Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.10.2002
5 Betydning af de enkelte belastningskilder og faktorer for henfald5.1 Betydning af regn5.1.1 Sammenhæng mellem regn og badevandskvalitet 5.1.2 Geografisk fordeling af betydning af regnvejr 5.1.3 Betydning af volumen af nedbør 5.1.4 Sammenhæng mellem regnpåvirkning og punktkilder 5.2 Betydning af års- og døgnvariation 5.3 Temperatur 5.4 Fugle/stationstype I det foregående kapitel er angivet en række kilder og faktorer som antages have betydning for kvaliteten af badevand. I nærværende kapitel undersøges for Frederiksborg Amt om nogle af disse kilder og faktorer enkeltvis kan ses at have haft en væsentlig påvirkning af badevandskvaliteten de sidste 7 år. Regn undersøges som en selvstændig faktor, og såfremt der er en markant påvirkning fra regn, undersøges også betydningen af de enkelte regnbetingede belastninger. Fortyndingen langs kysten er ikke relevant at analysere som en selvstændig variabel men indgår ved udvælgelsen af stationer. Såfremt en kilde eller faktor kan ses at have tendens til at påvirke badevandskvaliteten, vil den indgå i modelleringen i næste kapitel, hvor det undersøges, om den også i samspil med andre faktorer har betydning for den generelle kvalitet på stationerne. 5.1 Betydning af regnRegnen antages at have stor betydning for badevandskvaliteten. For at vurdere betydningen er badevandsprøverne opdelt i prøver udtaget under tørvejr og prøver der kan være påvirket af regn. Den tidsmæssige indflydelse af regn er her defineret til 24 timer, jf. afsnit 4.4.1. Hvis der er registreret under 2 mm nedbør er prøven defineret som en tørvejrsprøve (se afsnit 5.14.1). Dette svarer til, at ca. 25% af prøverne er betragtet som regnvandspåvirkede. 5.1.1 Sammenhæng mellem regn og badevandskvalitetFor at teste hypotesen om påvirkning fra regnvand opstilles en kontingenstabel baseret på en opdeling mellem "regnpåvirkede" og "tørvejrs" prøver. Kontingenstabellen er opstillet i tabel 27. Teorien bag kontingenstabellerne er gennemgået i Bilag A. Kontingenstabellen viser, at der er en tydelig samvariation mellem regnvejr og høje værdier af termotolerante coliforme bakterier. Under regnvejr er der mere end dobbelt så mange prøver med høje forekomster af termotolerante coliforme bakterier end der kunne forventes ved en antagelse om at situationen er ens i regnvejr og tørvejr. Der er en statistisk meget signifikant sammenhæng. Denne sammenhæng slår også igennem i parametrene i log-normal fordelingen, hvis der opbygges modeller for hver station baseret på en opdeling i tørvejrsprøver og regnpåvirkede prøver, se Figur 10. Det er tydeligt, at alle punkter med høj middelværdi (og også højere spredning) svarer til regnvandspåvirkede prøver. Det fremgår samtidigt af figuren, at ikke alle stationer er påvirkede af regn, idet den også er stationer med lav middelværdi og spredning blandt de regnpåvirkede prøver. 5.1.2 Geografisk fordeling af betydning af regnvejrBetydningen af regn er ikke jævnt fordelt på alle stationer. Nogle stationer har meget lave forekomster af termotolerante coliforme bakterier i såvel tørvejr som regn, mens andre er tydeligt påvirkede af regn. Beregnede kontrolstørrelser for henholdsvis regnvejr og tørvejr for hver enkelt badevandsstation i Frederiksborg Amt viser, at mange stationer er påvirket af regn, se Figur 11. Figuren er konstrueret ud fra EU‘s forslag til kontrolstørrelser på baggrund af parametrene i Figur 10. Af Figur 11 ses, at der er en tydeligt ringere badevandskvalitet (højere kontrolstørrelse) under regn end i tørvejr og at to af de nuværende badevandsstationer selv i tørvejr ikke vil kunne overholde EU‘s udkast til nyt direktiv.
5.1.3 Betydning af volumen af nedbørFor at undersøge om badevandets indhold af termotolerante coliforme bakterier er afhængig af hvor meget det regner, er resultatet for alle prøver optegnet som funktion af regnvoluminet i hændelser, der er registreret op til 24 timer før prøvetagningstidspunktet, se Figur 12.
Det fremgår af Figur 12, at det ikke er rimeligt at beskrive antallet af termotolerante coliforme bakterier som funktion af den registrerede regndybde. Dertil er variationen for stor. Der er dog en tendens til, at de mange prøver udtaget med et regnvolumen på 0 har en lavere frekvens af prøver med højt indhold af termotolerante coliforme bakterier. 5.1.4 Sammenhæng mellem regnpåvirkning og punktkilderFor at vurdere om punktkilder, som vides at være påvirkede af regn, kan anvendes til at forudsige, om en badevandsstation også er påvirket af regn, er der opstillet en kontingenstabel med den konstaterede regnpåvirkning mod tilstedeværelse af mindst én af de punktkilder som er beskrevet i kapitel 4, se tabel 28. Det fremgår af tabellen at der er en tydelig sammenhæng mellem tilstedeværelse af en punktkilde ved badevandsstationen og at badevandskvaliteten er påvirket af regn.
5.2 Betydning af års- og døgnvariationÅrstid er en sum af flere egenskaber. Følgende belastninger og faktorer anses for at have en væsentlig sæsonvariation:
Årsvariationen af regn og forekomst af fugle tyder på en større belastning med termotolerante coliforme bakterier om efteråret end de øvrige måneder. Faktorerne for påvirkning af henfald giver de største henfald i sommermånederne, hvor der er meget sollys og høje vandtemperaturer. Badevandskvaliteten forventes således at være dårligst sidst på sæsonen og evt. også i maj.
Som vist på Figur 13 og Figur 14 er der ikke tydelige forskelle på prøverne for de enkelte måneder, hverken under tørvejr eller regn. Det vurderes derfor ikke rimeligt at modellere forekomsterne af termotolerante coliforme bakterier som funktion af måneder. Ved at opstille en kontingenstabel kan det dog konstateres, at der er signifikante variationer af indholdet af termotolerante coliforme bakterier mellem de forskellige måneder, se tabel 29. Ud fra kontingenstabellen kan det konstateres, at maj måned har flere prøver med lave forekomster af termotolerante fækale colibakterier end forventet ved en ensartet fordeling af prøverne over sæsonen. I juli og august er et højere antal prøver med 50-500/100 ml termotolerante coliforme bakterier end forventet. For koncentrationer af termotolerante coliforme bakterier over 500 og 2000/100 ml er der ingen signifikante variationer mellem de enkelte måneder, selvom der i juli kun haves 8 prøver mod forventeligt 13 prøver over 2000/100 ml og i september haves 12 prøver mod forventeligt 8 prøver. Baseret på prøverne fra Frederiksborg Amt fra 1995-2001 er der dermed ikke statistisk belæg for at der i september måned findes flere prøver med høje forekomster af termotolerante coliforme bakterier end i de øvrige måneder. Den eneste måned der skiller sig ud, er maj måned med en kvalitet der er bedre end de andre måneder. Hypotesen om dårlig kvalitet i maj kan derimod afvises. Tilsvarende kan det ikke konstateres at vandkvaliteten i september er dårligere end i sommermånederne. Tidspunktet for prøveudtagningen forventes at have betydning for antallet af termotolerante coliforme bakterier i prøven, på grund af den kortere eller længere lyspåvirkning af bakterierne. Det har vist sig, at hovedparten af badevandsprøverne udtages mellem kl. 7.00 og 11.00, se Figur 15. Ved optegning af samtlige prøveresultater efter prøveudtagningstidspunktet ser det ud til, at der er en svag tendens til, at kvaliteten af prøverne bliver bedre senere på dagen.
5.3 TemperaturBetydningen af temperaturen er undersøgt ved at plotte antallet af termotolerante coliforme bakterier i de enkelte prøver mod den på prøvetidspunktet registrerede temperatur. Som vist på Figur 16 er der stor spredning. Der er dog en tendens til, at der er faldende forekomster af høje koncentrationer af termotolerante coliforme bakterier ved stigende vandtemperatur fra 15-17 grader og op efter.
5.4 Fugle/stationstypeFor hovedparten af stationernes vedkommende er antallet af fugle og årsvariationen heraf skønnet ud fra kysttypen, hvor stationen er placeret; kyst, fjord/sø og havn. Denne grove inddeling i kysttyper har væsentlig indflydelse ved vurderingen af om der er en sammenhæng mellem badevandskvaliteten og mængden af fugle. Ved 16 stationer er anvendt en mere detaljeret vurdering af forekomsten af fugle. Indflydelsen af fugle vurderes ud fra den enkelte badevandsstations generelle kvalitet, udtrykt som kontrolstørrelsen udregnet efter reglerne i udkastet til nyt direktiv fra EU. Høj kontrolstørrelse svarer til en ringe badevandskvalitet. Figur 17 viser en svag sammenhæng, nemlig at et højt antal fugle har en svagt positiv indflydelse på badevandets kvalitet. Dette er det modsatte af det forventede. Figuren kan antyder at havne generelt har ringere badevand end kyster og at egentlige fuglelokaliteter generelt har en bedre vandkvalitet end stationer klassificeret ud fra stationstypen. Mange fugle kan ikke i sig selv medføre en bedre badevandskvalitet. Ud fra det foreliggende materiale må det derfor konkluderes at der er andre faktorer end antallet af fugle der har større betydning for badevandskvaliteten.
|
