Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Baggrund

I nogle få studier knyttet til værdisætningsstudier, som benytter sig af direkte værdisætningsmetoder (konkret CV og WTP), undersøges respondenternes bagvedliggende overvejelser (Clark et al. 2000; Schkade og Paynes 1993; Vahnjal og O‘Connor 1994; Brouwer et al. 1999), bl.a. på baggrund af en teoretisk kritik af den økonomiske teoris præmis om at respondenten vil/skal svare som forbruger, fremfor som borger/politisk aktør (Sagoff 1994; Keat 1994). Som forbruger ser personen sig selv i en købssituation med budgetrestriktion og i en prioriteringssituation, hvorimod vedkommende som borger opfatter sig selv som samfundsborger, som politisk menneske. Ideen bag værdisætningsstudier er, at svarpersonen skal se sig selv som forbruger.

I Clark et al. (2000) undersøges et CV studie af betalingsviljen for bevarelsen af et naturområde i UK ved hjælp af dybdegående gruppesamtaler (samme gruppe mødes i alt fire gange á 1½ time). Ud af 21 deltagere har de 10 ikke svaret indenfor den økonomiske teoris rammer, idet de enten har afvist at foretage prisansættelsen, har svaret udfra en generel holdning til naturbeskyttelse eller konstrueret kontekster for deres besvarelse der afviger meget fra den præsenterede. De resterende 11 deltagere i gruppesamtalerne svarer indenfor rammerne af den økonomiske teoris præmisser, dvs. som forbrugere, men deres overvejelser er af meget forskellig karakter. Gruppesamtalerne (3 parallelle forløb med forskellige respondentgrupper) førte frem til konsensus om at forkaste CV som en relevant måde at formidle lægfolks holdninger og ønsker til naturforvaltning. Schkade og Paynes (1993) studie knytter sig til et CV/WTP studie af olieforurening af fugles fourageringsområder i USA. Det er kvantitativt og direkte koblet på selve værdisætningsundersøgelsen. I dette studie (107 respondenter) findes det at 23% accepterer at betragte sig selv som forbrugere, 17% opfatter deres betalingsvilje som et bidrag til natur-godgørenhed (”charity”), 23% var generelt bekymret for miljøet og signalerer dette gennem signifikant højere betalingsvillighed end resten af respondenterne og 20% opfinder bare et tal. Vahnjal og O‘Connor (1994) undersøger betalingsviljen (WTP) for at undgå en (simuleret) bebyggelsesplan for en nærtliggende ø på New Zealand. I spørgeskemaet er der indbygget spørgsmål, der skal afdække hvad den afgivne betalingsvilje dækker. Der konkluderes at WTP tal primært må forstås som ”gestures in a political process” (Vahnjal og O‘Connor 1994, p. 375). I modsætning hertil finder Brouwer et al. (1999) overvejende tilslutning blandt respondenter i et studie af betalingsvillighed for et flodreguleringsprojekt i UK (52 respondenter i 7 fokusgruppeinterviews) til at CV er en brugbar måde at formidle folks prioriteringer på.

Temaerne for de fire studier er altså accept/afvisning af værdisætningen og forbruger versus borger problematikken. I vores fokusgruppeinterviews, som blev brugt til at udforme og tilrette spørgematerialet, var forbruger versus borger problemstillingen åbenlys. Når vi fik deltagernes argumenter for at have rangordnet på en given måde, sprang det i øjnene, at der var to måder at argumentere for sin rangordning, nemlig enten som stående ved køledisken i supermarkedet eller som borger med ønsker for fremtidens fødevareproduktion. Vi spurgte også eksplicit (i slutningen af fokusgruppeinterviewene) til deltagernes holdning til selve ideen bag spørgematerialet om at værdisætte natur. Der blev i alle tre fokusgrupper udtrykt bred accept af den foreliggende undersøgelse, en accept som kun genfindes i den ene (Brouwer et al. 1999) af de fire ovenfor nævnte studier. Ingen af de fire ovennævnte studier omhandler et contingent ranking studie.