksølv bidrager dog til toksicitet, ligesom metallerne kobber, zink og nikkel. I Figur 0.2 ses de vægtede miljøeffekter i en sammenligning. Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Human Toksicitet Øko-toksicitet Persistent toksicitet Volumenaffald Farligt affald Radioaktivt affald Slagge og aske
Det øgede bidrag til persistent toksicitet skyldes emissioner af de ovennævnte metaller ved affaldsforbrænding. Den øgede økotoksicitet i beregningen med genvinding skyldes, at 10% af metallerne i lyskilderne antages udledt direkte til vand og/eller luft (Hg) og ikke via affaldforbrænding. Ved affaldsforbrænding emitteres kun en lille del af metaller til luft og afsættes efterfølgende på jord- og vandoverflader. Den resterende mængde deponeres som slagge og aske, der indtil videre ikke bidrager til andre miljøeffekter i UMIP. Dette er også grunden til at stigningen i persistent toksicitet ikke er større. Disse antagelser om emissioner fra genvindingsprocesser er nok urealistisk høje men er tænkt som en undersøgelse af det værst tænkelige tilfælde. Det kan altså konkluderes, at indsamling og genvinding af lyskilder udgør en væsentlig miljøforbedring både når det gælder miljøeffekter og ressourceforbrug. Estimat af materialindhold i elektronikFremstilling af og materialeindhold i elektroniske komponenter har i flere sammenhænge vist at være yderst vanskelige at skaffe oplysninger om. Vi har heller ikke i denne undersøgelse fået sådanne oplysninger. Derfor er anvendt generelle data for fremstilling af printkort, IC-kredse og transistorer. Øvrige komponenter er ikke medtaget (dog er kobber-indholdet i spoler inkluderet). For at undersøge, betydningen af materialeindholdet i komponenterne er der på baggrund af generel viden om materialeindholdet i forskellige komponenter estimeret et materialeforbrug og genvinding (ved oparbejdning af print). Resultaterne sammenlignet med system uden komponenter er vist i Figur 0.3.
Det som fremgår tydeligst er de nye materialer/ressourcer, som er estimeret. Det drejer sig især om sølv, beryllium og palladium, som alle er forholdsvis sparsomme ressourcer og derfor vægtes højt. Det skal bemærkes, at det er antaget, at der er et vist spild af materiale i fremstillingen, således at kun ca. halvdelen af de anvendte ressourcer kan genvindes, hvilket selvfølgelig har betydning for resultaterne. Bemærk også, at enheder i diagrammet er ca. 25 gange større end i Figur 0.1. Det vægtede ressourceforbrug til komponenter er stort selv i forhold til de forholdsvis store forbrug af energiressourcer. Med hensyn til miljøeffekter er der ikke forskel på de to systemer fordi selve fremstillingen af komponenter ikke er estimeret. Det kan konkluderes, at indsamling og genvinding af elektroniske dele har væsentlig betydning for ressourceforbruget. En indsats på dette område kan af ressourcemæssige årsager anbefales. Undersøgelse af højt energiforbrug i produktionEnergiforbruget i produktionsfasen er i vurderingen kun estimeret for sprøjtestøbningen og er kun på ca. 2,3 MJ/kg. Det er vurderet, hvilken betydning det har, at der kun er estimeret et forholdsvis lavt energiforbrug i produktionen. Der kan normalt anslås et energiforbrug på ca. 12,5 MJ/kg produkt og op til 50 MJ/kg for komplicerede produkter eller produkter med mange små dele. Under antagelse af worst case er som følsomhedsanalyse anslået, at produktionsfasen forbruger 111 kWh, svarende til ca. 50 MJ/kg produkt. Resultatet sammenlignet med referencen er vist i Figur 0.4. Som det fremgår har energiforbruget i produktionsfasen ikke særlig stor betydning for de samlede miljøeffekter fordi energiforbruget i brugsfasen er så stort. Tilsvarende er der kun ringe forskel på ressourceforbruget, hvorfor dette ikke vises som figur.
|
