Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Metodevalg

Der benyttes en række forskellige metoder i de undersøgelser, der findes af respondenter til værdisætningsstudiers motiver for deres værdisætning og deres meninger om værdisætningsstudier. Flere af dem involverer forløbet af selve værdisætningsstudiet, dvs. at selve værdisætningsstudiet er sat op på en måde så respondenternes bagvedliggende motiver undersøges (Vadnjal og O‘Connor 1994, Schkade og Payne 1993). Det er meget ressourcekrævende undersøgelsesdesign, som for det ene studies vedkommende (Vadnjal og O‘Connor 1994) også inkluderer opfølgende enkeltpersoninterview. To andre studier benytter henholdsvis almindelige fokusgruppeinterviews (Brouwer et al. 1999) og dybdegående gruppesamtaler (Clark et al. 2000), hvor det sidste består i at den samme gruppe mødes gentagne gange.

I nærværende undersøgelse er det valgt at benytte kvalitative interviews med enkeltpersoner, da ønsket er at undersøge sammenhænge mellem den enkelte persons Gallupbesvarelse og vedkommendes liv som sådan.

I projektet ”Den danske befolknings holdninger og ønsker til naturen” (Læssøe og Iversen 2003) viste det sig, noget overraskende, at der ofte ikke er nogen klar sammenhæng mellem de værdier, som kommer til udtryk igennem interviewpersonens fortællinger om sine hverdagserfaringer med natur og så de holdninger, som personen giver udtryk for, når samtaleemnet har en mere politisk karakter. Dvs. at holdningsdannelsen omkring natur og miljø ikke alene – og måske langt fra - stammer fra personens egne erfaringer med natur, men er påvirket af andre forhold. Det samme forhold må antages at gøre sig gældende for de personer, vi interviewer. Erfaringen fra projektet ”Den danske befolknings holdninger og ønsker til naturen” peger derfor på, at det er meget vigtigt at tale om hverdagsliv og hverdagslivserfaringer i det kvalitative interview og ikke kun om holdninger for netop at kunne belyse forholdet imellem hverdagslivserfaringerne, og værdierne der ligger implicit heri, og de holdninger svarpersonen giver udtryk for i forskellige kontekster⁶.

⁶ En parallel iagttagelse gøres i magasinet Grønspiren (Aagaard 2002), hvori det fortælles at to uafhængige undersøgelser fra henholdsvis Fødevaredirektoratet og Kræftens Bekæmpelse viser, at danskerne er begyndt at spise mere frugt og grønt, en stigning på omkring 35% på to år. Undersøgelsen er baseret på selv-indberetning (spørgeskemaundersøgelser). Det interessante i denne sammenhæng er, at den påståede stigning i forbruget ikke kan genfindes noget andet sted – hos avlere, grossister eller supermarkedskæder. Dvs. at danskerne spiser frugt og grønt som de plejer, men til gengæld er blevet opmærksomme på, at de/vi bør spise grønt, hvilket vi så siger vi gør!