Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.10.2002

1 Indledning

Der foreligger for Danmark to metoder til vurdering af kvaliteten af badevand, dels EU‘s badevandsdirektiv fra 1975 (EU, 1976) og dels den danske badevandsbekendtgørelse fra 1983 med tilhørende vejledning fra 1985 (Miljøstyrelsen 1985). Formålet er at sikre, at risikoen for at blive syg af at bade er lav. WHO har siden offentliggjort undersøgelser der tyder på, at de nuværende krav i direktivet ikke giver tilstrækkelig sikkerhed mod at udvikle sygdomme i forbindelse med badning.

Kontrolreglerne er ikke ens i EU-direktivet og den danske vejledning. Den danske vejledning er baseret på overholdelse i 95 % af tiden ud fra statistiske antagelser, mens EU‘s direktiv er baseret på overholdelse i 95 % af prøverne, hvilket kan give en væsentlig forskel i vurderingerne efter de to metoder.

EU‘s Badevandsdirektiv har længe været under revision og det seneste udkast, dateret 24. oktober 2002 (EU, 2002), indeholder en statistisk metode til kontrol af badevandskvaliteten. Der er dog fortsat forskelle mellem den nuværende danske vurderingsmetode og metoden i det seneste udkast til nyt EU-direktiv.

Nærværende rapport sammenligner kontrolmetoden i det seneste udkast fra EU med den gældende danske metode samt metoden i det gældende direktiv fra EU. Sammenligningen foretages dels teoretisk ud fra metodernes matematiske opbygning og dels ud fra anvendelse på aktuelle historiske serier af badevandsanalyser fra udvalgte danske badevandsstationer fra 1995-2001.

Endvidere beskrives de mulige kilder til fækal forurening og de faktorer der påvirker henfaldet af bakterier i badevandet. Ud fra historiske badevandsprøver vurderes hvor meget de enkelte kilder og faktorer påvirker badevandskvaliteten. Ved hjælp af en matematiskmodel er der foretaget en relativ vurdering af de udvalgte kilders og faktorers generelle betydning for badevandskvaliteten.