Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl
4 Kortlægning af igangværende forskningDer er af Danmarks JordbrugsForskning og Miljøstyrelsen blevet gennemført et udredningsprojekt ”Vurdering af mulighederne for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl” under Miljøstyrelsens pesticidforskningsprogram. I projektet er gennemgået en række metoder, der kan medvirke til at reducere pesticidforbruget i gartneri og frugtavl. Resultaterne fra projektet er offentliggjort i 4 selvstændige rapporter fra hvert af de 4 erhvervsområder frugt og bær, frilandsgrønsager, væksthusplanter og planteskole (Lindhard et al 2003, Henriksen et al 2003, Wang Hansen et al 2003, Andersen et al 2003). Som opfølgning på udredningsarbejdet er efterfølgende identificeret behovet for nye initiativer for forskning i og udvikling af alternative metoder. Herunder vurderes behovet for tiltag til fremme af en hurtig implementering af allerede udviklede metoder. Som indgang til vurderingen af behovet for nye forskningsinitiativer er det vigtigt med et godt kendskab til de igangværende forsknings- og udviklingsopgaver på området. Der forefindes imidlertid ingen samlet oversigt over den igangværende offentlige forskning omhandlende metoder til reducering af pesticidforbruget inden for gartneri og frugtavl. Forskningen på området sker ved institutioner under forskellige styrelser og ministerier med tilsvarende forskelligt bevillingsgrundlag. Det blev derfor besluttet at foretage en kortlægning af de igangværende forsknings- og udviklingsaktiviteter med temaet ’reduktion af pesticidforbruget inden for gartneri og frugtavl’. Metode Kortlægningen af den igangværende forskning er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev udsendt 4 skemaer til registrering af titel på aktiviteten, budgetter for henholdsvis 2001 og 2002 samt anvendt VIP årsværk i 2001. De anvendte skemaer A-D er vist i Tabel 4. Skemaerne er opbygget efter det samme matrix koncept med opdeling henholdsvis efter problemområde og indsatsområde i forskningen. Spørgeskemaerne blev sammen med en forklarende følgeskrivelse sendt til 25 betydende forskningsinstitutioner med anmodning om at udfylde og returnere skemaerne. Udsendelseslisten er vedlagt som Tabel 5. Der blev der i spørgeskemaet vedrørende forskningsindsatsen i 2001 supplerende spurgt om, hvor stor en andel af forskningsindsatsen der finansieredes af institutionernes basisbevillinger. Der blev ikke bedt om angivelse af forskningsmidlernes oprindelse - altså om finansieringen hidrørte fra EU, nationale programmidler eller fonde Resultater. Der blev modtaget svar fra 18 ud af de 25 institutioner svarende til en besvarelsesprocent på 72 procent; fra større institutioner indsendtes flere skemaer med besvarelser på afdelingsniveau. I 6 af de 18 besvarelser angav institutionerne, at de ikke udførte forskning inden for undersøgelsens målområde. I Tabel 6 er i oversigtsform anført alle de kortlagte forskningsaktiviteter med angivelse af budget for årene 2001 og 2002 og indsatsen af VIP måneder for året 2001. Hvert aktivitet er anført med den opgivne titel samt tilhørende institution, jvf. udsendelseslisten i Tabel 5. For hver aktivitet er endelig anført en matrixbetegnelse (kombination af bogstav og tal) svarende til betegnelserne i skemaerne i Tabel 4. Alle de indrapporterede aktiviteter er medtaget i oversigten uanset om titel på projekt eller aktivitet synes at være relateret til temaet for spørgeskemaundersøgelsen. Med baggrund i institutionernes egne indplaceringer af aktiviteter i matrixskemaet er alle de kortlagte enkeltaktiviteter rubriceret inden for 4x7=28 forskellige kategorier efter en matrixtabel med problemområder og indsatsområder som de 2 ordinater. Resultaterne er summeret i skemaerne B. til D. i Tabel 7. Tabellerne er i øvrigt i sin form identisk med skemaerne i Tabel 4. Det fremgår af Tabel 7, at der i de 2 budgetår 2001 og 2002 er kortlagt aktiviteter for godt 20 mill. kr De godt 20 mill. kr i 2001 resulterede i 327,8 månedsværk VIP svarende til i alt 27,3 årsværk forskerindsats. Ved en nærmere analyse af indsatsen i de 2 budgetår kan konstateres stort sammenfald i de respektive indsatsområder. I begge år er fx den største indsats sket på området sygdomme med indsatsområdet ’biologisk bekæmpelse’ som den mest betydende. I den følgende gennemgang tages derfor primært udgangspunkt i kortlægningen for året 2001, idet der refereres til Tabel 6, skema B i Tabel 7 og Figur 1. Mere end halvdelen af forskningsindsatsen er koncentreret omkring sygdomme, hvor indsatsområdet ”Biologisk bekæmpelse” udgør den største indsats. Der var mange projekter i 2001 inden for en bred vifte af afgrøder og sygdomme. Indsatsområdet ”Forædling og selektion af nye sorter samt evaluering af eksisterende sorter” har et betydeligt omfang både inden for sygdomme og skadedyr. Der er iværksat screening for resistens målrettet med henblik på økologisk dyrkning, ligesom der i et større projekt ses på resistensforholdene mod kålfluens larve. På skadedyrsområdet er der ud over den betydelige indsats vedrørende forædling og screening for resistens tillige væsentlige aktiviteter inden for biologisk bekæmpelse. Under forskningsprogrammet ’Ressourceminimering’ arbejdes der med biologisk bekæmpelse af udvalgte skadedyr i potteplanter, med en intention om at opnå samme høje anvendelsesgrad som er praksis i væksthusgrønsager. Indsatsområderne ’sprøjte- og udbringningsteknik’ og ’beslutningsstøtte og prognose/varsling’ er omtrent lige store, når det gælder sygdomme. Der er flere projekter der ser på hvordan restindholdet af fungicider i de spiselige produkter kan minimeres ved optimering af sprøjte- og udbringningsteknik. Ressourceminimering går igen i en række projekter inden for væksthussektoren, herunder udviklingen af beslutningsstøttesystemer, der er iværksat i alle erhvervsgrene med bl.a. opbygningen af plante-klima modeller og af prognose/varslingssystemer. Inden for området ukrudt sker den største forskningsindsats vedrørende mekaniske og fysiske metoder som alternativer til behandlinger med kemiske midler. Der arbejdes bl.a. med termisk intra-række behandling af ukrudtet i rækkeafgrøder og med præcisionsstyring ved rækkebehandlings-systemer. På området vækstregulering er der en betydelig aktivitet vedrørende ikke-kemisk regulering af plantevæksten , bl.a. med styring af væksthusklimaet i kulturer af potteplanter. De øvrige aktiviteter er spredt på en række mindre områder. Diskussion Spørgeskemaet blev sendt ud til 25 betydende forskningsinstitutioner. Besvarelsesprocenten på 72 anses som tilfredsstillende, idet de manglende besvarelser er fra institutioner, der ikke normalt forventes at udføre forskning på undersøgelsesområdet. Vi har ikke med spørgeskema undersøgelsen fået fat i 100% af forskningsindsatsen, men det antages at kortlægningen omfatter nærmere de 100% af forskningsindsatsen end de 72 %, som er undersøgelsens besvarelsesprocent. Der er en vis usikkerhed om alle aktiviteterne er relevante for denne kortlægning, idet ikke alle titlerne på aktiviteterne lyder lige relevante. Men det er valgt at tage alt med som institutionerne har fremsendt. Desuden har det været svært at få alle aktiviteter til at passe ind i matrix-skemaet, i det en aktivitet ofte vedrører flere indsats- og problemområder. Derfor skal fordelingen i matrix-skemaet ikke tages som fakta, mere som vejledende værdier. Kortlægningen er et øjebliksbillede og ikke et udtryk for, at der i årene før og efter undersøgelsen bruges ca. 20 millioner til forskning og udvikling inden for gartneri og frugtavl. Aktiviteternes størrelse vil afhænge af politisk interesse, midler afsat til emnet samt erhvervets behov. Årene 2001-2002 var afslutningsår for en stor forskningsindsats på området biologisk bekæmpelse. Denne forskningsindsats kan tydelig aflæses af aktiviteterne og er nu ophørt. Institutionerne blev ikke bedt om at angive oprindelsen af forskningsmidlerne. Derfor er det ikke muligt at sige om finansieringen stammer fra nationale programmidler, EU, fonde eller erhvervet. Institutionerne blev bedt om at angive, hvor stor en del af forskningen, som var finansieret af basismidler. Desværre blev dette spørgsmål kun besvaret af enkelte institutioner og besvarelserne var tillige anført i meget generelle vendinger som fx at forskningsindsatsen blev finansieret med 0-80 % basismidler. Dette spørgsmål er derfor ikke gjort til genstand for en nærmere analyse i resultatbearbejdningen. Mere end halvdelen af forskningsindsatsen er koncentreret omkring sygdomme (Tabel 7 , skema B). hvilket må tages som udtryk for, at de mest betydende skadevoldende organismer inden for gartneri og frugtavl er sygdomme og her formentlig især svampesygdomme. Det er også kendetegnende for mange epidemiske svampesygdomme, at de optræder hvert eneste år om end med forskellig angrebsgrad; det angives endvidere, at der kun i begrænset omfang findes svamperesistente sorter (Henriksen et al., 2003, Lindhard et al., 2003). Den største forskningsindsats mod svampesygdomme sker på området biologisk bekæmpelse. Dette kan formentlig tages som udtryk for den igennem de seneste års reduktion i antallet af tilgængelige og godkendte fungicider til anvendelse i den traditionelle dyrkning og i det stigende omfang af økologiske dyrkning. Til trods for den markante indsats inden for biologisk bekæmpelse er der endnu kun et meget begrænset antal midler og metoder anerkendt til praktisk anvendelse (Henriksen et al., 2003, Lindhard et al., 2003). Resume. Denne spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i sommeren 2002 for at kortlægge aktiviteter på området ’metoder til reducering af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl’ i Danmark. Kortlægningen viser at der i perioden 2001 og 2002 var en indsats på ca. 20 mill. kr årligt med en indsats af ca. 27 forskerårsværk. Besvarelserne er behæftet med en vis usikkerhed, idet undersøgelsens besvarelsesprocent var 72 % og med risiko for at ikke alle kortlagte aktiviteter er relevante. De kortlagte aktiviteter er rubriceret inden for 4x7=28 forskellige kategorier efter en matrixtabel med problemområder og indsatsområder som de 2 ordinater. Der er kortlagt aktiviteter fra de 2 budgetår 2001 og 2002; der er dog stort sammenfald i udfaldet fra de 2 budgetår, hvorfor der alene er diskuteret resultater fra kortlægningen i år 2001. Kortlægningen er et øjebliksbillede og ikke et udtryk for, at der i årene før og efter undersøgelsen bruges ca. 20 millioner til forskning og udvikling inden for gartneri og frugtavl. Det var ikke en del af undersøgelsen at kortlægge oprindelsen til forskningsmidlerne. Mere end halvdelen af forskningsindsatsen er koncentreret omkring sygdomme. Den største forskningsindsats mod svampesygdomme sker på området biologisk bekæmpelse.
Skema B, C og D
Figur 1. |
