| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hot-Spot Finding

Sammenfattende artikel

Hot Spot - Et enkelt LCA værktøj

Et enkelt værktøj til lokalisering af de væsentligste miljømæssige fokusområder - Hot Spots - er udviklet. Værktøjet har fået navnet Hot Spot værktøj, og dets primære formål er at integrere livscyklustankegang i design- og produktudvikling samt at synliggøre miljømæssige Hot Spots. Værktøjet er udviklet af COWI A/S i et samarbejde med virksomhederne Sahva A/S, Royal Greenland A/S, Kansas Wenaas A/S og System B8-møbler A/S, som også har stået for afprøvning af værktøjet i egne organisationer. Værktøjet kan bruges af alle faggrupper, der deltager i produktudviklingen, dvs. designere og produktudviklere samt ledelse, produktion, indkøb, salg og marketing. Hot Spot værktøjet består af enkeltdele, som under produktudviklingen kan tilgodese de enkelt faggruppers behov for viden om de væsentligste Hot Spots i produktets livscyklus. Dette er årsagen til, at Hot Spot værktøjet har tilfredsstillet de deltagende virksomheder, som alle ønsker at bruge det i deres fremtidige produktudviklingsarbejde.

1.1 Baggrund og formål

Udviklingen af Hot Spot værktøjet blev initieret af et behov for et enkelt og operationelt værktøj til at integrere livscyklustankegang i design- og produktudvikling i danske virksomheder ved at gøre brugeren i stand til at afgrænse de mest miljøbelastende faser i produktets livscyklus samt ved at synliggøre miljømæssige problemer og fordele i projektet kaldet "Hot Spot-finding".

For at sikre at værktøjet opbygges operationelt for brug i danske virksomheder, blev der udvalgt 4 meget forskelligartede virksomheder, som skulle indgå i samarbejdet om opstilling af kravspecifikationer til værktøjet, til udvikling af værktøjet samt til afprøvning af værktøjet. De 4 medvirkende virksomheder var:

1. Sahva A/S, Udvikling og udførelse af bandagist arbejder
2. Royal Greenland A/S, Udvikling og produktion af fiskeprodukter
3. Kansas Wenaas A/S, Udvikling og produktion af arbejdsbeklædning
4. System B8 møbler, Udvikling og produktion af kontormøbler

1.2 Kravspecifikation

Kravspecifikationen til værktøjet fra de 4 virksomheder indeholdt en meget væsentlig fællesnævner; værktøjet skulle være operationelt i forhold til de eksisterende produktudviklingsfaser og rutiner i virksomhederne. Det måtte ikke blive en flaskehals i udviklingsarbejdet, og værktøjet skulle støtte udviklingsprocessen, så de medvirkende medarbejdere får synliggjort miljømæssige Hot Spots, netop når de har behov for disse oplysninger. Værktøjet skal med andre ord være en hjælp til at stille de rette spørgsmål om livscyklusrelaterede forhold på det rette tidspunkt under produktudviklingen. Det vil sige primært til integrering i idé- og strategiformulerings- samt konceptudviklingsfasen, hvor henholdsvis frihedsgraderne er størst, og hvor materialer og produktionsmetoder fastlægges. Et andet krav var, at værktøjet skulle kunne synliggøre miljømæssig væsentlighed, så virksomheden får det bedst mulige beslutningsgrundlag for vurdering af sin indsats.

Virksomhederne definerede den primære målgruppe for værktøjet til at være projektlederen for produktudviklingen samt designere og produktudviklere. Resultatet af værktøjet skulle kunne forstås og vurderes af primært virksomhedens ledelse samt sekundært af involverede medarbejdere fra produktions-, indkøbs-, salgs- og marketingsafdelinger i virksomhederne.

1.3 Projektresultater

Efter udvikling og afprøvning består Hot Spot værktøjet nu af 4 delkomponenter:

Livscyklustræ
Livscyklustræet har til formål at skabe overblik over produktets livscyklus. Det sker ved at skitserer de hovedprocesser, der indgår i produktet i gennem hele dets livscyklus, det vil sige fra udvinding af råvarer, produktion, brug og til bortskaffelse af produktet. Livscyklustræet skitseres med udgangspunkt i den viden, som den etablerede projektgruppe har, og suppleres op med information, som de enkelte deltagere i projektgruppen indhenter.

SWOT–screening
SWOT-screening har til formål at afdække et nuværende eller kommende produkts miljømæssige styrker, svagheder samt eksterne muligheder og trusler i hele produktets livscyklus.

Projektgruppen skal afdække styrker, svagheder, muligheder og trusler fra hhv. virksomhedens og kunders, myndigheders samt andre eksterne parters synsvinkel. Når disse elementer er kortlagt, skal projektgruppen på baggrund af deres viden samt evt. eksisterende kriterier i virksomheden vurdere, hvilke miljømæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler der kan betragtes som Hot Spots i en fremtidige optimering/udvikling af produktet.

MEKA-screening
MEKA-screening er en simpel kvantitativ analyse, som har til formål at afdække de væsentligste miljøbelastninger (Hot Spots) i produktets livscyklus. Det sker ved, at miljøkoordinatoren samt en person med indgående kendskab til produktet kvantificerer produktets forbrug af Materialer, Energi, Kemikalier og Andet (arbejdsmiljøforhold, risici etc.) – deraf navnet MEKA. MEKA-metoden er udviklet af Institut for produktudvikling – DTU (Håndbog i miljøvurdering, 1999). Når hhv. de største Materiale-, Energi- og Kemikalieforbrug samt de væsentligste forhold inden for kategorien Andet er fundet, vurderes hvilke områder, der skal arbejdes videre med.

Miljørigtige designregler
Miljørigtige designregler har til formål at give inspiration til miljørigtig produktoptimering og produktudvikling uden forudgående analyse. Dette sker ved brug af 16 designregler, som identificerer miljømæssige indsatsområder for råvarefasen, produktionsfasen, brugsfasen, transportfasen samt bortskaffelsesfasen.

1.3.1 Brugen af Hot Spot værktøjet

Det er erfaringen fra dette projekt, at de 4 delkomponenter kan bruges hver for sig eller i en sammenhæng, alt efter virksomhedernes målsætning med brugen af værktøjet.

Det anbefales dog altid at starte med skitsering af livscyklustræet. Dette værktøj giver overblik i sig selv, og et stå sted for den videre proces – uanset om der arbejdes videre med et eller flere af de andre 3 delkomponenter eller med andre værktøjer.

I en række situtationer vil livscyklustræet med fordel kunne supleres med udarbejdelse af SWOT- og MEKA-screening. Disse to delkomponenter giver grundlaget for at identificere de fleste miljømæssige ”Hot Spots” for produktet.

Den fjerde delkomponent, designregler, er på en række punkter generelle. Det er en velegnet tjek/huske liste indenfor de fleste produktområder til støtte for design- og produktudviklingsprocessen. Efterhånden som produktorienteret miljøarbejde udbredes til flere og flere områder, vil det i en række tilfælde være muligt finde supplerende produktspecifikke designregler. Eksempler herpå findes indenfor elektronikområdet og træ- og møbelområdet, og tilsvarende viden forventes at blive mere udbredt i de kommende år indenfor andre produktområder.

1.3.2 Hot Spot værktøjet i HTML-format

Værktøjsudviklingen blev oprindeligt planlagt til at blive afrapporteret i en papirmodel, men meget hurtigt efter blev det konstateret, at den rigtige formidling af værktøjet ville være i HTLM-format formidlet via Internettet.

Projektgruppen udarbejdede på basis heraf en demo-model af første udkast af værktøjet i HTML-format. Der har imidlertid ikke været ressourcer nok i projektet til at færdigudvikle værktøjet i dette format, selvom de deltagende virksomheder i høj grad ønskede dette.

1.4 Konklusion

De 4 deltagende virksomheder har givet følgende vurdering af Hot Spot værktøjet:

• Det er overbliksskabende, systematiserende og synliggørende af miljørelaterede forhold i produkters livscyklus.
  
• Det består af værktøjer, der kan anvendes individuelt alt efter det nødvendige vidensbehov, og som supplerer hinanden under identifikationen af væsentlige miljømæssige indsatsområder.
  
• Det kan også anvendes til Hot Spot-finding af andre forhold i produktet livscyklus udover miljømæssige forhold, f.eks. vedrørende logistik, råvarers tilgængelighed, marketingsmuligheder, økonomi, produktionsoptimering osv.
  
• Ydermere kan det anvendes til Hot Spot-finding i eksisterende produkters livscyklus.
  

Det, at virksomhederne har den holdning til værktøjet, vurderes at hænge sammen med værktøjets bredde. De 4 delkomponenter i værktøjer giver virksomheden mulighed for at lægge sig netop på det vidensniveau, som de har behov for. Samtidigt henvender de 4 delkomponenter sig til forskellige faggrupper og niveauer i en organisation:

• "Hot Spot finding", dvs. synliggørelse af miljømæssige problemer og fordele.
  
• Livscyklustræet henvender sig tilsyneladende til alle niveauer og faggrupper, da det er en enkel proces, hvor alle deltagere i projektet får en fælles forståelse for produktet og dets livscyklus.
  
• SWOT-screeningen henvender sig ligeledes til alle faggrupper og niveauer, men den tiltaler mest grupper i en organisation, som arbejder med virksomheden strategier, målsætninger og udadrettede aktiviteter. Disse faggrupper føler en tryghed i brugen af denne systematik, da de er vant til at anvende den i deres daglige arbejde. De føler derfor, at denne tilgang er med til at afmystificere miljø og integrere det på lige fod med andre parametre i produktudviklingen. Ledelsen opfatter miljøaspekter synliggjort via en SWOT-screening som overskuelige og konkrete nok til, at de føler sig klædt på til at deltage i processen.
  
• MEKA-screeningen henvender sig særligt til fagfolk inden for miljøområdet, idet værktøjet forudsætter en vis miljøfaglig kunnen og forståelse. Det er dog også erfaringen fra dette projekt, at andre faggrupper betragter systematikken som anvendelig og overbliksskabende.
  
• De miljørigtige designregler henvender sig tilsyneladende primært til konstruktører og produktudviklerne, der skal have retningslinier og tjeklister for, hvordan de kan integrere miljø- og livscyklustankegangen konkret i produktudviklingen.
  

I og med at værktøjet henvender sig til så mange faggrupper i virksomheder og tilgodeser de forskellige ambitionsniveauer, danske virksomheder kan have, kan Hot Spot-værktøjet karakteriseres som et af de enkle gør-det-selv LCA værktøjer, som efterspørges i den offentlige miljødebat - et af de værktøjer, der kan bidrage til forankringen af den livscyklusbaserede miljøindsats ikke bare inden for miljøet og produktudviklingen men også på længere sigt i alle danske virksomheders aktiviteter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |