Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.10.2002

7 Forslag til strategi for forbedring og kontrol af badevandskvalitet

7.1 Indgreb til forbedring af badevandskvaliteten
7.2 Strategi for udtagning af prøver

Udkastet til nyt badevandsdirektiv fra EU vil medføre, at flere badevandsstationer bliver forkastet hvert år, hvis ikke badevandskvaliteten forbedres eller antallet af prøver pr. station pr. år øges. I det følgende er derfor opstillet forslag til en strategi for dels at begrænse fækal forurening af badevandet og dels for en tilrettelæggelse af prøveudtagningen så sandsynligheden for godkendelse af badevandet er størst.

7.1 Indgreb til forbedring af badevandskvaliteten

Det er vist at der er en tydelig sammenhæng mellem regn og kvaliteten af badevand ved hovedparten af de undersøgte badevandsstationer. De empiriske modeller viser endvidere at der under regn er en tydelig påvirkning af badevandet fra regnvandsudledninger, udledninger fra overløb samt fra vandløb.

Indgreb ved overløb fra fællessystemer
Udledninger fra fællessystemer indebærer en reel risiko for overførsel af smitstoffer, idet der udledes opspædet human fæces og urin til badevandsområdet. Derfor er der i de fleste regionplaner foreslået at begrænse hyppigheden af overløb til badevandsområder.

I udkastet til direktivet står at overskridelser af badevandskvaliteten som skyldes regn med en gentagelsesperiode på mere end 5 år ikke indgår i vurderingerne. At ombygge overløb, så udledning maksimalt sker hvert 5. år i badevandssæsonen vil dog være ret vidtgående i forhold til praksis i dag og er næppe nødvendig for at sikre badevandskvaliteten.

I de tilfælde hvor en udledning af overløbsvand uden væsentlig fortynding føres hen i et badevandsområde vil dette normalt medføre en uacceptabel badevandskvalitet få timer eller hele dage. Ud fra de foreslåede kontrolkrav kan en sådan hændelse accepteres 1-2 gange i badevandssæsonen, såfremt der ikke er andre kilder til uacceptabel badevandskvalitet. Findes andre kilder i nærheden bør der ved overløbet ske indgreb, der enten mindsker antallet af overløb til mindre end 1-2 om året eller flytter udledningspunktet til et sted, der ikke påvirker badevandsområdet så tit.

Der er følgende oplagte muligheder for at begrænse badevandspåvirkningen fra overløb:

  • Nedsæt overløbshyppigheden. Ved overløb i nærheden af strande bør overløbshyppigheden være under 1-2 gange pr badesæson (svarende til en n-værdi på 1- 6 om året afhængig af bygværkets udformning) hvis der ikke er andre kilder i nærheden. Findes andre væsentlige kilder, bør overløbshyppigheden være mindre.
  • Fortynding/flytning af udløb. Udledningen kan ske med stor udligning i bassiner og/eller langt fra badestranden hvorved fortyndingen bliver større til gavn for badevandets kvalitet.
  • Rensning/disinfektion. Rensning af vandet kan ske f.eks. ved udjævning i grønne bassiner, hvorved en del af bakterierne vil blive tilbageholdt. Tilbageholdelse af bundfældeligt og suspenderet stof giver stor reduktion af bakterier i overløbsvandet. Endelig kan bakterierne begrænses med efterbehandling ved disinfektion, f.eks. UV-bestråling.

Indgreb ved udledninger fra separate regnudledninger
Disse udledninger medfører en mindre risiko for overførsel af smitstoffer, da indholdet af fækalt materiale normalt antages at stamme fra renskylning af overflader for ekskrementer fra hunde, katte, fugle, ræve og andre dyr i byen. Det antages at koncentrationerne af human patogene bakterier er begrænset. Der kan dog være fejlkoblinger på separate regnvandssystemer, hvorved der konstant udledes humant fækalt materiale. Dette kan udgøre en større risiko og forringelse af badevandskvaliteten end udledninger af overløbsvand.

Separate udledninger sker hyppigt i forhold til overløb og med en koncentration af termotolerante coliforme bakterier, der generelt ligger over det acceptable i forhold til udkastet til nyt badevandsdirektiv. Det er følgende oplagte muligheder for at begrænse badevandspåvirkningen fra disse udledninger:

  • Opsporing af fejltilkoblinger. Hvis en separat regnudledning skønnes at medføre væsentlig forværring af badevandskvaliteten bør der ske en undersøgelse af nærliggende afløbssystemer med henblik på at identificere eventuelle fejlkoblinger.
  • Rensning. Rensning af vandet kan ske f.eks. ved udjævning i grønne bassiner, hvorved en del af bakterierne vil blive tilbageholdt.
  • Fortynding. Udledningen kan ske med stor udligning i bassiner og/eller langt fra badestranden hvorved fortyndingen bliver større til gavn for badevandets kvalitet.

Indgreb ved vandløb, grøfter mv.
Vandløb og grøfter transporterer væsentlige mængder af bakterier m.v. fra humant og animalsk fæces til kysten. I Frederiksborg Amt sker belastningen især fra renseanlæg og bebyggelser i det åbne land, mens andre dele af landet også vil have bidrag fra husdyr, der drikker og defækerer direkte i vandløbene. Nogle af disse husdyr, såsom kvæg, er væsentlige værter for zoonoser.

Den igangværende indsats over for spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme forventes at give en væsentlig reduktion i den bakteriologiske belastning af vandløbene, selv om der fortsat udledes fra små lokale renseanlæg. Belastningen fra husdyr er delvis styret af de lokale vandløbsmyndigheder som giver tilladelse til vanding af dyr via vandløbene. Belastningen fra vilde dyr er begrænset og kan vanskeligt styres.

For vandløb og grøfter skønnes det ikke at være realistisk at eliminere disse som punktkilder med væsentlig betydning for badevandskvaliteten. Det foreslås dog at søge at begrænse den bakteriologiske forurening af vandløbene i lighed med indgrebene ved kysterne.

Det foreslås endvidere at fortsætte den nuværende praksis med at udtage prøver tæt ved udmundingen af større vandløb og på denne baggrund eventuelt nedlægge badeforbud i en zone omkring udløbet.

7.2 Strategi for udtagning af prøver

Hvis udkastet til nyt badevandsdirektiv gennemføres vil det medføre, at antallet af stationer der forkastes i enkelte år vil stige fra ca. 2,9% til ca. 8,9% hvis det nuværende prøveantal fastholdes. Vælges kun at udtage det krævede mindste antal prøver ved hver station vil flere prøver blive forkastet. Udtages uforholdsmæssigt mange prøver ved en station i efter eller under regn vil stationen have en høj sandsynlighed for at blive forkastet uanset, at stationens kvalitet generelt er god.

Generelt vil flere prøver medføre, at færre stationer klassificeres forkert. Da analyserne viser, at danske stationer generelt opfylder kravene og har en god badevandskvalitet, hvorfor mange prøver vil give et større antal godkendte stationer end ved få prøver. Det er dog omkostningskrævende at gennemføre mange prøveudtagninger, hvorfor det skal overvejes hvor stort et antal prøver der er tilstrækkeligt til at give den ønskede sikkerhed et acceptabelt antal fejlagtige forkastninger af en reelt god badevandskvalitet.

Ved samme accepterede sandsynlighed for fejlagtige forkastninger, stiger kravet til antallet af prøver voldsomt med ringere reel badevandskvalitet, se tabel 31. Af tabellen ses f.eks. at, hvis det kan accepteres at 2,5% af badevandsstationerne fejlforkastes og badevandet reelt opfylder kravene i 1% af tiden, bør der udtages 21 prøver, svarende til 7 pr. år, idet der må summeres over 3 år. Badevandskravet, i udkastet til nyt EU direktiv, vurderes reelt at være opfyldt i 2-3,5% af tiden. Dette vil medføre et meget højt antal prøver hvis det kun kan accepteres at 5% af badevandsstationerne fejlforkastes. Nogle af fejlagtige forkastninger opvejes dog af fejlagtige godkendelser af dårligt badevand.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 31‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 31‘‘

Tabel 31.
Krav til antal prøver som funktion af den faktiske badekvalitet og en accepteret fejlfrekvens. Beregningerne er baseret på OC-kurverne i kapitel 2. I kapitel 3 er andelen af sand tid over kravet skønnet til 3,5% i Frederiksborg Amt og Bornholms Amt.

Ønskes et bedre billede af badevandskvaliteten kan der ændres på rutinen for udtagning af badevandsprøver. Prøverne udtages de fleste steder tidligt om formiddagen fordi analyserne af prøverne bør igangsættes senere samme dag. Det vides, at lys har en kraftig nedbrydende virkning på E. coli., hvorfor udtagning af prøver senere eller sidst på dagen, sandsynligvis vil vise en bedre badevandkvalitet end den nuværende praksis. En jævn eller senere prøveudtagning kan evt. begrundes med direktivets formulering om at udtage prøverne, når der er mange badende.